Jakob Ulrik Hansen
FĂŚllesskab, krop og kirkeĂĽr Et konfirmandmateriale
Eksistensen
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Fællesskab, krop og kirkeår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den hjemlige samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kroppen i kristendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om kirkeårets fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Materialets gang og målsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8 8 9 11 12 13
12. søndag efter trinitatis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Første række: Effatha – Luk dig op (Mark 7,31-37) . . . . . . . 16 Anden række: Helligånd som sammenhængskraft (Matt 12,31-42) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 15. søndag efter trinitatis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Første række: Valget mellem to herrer (Matt 6,24-34) . . . . . 24 Anden række: Striden mellem to søstre (Luk 10,38-42) . . . . 27 Om dåb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At tilhøre den korsfæstede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dåb som en afvaskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dåbens ord gennem de andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At se med nye øjne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oplæg til diskussion om dåben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30 30 31 32 33 34
Om nadver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nadverens fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livets brød og det sande vintræ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nadver før og efter påske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gøre det usynlige synligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det, du spiser, er du selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37 37 38 40 41 41
Sidste søndag i kirkeåret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Første række: Herlighedens trone og en af disse mindste (Matt 25,31-46) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Indhold | 5
Anden række: Om umyndige og om tunge og lette byrder (Matt 11,25-30) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 1. søndag i advent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Første række: Flashforward (Matt 21,1-9) . . . . . . . . . . . . . . 52 Anden række: I dag i forhold til alle tider (Luk 4,16-30) . . . . 54 Om syndernes forladelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bespottelse af sammenhængskraften . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gældbunden tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Syndernes forladelse til den enkelte gennem fællesskabet . . . Syndernes forladelse som indgang til fællesskabet . . . . . . . . .
58 59 60 61 61
Bibelen og skriftsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Et nyt skriftsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 På talefod med Bibelens tiltalende ord . . . . . . . . . . . . . . . . 68 4. søndag efter helligtrekonger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Første række: Hvorfor er I bange, I lidettroende? (Matt 8,23-27) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Anden række: Om skabelse, tillid og gudstjenestens form (Matt 14,22-33) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Mariæ bebudelses dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Første række: Fra skygge til krop (Luk 1,26-38) . . . . . . . . . . 78 Anden række: Lovsangen om sammenhængen af fortid, nutid og fremtid (Luk 1,46-55) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Om Kristi opstandelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det subjektive og objektive sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den tomme grav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den opstandne Kristus hos Paulus . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helligåndens virke og vejen til Galilæa . . . . . . . . . . . . . .
84 84 85 86 87
