Hellige Ukraine

E M I L H I LT O N S A G G A U

Hellige Ukraine D E N K I R K E L I G E , N AT I O N A L E OG HISTORISKE BAGGRUND FOR KRIGEN I UKRAINE

eksistensen

Hellige Ukraine (Slava Ukraina) Heltenes hellige moder Væk mit hjerte!

For din ære, For dine hellige visioner!

Må min Sjæl genfødes med dig Må den ej kende frygt Og ej kende tøven Styrk min ånd, giv mig en jernhård vilje Så jeg må tjene dig modigt i slaget!

Min tro skal være som granit Den vil vokse i tålmod, styrke!

Hellige, Mægtige, Selvstændige! Ære til Ukraine! Ære til heltene!

Den Ukrainske bøn Omkvædet til den “Nye hærs March” 2020

2

Hellige Ukraine - Indhold.indd 2

15.01.2024 20.52

Emil Hilton Saggau

Hellige Ukraine De n k irk e lig e , n at i o n a l e o g h i s t o r i s ke b ag g r un d for kr i g en i Ukr a i n e

Ek sistens en Kø b e n h av n 2024

3

Hellige Ukraine - Indhold.indd 3

15.01.2024 20.52

Hellige Ukraine Den kirkelige, nationale og historiske baggrund for krigen i Ukraine Emil Hilton Saggau © Forfatteren og Eksistensen, 2024 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN:978-87-410-1075-5 Omslag: Eksistensen Foto: En præst holder et kors under en afskedsceremoni for en falden soldat. Lviv, Ukraine, 7. juni 2022. Foto af Pavlo Palamarchuk/SOPA Images/LightRocket via Getty Images.

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Hellige Ukraine - Indhold.indd 4

15.01.2024 20.52

I nd hold Kapitel 1: Indledning............................................................................................. 7 Kapitel 2: Soldatermartyren.................................................................................. 15 Kapitel 3: Døbefonten i Kyiv................................................................................. 27 Kapitel 4: Fanget mellem vest og øst..................................................................... 39 Kapitel 5: Tsaren kommer..................................................................................... 49 Kapitel 6: Den ukrainske bøn – ånden fra republikkerne...................................... 65 Kapitel 7: Kirkernes tilbagekomst efter kommunismen........................................ 83 Kapitel 8: De himmelske hundrede helte fra Maidan............................................ 99 Kapitel 9: Den hellige pligt – Ruslands krig og kirken........................................ 121 Kapitel 10: De sortklædte mænds verden.............................................................. 131 Kapitel 11: De våbenføre munkes nederlag........................................................... 147 Kapitel 12: De Helliges fred ................................................................................. 161

Hellige Ukraine - Indhold.indd 5

15.01.2024 20.52

Kapitel 13: Vi græd ved Dneprs floder................................................................... 179 Kapitel 14: Den ukrainske konditor i Ikast........................................................... 189 Kapitel 15: Det russiske net.................................................................................. 199 Litteratur............................................................................................ 211

Hellige Ukraine - Indhold.indd 6

15.01.2024 20.52

Kapitel 1: Indledning En tidlig februar morgen i 2022 blev fasten i Ukraine ikke indledt med kirkeklokker, men med lyden af luftalarmer, raketnedslag og den mekaniske hule lyd af militære køretøjer. Denne infame lyd af en militærmaskine signalerede, at Putin-regimet med magt ville forsøge at overtage Ukraine. Forsøget skulle vise sig meget mere udfordrende, end Putin-regimet havde forestillet sig, idet denne hurtige militære operation udviklede sig til en krig, der på nuværende tidspunkt er i sit andet år. Intet peger mod en afslutning.

Putin-regimet har før og under krigen været ganske eksplicitte om krigens formål. Den handler om at genskabe det russiske imperium og sikre den russiske kristne civilisation. Begge formål er hjørnesten i den national-religiøse ideologi, der er kendt som forestillingen om den ‘Russiske verden’ (Russki Mir). Dette er den ideologiske overbygning til regimet, til krigen og til det nye totalitære Rusland. Den ortodokse kirke står som en central søjle i denne ideologi. Det har Putin-regimet aldrig lagt skjul på, og krigens første to år viste, at den russiske kirke har udfyldt denne ideologiske rolle til fulde. Overfor dette regime, dets hær og dets støtter i den russiske kirke står det ukrainske samfund. Et samfund der indeholder en etnisk og religiøs pluralitet.

