Det uperfekte liv - Maraton i Bøgernes Bog

Hvilke historier skal være de bestemmende for vores liv?

FLEMMING KLOSTER POULSEN (f. 1957) er fortæller og præst med tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole.

Har tidligere skrevet ’Kunsten at fortælle’ (2008) og er initiativtager til bl.a. Fortællecafé Randers. Ideen til bogen opstod, da han gennem tre måneder tog bibelfortællingerne med uden for kirken og stående på en ølkasse fortalte i kantiner, fængsler, daginstitutioner, på bodegaer, caféer og mange andre steder.

Med udgangspunkt i dagligdagsudtryk som ”skriften på væggen” og ”det store Dyr i Åbenbaringen” genfortæller forfatteren de bibelhistorier, udtrykkene kommer fra, og udlægger på personlig vis, hvordan disse årtusind gamle fortællinger taler ind i hans liv i dag.

Præcis 42 kapitler er det blevet til, fordi forfatteren er maratonløber og trænede til New York maraton i tiden, hvor bogen er skrevet.

ALFA

detuperfekteliv_omsl_repro.indd 1

Det uperfekte liv – Maraton i Bøgernes Bog

Er der en modfortælling til den herskende fortælling om Det Perfekte Menneske?

F lemming K loster P oulsen

Det uperfekte liv – Maraton i Bøgernes Bog

ALFA

Det uperfekte F lemming K loster P oulsen

liv

Maraton i Bøgernes Bog

Det handler ikke om en diffus spiritualitet.

Den bibelske gudstro og etik er langt mere konkret. Det handler om noget så enkelt som at blive klar over vores egentlige værdier.

Hvad tror vi på? Hvor vil vi hen? Lever vi ordentligt?

I Bibelens fortællinger finder jeg et alter-

nativ til den forstemmende, materialistiske måde at leve på, som er normen i vores samfund. I fortællingerne finder jeg en fylde af ord og tanker, som er i samklang med mine dybere følelser, og det fylder mig med en tilfredsstillelse, som jeg ikke finder andre steder, og det hjælper mig til at skræmme min tomhed og tvivl på flugt. Guds verden er ikke tom, men fuld af mennesker, fuld af mening. Kød og blod. Tanker, følelser og anelser. Der er himmel og helvede. Mand og kvinde. Frelse og fortabelse. Dimensionerne er bare større. Her finder jeg en åndelig styrke og et indhold, som jeg ikke finder i tingene, karrieren, pengene. … At gøre sig tanker om livets mening er ikke kun for fritidsfantaster og folk på efterløn. Det er for os alle. Det er almenmenneskeligt.

Uddrag fra bogen

ALFA

18/04/12 11:22:48

274

Det

uperfekte liv

1

2

Jeg vil læse Biblens magtfulde ord. Jeg har brug for den uhåndgribelige styrke i deres poesi. Jeg har brug for dem som en modvægt mod sprogets slaphed og parolernes diktatur. – Pascal Mercier, Nattog til Lissabon

Flemming Kloster Poulsen

Det uperfekte liv Maraton i Bøgernes Bog

3

Flemming Kloster Poulsen Det uperfekte liv – Maraton i Bøgernes Bog © Forlaget Alfa og forfatteren, 2012

1. udgave, 1. oplag

ISBN 978 87 7115 029 2

Sat med Stone og trykt hos BookMaker, Gråsten Grafisk tilrettelæggelse: Jensen & Dalgaard Omslag: LenaMaria.dk

Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK–1820 Frederiksberg C

4

www.ForlagetAlfa.dk

Indhold 0

Indledning – Om dagligsprog, bibelhistorie og eksistens

1

Det er ikke godt for mennesket at være alene –

M anden,

2

En slange i paradiset – Det

3

Min brors vogter – Accepteret

4

Babelstårnet – Jeg

kvinden

perfekte liv findes ikke eller forkastet

er et begrænset menneske

5

Lots hustru – Frygten

6

Jakobsstigen – Det

7

En laban – At

8

Jakobskampen – Midtvejskrise

9

Som manna fra himlen – Fornyelsens

for opbrud

13 19 25 31 37

skal nok gå

43

stå ved sine fejl

10 Dansen om guldkalven – P enge

7

49 55 hemmelighed

er ikke alt

61 67

11 Syndebuk – Syndebuksmekanismen

73

12 Ørkenvandring – Hold

ud !