Afsluttende overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det lever dog i os, det føler vi godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Introduktion til kirkens fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kristendom er fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilbageløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
91 91 92 93 94
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
6 | F æ l le s skab, k rop og k i r ke å r
Forord Overvejelser om religiøse spørgsmål er meget personlige, og de indgår derfor sjældent i hverdagssamtaler. Selv i nære relationer mellem forældre og børn kan den samtale være vanskelig at indlede. Det kræver ofte særlige lejligheder at diskutere åndelige spørgsmål, måske et dødsfald i den nære familie eller lignende. Men lejligheden til en sådan samtale kunne også være en kommende konfirmation. Gennem nogle år har jeg udarbejdet en metode i konfirmandforberedelsen, hvor forældreinddragelse er et bærende element i samtalen med konfirmanderne om kristendommen og dens forkyndelse. Materialet følger kirkeårets cyklus og har kroppen som centralt omdrejningspunkt i forståelsen af kristendommen. Jeg vil gerne takke Forlaget Eksistensen for udgivelsen og redaktør Charlotte Ekstrand for god vejledning. Ligeledes tak til Lars Nymark Heilesen, Elmo Due og Henning Kjær Thomsen for mange frugtbare og inspirerende samtaler. Desuden en tak til Sofie Frost Bondorf og Rosa Elisabeth Dall Bech for lån af skarpe øjne. Ikke mindst tak til min hustru, Hanne Bang, for at tænke med. Jakob Ulrik Hansen, Kgs. Lyngby
Forord | 7
Fællesskab, krop og kirkeår
Indledning O kristelighed! du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved, hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt, det lever dog i os, det føler vi godt; mit land, siger Herren, er Himmel og jord, hvor kærlighed bor.1 I Grundtvigs salme O kristelighed beskrives kristendommen som en sandhed, der er fjern og omtrent usynlig; den kan ikke umiddelbart betragtes, men kan kun svagt skimtes. Samtidig peger salmen på, at kristendommen er velkendt og nærværende, for den lever i os, og kris tendommen skænker vort hjerte alt det, som verden ikke bemærker. I salmen betegnes kristendommen som et land, et usynligt land midt i det synlige, som vi kan træde ind i og være en del af. Forudsætningen og kendetegnet for dette usynlige land er kærligheden. Den dobbelthed, som salmen udtrykker i mødet med kristendommen, er nok velkendt hos de fleste, for religiøsitet er i sit udgangspunkt abstrakt og rummer en distance. Ligeledes er kristendommen vokset frem i en mellemøstlig kultur, der er langt fra vores egen; dermed har de bibelske fortællinger i sig selv en fremmedhed. Men samtidig er kristendommen indgroet i vores egen kulturhistorie, og dens fortælling og symboler ses overalt i samfundet. Eksempelvis er der mange dage i vores kalender, der vidner om, at kristendommens fortælling hele tiden er tæt på os. Mange af vores for- og efternavne 1 N.F.S. Grundtvig: O kristelighed, DDS 321
8 | F æ l le s skab, k rop og k i r ke å r
kan spores til Jesu disciple eller Kristus selv. På den måde er kristendommen usynlig i sit udgangspunkt, men omvendt lever den i hvert enkelt menneske og i samfundet, så den kan føles og mærkes, skimtes og anes. Kristendommen giver os – poetisk set – mulighed for at drage ind i det usynlige land og på den måde gøre det usynlige synligt og gøre det fjerne nærværende. Det er vel at mærke noget, vi gør sammen. For kristendommen har aldrig været en en-mands-disciplin; den handler om – og er i sin korteste definition – fællesskab. Kristendommen er fortællingen om Guds fællesskab af Gud-Fader, Sønnen og Helligånden, og den er fortællingen om fællesskabet mellem verden og den treenige Gud. Det er det fællesskab, som alle mennesker kaldes ind i. Dette konfirmandmateriale søger at inspirere til en samtale med konfirmanderne. Materialet introducerer en metode, hvor samtalen ikke begrænses til sognegården og konfirmandlokalet, men også foregår i hjemmet med konfirmandernes forældre, søskende og venner, for kristendommen er at finde overalt mellem himmel og jord, ‘hvor kærlighed bor’. Påstanden og arbejdshypotesen er, at kristendommen og dens fortælling er fuldt til stede overalt i samfund og kultur – også der, hvor man ikke troede det. I det følgende beskrives tre perspektiver: 1. Om hjemlige samtaler. 