Ukrainerne er overvejende ortodokse og har historisk set hørt under en kirkeleder i Moskva i århundreder, hvilket Putin-regimet jævnligt bruger som argument for, hvorfor Ukraine hører til Rusland. Før invasionen i 2022 kunne man nemt høre en præst i Donbass i det nu smadrede Østukraine beskrive, hvordan Rusland, Ukraine og Belarus er som en hellig treenighed, der aldrig burde være blevet skilt ad. Det tætte forhold mellem de tre lande er en religiøst ladet forestilling, der trækker på kirkelige, historiske og nationale rødder. Det er disse rød7

Hellige Ukraine - Indhold.indd 7

15.01.2024 20.52

Kapitel 1: Indledning

der og deres rammesætning af krigen i Ukraine, som er denne bogs emne.

En egentlig konventionel krig i Ukraine blev ofte negligeret af vestlige kommentatorer og analytikere før 2022. De konkluderede, at en krig ville være for dyr både militært, politisk og økonomisk. Denne rationelle og realpolitiske analyse har vist sig at være uden forståelse for de historiske, nationale og religiøse dynamikker, der kendetegner hele Østeuropa – og som har været dybe sår i århundreder, der kun er blevet mere og mere synlige siden kommunismens fald. Putin-regimets krig er ikke alene en realpolitisk kalkule, men et ideologisk projekt, og det skal forstås som sådant. Omvendt skal ukrainernes vilje til selvstændighed og konstante ofring af menneskeliv for deres egne politiske mål forstås i en historisk, national og religiøs ramme.

Formålet med denne bog er at give et indblik i de tre sider – historien, nationalismen og kirkerne – der er formgivende for krigen og for den fred, som en dag må komme.

Et eksempel på denne formgivning er den ortodokse faste, der indledes 40 dage før påske og netop skulle til at begynde i invasionsdagene i februar 2022. I østkirkerne beder præsten om tilgivelse ved fastens begyndelse for alt det forkerte, som han har gjort det forgange år. Menigheden svarer med en bøn om tilgivelse for deres egne synder. Normalt varsler påskefasten en tid til fordybelse, inderlig religiøs forpligtigelse og bøn – ikke kampvogne, raketter og brutalt mord på civile, som fandt sted i fastetiden i 2022. En historisk parallel til den russiske invasion af Ukraine i 2022 er tsar Ivan den Grusomme (1547-84) og hans hærs massakre på byen Novgorod i de samme første fastedage. På søndagen, hvor fasten indledes, ankom tsaren og hæren til Novgorods naboby Pskov ikke langt fra det moderne Ukraines grænser. I porten til byen stod det lokale fjols, Basil. Han er på dette tidspunkt en gammel afpillet, svagtseende, beskidt og ildelugtende mand. Den pislugtende lokale tosse kaster et stykke kød efter tsaren, idet han nærmer sig byporten. ‘Spis det’ råber tossen. Tsaren svarer i vildrede: ‘Men det er faste, jeg spiser da ikke kød’. Fjolset råber tilbage: ‘men hvorfor drikker du og din hær så menneskeblod!’.

Episoden om tsaren og det hellige fjols Basil, der senere blev helgenkåret og begravet i den kendte St. Basil katedral i Moskva, er sandsynligvis ikke sand. Den er dog afbilledet utallige gange i malerier og 8

Hellige Ukraine - Indhold.indd 8

15.01.2024 20.52

Indledning

på kirkevægge. Den udgør en af de vigtige fortællinger om Basils liv.

Fortællingen fik et nyt liv i de første dage af den russiske invasion i 2022, da den blev delt som et meme på sociale medier i hobetal. Her blev den brugt til at stille det samme spørgsmål, ‘hvorfor drikker I menneskeblod’ i fastetid? Denne gang var spørgsmålet rettet til den russiske præsident, kirkeleder og deres håndlangere.