79

13 David og Goliat – Mere

fortælling, mindre Fontex

85

14 Uriaspost – Erotisk

begær

15 Du er manden – Se

skylden i øjnene

16 En salomonisk løsning – Gå

91 i clinch med konflikterne

17 Dronningen af Saba – Eksistentiel

vejledning

97 103 109

18 Skriften på væggen – Selverkendelse

115

19 Ramaskrig – Troen

121

ser bedst i mørke

20 Vand til vin – Hverdagskærlighed

127

21 Tag din seng og gå – Du

133

er ikke et hjælpeløst væsen

5

22 Hans hoved på et fad – Spørgsmålene 23 Gå på vandet – Frygt

er vigtigere end svarene

ikke

139 145

24 Hvem tør kaste den første sten – Forsvar

for den der har dummet sig

151

25 Falde i god jord – Falder

bibelhistorierne i god jord?

26 Skille klinten fra hveden – Det 27 Slagte fedekalven – Husk

onde

157 163

at holde dine fester

169

28 Den barmhjertige samaritaner – Godhed

175

29 Kamelen og nåleøjet – Frizone

181

30 Brug dine talenter – Fordringen

187

31 En lazaron – Om

193

at lukke døren op

32 Tro kan flytte bjerge – E n

tro der kalder på min styrke

33 Giv kejseren hvad kejserens er – Vi

er både ånd og krop

199 205

34 Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt – Sundt

at få punkteret sit selvfede ego

35 En Judas! – Hverdagens

forræderier

217

36 Fra Herodes til Pilatus – M ænd

223

37 Vaske sine hænder – Et

229

38 At bære sit kors – Fra

skud testosteron

angst til mod

39 Thomas Tvivler – P ersonlig 40 Ren tungetale – Levende

235

integritet

ord

241 247

41 Størst er kærligheden – K ærligheden

er barsk

253

42 Det store dyr i Åbenbaringen – Livet

skal være svært

259

8

Afslutning – Om bibelfortælling på en ølkasse

6

211

Henvisninger

265 272

0

Indledning

Om dagligsprog , bibelhistorie og eksistens

Forestillingen om »det perfekte liv« er meget udbredt i tiden: i livsstilmagasiner, i pop-kulturen, i medieog reklameverdenen, i vores tro på egne muligheder.

Forestillingen ligger indlejret i vores kultur og hverdag.

Men i jagten på det perfekte liv bliver vi stressede, deprimerede og skuffede. Vi bliver det, fordi vi har glemt et helt grundlæggende vilkår: livet er uperfekt og fuldt af fejl og mangler og nederlag. Du er ufuldkommen. Dit familieliv er ufuldkomment. Dit arbejdsliv er ufuldkomment.

Det perfekte liv findes ikke. Det er både et overfladisk selvbedrag og en tyrannisk forestilling.

Derfor skal vi have fat i en dybere og mere realistisk måde at se vores liv og samfund på. Interessant nok ligger den gemt lige for næsen af os, nemlig i hverdagssprogets henvisninger til de bibelske fortællinger.

Sproget vrimler med udtryk, talemåder og vendinger, der stammer fra Bibelen, f.eks. når noget betegnes som en »ørkenvandring« eller når man »vasker sine

7

8

hænder«. Nogle af dem bruger vi ofte, andre er mere sjældne og ukendte, som f.eks. »Lots hustru« eller en »Thomas tvivler«, men fra tid til anden støder vi på dem i medierne, kunsten og litteraturen. Bag hvert udtryk ligger en bibelfortælling, som rummer stor dybde og vidde. Og en livsforståelse, som er langt dybere og mere sandfærdig, end når vi blot færdes på sprogets overflade.

Til daglig er vi ikke opmærksomme på disse henvisninger til de bibelske fortællinger, men får man først øje for dem, er det en guldgrube af erfaringer, visdom og dybde. Sproget er med til at forme os, og der er en tæt sammenhæng mellem dagligsproget og vores livsforståelse. De sproglige udtryk, som stammer fra Bibelen, er i virkeligheden en del af kulturarven, de er en del af vores identitet og selvforståelse.