2: Om den menneskelige krop i kristendommens fortælling. 3. Om kirkeårets cirkulære form. Alle tre perspektiver er centrale i konfirmandmaterialet. Tilsammen danner de en særlig metode. Den hjemlige samtale Konfirmandmaterialets grundlæggende tanke og bestræbelse er at brede samtalen ud, så samtalen om kristendommen ikke begrænses til det ugentlige samvær med præsten, men kan foregå i de fællesskaber, som konfirmanderne lever i. Konfirmandforberedelsen er selvfølgelig i sig selv et fællesskab, men der er andre og vigtigere fællesskaber, som konfirmanderne indgår i, ikke mindst det hjemlige fællesskab med forældre og søskende. For at inspirere og motivere til
F æ l le s skab, k rop og k i r ke å r | 9
samtalen sendes uge for uge en kort meddelelse om det kommende undervisningsforløb til konfirmanderne. Selv om det kun er en kort beskrivelse af ugens undervisning, får konfirmanderne et første indtryk af undervisningen. Formidlingen om ugens undervisning kan ske via en Messenger-gruppe, Facebook-gruppe eller andre sociale medier; også en mailliste er en mulighed. I metoden er det centralt at meddelelsen også sendes til konfirmandernes forældre, og gennem forældremøder før og under konfirmandforberedelsesforløbet bliver forældre introduceret til den forældreinddragelse, som undervisningen indbyder til. Den korte beskrivelse kan rumme et spørgsmål til konfirmanderne eller påpege en tanke. Et filmklip, et billede eller en musikvideo kan indgå i den udsendte meddelelse. I beskrivelsen kan der ligeledes være et indirekte spørgsmål til forældre, bedsteforældre eller søskende. Samtidig med at meddelelsen sigter til at forberede undervisningen, kan den i lige så høj grad ses som information og inspiration til en efterfølgende samtale med forældrene og familien. Ikke alle teenagere fortæller om dagens oplevelser, og mange forældre får knappe svar, når de spørger deres børn, hvordan skoledagen forløb. Med den udsendte beskrivelse af konfirmandforberedelsen får forældrene mulighed for at spørge mere konkret til undervisningen. Det er erfaringen, at de udsendte spørgsmål og overvejelser skaber grundlag for samtaler med nye temaer ved middagsbordet. Den ugentlige undervisning kan indledes med en fælles drøftelse af temaet, hvor der er plads til konfirmandernes overvejelser, og overvejelser fra de hjemlige samtaler kan her komme til orde. Ønsket med denne metode er at inspirere og skabe grundlag for samtaler, der omhandler kristendommen, fordi samtaler om tro, håb og kærlighed i den nære familie kan være svære at indlede. Forældrenes engagement og lyst til at indgå i samtalen om kristendommen er som regel stor. Engagementet hos forældrene kan have mange grunde, men skyldes måske især et ønske om et rum for eksistentielle samtaler. Når de unge er blevet konfirmeret og årets konfirmations-sæson er forbi, kan det være givende at mødes med nogle konfirmandforældre og et par konfirmander til en evaluering af undervisningsforløbet. I
10 | F æ l le s skab, k rop og k i r ke å r
den samtale er der mulighed for at høre, hvordan konfirmanden og dennes familie oplevede undervisningen og ikke mindst høre mere om de samtaler, der opstod. Hensigten med at brede samtalen ud til familierne er at inspirere til og facilitere en samtale i det hjemlige. Håbet er, at konfirmanderne får lejlighed til at erfare, at overvejelser om tro, håb og kærlighed også findes hos deres forældre og søskende. Gennem den erfaring kan de måske få lyst til at udtrykke deres overvejelse og tanker i forskellige samtaler. Kroppen i kristendommen Ud over at brede samtalen om kristendommen ud til andre fællesskaber i konfirmandens tilværelse søger materialet at lade kristendommens fortælling knytte an til kroppen. For netop kroppen kan ses som et centralt tema både i Det Nye og Det Gamle Testamente. Det Nye Testamentes forkyndelse tager