Denne kristne rammesætning på sociale medier af krigen er ikke tilfældig. Den ideologiske ramme for selve krigen har en kristen klangbund, ligesom Ukraines selvstændighed har det. Kristne grundfortællinger udgør den forståelseshorisont, der får den russiske præsident Putin til at hævde, at Ukraine er en umistelig del af Rusland og omvendt ukrainerne til at afvise denne tanke. Det er ikke kun krigens ramme, der er sat af kirkerne, men de indgår selv som vigtige aktører i krigens teater – og i sidste ende som en skueplads for krigens drama.

Denne bog er min udlægning af disse forhold.

Bogen består af 12 kapitler, en indledning og et sidste kapitel 14, hvor jeg forsøger at konkludere og tegne stregerne op fremadrettet. De første fem kapitler 2-6 tager udgangspunkt i krigen og forsøger herfra at vise, hvordan Ukraines og Ruslands historie, kirke og nationale bevægelser udgør rammerne. Kapitlerne gennemgår hovedtrækkene i Ukraines politiske og kirkelige historie. I de følgende fem kapitler (7-11 udfoldes de historiske og politiske forudsætninger, forskydninger og frontlinjer fra Maidan revolutionen i 2014 og frem til krigens andet år. I disse kapitler tegner jeg kirkernes rolle, ansvar og ageren op. I bogen sidste del, kapitel 12-14 vendes blikket udad og indad. Jeg beskriver i kapitel 12, hvordan de kirkelige og politiske alliancer i Europa reagerede på krigen og peger på, hvorfor nogle kirker fortsat bakker op om den russiske. Det følges af et blik indad i kapitel 13, hvor jeg analyserer og beskriver ukrainernes værdier, holdninger og håb for fremtiden. Det er et afsæt for at forstå, hvordan det nye Ukraine en dag måske kan se ud. Kapitel 14 handler om, hvordan danskerne og europæerne har taget imod ukrainske flygtninge – og ikke mindst, hvordan kirkerne har fået en anden og ny rolle i dette gæstfrie møde.

Bogens sidste kapitel 15 er min personlige opsamling og konklusion, som jeg bruger til at sætte ord på de erfaringer, refleksioner og perspektiver, som krigen har givet mig. Perspektiver på fremtiden for Ukraine og Europa.

9

Hellige Ukraine - Indhold.indd 9

15.01.2024 20.52

Kapitel 1: Indledning

Min vej til krigens frontlinje Min vej til krigen, dens kirkelige rammer og denne bog er lidt en omvej. Det begyndte for alvor for mig en sen eftermiddag i efteråret 2021, hvor jeg vendte verdenssituationen med en seniorrådgiver for FNs politiske kontor i Beograd. Vi talte jævnligt sammen om de konflikter og udfordringer, som den serbiske ortodokse kirke stod med, da det er mit egentlige forskningsfelt. Vores samtaler var efterhånden blevet en rutinemæssig ting. Vi delte konstant kilder, refleksioner og overvejelser om, hvordan kirker og politik spillede sammen i Østeuropa. Den jævnlige udveksling mellem FN-kontoret og mig var begyndt, efter at den montenegrinske præsident var forsøgt myrdet i 2016. Engelske efterretningskilder hævdede, at det var en pro-russisk og ultra-nationalistisk serbisk gruppering finansieret fra Moskva, som havde lagt komplottet. Plottet gik efter sigende ud på at stoppe Montenegros vej til NATO-medlemskab samme år. Kupforsøget havde tråde til den serbiske ortodokse kirke i Montenegro, der er kendt for sine pro-russiske sympatier og for at huse russiske kirkeledere og folk med forbindelser til den russiske mafia eller regime.

Mordforsøget på en pro-NATO præsident i Østeuropa var dengang i 2016 en perifer episode i europæisk politik, som knap nok blev nævnt i danske medier. Antallet af sådanne episoder i Østeuropa er egentlig ganske mange, hvis man tæller efter. Det viser unægteligt, hvor udbredt russisk orkestrerede forsøg på at stække NATO og Vesten i årene op til krigen i 2022 egentlig var. Mordet og kuppet slog fejl, hvorefter den russiske indblanding blev dysset ned i Paris og Berlin, da alle forsøgte at bevare den gode forbindelse til Rusland.

Det var derfor ikke et tilfælde, at den sidste del af samtalen mellem FN-embedsmanden og mig i 2021 drejede i retning af Rusland og landets indflydelse i området. Seniorrådgiveren tog en dyb pause.