Med udgangspunkt i 42 af disse bibelske hverdagsudtryk skriver jeg her i bogen om skyld, kærlighed, mænd, sex, penge, nederlag, Gud og meget mere – hele det uperfekte liv. Jeg forsøger at give mit personlige bud på, hvordan de bibelske udtryk og fortællinger kan bruges som sprog og billeder i et nutidigt menneskeliv.

Det er ikke dogmatik eller katekismus, jeg skriver.

Mit ærinde er et andet. Det vigtigste har været at lytte til sprogets udtryk og de bibelske fortællinger ud fra mine egne livserfaringer, som mand, som far, som borger, som præst. Jeg tror, det er den bedste måde at lytte til Bibelen: med ens eget liv som resonansbund.

Jeg forsøger altså at få dagligsprogets udtryk, bibelhistorierne og mine egne livserfaringer til at tale sammen med og op imod hinanden. Mit primære

mål er ikke at producere teologi, men at tale kristent om væsentlige livsspørgsmål. At bruge kristendommens udtryk og fortællinger som livsoplysning, som et sprogligt rum, en billedverden, en vej til at leve, handle, være til stede i mit eget liv, som det nu engang folder sig ud. Jeg kobler bibelhistorie og livsfortælling sammen.

Midt i mit voksenliv ser jeg, at man kan tage historierne til sig og gøre dem til sine egne. Man kan have dem inde i sig. Det er voksenhistorier, der handler om mennesker og Gud, om køn og krop, ansvar og svigt, tilgivelse og nye muligheder. De kaster et særligt lys ind over mit liv.

Dybt inde mellem historierne træder billedet af Kristus frem som et centrum fuldt af tro, håb og kærlighed midt i det uperfekte liv. Rundt omkring dette billede folder historierne et fantastisk »sprogrum« ud, en billed- og fortælleverden, hvor jeg finder ord og genklang for snart sagt enhver tanke og følelse. De konfronterer mig med mine afgørende svagheder, mit uperfekte liv. De lærer mig at udholde og leve med smerte og konflikter. De skaber håb, de rummer et mægtigt livsbekræftende mod. Verden er stor, grim, utrolig smuk og meget besværlig. Og vores liv med hinanden bliver fortalt som en intens og mangfoldig affære, på samme tid fuld af stor smerte og stor glæde.

Sådan er bibelhistorierne til for menneskelivets skyld. Dét er min grundlæggende erfaring og den egentlige grund til, at jeg har skrevet bogen. Hele tiden kaster de lys og perspektiver ind over vores uperfekte liv

9

10

og alt det, vi slås med for at det må lykkes: kærlighed, tro, tvivl, selvforståelse, døden og Gud. De minder os om, at livet altid er kampen værd, men også at der er andet og mere end penge & succes i tilværelsen.

Drømmen om det perfekte liv er en menneskefjendsk tanke.

Historierne lærer os i stedet at være til stede i livet med robust glæde og appetit – og så i øvrigt tage turen med de sten og bump på vejen, der nu engang er.

For at få øje på det, må man turde lytte til fortællingerne med hjertet. Have sig selv med i læsningen.

Det kan gøre ondt, og det kan blive for meget, men at det er sandt, ved enhver, der har prøvet. Fortællingerne er voksenhistorier med ekkoer, spejl og billeder af os selv, samtidig med at de peger på helt nye eksistentielle dimensioner og vinkler. Derfor må man altid høre sig selv med ind i fortællingerne.

At det lige blev 42 kapitler, skyldes, at jeg hvert år løber et maratonløb, og mens jeg skrev bogen, trænede jeg samtidig til New York Marathon. Det faldt mig ind at vælge netop 42 bibelske udtryk og dermed én bibelhistorie for hver kilometer i maratonløbet. Samtidig med at jeg trænede til maraton, kilometer for kilometer, byggede jeg langsomt bogen op, kapitel for kapitel.

I valget af de bibelske udtryk var kriteriet dels, at de skulle være almindelige i dagligsprog, kunst og litteratur, dels at der skulle være en historie bagved, og så at historierne fordelte sig nogenlunde jævnt over Det gamle Testamente og Det nye Testamente.

