Else Mathiassen
Grundtvig og kvinderne
Eksistensen København 2024
Grundtvig og kvinderne
Else Mathiassen
© Forfatterne og Eksistensen 2024
Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook
ISBN: 978-87-410-1099-1
Illustrationerne er fra performanceforedraget “Grundtvig og kvinderne”, hvor Else Mathiassen giver sin tolkning af kvinderne i bogen. Foto: Claus Peuckert Vignetter: Jens Bredholt Omslag: Jens Bredholt (frit efter Joakim Skovgaard) og Eksistensen. Foto: Claus Peuckert
Udgivet med støtte fra Grundtvigsk Forum
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Forord
I Grundtvig og kvinderne fortælles N.F.S. Grundtvigs tanker, ideer og virke primært gennem kvinderne i hans liv.
Som ung skuespillerelev på Tukak Teatret i Fjaltring blev jeg gennem min mentor – teolog og fortæller Brita Haugen – opmærksom på Ejvind Larsens foredrag og bøger om Grundtvig. Jeg blev særlig inspireret af Kvindeevangeliet i hans Grundtvigs fødselsdagsgave til det danske folk og havde en klar forventning om hurtigt at kunne finde materiale om Grundtvig set fra et kvindeligt perspektiv, men dette skulle vise sig at blive svært, dog ikke umuligt.
Jeg begyndte mine egne studier af de enkelte kvinder omkring Grundtvig for gennem dem at se Grundtvig med kvindeblik. Mit blik. I første omgang fandt jeg min viden hos de mange mandlige forskere og forfattere. Det fik jeg meget ud af, men jeg savnede stadig den kvindelige indgangsvinkel. En stemme fra mennesker der delte den verden, jeg som kvinde er opdraget i. Jeg fandt, udover den herlige lille bog Kvinder i Grundtvigs liv af Thyra Jensen, ingen bøger om Grundtvig skrevet af en kvinde.
Det blev i min søgen klart for mig, at jeg som kvindelig forstander på Vestjyllands Højskole havde en forpligtigelse til at give mine elever og sommerkursister et indblik i hvor meget kvinderne omkring Grundtvig havde betydet for ham og ikke mindst fortælle om, hvor meget Grundtvig kæmpede for kvinders rettigheder og værd. Studierne blev til en fortælling, senere til et performanceforedrag og nu denne bog.
Grundtvig fremhævede selv fortællingens kraft, og han udtrykte sig som kunstner i sine sange og salmer. Det var derfor naturligt for mig at fortælle Grundtvig frem gennem kvinderne i hans liv, og jeg gik i gang med materialet, sådan som jeg så ofte gør: ved fysisk at gå ind i stoffet.
Udover mere end 30 år i højskolen har jeg en baggrund som skuespiller, danser og fortæller, så derfor bevægede jeg mig ind i stoffet. Jeg tog fat i den viden jeg havde læst mig til og gik bogstaveligt talt ind i hver enkel af de kvinder, som jeg havde valgt skulle fortælle historien, nemlig de kvinder der har haft indflydelse på Grundtvigs virke.
Ikke alle kvinder ville danse. Grundtvigs mor Cathrine Marie Bang nøjedes med at gå rundt med piben i hånden, og tjenestepigen Malene Jensdatter sang det bedste hun nu kunne. Og Lise Blicher var heller ikke til at få til at danse. I stedet bar hun sin tunge, smukke frakke med sejhed og værdighed.
Men Constance Steensen-Leth, Clara Bolton, dronning Caroline Amalie, Marie Toft og Asta Krag-Juel-Vind-Frijs inviterede til dans, og jeg dansede mig ind på, hvad de ville fremhæve i samværet med Grundtvig. Det vil sige Clare Bolton ville nok danse, men ikke tale, da jeg ikke havde direkte kilder til, hvad hun måtte have sagt.
Hvad kunne kvinderne i Grundtvigs liv med god sandsynlighed have sagt? Jeg fremkaldte moderen. Hvad havde hun sagt, og hvad kunne hun have ment. Sådan arbejde jeg mig frem. Kvinde for kvinde.
Alle udsagn i manuskriptet tager afsæt i skriftlige kilder, og hensigten er at lade kvinderne fortælle historien om Grundtvig fra den enkeltes perspektiv og fra deres plads i samfundet. Jeg har ikke brugt min læsning som springbræt for fantasien, men ladet fantasien give kvinderne liv og ord helt tæt op af de oplæg, jeg havde. Teksten er som nævnt en blanding af hvad de enkelte kvinder har sagt og skrevet, og hvad jeg derudaf skønner, de også kunne have sagt og ment.
For at få fakta fra Grundtvigforskningen i Danmark med i bogen, har jeg bedt en række forskere om at skrive små ekspertudtalelser til udvalgte emner, som man kan læse undervejs i bogen, nogenlunde hvor de hører hjemme. Disse tekster står med rød skrift på venstresider i bogen. Jeg har også trukket på megen af den viden, som Grundtvigforskerne i det hele taget har formidlet i de bøger, jeg undervejs har brugt i min research (se litteraturlisten).
Jeg har søgt at belyse Grundtvig som menneske på godt og ondt. Grundtvig værdsatte det kvindelige og kæmpede for kvinders rettigheder. Men hans liv var også fyldt med modsætninger, også mellem ord og handling. Med stor kærlighed til Grundtvig og hans arbejde, kan kvinderne i hans liv også sætte skarpt på de mindre flatterende sider af ham.
