B I R T E
A N D E R S E N
Gotlands
kirker
En guide
ANIS
Gotlands kirker
Gotlands kirker En guide
Birte Andersen
Forlaget Anis København 2014
Gotlands kirker En guide Birte Andersen © Forfatteren og Forlaget Anis, 2014 Bogen er sat med Garamond Pro og trykt hos Scandinavian Book ISBN-13: 978-87-7457-710-2 Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Omslag: Lena Rasmussen / RPC Udgivet med støtte fra fra Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Velux Fonden og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Alle stregtegninger af kirkerne er af Barry Press og er bragt med tilladelse fra Laila Press Fotografier er optaget af forfatteren, dog er Boge kirke og Skt. Maria kirke, Visby, exteriør optaget af Margit Gerhards, og Vänge, Boge, Halla og Skt. Maria Visby interiør, Öjamadonna, og Stånga: Mikael, eksteriør og Anga, indskriften optaget af Torsten Svensson
Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kirkernes vilkår i 1000 år – Den verdslige baggrund . . . . . . . . . . . . . 8 Gotlands kirker Akebäck . . . . . . . . . . 14 Ala . . . . . . . . . . . . . 16 Alskog . . . . . . . . . . . 18 Alva . . . . . . . . . . . . 21 Anga . . . . . . . . . . . . 24 Ardre . . . . . . . . . . . 27 Atlingbo . . . . . . . . . . 30 Barlingbo . . . . . . . . . 32 Björke . . . . . . . . . . . 38 Boge . . . . . . . . . . . . 40 Bro . . . . . . . . . . . . . 42 Bunge . . . . . . . . . . . 46 Burs . . . . . . . . . . . . 49 Buttle . . . . . . . . . . . 53 Bäl . . . . . . . . . . . . . 55 Dalhem . . . . . . . . . . 58 Eke . . . . . . . . . . . . . 62 Ekeby . . . . . . . . . . . 64 Eksta . . . . . . . . . . . 67 Endre . . . . . . . . . . . 69 Eskelhem . . . . . . . . . . 73 Etelhem . . . . . . . . . . 76 Fardhem . . . . . . . . . . 79 Fide . . . . . . . . . . . . 82 Fleringe . . . . . . . . . . 84
Fole . . . . . . . . . . . . 86 Follingbo . . . . . . . . . . 88 Fröjel . . . . . . . . . . . . 91 Fårö . . . . . . . . . . . . 94 Gammelgarn . . . . . . . . 97 Ganthem . . . . . . . . . 100 Garda . . . . . . . . . . 102 Gerum . . . . . . . . . . 106 Gothem . . . . . . . . . . 108 Grötlingbo . . . . . . . . 112 Guldrupe . . . . . . . . . 116 Hablingbo . . . . . . . . 118 Hall . . . . . . . . . . . 121 Halla . . . . . . . . . . . 123 Hamra . . . . . . . . . . 126 Hangvar . . . . . . . . . 129 Havdhem . . . . . . . . . 131 Hejde . . . . . . . . . . . 134 Hejdeby . . . . . . . . . 136 Hejnum . . . . . . . . . 138 Hellvi . . . . . . . . . . . 141 Hemse . . . . . . . . . . 143 Hogrän . . . . . . . . . . 146 Hörsne . . . . . . . . . . 148 Klinte . . . . . . . . . . 151
Kräklingbo . . . . . . . . Källunge . . . . . . . . . Lau . . . . . . . . . . . . Levide . . . . . . . . . . Linde . . . . . . . . . . . Lojsta . . . . . . . . . . . Lokrume . . . . . . . . . Lummelunda . . . . . . . Lye . . . . . . . . . . . . Lärbro . . . . . . . . . . Martebo . . . . . . . . . Mästerby . . . . . . . . . Norrlanda . . . . . . . . När . . . . . . . . . . . . Näs . . . . . . . . . . . . Othem . . . . . . . . . . Roma . . . . . . . . . . Rone . . . . . . . . . . . Rute . . . . . . . . . . . Sanda . . . . . . . . . . Silte . . . . . . . . . . . . Sjonhem . . . . . . . . .
