Frihed uddrag

(i Danmark) opfattes kirken i meget lille grad som en magtfaktor – hverken politisk, samfundsmæssigt eller i forhold til den enkeltes liv. Så hvorfor beskæftige sig med Luther? Har hans betydning ikke sejret sig selv ihjel?

Fordi hans opgør viser sig indirekte, ikke bare inden for kirken

NIELS HENRIK ARENDT

Martin Luthers opgør var et opgør med kirkens magt. I vore dage

og teologien, men i hele samfundet og i den måde, hvorpå vi tænkirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske.

Med afsæt i fem temaer, der hver præsenteres med eksempler

fra Luthers egne skrifter, lægger bogen op til en refleksion over Luthers betydning – både i sin samtid og i dag. Bogen egner

FRIHED

ker om os selv. Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til

sig til studiekredsmateriale eller til den læser, der på egen hånd vil kaste sig ud i Martin Luthers tænkning og dens 500-årige indvirkning på vores liv, tro og samfund.

NIELS HENRIK ARENDT

FRIHED

... For det første beder jeg om, at man ikke vil nævne mit navn og landet der, at man kalder Kristi børn med mit ulyksalige navn?

Jeg er ikke og vil ikke være nogens mester.

Frihed OMSLAG TRYK.indd All Pages

ANIS

ANIS

– Martin Luther, 1522

9 788774 577683

kalde sig luthersk … Hvordan er jeg arme, stinkende ormesæk dog

Martin Luther I KORTFORM

ANIS

01/10/15 10.48

14

Frihed INDHOLD TRYK.indd 14

F R I H E D

01/10/15 10.35

Indhold Indledning 6 1 • Befrielse 15 2 • Den store forudsætning 27 3 • Ordet og sværdet 39 4 • Hverdagen 51 5 • Forandring kommer udefra 65

Afslutning. Om at læse Martin Luther 79 Tidstavle 82

I N D L E D N I N G

Frihed INDHOLD TRYK.indd 5

5

01/10/15 10.35

Martin Luther var en midttysk bondesøn (*1483

Indledning

i Eisleben), som kom til at spille en helt afgørende rolle i den begivenhed, der kaldes reformationen (egl.= ’gendannelse’ [af kirken]). Reformationen tog udgangspunkt i et opgør med dele af trosopfattelsen og den kirkelige praksis i den middelalderlige katolske kirke; men da den kristne kirke i middelalderens Europa var en afgørende aktør i samfundet med stor politisk indflydelse, fik reformationen både kirkelige og omfattende samfundsmæssige konsekvenser i Midt- og Nordeuropa.

Almindeligvis regnes Martin Luthers offentliggørelse af 95 kritiske udsagn (’teser’) den 31. oktober 1517 som reformationens begyndelsestidspunkt. I 2017 er det 500 år siden. Dette jubilæum vil blive markeret overalt, hvor der findes protestantiske kirker – og det gør der i nutiden på alle kontinenter. Især i Midt- og Nordeuropa vil også de samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser af reformationen komme i fokus, da

6

Frihed INDHOLD TRYK.indd 6

F R I H E D

01/10/15 10.35

de stadig spiller en afgørende rolle. I den sene

uvejr, hvor han i dødsangst aflagde et løfte om

middelalder (1300-1600) er Martin Luther ikke

at gå i kloster, hvis han overlevede. Som munk

den eneste person af betydning for reformati-

i den strenge Augustinerordens kloster i Er-

onen. Men på grund af hans afgørende indfly-

furt (fra 1505) blev han uddannet som præst og

delse kan jubilæet være en god anledning til at

præsteviet og fik derefter en teologisk uddan-

beskæftige sig med netop hans tanker om men-

nelse. Munketilværelsen med dens vægt på af-

nesket, Gud, kirken og samfundet. Da hans tan-

holdenhed og ydre fromhed gav ham dog ingen

ker er tæt knyttet til hans historiske liv, skal der

tilfredshed, men vakte – trods hans helhjertede

gives en helt kort skitse heraf (se også tidstavle

forsøg på at være perfekt som munk – en angst

bagerst i bogen).

for, at Gud ikke ville godkende ham, og at han

1

Hans forældre, Hans og Grethe Luder øn-

skulle gå fortabt.

