Kærlighedens ansvar

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 2

17-12-2021 13:07:09

Ulrik Nissen

K ærli gh e d ens a nsva r Gr un d lag og om r åd er f o r kr i s t en et i k

Ek sistensen Akademis k Kø b e n h av n 2022

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 3

17-12-2021 13:07:09

Kærlighedens ansvar Grundlag og områder for kristen etik Ulrik Nissen © Forfatteren og Eksistensen Akademisk 2022 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0589-8 Omslag: Eksistensen Rembrandt van Rijn: Den fortabte søns tilbagevenden (cirka 1669) Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 4

17-12-2021 13:07:09

Til Judith

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 5

17-12-2021 13:07:09

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 6

17-12-2021 13:07:09

I nd hold Indledning.......................................................................................... 9 Kapitel 1. Kristen etik som teologi.............................................. 17 Kapitel 2. Den kristne etik som troens udtryk.......................... 47 Kapitel 3. Kærlighedens ansvar.................................................... 77 Kapitel 4. Menneskets værdighed og medicinsk etik............. 103 Kapitel 5. Oeconomia og det fælles gode................................... 135 Kapitel 6. Gensvaret på min fremmede næste......................... 161 Kapitel 7. Jordens fælles liv.......................................................... 189 Afrunding....................................................................................... 221 Litteratur......................................................................................... 225

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 7

17-12-2021 13:07:09

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 8

17-12-2021 13:07:09

Indledning Denne bog handler om kristen etik. Det er et emne, som i teologiske og kirkelige kredse i Danmark kan vække en vis debat. Det er også et emne, som har optaget mig i mange år og som jeg hermed forsøger at give en foreløbig sammenfattet fremstilling af. To forhold kan være væsentlige at bemærke til bogen. Den er for det første skrevet tilstræbt essayistisk. Det betyder blandt andet, at der er noget foreløbigt og subjektivt over teksten. Foreløbigheden følger ud fra en erkendelse af, at teologisk tænkning altid er på vej. Som allerede Paulus skrev, så ser vi i et spejl, i en gåde – vi erkender stykkevis (1 Kor 13,12). Selv om vi måske nogle gange godt kunne ønske os det lidt anderledes, så er det et vilkår ved vores teologiske og filosofiske tænkning, at den er fragmenteret. Essayets form anerkender dette forhold og dermed også en vis forsigtighed i forhold til de forsøg, som vi kommer frem til. Samtidigt er den teologiske tænkning på vej. Den stræber og søger efter målet. Hos Paulus er der et eskatologisk håb om det fuldkomne, hvor det foreløbige vil forgå og det stykkevise vil blive erstattet af det fuldkomne. Også dette forhold er indeholdt i essayets genre.

Essayet er også på vej og prøver forskellige veje frem mod det mål, som nogle gange er tydeligt og andre gange fortoner sig. Derudover er der noget subjektivt ved essayet. Det vokser frem fra erkendelsen af, at vi tænker som individer situeret i bestemte kontekster og præget af forskellige livssammenhænge og erfaringer. Dette er også et vilkår, som giver vores tænkning en foreløbighed, som i nogen grad står i et modsætningsforhold til forestillingen om den almene og objektive erkendelse. Tanken om den objektive tænkning er et ideal, som det i forskellige sammenhænge kan give mening at efterstræbe. Vi nærmer os måske til en vis grad en sådan objektivitet blandt andet inden for natur- og sundhedsvidenskaben, hvor forstanden søger efter kausalitetssammenhænge. Men inden for teologien og humanvidenskaberne er det i højere grad fornuftens søgen efter forståelse og mening, der 9

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 9

17-12-2021 13:07:09

Indledning

er i centrum. Denne fornuft søger efter overbevisningskraft snarere end årsagsforhold og er i højere grad præget af de livssammenhænge, som vi indgår i. Det indebærer blandt andet, at det enkelte menneskes livsforståelse præger vedkommendes tænkning. Deraf følger det subjektive præg, som essayet medtænker som et vilkår for tænkningen.