153 156 160 163 166 169 172 175 178 182 185 188 191 194 198 201 203 205 208 210 213 217
Sproge . . . . . . . . . . Stenkumla . . . . . . . . Stenkyrka . . . . . . . . . Stånga . . . . . . . . . . Sundre . . . . . . . . . . Tingstäde . . . . . . . . . Tofta . . . . . . . . . . . Träkumla . . . . . . . . . Vall . . . . . . . . . . . . Vallstena . . . . . . . . . Vamlingbo . . . . . . . . Viklau . . . . . . . . . . Visby Domkirke . . . . . Vänge . . . . . . . . . . . Väskinde . . . . . . . . . Västergarn . . . . . . . . Västerhejde . . . . . . . . Väte . . . . . . . . . . . Öja . . . . . . . . . . . . Östergarn . . . . . . . .
219 221 224 228 231 234 237 239 241 244 247 251 254 257 260 264 266 268 274 280
Ikonografiske forklaringer . . . . . . . . . . . 283 Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301
Fo ro rd
Forord Igennem det meste af mit voksne liv er mit kendskab til og glæde ved Gotland vokset. Gotlands natur, orkideerne og fuglene, er fine rejsemål, og endnu mere forunderlig er Gotlands koncentration af kirker og kirkekunst. Det er mit håb, at denne guide kan være brugbar for de mange danskere som hvert år besøger Gotland. Det har været helt uvurderligt, at dr.phil. Torsten Svensson, Gotland, har stillet sig til rådighed med konsulentbistand. Han fortjener min varmeste tak herfor. At tegningerne af kirkernes ydre af afdøde Barry Press var tilgængelige, skyldes hans enke, Laila Press. Hendes imødekommenhed har været en stor hjælp, som jeg takker for. Udgivelsen er blevet muliggjort ved tilskud fra Konsul George J orck og hustru Emma Jorck´s Fond, Velux Fonden og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat. Disse fonde takkes hjerteligt. Endelig skal lyde en tak til forlagsdirektør Henrik Brandt-Pedersen for imødekommende samarbejde.
* NB. Når et ord i teksterne om kirkerne har en * efter sig, betyder det, at det pågældende ord har en forklarende tekst i den ikonografiske fortegnelse fra side 283 og frem. Eneste undtagelse fra denne regel, er at Passionsmesteren, som optræder temmelig ofte i teksten, ikke har en * og dog findes i fortegnelsen.
7
K i rkernes vi lkå r i 1 0 0 0 å r – De n ve rd slige bag g r u nd
Kirkernes vilkår i 1000 år – Den verdslige baggrund Gotlands kirker repræsenterer en enestående koncentration af middelalderkunst. At den blev skabt, hænger sammen med, at øen oplevede en periode af stor velstand, efter at kristendommen kom til. At den blev bevaret, skyldes modsat den følgende periodes manglende resurser; der var ikke råd til mange ombygninger eller til udskiftning af inventar. I 1100-tallet begyndte gotlænderne for alvor at bygge stenkirker. Hovedparten af de kirker, som står i dag, er bygget i løbet af mindre end 250 år. Antallet af kirker var derefter næsten 100. I dag findes 91 landsbykirker, Domkirken og 13 ruiner i Visby samt 5 ødekirker. Ifølge Gutasagaen skal kristendommen være indført af Olof den Hellige ved hans besøg på øen 1029, men det er en efterrationalisering, for kristendommen var kendt inden. Da kristendommen kom til Gotland i 1000-tallet, var situationen den, at Gotland var centrum for handelen i det baltiske område. Gotlands handelsbønder udnyttede øens position ved de øst-vest-gående skibsruter i Østersøen og engagerede sig i transithandelen, især med det russiske område. Øen lå midt imellem to store markeder med stærk efterspørgsel på hinandens varer. Østeuropa havde pelsværk, voks, honning, rav, sølv, silke og krydderier, mens vest havde våben, flamsk klæde, vin, salt, lertøj og glas. I nogle år, fra midt i 1100-tallet til slutningen af 1200-tallet, beherskede Gotland handelen fuldstændigt. Resultatet blev velstand og kulturel blomstring. Denne transithandel var også forudsætningen for Visbys hurtige fremvækst. Om Gotland er kristnet fra øst, Novgorod, eller fra vest, er stadig et spørgsmål, der optager forskerne, men de fleste mener, at Gotland har modtaget påvirkninger fra hele det store handelsområde. Stenmestrene har i vid udstrækning modtaget påvirkning og uddannelse fra domkirkebyggeriet i Lund. 1164 blev cisterciensernes kloster i Roma midt på øen grundlagt.