skede, at han som ældste søn skulle have en

Luthers teologiske kundskaber var omfat-

uddannelse – hjemmets økonomi kunne bære

tende, og hans hovedområde var fortolkning af

dette mønsterbrud, da faderen i kraft af sin flid

Bibelen. I 1512 blev han ansat som professor i

som kobberminearbejder med tiden var blevet

Bibelen ved det næsten nyoprettede universitet

ret velhavende. Men som ung jurastuderende

i den lille midttyske by Wittenberg, som tillige

oplevede Martin Luther et skrækindjagende

var residensstad for den lokale fyrste. Den intense beskæftigelse med Bibelen, ikke mindst med Salmernes Bog i Det gamle Testamente, og

1. Den nyeste og bedste biografi om Martin Luther er Heinz

med Paulus’ Brev til Romerne i Det nye Testa-

Schilling: Luther – Rebel i en opbrudstid, Kristeligt Dagblads

mente, tilvejebragte efterhånden en forståelse

Forlag 2014.

I N D L E D N I N G

Frihed INDHOLD TRYK.indd 7

7

01/10/15 10.35

af kristendommen, som Luther oplevede som

fredløs. Kun hans fyrstes beskyttelse reddede

en enestående personlig befrielse, samtidig

ham fra at blive dræbt.

med at det førte ham til en stadigt mere intens

Luther forsvarede sig offentligt, bl.a. på et

kritik af dele af den romersk-katolske lære og

stort møde med Europas politiske og kirkelige

praksis, herunder bl.a. klosterlivet. Det direk-

ledere i 1521 i Worms. I den samme periode of-

te ’møde’ med Gud igennem Jesus indebar en

fentliggjorde han en lang række mindre skrifter,

frihed fra kirkens regler. Med reglerne og ’appa-

kritiske over for kirkens lære og praksis, samti-

ratet’ ønskede kirken at fremstå som formidler

dig med at han varetog sin universitetsunder-

af adgangen til Gud, men Luther blev klar over,

visning og var en hyppig prædikant i sognekir-

at Jesus Kristus var vejen til Gud, ikke kirkein-

ken i Wittenberg. Hans kristendomsforståelse

stitutionen.

vandt i løbet af kort tid stor tilslutning i Midt-

I 1517 offentliggjorde Luther som nævnt nog-

og Nordeuropa, og da han mistede troen på, at

le kritiske synspunkter. Det handlede om den

den katolske kirke selv ville ændre sig, blev der

daværende kirkes praksis med at sælge forkor-

i de følgende år iværksat en række reformer af

telser af straffene efter døden for begået synd

kirkerne i de byer og lande, der sluttede sig til

(den såkaldte afladshandel). Luther forventede

hans ’evangeliske’ lære, som den kaldtes.

sine synspunkter drøftet i akademiske og kir-

Denne reformproces, der egentlig ikke tog

kelige kredse, men paven i Rom valgte i stedet

sigte på at danne en helt ny retning inden for

at indlede en kætterproces mod Martin Luther.

den kristne kirke, fortsatte helt til Luthers død

Luther blev ’lyst i band’ (dvs. udelukket af kir-

i 1546, og resultatet blev en række lokalt for-

ken) og som følge heraf efterfølgende erklæret

ankrede kirkesamfund med visse gennemgå-

8

Frihed INDHOLD TRYK.indd 8

F R I H E D

01/10/15 10.35

ende protestantiske fællestræk (protestantisk

m.m. På den måde blev han en af de mest be-

er fællesbetegnelsen for de kirker, der udsprang

tydningsfulde og indflydelsesrige personlighe-

af protesten mod elementer i den romersk-ka-

der i 1500-tallets Nord- og Midteuropa.

tolske kirke).

Allerede i 1525 havde Luther brudt ende-

hvorfor netop han blev en nøgleperson i den

gyldigt med klostertilværelsen ved at gifte sig

kirkelige og samfundsmæssige forandring. For

med den bortløbne nonne Katharina von Bora

han var på væsentlige punkter (blot) en upole-

og stifte familie. Men Luther distancerede sig i

ret bondesøn, både af væsen og i sine forestil-

sine modne år ikke bare fra den katolske kirke,

linger. Og han var ikke den første, der ytrede sig

men også fra dem, der – inspireret af ham – øn-

kritisk. Jeg vil nævne tre vigtige faktorer:

skede mere dramatiske forandringer af kirkelig

a) Tiden var præget af forandringer. Nye

eller samfundsmæssig art. Han var kompromis-

dele af verden havde åbnet sig som følge af op-

løs, når det gjaldt de områder, han fandt vigtige.

