2
Fundamentalteologi - Indhold.indd 2
07-12-2020 12:11:16
Hans Vium Mikkelsen
Fundam en t a lt e olog i Ar t ik le r om te olog i m e l l em t r a di t i o n o g s a m t i d
Ek sistens en Kø b e n h av n 2021
3
Fundamentalteologi - Indhold.indd 3
07-12-2020 12:11:16
Fundamentalteologi Artikler om teologi mellem tradition og samtid Hans Vium Mikkelsen © Forfatteren og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0519-5 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Haderslev Stiftsråd, Ribe Stiftsråd, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og G.E.C. Gads Fond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
Fundamentalteologi - Indhold.indd 4
07-12-2020 12:11:16
I nd hold Forord 7 1. Indledning 11
Del 1. Forsoning – teologiens DNA 2. Introduktion til Del 1 19 3. Den trinitariske Gud som den handlende 23 Om offer og forsoning 4. Kristus udlagt som den “sidste” syndebuk 57 René Girards afsakraliserende læsning tolket som et alternativ til den moderne kenosisteologi 5. Påsken som dogmatisk kompendium 67 – om sammenhængen mellem inkarnation og forsoning 6. Forsoning mellem teologi og samfund 79 – et dogmatisk essay 7. Forsoningsmotiver i Knausgårds Min kamp 91
Del II. Teologi og modernitet – Karl Barth og Dietrich Bonhoeffer 8. Introduktion til Del II 121 9. Deus dixit 133 Karl Barth (1886-1968) 10. Tradition og modernitet 157 Karl Barths betydning i nyere dansk teologi 11. Dietrich Bonhoeffer 177 – Biografi og teologi 12. Den nærværende Kristus 219 – Dietrich Bonhoeffers kristologiforelæsninger 5
Fundamentalteologi - Indhold.indd 5
07-12-2020 12:11:16
Del III. Teologi og menneskesyn 13. Introduktion til Del III
245
14. Frihed
255
15. Om modet til at turde handle Hannah Arendt som fødselshjælper
263
16. Fremtiden er erfaringsåben Anmeldelse af Åndens liv
267
17. Teologi og menneskesyn – udfordret af mødet med mennesker med særlige behov
273
Del IV. Teologi som en del af samfundsdebatten 18. Introduktion til Del IV
297
19. Dansker først? Om sammenhængen mellem kristendom og nationalitet
309
20. Religion i det offentlige rum Et teologisk forsvar for det sekulære rum
327
21. Værnspræstens embedsforståelse og opgave i krig 335 22. Velsignelsens teologi – dogmatisk belyst
347
23. Kristendom er ikke ideologi
365
24. Absurd påske
369
25. I år er døden endnu tættere på os i påsken
373
Artikeloversigt
377
Litteratur
379
Fundamentalteologi - Indhold.indd 6
07-12-2020 12:11:16
Forord
Forudsætningen for at bedrive systematisk teologi er, at det er meningsfyldt at tale om verden som skabt af Gud. Dette har både betydning og konsekvens for den måde, som vi taler om Gud, menneskene og skaberværket på – og for den måde som vi handler og agerer i verden på. Systematisk teologi kan ikke begrænses til tydning, systematisk teologi fordrer også handling. Men handling er her ikke at ligne med et program eller en “-isme” – for indenfor kristendommens rammer sker transformationen fra tydning til handling gennem den enkeltes tolkning og vurdering af, hvilke implikationer kristendommen har i den konkrete og givne situation. Kristendommen stiller det enkelte menneske frit, ud fra en forståelse af at det enkelte menneske både er synder (herunder at ingen evner at gennemskue sine egne motiver) og frelst (antaget af Gud). Det første udsiges som en konstatering, det sidste som et håb. Men