8
K irk e rn e s v ilk å r i 1 0 0 0 å r – De n ve rd s l i g e bag g r u nd
I 1100- og 1200-tallet var øen tilknyttet Sverige, men med udbredt selvbestemmelse. Øen købte sig til Sveriges beskyttelse i form af ”frivillig” skat, men kunne selv bestemme på tinge. Gotland blev en del af Linköping Stift. I slutningen af perioden (fra 1200-tallets midte) svækkedes øens økonomiske position i takt med, at Lübeck blev centrum for handelen på Østersøen. Russere, danskere og tyskere, organiseret i ”købmandsgilder”, handlede på Gotland. I 1161 fik fx tyskerne stadfæstet deres adgang til Gotland – for at gotlænderne selv kunne handle på Tyskland. Med til et købmandsgilde hørte en kirke, og både russerne og tyskerne fik tidligt en sådan. Ruinerne af den russiske kirke ligger under et hus på Stortorget, og Visby domkirke (påbegyndt sidst i 1100-tallet, indviet 1225) er oprindelig de tyske købmænds kirke. De ældste af de mange andre kirker, der blev opført i Visby, er fra 1100-tallet. I 1200-tallet blev antallet fordoblet. Cirka 1230 kom sortebrødrene, dominikanerne, til Visby og grundlagde det første svenske kloster. Kort efter overtog de Skt. Nikolauskirken, som forblev deres frem til 1525. 1233 kom franciskanerne og grundlagde det første af deres klostre i Sverige. De byggede kirken Skt. Karin ved det nuværende Stortorget. Nogle år før midten af 1200-tallet fik Gotland et nonnekloster. Nonnerne tilhørte cistercienserne, og deres kloster Solberga lå 400 m øst for Visby bymur. Kirkeligt var Gotland delt i tre regioner (tredinger) med hver sin provst, der var den højeste lokale leder. Kirken havde ret til at idømme straf i religiøse og moralske sager. Byen Visbys store købmandsgårde blev fra 1200-tallet skærmet fra oplandet med en vældig ringmur. Men forskellige steder på Gotland indledte bønder en handel, der kom til at konkurrere med Visby, som var domineret af de tyske købmænd. Det førte i 1288 til borgerkrig mellem by og landsbyer med slag i Halla og Roma. I den krig blev Visby sejrherre, og det gik derefter tilbage for landsbyerne. Enden på storhedstiden markeres af Valdemar Atterdags erobring af Gotland 1361. Konflikten mellem byen og landet gjorde forsvaret svagt, og i slaget nær Visby 27. juli omkom anslået 2000, de fleste fra bondehæren, men også mange danskere. De døde blev i hast begravet på Solbergnonnernes kirkegård et par hundrede meter øst for Visby, hvor man har fundet flere massegrave. To af dem er udgravet, og en af disse blev undersøgt 1912; en er skadet og mindst to er urørte. Byen Visby blev skånet, men brandskattet. Foruden denne katastrofe 9
K i rkernes vi lkå r i 1 0 0 0 å r – De n ve rd slige bag g r u nd
kom pesten med voldsom kraft til øen i midten af 1300-tallet, og dermed afsluttedes Gotlands før så stærke rolle i europæisk kunsthistorie. Alt nybyggeri ophørte. I slutningen af 1300-tallet beherskedes området af mecklenburgske sørøverflåder, der drev deres virksomhed fra Gotlands havne. Men ”Den tyske orden”, Hanseforbundet fra 1356, drev i 1398 sørøverne bort fra Gotland og blev selv øens herrer. Efter mange forhandlinger blev øen i 1408 givet tilbage til Danmark, til Margrethe I, og købt af Erik af Pommern. Efter at Erik i 1439 var blevet afsat i alle tre riger, havde han kun Gotland tilbage. Han slog sig ned på slottet Visborg og bedrev sørøveri i Østersøen. Efter 1449 blev Gotland styret af danske lensherrer, især Ivar Axelsson (Tott), som fik Gotland i pant fra Kristian I. Fra 1400-tallets slutning til 1500-tallets midte var de danske lensherrer enerådende på Gotland, og i samme periode steg skatterne med 1000 procent. Gotland, som ikke tidligere havde været underlagt herremænd, blev nu underkastet et feudalt system. Mange af øens resurser gik til at udbygge Visborg slot. Lensherrerne førte deres egen udenrigspolitik og hærgede nabolandene, men i 1487 blev Ivar Axelsson fordrevet. Derefter var Jens Holgersen Ulfstand (Glimmingehus’ bygherre) lensherre i 22 år. Han var meget upopulær blandt øens befolkning, især fordi han monopoliserede Visbys handel til ugunst for bønderne. De fortsatte tronarvestridigheder i Sverige og Danmark påvirkede Gotlands forhold. 