Det betyder ikke, at fornuften kan unddrage sig at stræbe efter en overbevisningskraft i samtale med andre, men det indebærer, at vi ikke kan se bort fra, at vi hver især kommer et sted fra og er præget af disse sammenhænge i vores tænkning. Snarere end at forsøge at se bort fra dette forhold, vil denne bog tænke det med og lade det indgå i fremstillingens form og måde at arbejde på.1 Dernæst er bogens fremstilling præget af et ønske om at inddrage et udblik til praksis. Den skarpe læser vil måske spørge, om det da ikke er en selvfølge for en bog om etik. Det kan man måske hævde, men desto mere tankevækkende er det, hvor ofte bøger om etik synes at være skrevet i et meget abstrakt rum forholdsvis fjernt fra praksis. Den fælde kan jeg heller ikke selv sige mig helt fri for til tider at falde i.

Anliggendet i denne bog er imidlertid at inddrage praksis på en måde, hvor refleksionen over denne er med til at præge tænkningen formet af traditionen og teksterne. Jeg vil med andre ord forsøge at finde en form for cirkulært forhold mellem en erkendelse og erfaring fra praksis og tænkningen ud fra tekster. Der er i denne bog ikke tale om, at jeg selv har foretaget egentlige undersøgelser af praksis. Jeg bruger dog eksempler fra personer, organisationer og forskellige former for cases (herunder litterære fortællinger) til at konkretisere tænkningen og her igennem forhåbentligt også få en større dybde.2 Bogen er bygget op over to hoveddele, hvor den første (kapitel 1-3) tager grundlagsetiske spørgsmål op og den sidste (kapitel 4-7) bevæger sig ind på den såkaldte områdeetik. I den grundlagsetiske del tager kapitel 1 fat på forholdet mellem etik og teologi. Kapitlet gør rede for debatten om en kristen etik i Danmark siden Knud Ejler Løgstrup og Johannes Sløks afvisning af en sådan sidst i halvtredserne. Løgstrups kritik rettede sig mod en kristelig aktivisme, som han kendte fra sin 1. For en udførlig introduktion til essayet og forskellige former for essays med kommentarer til disse, se Arne Melberg, red. Essayet (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013).

2. Jeg er i denne tilgang inspireret af blandt andet Luke Bretherton, “Coming to judgment: methodological reflections on the relationship between ecclesiology, ethnography and political theory,” Modern Theology 28, 2 (2012).

10

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 10

17-12-2021 13:07:09

Indledning

ungdom og Sløks kritik angik en borgerliggjort kristelig moralisering i samtiden. Kapitlet argumenterer for, at situationen har ændret sig siden dengang og at det i dag er andre spørgsmål, der rejser sig for diskussionen om en kristen etik. Samtidigt bliver der i dette kapitel argumenteret for, at det i dag er nødvendigt at tale om en kristen etik forstået som en refleksion over etikkens grundlag og belysning af en række udfordringer i samtiden. Kapitlet giver endvidere en kort indføring i den kristne etiks kilder: Bibelen, traditionen, fornuften og erfaringen. Den kristne etik bliver i lyset heraf grundlæggende forstået som teologi. I kapitel 2 ligger koncentrationen på kærligheden som den kristne tros udtryk og praksis.