hvordan etableres så dette vedvarende vekselforhold mellem tydning og handling? Det gives der ikke nogen færdig opskrift på, men bevægelsen fordrer at såvel traditionen som samtiden tænkes med ind i denne fortløbende udveksling mellem tydning og handling. Og der er her vel og mærke tale om en bevægelse, som fordrer muligheden for en gensidig påvirkning. Traditionen kan påvirke samtiden, lige så vel som samtiden kan påvirke vores brug og læsning af traditionen. For dogmatikken gælder det, at den ikke må reduceres til enten dogmehistorie eller til fastlåste bekendelser – for da mister indholdet sin kraft og samfundsperspektivet glider ud af kristendommens selvrefleksion. Dogmatik er ikke erfaringsresistent. Jeg har i denne bog samlet en række af mine artikler og teologiske essays, som er skrevet ud fra et ønske om at lade tradition og samtid udfordre hinanden i det dogmatiske værksted. Jeg har stor veneration 7
Fundamentalteologi - Indhold.indd 7
07-12-2020 12:11:16
Fundamentalteologi
for traditionen, og er samtidig meget opmærksom på, at traditionen vedvarende må nytolkes. Det skyldes ikke blot det kendte synspunkt om, at man for at sige det samme må sige det på en ny måde, tager højde for en ny og anden kontekst. Dette kan nemlig tolkes på en måde, hvor det alene handler om at nyoversætte det gamle, oprindelige budskab. Indholdet er med andre ord statisk, formuleringen dynamisk. Jeg ønsker her at gå et skridt videre, idet jeg ikke blot vil oversætte men også give rum for nyfortolkning i lyset af de spørgsmål og de udfordringer, som vi står med i vores samtid. Jeg tror stadig, at der er meget at hente i traditionen, men jeg tror også at traditionen forandrer sig, ved at blive tolket ind i og ud fra en anden kontekst. Inkarnationen udgør her det afgørende teologiske argument for at gå dette skridt videre i dialektikken mellem tradition og samtid. At tro at Gud blev menneske, har betydning ikke blot for mennesket, men for Gud selv – hvilket i sig selv er et brud med en udlægning af Gud som værende evig i betydningen uforanderlig. Omvendt kan samtiden ikke stå alene, for dette vil både negligere kristendommes udviklingshistorie, samt være udtryk for en høj grad af historieløshed. Gadamers udsagn er værd at gæste: En person, der mangler horisont, er ikke i stand til at se langt nok og overvurderer derfor det, der ligger nærmest ved ham. Når man omvendt taler om ‘at have horisont’ betyder det, at man ikke er begrænset til det nære, men tværtimod kan se ud over det. Den, der har horisont, er i stand til at foretage den rette vurdering med hensyn til nært eller fjernt, stort eller småt angående alle de ting, der ligger inden for hans horisont. Tilsvarende er oparbejdelsen af den hermeneutiske situation ensbetydende med, at vi opnår den rette horisont for de spørgsmål, der opstår i vores møde med overleveringen (Gadamer 2007, 288).
En stor del af artiklerne er blevet til på baggrund af foredrag og undervisningsforløb i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Tak til alle, både kollegaer og kursister, som har bidraget med indspark, kommentarer, indsigelser og modsigelser. Et af privilegierne ved at undervise i FUV er fastholdelsen af den løbende teologiske samtale på tværs af den teologiske demografi. Det er ofte saglig teologisk uenighed, som har ledt tanken videre ad nye spor.