sit udgangspunkt i budskabet om den transcendente Gud, der valgte at blive menneske. I mennesket Jesus af Nazaret fik Gud en krop, for kroppen er betingelsen for at være del af et fællesskab. Har man ikke krop, kan man ikke være til stede, og heller ikke være synlig og tilgængelig for andre. Gud fik krop og blev en del af verden og alt menneskeligt. Gennem mennesket Jesus af Nazaret delte Gud sig ud i verden ved betingelsesløst at leve i blandt mennesker. Omsider gav Kristus sin krop på korset; på tredjedagen oprejste Gud hans legeme og fór siden til himmels. Både i dåben og i nadveren udtrykkes en kropslig forbundenhed til den treenige Guds fortælling. Med apostlen Paulus skal menigheden se sig som den opstandne Herres legeme i verden. Det vil sige en fælles krop, hvori alle troende skal blive ét i den opstandne Kristus, som er ét med Gud-Fader. Menighedens fælles krop skal ses som Guds tempel, og Guds ånd bor i dem. (jf. 1 Kor 3,16) Ved at udtrykke kristendommens fortælling med fokus på det kropslige perspektiv understreges det, at det er igennem kroppen, at fællesskaber indgås og fastholdes, og ikke mindst, at det er med kroppen mennesker mærker fællesskaber. På den måde kan hvert
F æ l l e s s k a b , k r o p o g k i r k e å r | 11
enkelt menneskes krop ses som resonans for kristendommens fortælling, og igennem kropslige erfaringer kan den enkelte sætte sig ind i kristendommens forkyndelse. Sammen med dette kropslige perspektiv – og bestræbelsen for at brede samtalen ud – vil konfirmandmaterialet i det tredje og sidste perspektiv rette sig mod formidlingen af kristendommens fortælling, hvilket vil sige en overvejelse om fortællingens form som lineær eller cirkulær. Om kirkeårets fortælling Det er fristende at lade undervisningen springe fra forskellige fragmenter i Bibelen eller primært arbejde med kirkelige og teologiske begreber. Ulempen ved den tilgang er, at man kan komme til at bevæge sig langt væk fra det almindelige kirkeliv og den kommende søndags gudstjeneste. Dette materiale ser sin opgave i, at konfirmanderne må opleve gudstjenesten som et sted, hvor også de – trods det fremmede udtryk – tiltales og stilles spørgsmål. Det vil sige, at gudstjenesten udtrykker værdier og sandheder, som kan komme dem til gode. Derudover er det håbet, at konfirmanderne får en fornemmelse af, at hver søndags evangelietekst er en del af kirkens fælles fortælling fra søndag til søndag. Ved at fastholde kirkeårets tekster som kilden i forståelsen af kristendommen overgår fortællingen fra at være lineær til at blive cirkulær. Det betyder, at materialet ikke primært beskriver kristendommen som en lineær fortælling fra skabelse til åbenbaring, genskabelse og til vores tid, men som en del af tilværelsens cyklus. Forskellen på at tænke tid lineært og cirkulært oplever konfirmanderne abstrakt og svært at forstå. Derfor må denne anderledes tidsforståelse præsenteres med eksempler på både lineære og cirkulære forståelser af tid. Eksempelvis opleves et frikvarter mest som et lineært forløb. Det er en begivenhed fra A til B. Et døgn og en uge kan begge opfattes både som lineære og cirkulære. At holde jul præcis som vi plejer, leder os til at opleve tid som en gentagen cirkelbevægelse etc.
12 | F æ l le s skab, k rop og k i r ke å r
Når vi fejrer jul, gentager vi forrige års jul med alle dens traditioner, men midt i gentagelsen bliver det klart, at der ikke er tale om en fuldstændig gentagelse. For vores nye erkendelser vokser, og vores vækst ændrer os, så vi oplever julen og dens traditioner på en ny måde, selv om de er en gentagelse. Det vil sige, at i det cirkulære, vi oplever, findes der også noget lineært, når vi bevæger os i livet. Dette konfirmandmateriale handler derfor også om, hvorfor Jesus hvert år fødes ind i vores verden, hvorfor vi hvert år til påske fejrer Kristi opstandelse som en præsentisk begivenhed. Ved at følge kirkeårets cirkulære bevægelse bliver det lettere at indfange det evige i det timelige. Eller sagt på en anden måde, når evangelieteksterne tænkes som cirkulær tidsforståelse, distancerer man sig samtidig fra