Forfølgelsens politikker

FORFØLGELSENS POLITIKKER Mellemøstens kristne i en imperialistisk tid AF MITRI RAHEB Oversat til dansk af Niels-Peter Lund Jacobsen

Eksistensen

Forfølgelsens politikker Mellemøstens kristne i en imperialistisk tid Af Mitri Raheb Oversat til dansk af Niels-Peter Lund Jacobsen Mitri Raheb, The Politics of Persecution. @2021 by Baylor University Press, Waco, Texas 76798.

Authorized translation from the English language edition. All rights reserved. © Eksistensen 2022 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-410-0913-1 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Tryk: Toptryk Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

Indhold

Forord til den danske udgave . . . . . . . . . . . . . 7 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Under osmannisk styre . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Religiøs mobilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 En massakre på Libanons Bjerg . . . . . . . . . . . 47 Renæssancens agenter . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Kristen zionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73 Vejen til folkedrab . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 Minoriteter i nationalstater . . . . . . . . . . . . . .93 En katastrofe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Arabisk og kristen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Et vendepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Oliemilliarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Udfordrende tider . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Slutnoter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

Indhold 5

Forord til den danske udgave v. Peter Lodberg Mitri Raheb opfylder med denne bog et længe næret ønske om at fortælle om de kristne, deres kirker og historie i Mellemøsten ud fra et mellemøstligt perspektiv. I vores del af verden flyder medierne som regel over med analyser om mellemøstlige forhold, men det er sjældent, at vi hører om, hvordan de politiske, sociale eller religiøse forhold beskrives og analyseres af de mennesker, der bor i regionen.

Som luthersk præst og teolog i Betlehem med speciale i kirkehistorie har Mitri Raheb gennem årene etableret sig som én af de mest toneangivende palæstinensiske teologer. Han er grundlægger af Dar al-Kalima Universitetet i Betlehem, og han har gennem årene udgivet mere end 40 bøger. De fleste handler om palæstinensisk teologi, kultur og historie, hvor han ofte inddrager sine egne erfaringer som palæstinensisk kristen med rødder langt tilbage i den palæstinensiske historie.

Mitri Raheb analyserer Mellemøsten og de kristnes situation ud fra imperiets perspektiv. Det lange historiske blik på Mellemøsten, som allerede introduceres i Bibelen, samler sig i en forståelse af, at Mellemøsten gennem de seneste tre årtusinder har været hjemsøgt af imperier, der ikke har givet den lokale befolkning mulighed for at udvikle deres samfund på egne præmisser. Det Gamle Testamente er præget af det babylonske og det persiske imperium, mens det romerske imperium udgør det politiske bagtæppe for Det Nye Testamente. Senere er Mellemøsten blevet erobret af blandt andet det byzantinske og osman-

Forord til den danske udgave 7

niske imperium, der igen er blevet afløst af både det engelske og amerikanske imperiums indflydelse på mellemøstlige forhold.

I denne bog begynder fortælling om kirkens historie i Mellemøsten med Det Osmanniske Rige og hvad deraf fulgte.

Fremstillingen begynder med osmannernes indtog i Jerusalem i 1517. Det var det samme år, som Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser i Wittenberg, Tyskland, og årstallet 1517 står dermed som et af de helt afgørende årstal i verdenshistorien, der signalerer, at noget nyt er undervejs, som skal komme til at forandre verden.

De forskellige imperier har i nyere tid ifølge Raheb været dygtige til at spille de forskellige religiøse og politiske grupperinger ud mod hinanden, og det har skabt en situation præget af det, som han kalder for sekterisme, hvor politisk, kulturel eller religiøs konflikt hænger sammen med den regeringsform, der praktiseres. Sekterismen forstærker det religionsopdelte samfund og betyder, at det er svært at skabe en fælles idé om et samfund, der hviler på de borgerlige frihedsrettigheder, og derigennem etablere et civilsamfund for alle borgere. I disse år lider ikke mindst Libanon under sekterismen, hvor religiøse partier og politikere bekæmper hinanden i stedet for at skabe et godt samfund for alle – og ikke kun for sine egne religiøse tilhængere.