8
Fundamentalteologi - Indhold.indd 8
07-12-2020 12:11:17
Forord
Som det vil fremgå af oversigten bagerst i bogen er hovedparten af kapitlerne tidligere udgivet i forskellige tidsskrifter og antologier. Såvel form som længde har dermed også været afhængig af formålet med den antologi eller det tidsskrift, som artiklen oprindeligt er blevet udgivet i. Dette indebærer en vis variation i såvel bidragets længde, stil og fagteologisk tyngde. Nogle af artiklerne er skrevet til fagfolk, medens andre har en bredere målgruppe af teologisk interesserede. Mellem den seneste artikel, der er skrevet til denne bog, og det første bidrag er der således et spænd på 16 år. Som en konsekvens af dette afspejler artiklerne også en udvikling i min tilgang til, forståelse og udlægning af den dogmatiske teologi. De enkelte kapitler giver dermed også et indblik i det dogmatiske værkstedsarbejde. Jeg har for at få artiklerne til at tale sammen foretaget mindre sproglige og indholdsmæssige ændringer, udeladelser og rettelser i de enkelte artikler, reduceret brugen af noter væsentligt, samt læst fornyet korrektur. Jeg har i enkelte tilfælde ændret i den oprindelige tekst for at perspektivere, uddybe eller nuancere mit oprindelige anliggende. Hvis man ønsker at læse nogle af artiklerne med det fulde noteapparat, henvises til artikeloversigten bagerst i bogen. Bogen er tilegnet to teologer, der både fagligt og menneskeligt har haft stor betydning for mig: tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center, adjungeret professor Eberhard Harbsmeier og professor emeritus, dr.theol. Peter Widmann. Begge har været afgørende teologiske inspiratorer for flere generationer af teologer, begge har formået – gennem deres baggrund i tysk teologi og tradition – at perspektivere og udfordre et til tider lidt indforstået dansk teologisk perspektiv. Bibliotekar Helle D. Kjeldsen har været behjælpelig med at organisere litteraturlisten. Takken til hende gælder ikke kun for hjælpen med dette, men også for den måde hun altid yder en eksemplarisk bistand til ansatte og brugere af FUV i forbindelse med undervisning og bogprojekter. Tak til Eksistensen for et godt samarbejde omkring udgivelsen af bogen. Det gælder særligt redaktør Henrik Brandt-Pedersen for såvel tålmodighed som for værdsat sparring. Der skal ligeledes lyde en stor tak til Haderslev Stiftsråd, Ribe Stiftsråd, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og G.E.C. Gads Fond, som alle gennem deres økonomiske støtte har muliggjort udgivelsen. 9
Fundamentalteologi - Indhold.indd 9
07-12-2020 12:11:17
Sidst, men ikke mindst, en stor tak til min hustru Inge Lindhardt Mikkelsen, som ofte har været min første diskussionspartner og kritiker. Det er mit håb, at bogen både kan være med til at fastholde den dogmatiske tradition som en væsentlig del af den teologiske samtale, og at dogmatikken konstant må lade sig udfordre af sin samtid. Hans Vium Mikkelsen Rektor, ph.d. Løgumkloster, 1. december 2020
Fundamentalteologi - Indhold.indd 10
07-12-2020 12:11:18
1. Indledning
Den dogmatiske teologi er udfordret fra flere sider i en nutidig teologisk sammenhæng. Der er for det første mange, der ikke længere anser dogmerne for at have en særlig teologisk betydning, endsige at være særlig relevante for en samtidig teologisk udlægning. Dogmerne tildeles i bedste fald en historisk betydning, hvorved dogmatik bliver reduceret til dogmehistorie. Dogmatik bliver til en særlig niche inden for den kristne teologi – hvor enkelte personer kan gøre rede for den historiske udvikling i de forskellige – engang – autoritative læresætninger. Men dogmerne opfattes ikke længere som bindende; hvis ikke de giver mening, kan vi roligt se bort fra dem. Historiceringen af dogmerne kommer også til udtryk ved, at vi ikke længere føler os forpligtet til at sætte andre dogmer i stedet. Vi er i den forstand blevet dogmeløse – hvilket ikke kun er et teologisk fænomen. Uden for den teologiske inderkreds synes dogmerne ligefrem at stå i vejen for, at den kristne tro kan opfattes som meningsfyldt og meningsbærende i dag. For en del år siden indkaldte den tidligere kirkeminister Tove Fergo til nogle folkemøder, der skulle drøfte kirkens rolle i samfundet, herunder hvad der skulle til for