Jeg argumenterer i lyset af en augustinsk-luthersk traditionslinje for den kristne kærlighed som troens spejl og en deraf følgende uomgængelig særlig kristen kærlighed, uden at den dog kan bestemmes entydigt. I den sidste del af kapitlet argumenterer jeg for, hvordan denne kristne kærlighed understøtter en teologisk etik mellem kompromis og radikalitet i det kristnes menneskes efterlevelse af kaldet om i sin livsførelse at bære vidnesbyrd om Kristus. Kapitel 3 tilstræber at gøre rede for, hvad der ligger i begrebet om kærlighedens ansvar. I en luthersk forståelse af kristen etik er det væsentligt på samme tid at fastholde det almene og specifikke. Den almene side af en kristen etik kommer særligt til udtryk i traditionen om den naturlige lov. Kapitlet knytter det i en diskussion af Løgstrup og Dietrich Bonhoeffer sammen med ansvarsbegrebet, som kan udlægges som udtryk for denne tradition. Samtidig tolkes denne almene forståelse af etikken sammen med kærligheden som en kristen dyd, der er med til at præge den etiske dømmekraft og dermed det kristne menneskes ansvar. Herigennem formulerer kapitlet en forståelse af den kristne etik som en tredje vej mellem en almen og specifik forståelse.

Kapitlet danner sammen med de to første kapitler udgangspunkt for de efterfølgende mere konkrete områder af den kristne etik.

Efter de grundlagsetiske kapitler om den kristne etik går de følgende kapitler ind på områderne medicinsk etik (kapitel 4), økonomi (kapitel 5), migranter (kapitel 6) og natur (kapitel 7). Udvalget af disse områder skyldes dels deres afgørende betydning for den etiske og samfundsmæssige aktuelle debat, dels et ønske om med disse områder at drøfte etikken fra det nære til det samfundsmæssige og videre til det globale og endelig på tværs af generationer og arter. I kapitel 4 bliver der givet en kort redegørelse for bioetikkens oprindelse i løbet af 1960’erne blandt 11

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 11

17-12-2021 13:07:09

Indledning

amerikanske teologer – et forhold der også kom til udtryk i en nordisk sammenhæng i løbet af halvfjerdserne. Dernæst gør kapitlet rede for det kristne menneskesyn og hvad det kan indebære i medicinsk etik og bioetik. I forlængelse heraf tager kapitlet nogle hovedtemaer op med relevans for bioetikken, særligt at leve med afmagten, menneskets afskaffelse og kulturmandatet. I den sidste del af kapitlet bliver to eksempler drøftet, fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp, for at vise, hvordan en teologisk bioetik kan have et særligt bidrag til disse diskussioner. Kapitel 5 drøfter økonomi i spændingen mellem egeninteresse og kærlighed. Med afsæt i Martin Luthers kritiske syn på den voksende pengeøkonomi, argumenterer jeg for omsorgen for næsten som det bærende grundlag for økonomien. Det bliver knyttet sammen med den aristoteliske forståelse af phrónesis og spørgsmålet om, hvordan vi i forhold til økonomiske spørgsmål kan praktisere en kærlighedens klogskab. Kapitlet afrundes med spørgsmålet om, hvordan vi i forhold til økonomien kan tjene både Gud og næsten og dermed det fælles gode, som ligger i begrebet om oeconomia. I kapitlet om migration og etik, kapitel 6, bliver nogle af de etiske spørgsmål om flygtninge og indvandrere taget op. I løbet af 00’erne har diskussionen om migranter både udfordret og delvist forandret europæisk og vestlig politik. En del af diskussionen drejer sig om, at forestillingen om det enkelte menneske som verdensborger (kosmopolit) har flyttet den etiske diskussion fra at være et lokalt anliggende til at handle om et globalt fællesskab. Vi er i det lys som mennesker i dag i højere grad end tidligere mere umiddelbart indbyrdes forbundne på tværs af de geografiske grænser. Det betyder også, at vi i højere grad har ansvar for hinanden. For kærlighedens ansvar rejser der sig derfor her et spørgsmål om, hvordan vi kan byde den fremmede velkommen, samtidig med at vi anerkender de sociale udfordringer ved og grænser for denne gæstfrihed.

