Ester og det lille lam
Fortalt af Jonas Lucas Christy Tegnet af Josephine Kyhn
EKSISTENSEN
N
u skal du høre en historie, der handler om godt og ondt. I en lille by nord for byen Nazaret boede der en pige, som hed Ester. Ester var seks år gammel. En dag gik Ester ud for at lege med de andre børn. De legede gemmeleg, og det var sjovt. Pludselig kom to drenge op at slås. Den ene dreng var meget større end den anden. Den store dreng slog den lille dreng på næsen. Den lille dreng fik næseblod og begyndte at græde.
H
old op med det, råbte Ester. – Han var selv ude om det, sagde den store dreng. – Det er tarveligt at slå på nogen, der er mindre end én selv, sagde Ester. – Men han drillede mig, sagde den store dreng. Ester kiggede på den lille dreng. – Er det rigtigt? spurgte hun. Den lille dreng snøftede og nikkede. – Det er forkert at drille, og det er forkert at slå, sagde Ester til de to drenge. – Nu skal I to sige undskyld til hinanden.
D
e to drenge gav hinanden hånden og blev gode venner igen. Ester og de to drenge legede sammen. De andre børn ville også være med. – Alle må være med, sagde Ester. – Det er ikke ok at holde nogen udenfor.
Mens børnene var godt i gang med at lege, kom Esters far ud af huset og kaldte på hende. – Ester! Kom lige! – Jeg kommer tilbage om lidt, sagde Ester til de andre børn.