De fleste af bogens kapitler er desuden blevet til i dialog med mange forskellige mennesker. Sideløbende

med at jeg skrev bogen, havde jeg en lang række fortælleevents i kantiner, på værtshus og cafeer, i tv, institutioner og forsamlingshuse, hvor jeg stående på en ølkasse (for at alle kunne høre mig) fortalte bibelhistorier.

Min ambition var at tage bibelhistorierne med ud af kirkens rum og fortælle dem der, hvor folk færdedes til dagligt, så de blev åbninger til eftertanke og samtale om tro og eksistens her og nu, i det liv vi lever i dagens Danmark.

Disse fortælleevents førte til mange reaktioner, kommentarer og samtaler, som virkede voldsomt inspirerende på mig. De gav mig en oplevelse af, hvor eksistentielt vedkommende de bibelske fortællinger kan være, og det klinger alt sammen med i baggrunden for mine refleksioner undervejs i bogens kapitler.

Til sidst en bemærkning om de enkelte kapitlers opbygning. Hvert kapitel består af tre dele: • Et bibelsk udtryk, som vi kender det fra dagligsproget og i kunst og kultur.

• En kort genfortælling af den bibelhistorie, som udtrykket stammer fra, hvor jeg forsøger at skære direkte ind til hver histories essens.

• En personlig refleksion, hvor jeg som et modent menneske prøver at bruge historierne som spejl og modbilleder og ikke mindst til at kaste lys over det nutidsliv, vi dagligt bakser med.

De enkelte kapitler kan læses hver for sig. Samtidig er der også indre sammenhænge. Der er svar og spørgs-

11

mål, krydsreferencer og ekkoer, som sætter kapitlerne i forbindelse med hinanden.

Til sidst i bogens efterord fortæller jeg om min erfaring med at stå på en ølkasse og fortælle bibelhistorier uden for kirkens mure.

Som en fælles bastone under alle kapitlerne skulle læseren gerne kunne høre, hvordan bibelfortællingernes konflikter, temaer og visioner taler ind i vores egen nutidige søgen efter et meningsfuldt liv, og at fortællingerne byder på sprog og billeder, der rammer dybt ind i vores voksenliv med alle dets dramaer, mirakler og gåder.

12

1

Det er ikke godt

for mennesket at være alene

M anden og kvinden

»Det er ikke godt for mennesket at være alene.« Sådan sagde én i en diskussion om ensomhed og fællesskab i vores moderne samfund. Det er en vending, som vi af og til bruger. Ofte bruges den ved vielse i kirken.

Og fra kirkelig brug glider vendingen indimellem ind i folkelige sammenhænge og bliver brugt som et træffende udtryk for, at hvert menneske har brug for fællesskab med andre.

Vendingen kommer fra en af Bibelens allerførste fortællinger: den skabelsesmyte, vi kalder »den anden skabelsesfortælling«, hvor Gud skildres som en omhyggelig håndværker, der former sit menneske og blæser liv i det.

Historien Det var før altings begyndelse, dengang der endnu slet ikke var nogen mennesker på hele jorden. Da tog

13

Gud noget muldjord og formede et menneske, en mandsfigur, og derefter blæste han sin livsånde ind i ham, så han blev et levende væsen med tanker og følelser, evner og livslyst.

Og Gud sagde til ham: »Du skal hedde Adam og du skal dyrke jorden og du skal passe godt på den.«

Men da der var gået en tid, følte Adam sig ensom.

Gud så Adams ensomhed og sagde: »Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave en medhjælper til ham, én der passer til ham.«

Og en nat, hvor Adam lå i dyb søvn, kom Gud til ham og tog et af hans ribben. Af det ribben byggede Gud en kvinde.

Den næste dag, da Adam så hende, blev han glad og sagde: »Hun er ben af mine ben og kød af mit kød, vi to passer sammen. Hun skal hedde Eva.«

De to levede sammen resten af deres liv. De delte sorg og glæde. De begik mange fejltagelser, de fik også vanskelige børn, men det er alt sammen en anden historie.

Det er fra den historie, vi har vendingen: Det er ikke godt for mennesket at være alene.