1517 fik Søren Nordby Gotland som pant af Kristian II, og han vedblev at være ham tro, selv efter at Kristian blev afsat som konge i både Sverige (1521) og Danmark (1523). Det betød, at han plyndrede, hvad han kunne af hanseaternes skibe, fordi ejerne holdt med Gustav Vasa. Da Danmark i stedet valgte Frederik I til konge, nægtede han at anerkende ham og fik dermed en fjende mere. Søren Nordby, der havde været indsat som lensherre, blev fordrevet og førte krig mod Kristian I i Blekinge og Skåne. 1525 blev Visby angrebet af lübeckerne, der var på Frederik I’s side; de var trætte af sørøveriet, og en stor del af byen blev skadet, uden at Visborg kunne indtages. Det var byen Visbys endeligt som storstad, og derefter henlå mange kirker som ruiner. I den efterfølgende fred mellem Danmark og Lübeck blev Søren Nordby ofret. Ved fredsslutningen beholdt Danmark Gotland. Søren Nordby var den sidste, der havde Gotland som lenspant; derefter fulgte kongelige embedsmænd.
10
K irk e rn e s v ilk å r i 1 0 0 0 å r – De n ve rd s l i g e bag g r u nd
Efter 1530 blev reformationen gennemført af Christian III. Kirken blev luthersk, klostrene lukkedes, kirkernes ejendom konfiskeredes, og kirkerne blev ikke genopbygget, men forfaldt. Den eneste kirke i Visby, der fik lov til at være i funktion, var Skt. Mariakirken. Endnu en katastrofe indtraf i 1566 under Den Nordiske Syvårskrig, da en dansklübecksk flåde lå for anker for at begrave sine døde i indviet jord uden for Visby. Flåden forliste i en storm, og anslået langt mere end 2000 mand omkom. Krigen endte med, at Sverige måtte frasige sig alle krav på Gotland. Freden varede, så længe Danmark havde øen, men den var udarmet og fattig i 1500-talllet. Christian IV forsøgte at forbedre vilkårene, men uden megen succes. Det ændrede sig ikke radikalt, efter at Gotland blev svensk 1645. Forsvenskningen var effektiv, men ikke forbedringen. Gotland blev pålagt at underholde dronning Kristina efter hendes frasigelse af tronen, hvilket var en stor byrde. Under krigen med Danmark blev Gotland dansk i tre år fra 1676. Inden danskerne måtte forlade øen, sprængte de Visborgs fæstning i luften. Sidst i 1600-tallet ramtes Gotland af misvækst med efterfølgende hungersnød, epidemier og meget høj dødelighed. I 1710-12 ramtes store dele af øen af pest. De dårlige vilkår fremmede overtro, og i årene 1666-1676 fandt nogle hekseprocesser sted. Mellem 1600 og 1900 fik de fleste af kirkerne bænke, orgelpulpiturer, prædikestole og i mange tilfælde også nye alteropsatser. Under den Store Nordiske Krig 1717-20 blev Gotland især på østkysten flere gange angrebet af russiske flådeenheder som brændte, plyndrede og tog fanger. Derefter begyndte en fredstid på næsten hundrede år, men først i slutningen af 1700-tallet gik det fremad økonomisk. Landshøvding Carl Otto von Segebaden indførte reformer inden for jordbrug, skovbrug og vejvæsen. Handelshuset Donner medvirkede til fremgangen, og rundt om på øen og især i Slite var der kalkproduktion. Øen fik del i industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet. Den forhadte porttold, som landbefolkningen måtte betale for at kunne afsætte varer, faldt bort i 1810. Befolkningstallet øgedes kraftigt i midten af 1700-tallet. En russisk besættelse i 1808 blev et intermezzo – den varede 24 dage. Under Krim-krigen i 1850’erne åbnede Sverige Fårösund for den