at gøre kristendommen mere forståelig. Anliggendet var positivt. Hun ønskede at høre folkekirkens medlemmer om, hvilke ønsker og behov de havde til deres kirke. Et af svarene, som kom frem på folkehøringerne, var, om folkekirken ikke kunne afskaffe triniteten, for det var ualmindeligt vanskeligt at forstå at Gud på én og samme tid er Far, Søn og Ånd. Dogmerne stod med andre ord i vejen for en ønskelig forenkling, hvilket ligger helt i tråd med en ofte anført indsigelse: hvorfor kan vi ikke nøjes med det etiske budskab i kristendommen: at vi skal tage vare på vores medmenneske. Etikken ses her som nøglen til kristendommen. Kernen i kristendommen udlægges her i tæt analogi til indholdet af den gyldne regel, der i Bjerg11
Fundamentalteologi - Indhold.indd 11
07-12-2020 12:11:18
Fundamentalteologi
prædikenens positive formulering lyder: “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem” (Matt 7,12). Den gyldne regel indgår som en del af såvel jøde- som kristendommens etiske dimension – men hverken jødedom eller kristendom kan begrænses til et individuelt etisk anliggende. At ville reducere kris tendommens indhold til en etisk fordring er – hvor radikal denne fordring end måtte udfoldes – en dogmatisk kortslutning, der ikke medtænker kristendommens vertikale dimension. Dogmerne er under lige så hårdt pres fra nogle kirkelige fløje, der i udgangspunktet anser dogmerne for at være både urørlige og uopgivelige. Der udvises her en skrifttro tilgang til dogmerne. Jeg kan her ikke finde på et bedre ord til at beskrive dette end bekendelsesfundamentalisme, hvilket dækker over en a-historisk tilgang til såvel dogmerne som bekendelserne. Ud fra en sådan tilgang ligger indholdet af den kristne tro fast; den er funderet ikke alene i skriften – men også i de første generationer af kristnes forsøg på at indholdsbestemme og afgrænse troen gennem vedtagelse af bestemte dogmer. Min pointe er, at hverken den historiske eller den a-historiske tilgang er befordrende for en nutidig brug og udlægning af dogmerne. Dogmerne har fra starten af både været tænkt som en positiv udfoldelse af indholdet af den kristne tro, og som en afgrænsning i forhold til andre udlægninger af den kristne tro/andre religioner. Denne dobbelthed har netop fundet sted i konkrete sammenhænge og konflikter, under drøftelse af konkrete teologiske anliggender og stridsmål, hvor den kristne livstydning har været i dialog og konflikt med såvel andre religiøse livstydninger som med forskellige udlægninger indenfor kristendommen selv. Den tidlige kristendom fremkom gennem et brud med jødedommen, hvilket udgør en væsentlig baggrund for forståelsen af de ny testamentlige tekster. Nogle steder fremstår denne konflikt meget åbenlyst i teksten, andre steder skal den læses med som den underliggende dagsorden for at kunne udlægge flere af tekstens mange lag. Med tiden sker der en dobbelt bevægelse. På den ene side finder der en tydelig selvstændiggørelse af kristendommen sted – hvorfor kristendommen får behov for at frigøre sig fra sit jødiske ophav – med en række af praktiske spørgsmål til følge: skal man være jøde for at kunne blive kristen, eller kan ikke-jøder også være kristne? Er der forskelli12
Fundamentalteologi - Indhold.indd 12
07-12-2020 12:11:18
1. Indledning
ge leveregler for henholdsvis jøde- og hedningekristne? Hvordan skal Jesu død på korset tolkes i forhold til offerkulten? På den anden side kan jødedommen ikke rumme kristendommens udvikling imod en universalistisk religion, der sætter et andet pagtstegn end omskærelsen som fortegnet for forholdet mellem Jahve og sit folk – hvorfor kristendommen udskilles fra jødedommen. Det er ofte – og da ikke mindst som dogmatiker – godt at huske på, at den tidlige kristendom er en del af jødedommen. Det Gamle Testamente er en del af de kristnes helligskrift; at ville foretage en forenklet modstilling mellem jødedom og kristendom ud fra en luthersk udlægning af lov og evangelium, hvor loven sideordnes med Det Gamle Testamente og evangeliet med Det Nye Testamente er både udtryk for en mangel på forståelse af kristendommens oprindelse og for en fejlagtig udlægning af Luthers sondring mellem lov og evangelium. Den tidlige kirkes dogmatiske drøftelser sker på baggrund af en række