dagelsesrejser; nye metoder muliggjorde nye

Men han var også pragmatisk og desuden dybt

videnskabelige erkendelser. En heraf følgende

forankret i en traditionel livsforståelse.

fremgang gav lejlighed til individuelle præsta-

Han fik, også på grund af sit væsen, mange

tioner på f.eks. kunstens og filosofiens område;

modstandere. Han var dog tillige en særdeles

vi kalder denne forandringsepoke renæssancen.

brugt rådgiver, både i kirkelige og samfunds-

Helt konkret muliggjorde bogtrykkerkunstens

mæssige forhold – og også rent personligt. Han

opfindelse (omkr. 1450) en spredning af Luthers

var ubeskrivelig flittig og efterlod sig et kæmpe-

budskab, som tidligere reformpersoner ikke

værk af bøger, forelæsninger, prædikener, breve

havde haft mulighed for.

I N D L E D N I N G

Frihed INDHOLD TRYK.indd 9

Alligevel kan der være grund til at spørge,

9

01/10/15 10.35

b) Luther var på det rigtige sted. Fyrsten, der

sig gældende i dag. I de følgende fem afsnit ta-

grundlagde universitetet i Wittenberg, havde

ger jeg nogle centrale spørgsmål frem, som tilli-

den klare ambition, at det skulle være blandt

ge belyses med korte uddrag af Luthers skrifter.

de førende lærdomssteder, og det tiltrak man-

Indholdet kan sammenfattes således:

ge studerende fra hele det centrale og nordlige

Som allerede nævnt var det en grunderfaring

Europa. Samtidig var der i denne del af Tysk-

hos Luther, at det kristne budskab, legemlig-

land en stadigt voksende kritisk holdning til og

gjort i Jesus Kristus, meddelte det enkelte men-

utilfredshed med den romersk-katolske kirkes

neske en enestående frihed i forhold til autori-

politiske og økonomiske indflydelse.

teter og traditioner og i forhold til dets konkrete

c) Endelig må også Luthers egen person

livsførelse. Friheden var for ham hovedsagen i

nævnes som en afgørende faktor: hans liden-

kristendommen (jf. kapitel 1: ’Befrielse’). Denne

skabelige tro og personlige uforfærdethed gav

frihed har imidlertid sit udgangspunkt i det en-

ham en enestående gennemslagskraft; hans flid

kelte menneskes direkte relation og bundethed

og vedholdenhed gav ham mulighed for indsigt

til Gud, en relation, som djævlen ganske vist til

og indflydelse på mange felter, og hans intellek-

stadighed løber stormløb imod, men som men-

tuelle kraft gav ham en evne til at gennemskue

nesket alligevel trygt kan hvile i, fordi den er

sammenhænge, som satte ham i stand til altid

forankret i Guds egen beslutning (jf. kapitel 2:

at kunne gå direkte til sagen.

’Den store forudsætning’). Friheden muliggør et nyt syn på menneskets liv og muligheder i

Martin Luther øvede en direkte eller indirekte

verden – både når det drejer sig om det politi-

indflydelse på utallige områder, der stadig gør

ske (jf. kapitel 3: ’Ordet og sværdet’), og når det

10

Frihed INDHOLD TRYK.indd 10

F R I H E D

01/10/15 10.35

mere bredt handler om menneskets liv blandt

os til at læse og overføre dem i et en-til-en-for-

andre mennesker. Efter Luthers mening får livet

hold til vores egen tid. Netop ved at respektere,

i samfundet og hverdagen først sin rette betyd-

at de er blevet til i en anden tid og med henblik

ning og placering, når det forstås og leves ud fra

på den tids konkrete problemer, vil det imidler-

den frihed, som det rette gudsforhold skænker

tid vise sig, at der fortsat er megen inspiration

mennesket (jf. kapitel 4: ’Hverdagen’). Menne-

at hente hos Luther og meget at lære, også når

sket må imidlertid hele tiden have denne frihed

det drejer sig om at forstå vores egen tid og dens

meddelt og tilsagt på ny, for troen på den tabes

forestillinger. Luther har dybtgående præget vo-

let. Det er kirkens fornemste og dybest set ene-

res tro, vores samfund og vores kultur – og kan

ste opgave (jf. kapitel 5: ’Forandring kommer

fortsat gøre det hen over de 500 års afstand i tid

udefra’).