forestillingen om, at evangelietekster beskriver en fortidig og bogstavelig virkelighed, som er evangeliets egentlige centrum. Ved at fastholde det cirkulære perspektiv understreges tanken om, at fortid, nutid og fremtid kan berøre hinanden. Eksempelvis kan alle undergerninger i evangelierne pege i begge retninger, bagud som skabelsestegn og fremad som Guds genoprettelse og stadige velsignelse og omsorg i verden. Materialets gang og målsætning Som Grundtvigs salme beskriver, er kristendommen både fjern og omtrent usynlig i vores tilværelse, men igennem vores menneskelige erfaringer og gennem oplevelser af fællesskabet kan vi mærke, at Guds fortælling lever midt iblandt os. Det er en fortælling, vi er fortalt ind i. Den handler ikke kun om engang, men heller ikke kun om lige nu. Det er en fortælling, hvor vi bliver samtidig med det evige, og det evige træder ind i vores tilværelse. Det er den fortælling, som vi skimter svagt og den fortælling, vi mærker, for den lever i os, og den lader sig ikke begrænse i tid eller sted, den findes overalt – både himmel og jord, hvor kærlighed bor. Gennem en særlig praksis og ved at brede samtalen om Guds fortælling ud til konfirmanderne og deres forældre – og lade overvejelser om den menneskelige krop være den særlige tolkningsnøgle – vil materialet følge kirkeårets fortælling. I materialet findes seks
F æ l l e s s k a b , k r o p o g k i r k e å r | 13
eksempler fra kirkeåret, hvori hvert enkelt afsnit behandler en søndag gennem en kort beskrivelse og fortolkning af evangeliet til første tekstrække. Ud fra denne fortolkning formuleres nogle eksempler på spørgsmål, som er henvendt til konfirmanderne og deres forældre. Derefter gentages den samme proces i forhold til evangeliet til anden tekstrække. Disse spørgsmål er nært knyttet til beskrivelsen og tolkningen af evangelieteksterne. Derfor veksler spørgsmålene mellem at være åbne og mindre åbne, så de fastholder den beskrevne tolkning af evangelieteksterne. Der er tale om vilkårlige nedslag fra midten af trinitatis og frem til påske, som tilsammen skal introducere materialets praksis. Forhåbentlig inspirerer disse eksempler til at forsætte arbejde med kirkeårets øvrige evangelietekster. Desuden er der fem afsnit om centrale temaer i kristendommen. Først om kirkens to sakramenter: dåb og nadver, om syndernes forladelse, om Bibelen og skriftsyn og endelig et afsnit om Kristi opstandelse. Disse tematiske afsnit skal tjene til at understøtte den tænkning, som anvendes i arbejdet med søndagenes evangelietekster. På samme måde som de afsnit, der behandler evangelietekster, vil også disse afsnit samle sig i spørgsmål, som kan forberedes og efterbehandles i familierne sammen med konfirmanden. For at følge den metode, som konfirmandmaterialet beskriver, behøver man hverken at følge de beskrevne tolkninger eller de spørgsmål, som her formuleres; man kan i stedet formulere andre spørgsmål til konfirmanderne og deres forældre. Afslutningsvis vil et afsnit samle overvejelser i forhold til at praktisere denne metode, hvor der diskuteres fordele og ulemper ved at brede samtalen ud i familien og fastholde kirkeårets tekster som ramme for konfirmandforberedelsen. Den samlede beskrivelse af konfirmandmaterialet skal ikke opfattes som en præcis og fastlagt vejledning til undervisning af konfirmander, men som en beskrivelse af grundlæggende tanker om en særlig praksis, hvor en fælles samtale med konfirmander og deres forældre kan opstå. Formålet er at inspirere til at følge den metode og samtidig skabe lyst til at arbejde videre med den beskrevne praksis. Ved at bruge denne praksis bliver der mulighed for at arbejde med kirkeårets
14 | F æ l le s skab, k rop og k i r ke å r
evangelietekster på en ny måde, og netop det homiletiske arbejde at udtænke spørgsmål og oplæg til samtale, som er hentet fra søndagens evangelietekst, styrker refleksionerne i forhold til evangelierne. Således kan både forberedelsen af undervisningen og samtalen med konfirmanderne blive til god inspiration ved prædikenskrivningen.
F æ l l e s s k a b , k r o p o g k i r k e å r | 15