Gør noget DIAKONI MED KONFIRMANDER
RPF 2014
Gør noget Diakoni med konfirmander
Forfattere: Mig: Ingrid Ank Danmark: Stinna Ahrenst, Heiner Lützen Ank, Signe Asbirk, Lone Kofod Jensen Verden: Stinna Ahrenst, Signe Asbirk, Birthe Juel Christensen, Anne Kirstine Sloth Hansen, Morten Krogsgaard Kloden: Martin Ishøy Pædagogisk konsulent: Stinna Ahrenst
Redaktion: Ingrid Ank Også tak til: Jens Anders Brogaard, Anders Gadegaard, Marie Halkjær, Anette Lauritsen, Miriam Munksgaard, Lars Nymark
Grafisk design: Claus Nielsen
Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri
ISBN: 978 87 7495 255 8
© RPF 2014
RPF – Religionspædagogisk Forlag (del af RPC) Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.rpf.dk Udgivet med støtte fra Den folkekirkelige udviklingsfond
Indhold
5 Forord
7 Mig
9 Danmark
11 Forløb #1: Hvem er min næste? 15 Forløb #2: NIMBY – Not in my back yard 20 Forløb #3: Fattigdom (temadag)
31 Verden 34 Forløb #1: Ligeværdighed 40 Forløb #2: At dele med dem, der mangler 45 Forløb #3: Ideer til temadag
47 Kloden 48 Forløb #1: Skabelsen – naturen – mennesket 52 Forløb #2: Natur og næstekærlighed 55 Forløb #3: Jesus til forbrugsfest (temadag)
69 Liturgi
Gør noget • Indhold 3
Forord Mig, Danmark, Verden, Kloden – opdelingen er tæt på at være en illusion. For faktum er, at hvad du og jeg gør i Danmark i dag, har konsekvenser for mennesker (og dyr og planter), vi ikke kan se og ikke i øvrigt står i forbindelse med, fordi de lever langt fra os. Og omvendt: Varmestuer og herberger, der ligger lige rundt om hjørnet, fyldes i disse år blandt andre af mennesker fra Østeuropa, der kommer til Danmark med et håb om en bedre tilværelse, som en konsekvens af det europæiske samarbejde og de åbne grænser. Og heroinen, der købes af misbrugere på Istedgade, stammer fra den konfliktfyldte Helmanprovins, hvor danske soldater for ikke så længe siden kæmpede for oprettelsen af stabilitet. Fordi denne både synlige og usynlige forbundethed over store afstande er et faktum, er dette konfirmandmateriale om diakoni blevet til som et samarbejde mellem tre organisationer: Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp og Grøn Kirke (sidstnævnte er ikke en egentlig organisation, men et netværk med forankring i Danske Kirkers Råd). De tre diakonale aktører arbejder med forskellige foki, men med helt tydelige overlap og på mange måder en fælles sag. Alle er også på forskellig vis knyttet til Folkekirken. Initiativet bag materialet er forlaget RPF’s, der har ønsket at bringe den folkekirkelige diakoni ind i konfirmandstuerne og indvie konfirmanderne i det arbejde, der dagligt foregår, og de etiske og teologiske overvejelser, der knytter sig dertil. Man vil selvfølgelig til hver en tid kunne diskutere, om det at udføre diakoni hører med til at være kristen – selvom det teologiske begreb, gerningsretfærdighed, nok vil være aldeles fremmed for konfirmanden, er det det næppe for præsten – men den teologiske grundpræmis, der går gennem hele materialet, er under alle omstændigheder, at mennesket fundamentalt set er modtager, modtager af livet og modtager af troen. Diakoni udføres altid således, at den højre hånd ikke ved, hvad den venstre gør – men at begge hænder ikke desto mindre gør noget. Mange af de forfattere, der står bag materialet, har igennem flere år arbejdet med at bringe det diakonale arbejde og de diakonale problemstillinger på en form, der kan fungere pædagogisk i konfirmandstuen. Det er deres erfaring, at det navnlig er i mødet med den virkelighed, som det diakonale arbejdet foregår i, at kristendommens grundspørgsmål bliver
Gør noget • Forord 5
relevante for konfirmanderne. Spørgsmål som: »Hvem bestemmer et menneskes værdi?« eller: »Hvordan får man ansvar for noget?« bliver påtrængende og livsvigtige konfronteret med en virkelighed, hvor svarene ikke giver sig selv. De tre hovedafsnit, Danmark, Verden og Kloden, indeholder oplæg til undervisning i to dobbeltlektioner (2 x 1½ time) samt en temadag. Men de enkelte øvelser og aktiviteter kan også skilles ad og bruges uafhængigt af hinanden eller kombineres på anden vis. Dette vil være op til den enkelte underviser. I sidste kapitel findes en række bønner og forslag til salmer, der kan bruges i forbindelse med det tematiske arbejde med diakoni. Derudover knytter der sig en hjemmeside til materialet (goernoget.rpf. dk), hvor de billeder og film, der anvendes i materialet, kan findes. Kopiark og korte tekster til brug i undervisningen kan også printes derfra, og konfirmanderne kan desuden selv orientere sig på siden og hente mere viden om de forskellige emner. Vi håber, I vil få glæde og udbytte af materialet. På vegne af bogens forfattere Ingrid Ank, redaktør RPF – Religionspædagogisk Forlag
Diakoni betegner oprindeligt det at gøre tjeneste ved bordet ved et måltid, men senere kom det til at betegne al form for tjeneste for den næste, som har brug for det.