M anden , kvinden

14

Vågnede i nat, helt gennemtrængt af en frygtelig ensomhed og sorg. Jeg havde haft forvirrede drømme og uden for vinduet kunne jeg høre hårde vindstød med regn i. Jeg blev grebet af en følelse af eksistentiel og erotisk ensomhed. En sorg, en følelse af at være

ude af trit med andre mennesker og mig selv. Vi taler forskellige sprog og mødes ikke.

Jeg indrømmer, at jeg frygter ensomheden. Ikke den fysiske ensomhed, hvor jeg er alene i huset, eller alene om et stykke arbejde, eller alene med mig selv en weekend. Det kan jeg tværtimod godt lide. Men den mentale, psykiske ensomhed, følelsen af at være alene, være udenfor, være ude af kontakt med andre.

Den frygter jeg. Den kan æde sig ind på mit humør og på min selvtillid. Ensomheden gør mig lille og skaber en vibrerende angst for at være til.

Og når fortællingen om Adam og Eva så ligefrem siger det så eftertrykkeligt: Det er ikke godt at være alene, da mærker jeg at bibelhistorien rammer en dyb streng i mig. For det er sådan, jeg føler det. Jeg har det ikke godt med følelsen af at være alene og ude af kontakt.

Det er mest, når jeg mærker afvisninger, de kan være ganske små, næsten usynlige bevægelser mellem andre mennesker og mig. Andres opmærksomhed er et andet sted, jeg bliver koblet af. Det kan også være en af de dage, hvor jeg er særlig sårbar på nogle følelsesmæssige punkter, da kan jeg rammes af følelsen af ensomhed, og samtidig længes efter en nær kontakt med et andet menneske.

I den første halvdel af mit liv følte jeg mig meget alene. Jeg var præst og gift og vi havde små børn. Der var lange perioder, hvor jeg gik meget alene med tanker og følelser, som fyldte hele kroppen og hovedet. Det handlede om en følelesesmæssig forvirring. Forbudte seksuelle fantasier. Uforløste tanker om, hvad jeg egent-

15

16

lig ville med mig selv, hvor tyngdepunktet lå. Én stor gryde af uforløst liv.

Min daværende kone var et tålmodigt menneske, men havde ingen chance for at være til hjælp. Det hele sad fast inde i mig selv, og jeg var ikke i stand til at lukke op for det.

Det var en af grundene til, at jeg læste romaner.

Romaner kan føre mig ind i universer, hvor jeg møder mennesker, der har det som jeg. Det er der en særegen trøst ved. Jeg skrev også meget dagbog. En ventil, en måde at slippe af med noget af alt det, der pressede sig på.

Sådan lærte jeg ensomheden at kende. På en måde lærte jeg nok også at leve med den. I hvert fald at acceptere den som et livsvilkår for mit vedkommende.

Men jeg blev aldrig ven med ensomheden, som jeg har hørt andre sige. Jeg frygtede den og synes, den var hård.

Om natten kunne jeg ligge vågen og stirre ud i mørket, med forvirrede tanker og følelser, der kørte rundt i hele kroppen, og med en afgrundsdyb følelse af at være alene.

Først da jeg var i begyndelsen af 40’erne, ændrede det sig.

»Gud besluttede sig for at give Adam en medhjælp.« Det er den mest enkle og dybsindige udlægning af meningen med parforholdet: at være en hjælper for hinanden. At overkomme ensomhed.

Noget lignende oplevede jeg midtvejs i livet. Jeg mødte et menneske, en kvinde, som blev en medhjælp i livet. Med hende var jeg i stand til at opleve alting:

andre mennesker, krop og sex, mit arbejde som præst, samtaler, bøger, madlavning, årstider, bilture.

Som kvinde talte hun meget stærkt til mig. Hendes køn var til stede i alt. Fysisk, mentalt, seksuelt. Det var hendes skikkelse, måden hun bevægede sig på, håret, hænderne, linjerne i hendes nøgne ryg, hendes elskovskunst, hendes mørke stemme i telefonen. Det var hendes sans for natur, årstider, hendes glæde ved at være udendørs i blæst og regn. Hun gjorde mig opmærksom på den særlige raslende lyd, som opstod, når vinden blæste i poppeltræets blade. Det var intenst at sove sammen med hende.