I kapitel 7 bliver spørgsmålet om kærlighedens ansvar i forhold til naturen taget op. På baggrund af en kort indføring i forskellige filosofiske og teologiske måder at forstå menneskets forhold til naturen på, bliver der i dette kapitel argumenteret for mennesket som dybt forbundet med skaberværket og at dette også rummer en fordring om kærlighedens ansvar i forhold til skaberværket. Den globale opvarmning stiller os over for en krise, som på flere områder kræver ændringer i vores livsstil, hvis vi skal fortsætte med at leve bæredygtigt på kloden. En af disse ændringer er at begrænse og helst ophøre med at bruge dyr som fødevarer.

12

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 12

17-12-2021 13:07:09

Indledning

Som det fremgår af denne korte oversigt over bogen, så dækker den nogle omfattende temaer. Sagt på en anden måde, så er det en forholdsvis lille bog om store emner. Det giver samtidig grund til et forbehold. Bogen kommer vidt omkring, men der kunne skrives meget mere. Det gælder for både grundlagsspørgsmålene og de områdeetiske kapitler. I stedet for at skrive en større bog har jeg prioriteret at gøre denne bog færdig og måske senere tage nogle af de temaer og spørgsmål op, som kræver en videre drøftelse. Bogen er i den forstand også et oplæg til videre drøftelse. For læseren, der ønsker at gå videre med de temaer, som bogen drøfter, er der undervejs i kapitlerne noter med forslag til videre litteratur (med de nyeste titler først). Det gælder for både de grundlags- og områdeetiske kapitler. Jeg har medtaget disse litteraturoversigter for at give den interesserede læser mulighed for at arbejde videre inden for bogens emner. For den travle læser har jeg også sidst i hvert kapitel trukket nogle hovedpunkter frem. Hvis man gerne vil danne sig et hurtigt indtryk af nogle sammenfattende anliggender i det pågældende kapitel, kan de tjene det formål. Forhåbentlig kan de også tjene det formål, at læseren får lyst til at læse hele kapitlet.

Eftersom bogen er båret af et ønske om at give en fremstilling af kristen etik, har jeg også ønsket i bearbejdet form at inddrage nogle af de tekster, som jeg i en periode på mere end ti år har skrevet på dansk om emnet. Følgende tekster (anført kronologisk) indgår derfor i større eller mindre grad i bogen og hvor der har været rettigheder på teksterne, vil jeg hermed gerne takke for at have fået lov til at bringe dem i denne bog: “Hvor er bøffen henne?” Kristeligt Dagblad, 27. februar 2001; “Menneskets afskaffelse er rykket nærmere.” Kristeligt Dagblad, 19. juni 2008; “Selvfølgelig er der en specifik kristen etik,” Kristeligt Dagblad, 17. juni 2011; “Naturligvis findes der en kristen etik,” Kristeligt Dagblad, 31. maj 2012; “Dyr og kød i kristen etik.” I Kød. En antologi, redigeret af Mickey Gjerris, Rune Klingenberg, Gitte Meyer og Geir Tveit, 147-59.

København K: Tiderne Skifter, 2012;

13

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 13

17-12-2021 13:07:09

Indledning

“Aktiv dødshjælp i lyset af teologisk bioetik.” Figenbladet, 69 (2014): 14-15; “Teologisk etik mellem kompromis og radikalitet.” Kristeligt Dagblad, 5 marts 2014; “Fødevareetik i kristendom, jødedom og islam.” I Fødevareetik, redigeret af Christian Coff, 65-81. København: Munksgaard, 2016; “Kristen etik mellem kompromis og radikalitet. Om ansvarsetikken som en tredje vej inspireret af K.E. Løgstrup og Dietrich Bonhoeffer,” Dansk Teologisk Tidsskrift 80, 2-3 (2017): 110-26; Ansvar. Tænkepauser. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2018; “Kærlighedens ansvar: Ansatser til samtalens etik,” Ny Mission 36 (2019): 85-101; “Det kristne menneskes kald til kærlighedens økonomiske ansvar.”

I Økonomi og kristendom … hvad Guds er, redigeret af Andreas Østerlund Nielsen, Jonas Adelin Jørgensen og Martin Ishøy, 14148. Frederiksberg: Eksistensen, 2019.