6
Gør noget • Forord
Mig Dette kapitel indeholder to øvelser, der kan fungere som optakt til arbejdet med diakoni. På goernoget.rpf.dk kan konfirmanderne desuden læse en kort refleksion ‘Mig selv i centrum?’
Hvem styrer mit liv? Formål: At introducere forholdet mellem skyld og skæbne på en enkel måde. Metodik: Hvor står du? Underviseren læser de to nedenstående udsagn op. De, der er enige i A, stiller sig i højre side. De, der er enige i B, stiller sig til venstre. Få et par konfirmander fra hver gruppe til i plenum at uddybe, hvorfor de har stillet sig, hvor de står. Brug opsamlingsspørgsmålene til at kvalificere diskussionen. A. Jeg er en marionetdukke i Guds hænder. Gud bestemmer, hvad der skal ske med mit liv, og styrer mig derhen, hvor han vil. B. Jeg styrer mit liv selv. Hvis det går godt, er det min egen skyld. Hvis mit liv ikke lykkes, er det også min egen skyld. Opsamling: Oplæg til opfølgende samtale: Til A’erne: Er det Guds skyld, hvis dit liv i en eller anden forstand ikke lykkes? Til B’erne: Kan du blive millionær, hvis du vil? Er det din egen skyld, hvis du er fattig? Er det din egen skyld, hvis du bliver syg? Til alle: Kan begge udsagn være rigtige? Til alle: Kan begge udsagn være forkerte?
Hvad gør mig til mig?
Formål: At sætte spørgsmålet om, hvem konfirmanderne er, i perspektiv i forhold til, hvad de »har fået givet« (fra andre, fra Gud, som et vilkår).
Gør noget • Mig 7
Metodik: Underviseren læser det overordnede spørgsmål op og skriver/oplæser underspørgsmålene i grupper som foreslået nedenfor. For hver gruppe spørgsmål tænker konfirmanderne først selv over det i 1 minut og diskuterer efterfølgende med sidemanden i 2-3 minutter. Til sidst samles der op i fællesskab på de spørgsmål, der gav mest anledning til diskussion.
Spørgsmål Diskuter, hvor meget »af dig«, du (helt) selv har valgt: Dit køn? Dit udseende? Dine forældre? Dine søskende? Dit sprog? Din nationalitet? Den tid, du lever i? Det sted, du bor? Din skole? Dine klassekammerater? Dine lærere? Dine venner? Dine fritidsinteresser? Det tøj, du går i? Den musik, du lytter til? Dit humør? Din religion? Dine tanker? Dine drømme?