Vesten har ikke kun skabt Mellemøsten, men også skabt et bestemt billede af Mellemøsten og dens befolkninger i Vesten.

Til dette billede hører, at kristne i Mellemøsten altid har været forfulgt af muslimske arabere, og at det derfor er Vestens opgave at forsvare de kristne i Mellemøsten. Raheb viser, hvordan forfølgelse af Mellemøstens kristne har været et tilbagevende tema i Europa – ikke mindst i de senere år godt hjulpet på vej af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og hans højreorienterede kristne støtter i USA.

8

Forfølgelsens dynamikker

Raheb fremhæver, at de kristne i Mellemøsten dermed bliver gjort til ofre i et storpolitisk spil, der har til hensigt at tjene Vestens politiske og økonomiske interesser. Det er ifølge Raheb udtryk for vestligt hykleri, når man under dække af at ville hjælpe de kristne i Mellemøsten samtidig fører en politik, der gør det næsten umuligt for de selvsamme kristne at leve i store dele af området. Bogens historiske gennemgang af de kristnes historie i Mellemøsten argumenterer overbevisende for, at Mellemøstens kristne gentagne gange er blevet ofret for at tilgodese Vestens nationale interesser. Vesten er således ifølge Raheb en del af problemet og ikke løsningen for de mellemøstlige kristne, der mange steder er udfordret i disse år.

Der er således store politiske interesser involveret i den senere tids fornyede optagethed af at tale om forfølgelse af kristne i Mellemøsten. Forfølgelsen kan ske på mange måder og med forskellige politiske interesser. Derfor taler Raheb om forfølgelsens politikker som en realitet, der ikke bare kendetegner de kristnes situation i dag, men også kendes fra de seneste 200 års politiske og religiøse historie i Mellemøsten.

Med sin bog udfordrer Raheb sine læsere til at betragte Mellemøsten med mellemøstlige øjne, så vi ikke lader os forblinde af det syn, Vesten har oparbejdet gennem flere hundrede år. Vi skal lægge imperiets og kolonitidens opfattelse af Mellemøsten og den dertil hørende kolonipolitik til side og i stedet give plads til de analyser og forslag, der kommer fra de kristne i regionen. Det vil ikke løse alle problemer, men det vil give muligheden for en helt nødvendig ny begyndelse i relationen mellem Mellemøstens kristne og os.

Peter Lodberg, professor, dr. theol., Aarhus Universitet.

Forord til den danske udgave 9

Forord Denne bog blev til i perioden 2014-2019 som resultat af min forskning i kristnes nyere historie i Mellemøsten. Jeg var dengang formand for Christian Academic Forum for Citizenship in the Arab World. I 2019 mødtes jeg med en amerikansk ven i Chicago. Han spurgte, om jeg kunne skrive en bog om emnet kristenforfølgelse i Mellemøsten. Bogen skulle være forskningsbaseret, men skrevet i et sprog, som var tilgængelig for den brede offentlighed. Jeg tog opfordringen til mig og lovede at arbejde på sagen, når tiden tillod det. COVID-19-pandemien og den månedlange, fuldstændige nedlukning af Betlehem gav mig tiden til at foretage den nødvendige research til denne bog.

Jeg takker Mark Sweeney, som opmuntrede mig til at skrive, og som hjalp med at finde det rette forlag.

Jeg anerkender med taknemmelighed støtten fra Elias Cade Jarrell, chefredaktør ved Baylor University Press, og hans kolleger, som viste tillid til mit projekt.

Jeg vil gerne komme med en særlig tak til Karen Mann, som redigerede det første udkast og kom med nyttige kommentarer, og til Hiba Nasser Atrash for hendes værdifulde assistance hele vejen igennem forløbet. Jeg vil også gerne takke mine kolleger på Dar al-Kalima University Library; direktøren Anan Hamad og Susan Gharib for at hjælpe mig med min research.

Sluttelig vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for min hustru, Najwa, og mine døtre Dana og Tala, som gav mig den plads, tid og moralske opbakning, jeg havde brug for, særligt da vi stod over for en dobbelt nedlukning forårsaget af pandemien og af den vedvarende israelske besættelse.

Forord 11