11
K i rkernes vi lkå r i 1 0 0 0 å r – De n ve rd slige bag g r u nd
engelsk-franske flåde, men udbrud af kolera standsede togtet, og en kolerakirkegård blev anlagt på den sydlige del af Fårö. Midt i 1800-tallet kom den religiøse vækkelse til Gotland, hvilket betød oprettelse af frikirker. Med bedre forbindelser til fastlandet og romantikkens opdagelse af Gotland blev turismen af økonomisk betydning fra o. 1860. Hvad der trak turister til, var især pittoreske ruiner og vandkure. P.J. Säve foranledigede, at Gotlands Fornsal blev oprettet fra 1876, og en botanisk have blev en attraktion. 1878 blev den første jernbane på øen indviet; den gik fra Visby til Hemse. I første halvdel af 1800-tallet stagnerede kirkekunsten, men de knappe resurser betød også, at der ikke blev udskiftet så meget i kirkerne. Senere i århundredet blev Gotland ”opdaget” kunsthistorisk, og C.G. Brunius udgav mellem 1854 og 1866 pionerarbejdet ”Gotlands konsthistoria I-III”. Dette arbejde blev fulgt op af Johnny Roosval med ”Die Kirchen Gotlands” fra 1911, og ”Sveriges Kyrkor”s første Gotlandsdel blev publiceret 1914. Fra 1900-tallet og til i dag er det undersøgelser og restaureringer af kirkerne, som har haft stor betydning for genopdagelsen af den rige skat, Gotlands kirker udgør. I 1900 var det Axel Herman Hägg og C. W. Petersson, der satte deres præg, som snarere var rekonstruktion efter egne ideer end restaurering. Siden har restaureringerne fundet sted på mere videnskabelig basis og med respekt for historien. Især i 1950’erne fandt mange restaureringer sted, da kirkerne havde været forsømt under krigen. I 1984 blev ”Samfälligheten för vård och underhåll av Gotlands kyrkor” dannet; dette råd tager det samlede ansvar for kirkernes vedligeholdelse.
12
K irk e rn e s v ilk ü r i 1 0 0 0 ü r – De n ve rd s l i g e bag g r u nd
Akebäck Akebäck kirke er en af de få gen nem ført romanske kirker på Gotland. Ifølge en ældre kilde er den indviet 1149; apsis, kor og skib er bygget i anden halvdel af 1100-tallet, og tårnet ca. 50 år senere, men stadig i rundbuestil, hvilket ses i lydgluggerne, der er brudt af søjler. Endnu senere fik skibet mere højde og dermed mere stejl tagrejsning. Ifølge nogle forskere kan tårnet være opført o. 1250 af cisterciensiske lægmandsbrødre. Det korsformede vindue er en cisterciensisk specialitet ! Både tårn og kor har romanske portaler som indgang. Indvendigt går den romanske stil igen i det flade tag; dog er koret og apsis med hvælv. I korets tøndehvælv er der lydglugger for akustikkens skyld. Døbefonten fra 1200-tallet er en sekstensidet muslingeskål med diamantbort. Der er barokindslag i interiøret. Alteropsatsen er fra 1600-tallets slutning og har i sit midtfelt et krucifiks fra 1400-tallet. Også prædikestolen er fra 1500-tallets slutning, men blev malet i 1743. Den er en af de fire ældste på Gotland. De lukkede bænke med akantusmaling er udført i begyndelsen af 1700-tallet. Lysekronerne er dels fra 1500-tallet (den lille), dels et mægtigt arbejde i 1700-tals stil, men givet som votivgave 1850. Den har 16 arme i to kranse og er forsynet med en lang indskrift om giveren. Orglet er af Andreas Thulesius fra 1959. Sa kristiet blev opført i 1931. Ved denne lejlighed fandt man en stor billedsten, der var indsat i skibets mur. Den er nu frilagt og sat op på kirkegården, nord for kirken. 14
Ak e bäck
Ved siden af korportalen findes en kvader med figur i relief. Den viser en liggende mand med en hammer i højre hånd. Ifølge en i middelalderen nedskrevet tradition fremstiller den en mand, der faldt ned og døde, da kirken blev opført, og den er således en mindetavle. En meget anderledes tolkning er, at den fremstiller kirkens bygmester – blot er den så sat op, så den vender forkert !
15