Hun begyndte at ridse situationen op langs den ukrainske grænse, hvor russiske tropper langsomt var begyndt at samle sig efter en storstilet øvelse i sommeren 2021. Denne massive samling af tropper begyndte at tegne sig som en truende sky i horisonten. Opridsningen afsluttede hun med spørgsmålet: “hvordan tror du, at den serbiske kirke og de pro-russiske grupperinger i Serbien vil stille sig, hvis der kommer en russisk invasion af Ukraine?”.

10

Hellige Ukraine - Indhold.indd 10

15.01.2024 20.52

Min vej til krigens frontlinje

Jeg tav. Det havde indtil da været for mig en nærmest utænkelig tanke. Jeg havde, som så mange andre, ignoreret troppeforsamlingerne.

En trussel, som jeg havde skubbet væk. Fortællingerne om frontlinjen i Donbass var gennem 2014 kommet til mig fra ukrainske venner og bekendte, men jeg havde grundlæggende anset det som endnu en af de mange små proxy-krige, der plagede hele den postkommunistiske verden fra Serbien til Rusland over Kaukasus til Centralasien. Alligevel ændrede truslen karakter for mig, da denne FN-rådgiver satte ord på scenariet; hvad nu hvis det faktisk var en konventionel invasionsstyrke? Hvad nu hvis de mange diplomatiske, militære og religiøse alliancer, som russerne igennem de sidste ti år havde bygget op i Østeuropa, Mellemøsten og Afrika, mens EU så passivt til, faktisk skulle til at aktiveres? Rådgiverens spørgsmål om serberens position var ultimativt et spørgsmål om, hvor stærke de russiske alliancer ville være på Balkan i tilfældet af en krig, og hvor stor en trussel det ville være for fred i hele Europa. Jeg kan den dag i dag ikke huske mit svar. Det er, som om det var en anden tid og det, der skulle komme, har vasket mine erfaringer og antagelser væk.

Flere gange har jeg søgt min hukommelse igennem for at finde spor og brikker, som jeg måske skulle have brugt til at tegne billedet op af den russiske imperialisme og kirke. Små lette samtaler med ukrainske kollegaer hen over årene om Don og Zapporizia kosak-enheder i øst. Fortællinger om tatartropper på stepperne i ensom majestæt, der med sniperrifler tog til fronten for at bekæmpe pro-russere, der havde taget Krim fra dem. Det er stunder med øl og latter på østeuropæiske værtshuse sammen med folk, der netop var vendt hjem fra frontlinjerne i Donbass hos det berygtede kompagni B – et kompagni med tilknytning til den nu kendte Azov-bataljon, der forsvarede Mariopol i krigens første måneder. Der er utallige fortællinger fra fronten, som jeg lyttede til gennem årene, men som forblev som en slags skyggeverden på kanten af det kendte. De mindede mig kun om historierne fra Kosovo, fra albanske militser i Nordmakedonien, fra georgiske flygtninge og transnistriske separatister. Jeg så aldrig mønsteret, der bandt dem sammen. Det samme gjaldt, når græske kirkeledere vantro afviste russernes tiltagende fascisme og forsøg på at overtage deres kirke i Nordafrika eller Mellemøsten. De statsomstyrtende komplotter, som det i Montenegro, antog jeg for at være en slags efterretningsmæssig 11

Hellige Ukraine - Indhold.indd 11

15.01.2024 20.52

Kapitel 1: Indledning

katten-efter-musen-leg, der blot skulle styrke Ruslands geopolitiske position. De skulle ikke nødvendigvis anvendes til krig, men til handel. Der er mange udsagn og observationer, som jeg ofte har noteret og ikke gjort mere ved. Jeg tror i dag, at jeg faktisk ikke helt forstod dem.

Jeg har spurgt mig selv så mange gange det seneste to år, hvorfor jeg overså dette kommende forfærdelige dyr i åbenbaringen. Det mønster, som balkankrigene i halvfemserne tegnede, burde jeg havde genkendt.