store fundamentalteologiske spørgsmål – som både er betinget af kristendommens historiske opkomst, indholdet af den kristne forkyndelse, og spændingen imellem såvel forskellige religioner, livstydninger og forholdet mellem de kristne og det øvrige samfund. Mange af disse spørgsmål kan og skal stadig gøres gældende i dag. Vi kan derfor stadig lære meget af dogmerne – når blot vi vil vedkende os, at de er fremkommet som teologiske bud på indholdet og betydningen af kristendommen i krydsfeltet mellem kristendom, andre religioner, og samfundet. Det er netop som historiske sammenfatninger af troens indhold, at vi kan forstå og udlægge dogmerne ind i vores samtid. Det er på denne baggrund, at jeg ønsker at skabe en sammenhæng mellem tradition og samtid. Tradition er her – som en del af det protestantiske princip – en samlet betegnelse for de mange forskellige teologiske udlægninger af dogmerne, som er blevet til op gennem kirkehistorien. Traditionen – eller rettere traditionerne har været en del af grundlaget for de forskellige kirkesplittelser i øst og vest, ortodoksi, katolicisme og protestantisme for blot at nævne nogle få hovedmarkører. At dogmerne er historiske indebærer både en fremhævelse af, at vi skal gå til traditionerne for at undersøge deres indhold og potentiale ud fra såvel et historisk som et aktuelt perspektiv, og at vi skal udøve dogmekritik – i fald at dogmerne ikke længere er meningsbærende. 13
Fundamentalteologi - Indhold.indd 13
07-12-2020 12:11:18
Fundamentalteologi
Formuleret meget enkelt – og måske også lidt for enkelt: dogmatik – og dermed også dogmerne – er ikke erfaringsresistente. Hvis dogmerne ikke kan udlægges og tolkes på en måde, der relaterer til vores almene og religiøse livserfaring, er de vokset os af hænde, idet de har fået deres eget liv. De er blevet til en form for teologiske mantraer, til en remse der skal siges, for at vi er overbeviste om at være på sikker grund. En sådan brug af dogmerne er i sidste instans udtryk for mangel på tiltro til ikke blot dogmerne, men også til selve kristendommen som dogmerne udgør en teologisk udlægning og rammesætning af. På samme måde skal man også være varsom med at ville bruge dogmerne som teologisk ammunition over for de teologiske positioner, som man er uenig med. For dogmerne udgør ikke et argument i sig selv; det gør alene udlægningen af dogmerne. At bruge dogmerne som et argument i sig selv er i sidste instans udtryk for intellektuelt dovenskab. Dogmerne skal vedvarende udsættes for kritik, efterprøvelse og nye udlægninger for at fastholde den nødvendige sammenhæng mellem tradition og samtid. Bud på nye dogmer og bekendelser forudsætter troen på, at Gud har åbenbaret sig i mennesket Jesus fra Nazaret, der er opstanden fra de døde. Dogmerne er derfor i sidste instans underlagt bekendelsen: “Sandelig, han var Guds søn” (Matt 27,55). En bekendelse, som det enkelte menneske kun kan udsige udspændt imellem tro og tvivl: “jeg tror, hjælp min vantro (Mark 9,24). Denne dobbelthed er et grundvilkår for al teologisk drøftelse. Jeg har i denne bog samlet en række af artikler og teologiske essays, som er skrevet ud fra de ovenstående overvejelser over forholdet mellem tradition og samtid, dogmer og bekendelser. Et særligt fokuspunkt er her udlægningen af forsoningen, som jeg anser for at udgøre kristendommens DNA. I Del I behandler jeg forsoningens indhold og betydning fra forskellige teologiske vinkler. Det gudsbillede og menneskesyn som her kommer til syne er af afgørende betydning for hvordan såvel læren om Gud som læren om mennesker udlægges og konkretiseres i forhold til aktuelle samfundsmæssige udfordringer og problemstillinger. Religion, herunder den kristne, skal indgå som en del af den fælles politiske samtale i et sekulært og frit samfund – hvilket kommer til udtryk i kapitlerne i Del III og IV. I Del II har jeg beskrevet den teologiske udvikling hos to markante teologiske stemmer 14
Fundamentalteologi - Indhold.indd 14
07-12-2020 12:11:18
1. Indledning
fra det 20. århundrede, der var fælles om at tænke tradition og samtid sammen – på en måde, hvor såvel traditionen som samtiden blev udfordret. Deres liv og værk er til stadig inspiration.
15
Fundamentalteologi - Indhold.indd 15
07-12-2020 12:11:18