Det er angivet i bogen, hvor disse tekster indgår. Selv om bogen således tilstræber at give en fremstilling af kristen etik, er den dog primært tænkt som et bidrag til samtalen om, hvordan vi skal forstå kristen etik. Der er altså ikke tale om en lærebog, da en sådan efter min opfattelse ville have krævet, at jeg havde lagt den essayistiske form mere til side, end jeg har ønsket med denne bog.

Litteraturhenvisninger er anført i fodnoterne baseret på en lettere revideret version af Chicago Footnote referencestilen. Det indebærer også, at bogen afsluttes med en bibliografisk oversigt over den litteratur, som bliver nævnt undervejs. Da bogen er skrevet på dansk, bringer jeg længere tyske citater i oversættelse (og anfører originalen i noterne), skønt korte citater på originalsproget kan forekomme i hovedteksten. Hvor jeg har kunnet finde en etableret oversættelse, gør jeg brug af denne, men ellers er det mine oversættelser. Engelske citater er dog gengivet uden oversættelse. Henvisningerne til Bibelen og Den Danske Salmebog følger de etablerede forkortelser.

Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond som bevilgede mig et skriveophold i Møllehuset ved Sandbjerg Gods. Her gives en helt

14

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 14

17-12-2021 13:07:09

Indledning

uvurderlig ro og skønne rammer med udsigt over Als Sund og gåture i Sottrupskov, hvor ens tanker kan få lov at falde på plads.

Det at skrive er ikke så ensom en aktivitet, som man kunne forledes til at tro. Det store arbejde med en bog må ganske vist gøres alene.

Men den skrives heller ikke blot alene. Den bliver altid til i samarbejde og samtale med andre. Det gælder også denne bog. Jeg er derfor dybt taknemmelig for at have fået kommentarer på større eller mindre dele af bogen fra særligt Simon Nøddebo Balle, Mikael Brorson, Søren Dalsgaard, Asle Eikrem, Morten Ernst Engvad, Niels Nymann Eriksen, Martin Ishøy, Peter Lodberg, Andreas Østerlund Nielsen, Jeppe Bach Nikolajsen, Emilie Becker Nissen, Judith Becker Nissen, Claudia Welz og et hold af kursister på Teologi for Lægfolk i Aarhus i efteråret 2020. En særlig tak til Jan-Olav Henriksen, som påtog sig at læse hele bogen igennem og give en værdifuld fagfællebedømmelse af den. Tak til jer alle for, at I satte tid af til at læse og give forslag til forbedringer af manuskriptet. Skønt det næsten er unødvendigt at nævne det, vil jeg for god ordens skyld dog minde om, at de der har givet kommentarer på teksten ikke nødvendigvis er enige i alt, hvad der står og jeg heller ikke i alle henseender har fulgt deres kommentarer. Den endelige tekst er derfor naturligvis mit ansvar. Endelig vil jeg gerne takke Henrik Brandt-Pedersen fra Eksistensen for tålmodigt og opmuntrende samarbejde om denne bog. Jeg er meget taknemmelig for, at han så formålet med denne bog og så professionelt støttede arbejdet med at få den udgivet.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke min familie for deres støtte til, at denne bog kunne se dagens lys. Bogen er blevet til i en tilbagevendende samtale med en række personer, men ganske særligt er den blevet til, fordi min familie har gjort det muligt for mig at koncentrere mig om at få den skrevet færdigt. Jeg vil gerne her rette en stor tak til Judith, Sarah og Ruben, Emilie, Ditte og Selma. Bogen er tilegnet Judith, min hustru, fordi det er i livet sammen med hende og frugterne af dette liv, at kærlighedens ansvar har taget form på så mange forskellige måder. Tak for den kærlighed, du har vist mig og som vi sammen har fået lov at gensvare på i vores familie.

Risskov, september 2021

15

Kærlighedens ansvar - Indhold.indd 15

17-12-2021 13:07:09