Det er som de skudsalver, der sidder fast i betonmurer i Kosovo, og de massegrave udenfor Sarajevo, som jeg har set, ikke havde lært mig noget. Det er de selv samme mure og grave, som vi finder nu i Donbass. Jeg burde have set de mange sammenbrud i den vesteuropæiske forestillingsverden om økonomisk fremgang og fred i brudfladerne imod Øst. Vi burde alle have set det.

Denne bog er mit forsøg på at komme tilbage til, hvilke flugtlinjer, brudflader og brikker, der tegner krigens komme op. Det er samtidigt et forsøg på at yde ukrainerne den retfærdighed, som Vesteuropa skylder dem, ved faktisk at fortælle deres historie fra deres udgangspunkt. Jeg vil gerne give en dansk læser uden de store forudsætninger mulighed for at læse med og måske bedre forstå, hvad krigens rødder og potentielle konsekvenser er. Desværre er krig og kirker altid uløseligt forbundet og reflekterer hinanden. Dette skyldes ikke kirkernes natur alene, men at krigen altid vil søge sin retfærdiggørelse et sted – om dette er politisk, religiøst eller økonomisk. En svensk fredsforsker har påpeget, at religion er en markør af tilhørsforhold, og når krige begynder at handle om tilhørsforhold, så kan det ikke undgås, at religion bliver en central del af konflikten. Det gælder i Ukraine og i resten af verden.

En særlig tak skal lyde til mine ukrainske venner og kollegaer, hvis historier, oplevelser og forskning udgør fundamentet for denne bog.

Denne bog er i høj grad baseret på mine ukrainske kollegaers arbejde, deres analyser og diskussioner, som jeg her har samlet i en mere koncis fremstilling. Bogens historiske udlægning følger i vid grad Harvard-professorerne Serhii Plokhy og Timothy Snyders værker og analyser. Jeg har tilføjet en yderligere kirkelig dimension til deres arbejde, baseret på mit kendskab til græske og kirkeslaviske kilder. Bogens kapitler er udvidet med mine nye oversættelser, analyser og biografier 12

Hellige Ukraine - Indhold.indd 12

15.01.2024 20.52

Min vej til krigens frontlinje

fra moderne russiske og ukrainske kilder. Jeg har baseret bogen på mit eget kendskab til kilder og analyser i samklang med materiale fra mine kollegaer, historikerne Andry Fert og Yulia Yurchuck, sociologen Tornike Metreveli, samfundsforskeren Sebastian Rimestad og teologen Cyril Hovorun. En del af bogen er desuden baseret på mine samtaler og interviews med ukrainske præster og ukrainere, der er foretaget hen over 2022-23. Det gør ikke bogen til et selvstændigt forskningsværk, da mit formål her har været at formidle krigens rødder. Bogen har derfor ikke fodnoter og lange henvisninger. Jeg har forsøgt at være systematisk i min gennemgang, tro mod de oprindelige kilder i mine oversættelser og der, hvor det har givet mening, skrevet henvisninger til kollegaer ud i teksten.

Jeg takker ydmygt for at have fået adgang til mine ukrainske kollegaers verden og for at de – trods forstyrrende luftalarmer, raketnedslag og den formålsløse død og ødelæggelse omkring dem – fortsætter med at dokumentere Ukraines skæbne, historie og kirkeliv. Jeg håber, at denne bog udgør et vidnesbyrd om deres liv, deres ofre og de lidelser, som de og deres medborger er blevet påført. Tak til præsten Sergiy og ildsjælen Zhanna for samtaler, delte oplevelser og et sted at gå hen med frustrationer, vrede og sorg.

Lidt mere nært, så vil jeg gerne takke redaktør Anders Ellebæk, samt Niels Hein, Tobias Stern Johansen og Matilde Hanscomb med flere på Kristelig Dagblad, som har dækket krigen og dens kirkelige sider. Flittige læsere af Kristeligt Dagblad vil kunne genkende nogle af pointerne i denne bog fra mine analyser og fortællinger fra avisen. De er her genskrevet og sat ind i en samlet kontekst. En tak til Kristeligt Dagblad for at lade mig genbruge dem og for at bruge citater mv. fra avisens dækning.

En sidste tak til min tålmodige kone, børn og familie, som har stået model til det enorme arbejdspres, krigen lagde oven på min allerede fulde kalender.

13

Hellige Ukraine - Indhold.indd 13

15.01.2024 20.52