Gennem kvindernes fortællinger belyses Grundtvigs menneskesyn, tanker om demokrati, kvindens stilling, livsoplysning, folkelig oplysning, kirken, pædagogik, den nordiske mytologi og den græske tanke. Gennem fortælling, citater, illustrationer, sangtekster (alle af Grundtvig medmindre andet er angivet) og kommentarer hertil, bevæger jeg mig ind i Grundtvigs liv og tanker. Sangene er udvalgt efter, hvordan de passer ind i fortællingen. Jeg har følt mig fri til ikke nødvendigvis at gengive sangene i deres helhed, og de vers jeg bringer er udvalgt i forhold til den sammenhæng de indgår i her i bogen. Jeg bringer en del citater af Grundtvig og disse er omskrevet til nutidsdansk.
Bogen er for alle, der vil læse en god historie, og få et samlet overblik over dele af Grundtvigs liv og tanker på en let tilgængelig måde. Jeg vil gerne give en trædesten ind i Grundtvigs univers til både unge og andre nysgerrige. Ligeledes vil de mere Grundtvigkyndige kunne få et nyt perspektiv på det stof de kender. Det er det fortællingen kan, forhåbentlig også denne.
Tak
Den største tak skal gå til dramaturg og pianist Karen Sørensen – in memoriam – og komponist og trompetist Torben Lassen. Uden deres bidrag til videreudvikling af manuskriptet fra dets begyndelse, ville denne bog ikke være mulig. Vi har været rundt i kirker, på højskoler, kulturhuse, forsamlingshuse og festivaler i det danske land, og herved udvikledes og skærpedes mit oprindelige manuskript. Karen og Torben har gennemskrevet manuskriptet, så det kan fremstå i den langt skarpere form end i min oprindelige fortælling.
Tak til Grundtvigeksperterne, som har bidraget til bogen: Hans Raun Iversen, Edward Broadbridge, Uffe Jonas, Vibeke A. Pedersen, Thorstein Balle, Lone Kølle Martinsen, Ingrid Ank, Lise Busk Jensen, Ove Korsgaard og Laura Lundager Jensen.
Tak til fotograf Claus Peuckert for fotos, og til min mand Jens Bredholt for Grundtvigillustration på forsiden og for vignetterne der bringes løbende i bogen.
Tak til Grundtvigsk Forum og til Ingrid Ank og Grethe Kirk Tornberg for at se mulighederne i performanceforedraget Grundtvig og kvinderne som levende tekst.
Tak til min familie, venner og kollegaer for feedback.
Tak til Grundtvigfondet for økonomisk støtte, og endelig tak til Eksistensen for at muliggøre udgivelsen.
1. Cathrine Marie Bang
Fortæller : Vi begynder med Grundtvigs mor, Cathrine Marie, født Bang. Bangslægten var en stolt slægt, og en af de ældste og mægtigste i Danmark. Slægten kunne spore sine forfædre helt tilbage til Skjalm Hvide og hans sønner, Absalon og Esbern Snare – og de var jo, ifølge Saxo Grammaticus, i slægt med selveste Odin, gudernes nummer 1.
Cathrine Marie Bang: En dag kom biskop Balle, min mands onkel, på besøg hjemme i præstegården. Han så på mig – og min store mave – og han så sig omkring i vores stue, og sagde så: Ja, nu har familien jo allerede tre præstekandidater … Jeg afbrød ham og sagde: Om så min sidste trøje skal sprænges, så skal den dreng holdes til bogen!
Jeg blev helt flov og forskrækket over mine egne ord, men det passede meget godt til mit valgsprog: Hellere død end rådvild.
Den 8. september 1783 fødte jeg Nicolai Frederik Severin Grundtvig – et års tid efter vores datter, Ulrikke. De havde meget glæde af hinanden som børn, men som unge havde de to ikke det bedste forhold. Da Ulrikke som ung lå syg, skrev Frederik i sin dagbog, at det ville gøre ham ondt, hvis hun døde. Ikke så meget for hendes egen skyld, for hun havde hverken penge, skønhed, eller en sjæls munterhed, og ville derfor næppe blive lykkelig. Næh, han var bekymret for, at hun så ikke ville være i stand til at tage sig af mig. Og ville han blive søsterløs, så ville han også blive moderløs – for mit helbred var nemlig ikke det bedste. Det er derfor, lægen har anbefalet mig at ryge pibe.
Jeg havde håbet, at kunne beholde Frederik herhjemme sammen med Ulrikke, men min mand ville, at han skulle undervises af Pastor Feld ligesom de tre ældre brødre var blevet. Han blev derfor sendt til Jylland til pastor Feld i Thyregod. Jeg vidste jo godt, at Frederik ville få det godt hos pastoren, men han var kun ni år, og havde et meget følsomt sind. Jeg var bange for, at det jyske var for hårdt for ham. Af hans breve kunne jeg læse, hvor meget hjemve han havde. Han savnede ikke kun mig, men også de grønne lunde. Som tiden gik, blev han dog glad for at være på den jyske hede.
Siden fik han sin studentereksamen på katedralskolen i Aarhus med første karakter, og han tog videre til København, og fik sin teologiske embedseksamen efter kun to års studier. Jeg har haft mange genvordigheder med den knægt. Da han som ung mand skulle være vores stolthed og hjælpe til, mens min mand var syg, kom han ikke hjem. Han ville hellere redde hele verden, hele Danmark – ja, i