Og for første gang i mit liv oplevede jeg seksualiteten få frit løb, folde sig ud, en indre dæmning blev brudt igennem. Min angst og ensomhed, min forvirring begyndte at finde en gradvis forløsning i en kærlighed, som gik uden om mit hoved og i stedet koblede sig direkte ind på kroppen og på et følelsesregister, der var uden rationel kontrol. Alt det åndelige, det intellektuelle, tankerne og samtalerne, vores private livsfortællinger, byggede sig ovenpå. Vore kroppe klikkede i hak med hinanden fra den første time. Der opstod en ordløs forbundenhed mellem os, som var kropslig og sanselig.

Vi blev hinandens medhjælp og et par år senere blev vi gift.

Jeg behøver ikke romantisere det. Vi skændtes også meget dengang. Der var meget lidenskab i vores følelser for hinanden. Hidsighed. Skænderierne drejede sig om alting lige fra daglige bagateller til de eksistentielle

17

livsspørgsmål. Sådan er det stadig. Hun kan få mig op i det røde felt på få sekunder. Vi kan være uvenner en halv dag eller tre dage. Vi kan også have perioder med tomgang og dødbideri. Men nedenunder ligger en forbundenhed, som gør, at vi finder hinanden igen.

Adam sagde: »Hun er ben af mine ben og kød af mit kød.« Sådan har jeg oplevet det. Vi kan gå i kirke sammen og vi kan gå i seng sammen. Det er det vigtigste.

18

274

Hvilke historier skal være de bestemmende for vores liv?

FLEMMING KLOSTER POULSEN (f. 1957) er fortæller og præst med tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole.

Har tidligere skrevet ’Kunsten at fortælle’ (2008) og er initiativtager til bl.a. Fortællecafé Randers. Ideen til bogen opstod, da han gennem tre måneder tog bibelfortællingerne med uden for kirken og stående på en ølkasse fortalte i kantiner, fængsler, daginstitutioner, på bodegaer, caféer og mange andre steder.

Med udgangspunkt i dagligdagsudtryk som ”skriften på væggen” og ”det store Dyr i Åbenbaringen” genfortæller forfatteren de bibelhistorier, udtrykkene kommer fra, og udlægger på personlig vis, hvordan disse årtusind gamle fortællinger taler ind i hans liv i dag.

Præcis 42 kapitler er det blevet til, fordi forfatteren er maratonløber og trænede til New York maraton i tiden, hvor bogen er skrevet.

ALFA

detuperfekteliv_omsl_repro.indd 1

Det uperfekte liv – Maraton i Bøgernes Bog

Er der en modfortælling til den herskende fortælling om Det Perfekte Menneske?

F lemming K loster P oulsen

Det uperfekte liv – Maraton i Bøgernes Bog

ALFA

Det uperfekte F lemming K loster P oulsen

liv

Maraton i Bøgernes Bog

Det handler ikke om en diffus spiritualitet.

Den bibelske gudstro og etik er langt mere konkret. Det handler om noget så enkelt som at blive klar over vores egentlige værdier.

Hvad tror vi på? Hvor vil vi hen? Lever vi ordentligt?

I Bibelens fortællinger finder jeg et alter-

nativ til den forstemmende, materialistiske måde at leve på, som er normen i vores samfund. I fortællingerne finder jeg en fylde af ord og tanker, som er i samklang med mine dybere følelser, og det fylder mig med en tilfredsstillelse, som jeg ikke finder andre steder, og det hjælper mig til at skræmme min tomhed og tvivl på flugt. Guds verden er ikke tom, men fuld af mennesker, fuld af mening. Kød og blod. Tanker, følelser og anelser. Der er himmel og helvede. Mand og kvinde. Frelse og fortabelse. Dimensionerne er bare større. Her finder jeg en åndelig styrke og et indhold, som jeg ikke finder i tingene, karrieren, pengene. … At gøre sig tanker om livets mening er ikke kun for fritidsfantaster og folk på efterløn. Det er for os alle. Det er almenmenneskeligt.

Uddrag fra bogen

ALFA

18/04/12 11:22:48