og levemåde. Hvert kapitel afsluttes derfor af et

På alle disse områder fik Luther en indflydel-

refleksionsafsnit, der forbinder Luthers tanker

se, der rækker frem til vores egen tid, ja, ud over

med vores tid. Det er tænkt som et oplæg til vi-

denne. Alligevel vil jeg til sidst i denne indled-

dere refleksion eller samtale, på samme måde

ning understrege, at Luther levede for et halvt

som også Sabina Pedersens billeder lægger op

årtusinde siden. Denne afstand i tid og dermed

til en overvejelse over Luthers betydning for og

også i livsomstændigheder må man holde sig

indflydelse på vores tilværelse i dag

for øje, når man læser Luthers tekster, også dem der bringes i det følgende (markeret med overskriften ’Luther i kortform’). Mange af dem har en sproglig kraft og friskhed, som kan forlede I N D L E D N I N G

Frihed INDHOLD TRYK.indd 11

11

01/10/15 10.35

BRUD I LIVET

Luther i kortform

Jeg er en bondes søn. Min far, bedstefar og mine forfædre var almindelige bønder. Så drog min far til Mansfeld og blev bjergarbejder.

Men at jeg skulle blive baccalaureus, magister [to akademiske titler] og munk, det stod ikke

OPVÆKST

skrevet i stjernerne. Men påførte jeg mig ikke en

Min far var i sin ungdom en fattig bjergmand.

stor skam ved at jeg blev munk og aflagde akade-

Mor bar alt sit brænde hjem på ryggen. Sådan

mikerhuen? Min far tog det bestemt fortryde-

opdrog de os. De tålte hårde anstrengelser, som

ligt op, og det gjorde ham meget ondt. Alligevel

verden ikke ville kunne udholde nu. – Mine foræl-

fik jeg fat i pavens hår (og han i mit). Jeg tog en

dre holdt mig så hårdt, at jeg blev helt sky af det.

bortløben nonne til kone og avlede nogle børn

Min mor piskede mig engang for en ussel nøds

med hende. Hvem kunne have set det i stjerner-

skyld, så blodet flød. Deres alvor og det strenge

ne? Hvem ville forud kunne have fortalt mig, at

liv, de lod mig leve, gjorde at jeg siden hen gik i

det ville gå på denne måde? (Martin Luthers

kloster og blev munk.

bordtaler)

De mente det alt sammen hjertelig godt; men de kunne ikke erkende sindelaget, som lå bag-

IKKE LUTHERSK

ved, og som en straf bør rette sig efter. Man bør

For det første beder jeg om, at man ikke vil næv-

nemlig straffe sådan, at æblet ligger ved siden af

ne mit navn og kalde sig luthersk, men kalde sig

riset. (Martin Luthers bordtaler)

kristelig. Hvad er Luther [i den sammenhæng]?

12

Frihed INDHOLD TRYK.indd 12

F R I H E D

01/10/15 10.35

Læren er da ikke min […] Hvordan er jeg arme,

ken betydning de har for vores nutidige forståel-

stinkende ormesæk dog landet der, at man kal-

se af kristendommen og af samfundet.

der Kristi børn med mit ulyksalige navn? […] Jeg er ikke og vil ikke være nogens mester. Jeg har til fælles med menigheden Kristi enestående lære; han alene er vores mester. (En sand formaning til alle kristne for at hindre optøjer og oprør, 1522)

Refleksion Det er indlysende, at livsforholdene på mange områder har ændret sig siden Luthers tid. Det lønner sig, når vi i det følgende skal møde Luthers opfattelse af forskellige livsforhold, at gøre sig klart, hvori disse ændringer består, og hvil-

I N D L E D N I N G

Frihed INDHOLD TRYK.indd 13

13

01/10/15 10.35

14

Frihed INDHOLD TRYK.indd 14

F R I H E D

01/10/15 10.35

BEFRIELSE

B E F R I E L S E

Frihed INDHOLD TRYK.indd 15

15

01/10/15 10.35

16

Frihed INDHOLD TRYK.indd 16

F R I H E D

01/10/15 10.35

B E F R I E L S E

Frihed INDHOLD TRYK.indd 17

17

01/10/15 10.35