Hvad har du, som du ikke har fået givet? 1 Kor 4,7
8
Gør noget • Mig
Danmark At møde mennesker i øjenhøjde, også når de ligger ned Kirkens Korshærs motto
Kirkens Korshær Hjemløse, der må sove på gaden i februarfrost. Psykisk syge, der kun får sporadisk hjælp. Ensomme, der lever så isoleret et liv, at de aldrig er i kontakt med andre. Østeuropæere, der har forladt familien derhjemme og har søgt mod Danmark i håbet om at finde arbejde og nye indtjeningsmuligheder. Mødre, der kæmper hver dag for at få hverdagen til at hænge samme for dem selv og deres børn. Stofmisbrugere, der konstant er på udkig efter det næste fix. Det er nogle af de grupper af socialt udsatte, Kirkens Korshær er i kontakt med hver dag landet over. Selvom grupperne af socialt udsatte har ændret sig hen over årene, er holdningen bag arbejdet den samme som i 1912, hvor Kirkens Korshær blev stiftet af den københavnske sognepræst H.P. Mollerup. Formålet var dengang som nu at hjælpe mennesker i nød. Uanset hvem de er. I alle årene har Kirkens Korshær arbejdet ud fra et kristent menneskesyn, der hævder, at alle mennesker er skabt i Guds billede og er Guds børn, og at alle derfor skal mødes med præcis den samme respekt og værdighed. Hjælpen er dobbelt. Den kommer konkret til udtryk ved, at Kirkens Korshær tilbyder mad, kaffe, tøj, et sted at være, dag og nat, samt muligheden for at tale med et andet menneske. Men hjælpen er også indirekte, men ligeså vigtig, ved at Kirkens Korshær ønsker at være til stede i det hårde og udstødte liv, socialt udsatte lever, med accept. For i periferien af samfundet er der ikke rart at være. Kirkens Korshær tilbyder socialt udsatte et frirum i deres hektiske og kaotiske liv. Kirkens Korshærs ønsker at tilbyde socialt udsatte et sted, hvor de kan få lov til at være, som de er.
Gør noget • Danmark 9
Kirkens Korshær er blandt de største kirkelige organisationer i Danmark med et budget på 256 millioner kr., 400 ansatte, 8000 frivillige og ca. 10.000 ugentlige brugere. De frivillige er involverede i de mange initiativer fra genbrugsbutikker til telefonrådgivning og varmestuer m.m. Kirkens Korshærs forhold til Folkekirken står formuleret i organisationens grundregler: »Kirkens Korshær er en selvejende landsorganisation, der er et led i Den Danske Folkekirkes arbejde. Kirkens Korshær er en frivillig diakonal organisation, der i videst muligt omfang samarbejder med lokale folkekirkemenigheder« (Kirkens Korshærs grundregler 2007 § 1). Læs mere om Kirkens Korshærs arbejde på www.kirkenskorshaer.dk Et p.s.: Dette konfirmandmateriale tager udgangspunkt i Kirkens Korshærs diakonale arbejde i Danmark, men Kirkens Korshær er bestemt ikke den eneste organisation, der yder et stort stykke arbejde for udsatte i Danmark.
10
Gør noget • Danmark
Forløb #1: Hvem er min næste? Tidsforbrug: ca. 1½ time.
Forslag til forløb • • • • •
Velkomst og introduktion (5 min.) Introduktionsøvelse: Ansvar for andre? (20 min.) Arbejde med bibeltekst: Den barmhjertige samaritaner (15-25 min.) Når næstekærligheden bliver konkret (20 min.) Afrunding og opsamling (10 min.)
Introduktionsøvelse: Ansvar for andre?
(20 min.)
Formål: At sætte tanker i gang om, hvad det vil sige at have ansvar i relation til det diakonale arbejde i Danmark. Metodik: Byt dig til et svar (spørgsmål – se nedenfor, ligger til print på goernoget. rpf.dk). Konfirmanderne får hver et spørgsmål på en lille seddel. De går rundt mellem hinanden i lokalet med en hånd i vejret som tegn på, at de er åbne for at dele spørgsmål og viden med en anden. De finder den nærmeste, der også er klar, laver »highfive«. Den ene stiller den anden det spørgsmål, vedkommende har på sin seddel. Den anden prøver at komme med et hurtigt svar. Spørgeren giver en kort kommentar, og så er det den anden, der spørger efter svar. Derefter bytter de to spørgsmål, som de så tager med videre; på den måde kommer konfirmanderne rundt om spørgsmålene/svarene to gange. De giver hinanden hånd til tak for samtale og markerer igen, at de er klar til at møde andre. Det kører i ca. 10 minutter. Efterfølgende samles der i fællesskab op på, hvilke spørgsmål der var sværest at svare på, og på de dilemmaer, der er blevet rejst. Forberedelse: Print og udklip spørgsmål fra goernoget.rpf.dk (kortene kan evt. lamineres og genbruges).
Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste? 11
Spørgsmål: • Har vi ansvar for mennesker, der rejser til Danmark fra fx Østeuropa i håbet om et bedre liv? (begrund dit svar) • Kunne du tænke dig at blive frivillig for at hjælpe de udsatte? (begrund dit svar) • Hvad gør du med det tøj, de sko, de ting, som du ikke bruger mere – eller har for meget af? • Er der nogle udsatte, der har større krav på at blive hjulpet end andre? (begrund dit svar) • Hvem synes du, at du har et ansvar for til daglig? • Vil du standse op, hvis du kommer forbi én, der ser ud til at have brug for hjælp? (begrund dit svar) • Synes du, man bør give penge til tiggere? (begrund dit svar) • Hvem skal sørge for dem, der er udsatte i samfundet? • Har vi ansvar for andre end dem, der bor i Danmark? • Hvad tror du, at Jesus mente med at sige: Du skal elske din næste som dig selv? • Hvad betyder »næste« som i sætningen: Du skal elske din næste som dig selv? • Kender du nogen, der er gode til at hjælpe andre? Og hvad er det, der gør dem gode? • Hvem synes du, at du har mest ansvar for at hjælpe: Din familie, dine venner, tilfældige i samfundet og verden? (begrund dit svar) • Er det OK for dig, at det koster noget (penge, tid, kræfter) at hjælpe andre? (begrund dit svar) • Hvad kan gøre det svært at hjælpe? • Skal man altid prøve at hjælpe, hvis man støder på nogen, der har brug for hjælp? (begrund dit svar) • Er det OK for dig, at hjemløse, narkomaner og alkoholikere sidder på bænkene i gadebilledet? (begrund dit svar) • Vil det være OK for dig, hvis narkomaner eller psykisk syge flyttede ind i nabohuset? (begrund dit svar) • Hvad synes du, at en varmestue skal tilbyde de mennesker, der kommer der? • Findes der mennesker, der ikke kan hjælpes? (begrund dit svar) • Hvorfor tror du, at nogen mennesker bliver stofmisbrugere? • Findes der mennesker, der ikke har brug for hjælp? (begrund dit svar) • Hvad tror du, det betyder, at mennesket ifølge Bibelen er skabt i Guds billede?
12
Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste?
• • • • •
Hvad betyder ordet »ansvar«? Hvordan får man ansvar for noget? Er det folks egen skyld, hvis de bliver hjemløse? (begrund dit svar) Skal man være stærk eller svag for at leve på gaden? Hvem bestemmer, hvad et menneske er værd?
Den barmhjertige samaritaner
(15-25 min.)
Formål: At opbygge fortrolighed med en af de vigtigste lignelser i relation til spørgsmålet om diakoni og kristen etik. Metodik: Underviseren læser eller genfortæller Luk 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner med den vigtige indledning). Konfirmanderne tilegner sig stoffet på følgende måde: Underviseren læser et stykke ad gangen (opdel teksten i versene 25-29, 30-36 og 37 for sig). Efter første del (samtalen med den lovkyndige), laver konfirmanderne en tegning af det vigtigste i afsnittet. Dernæst forklarer de efter tur hinanden (i grupper à fire), hvad pointen er med deres tegning (og dermed i afsnittet), og en af dem forklarer gruppens fælles opfattelse for klassen. Dernæst tages næste afsnit og samme procedure gennemføres.
Opsamling: Diskuter, hvad lignelsen handler om. Hvem er næste for hvem? Hvad vil det sige at være næste for hinanden? Hvordan kan man elske sin næste som sig selv? Dramatiser evt. lignelsen.
Der findes ingen kristen etik
Når næstekærligheden bliver konkret
K. E. Løgstrup
(20 min.)
Formål: At opbygge en forståelse for, at næstekærlighed i praksis ikke kan sættes på formel.
Metodik: Konfirmanderne arbejder med nedenstående spørgsmål på følgende måde: Hver konfirmand tænker over spørgsmålet to minutter og tager
Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste? 13
evt. notater. Svaret diskuteres med skulderpartneren i to minutter. Svaret deles med et andet par. Svarene diskuteres på klassen.
Hvilke former for næstekærlighed er relevant i forhold til: • Den hjemløse, polske indvandrer Fridirik Sapolskiniz • Den enlige mor på kontanthjælp med tre børn i skolealderen • Klassekammeraten Oliver, som på skoleudflugten er snublet og muligvis har brækket anklen • 1000 mennesker som er endt i en flygtningelejr i Kenya, fordi klimaforandringerne har ødelagt deres muligheder for at leve hjemme i Sydsomalia • Hvaler som er truet med udryddelse på grund af hvalfangst (kan dyr være ens ‘næste’?) • Mennesker, f.eks. herhjemme eller i Europa, som har fået deres hus ødelagt på grund af oversvømmelse • En kattekilling der er blevet efterladt i en papkasse i en skraldespand • Trackingofferet der trækker på Istedgade • Pusheren der sælger stoffer på Christiania
14
Gør noget • Danmark • Forløb #1: Hvem er min næste?