Kirken den er ... by Eksistensen

Kirken den er - Indhold.indd 2

07-03-2022 15:04:18

Kirken den er ... Om k irk er o g k r ist n e i Da n m a rk – f o r ta l t a f d e m se lv

Redak t io n Mads Chris toffer s en, Jan Nils s on, Be nt B jerring-Nielsen o g Jonas Adelin Jør g ens en i sam arbejde m ed Peter Lodber g

Ek sistens en Kø b e n h av n 2022

Kirken den er - Indhold.indd 3

07-03-2022 15:04:18

Kirken den er ... Om kirker og kristne i Danmark – fortalt af dem selv Redaktion Mads Christoffersen, Jan Nilsson, Bent Bjerring-Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen – i samarbejde med Peter Lodberg © Forfatterne og Eksistensen 2022 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0842-4 Omslag: Eksistensen Udgivet i samarbejde med Danske Kirkers Råd og Teologi for Lægfolk Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Kirken den er - Indhold.indd 4

07-03-2022 15:04:19

I nd hold Forord

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark Mads Christoffersen og Jan Nilsson

Forbindelsen mellem det økumeniske globalt og nationalt Jonas Adelin Jørgensen og Bent Bjerring-Nielsen

Den økumeniske nødvendighed Peter Lodberg

Den Danske Folkekirke Birgitte Graakjær Hjort

Den katolske Kirke Czeslaw Kozon

Den Reformerte Kirke Axel Bargheer

Brødremenigheden Jørgen Bøytler

Baptistkirken i Danmark Lone Møller-Hansen

109

Metodistkirken Christian Alsted

123

Frelsens Hær Jan Risan og Gudrun Maria Lydholm

139

Evangelisk Frikirke Danmark John Nielsen

153

Mosaik Tonny Jacobsen

167

Apostolsk Kirke Danmark Johannes Hansen

181

Vineyard Sara Dyssegaard Lorenzen

195

Den anglikanske Kirke Smitha Prasadam og Owen Prewett

209

Kirken den er - Indhold.indd 5

07-03-2022 15:04:19

Østkirkerne – de ortodokse og orientalske kristne i Danmark Emil Bjørn Hilton Saggau

223

Den Serbisk Ortodokse Kirke Fader Aleksander Samardzic, Ivan Sulejic og Nicolai Gideon Malmstrøm

233

Den Koptisk Ortodokse Kirke i Danmark Julia Thordal

241

Migrantmenigheder Ravi Chandran, Clement Stephen Dachet og Søren Dalsgaard

245

Det er svært at spå … især om Kirken Refleksioner over økumeniske udfordringer og muligheder i samtiden Maria Munkholt Christensen

259

Kirken den er - Indhold.indd 6

07-03-2022 15:04:19

Forord “Kirken den er et gammelt hus, står om end tårnene falde” hedder det i Grundtvigs velkendte salme. Kirken er naturligvis mere end sine bygninger, og den enkelte kirke er ikke en øde ø uden kontakt til andre kirker eller til dens omverden. Kirken er derimod en levende mangfoldighed, og den er præget af sin historie og sin samtid rundt om i verden, ligesom den også selv præger den enkelte og samfundet. Bogen her præsenterer en bred vifte af kirkesamfund i Danmark, ikke som et dogmatisk eller kirkehistorisk leksikon, men som en refleksion over og en selvpræsentation af det særegne og det fælles for kirkerne, og en refleksion om de enkelte kirkesamfund som en del af det økumeniske fællesskab herhjemme og ude i verden. De enkelte kapitler er skrevet af repræsentanter fra de enkelte kirkesamfund med fokus på, hvad der er særligt vigtigt for dem. Derfor afspejler både indhold og udtrykket i teksterne en bred mangfoldighed. Hvad kendetegner deres kirke, hvordan er det at være deres kirke i Danmark, hvad er særligt for deres gudstjenesteliv, hvordan ser de deres rolle i samfundet, hvad er deres forhold til andre kirker? Det er nogle af de spørgsmål, de enkelte kapitler forholder sig til. Forfatterne til hvert kapitel har haft frie hænder til at skrive, hvad der er vigtigt for dem, og de står således inde for netop deres kapitler og naturligvis ikke for de øvrige kapitler. Velvidende at kirkelivet herhjemme er langt bredere end det, er de udvalgte kirkesamfund alle medlemskirker i Danske Kirkers Råd. Udover de beskrevne kirkesamfund i bogen her inkluderer Rådet også tre lutherske kirker fra henholdsvis Sverige, Norge og USA med menigheder i Danmark. I udvælgelsen af kirkesamfund har redaktørerne lagt vægt på, at bogen sikrer en balance mellem de forskellige konfessionelle baggrunde. De indledende kapitler præsenterer kort det kirkelige landskab og nogle af de generelle tendenser, vi ser i samfundet 7

Kirken den er - Indhold.indd 7

07-03-2022 15:04:19

Forord

angående tro og trossamfund, og kapitlet ser på, hvad det økumeniske overhovedet er for en størrelse. Afslutningsvist kommer bogen ind på den flerkulturelle virkelighed, der i stigende grad præger kirkelivet herhjemme, og endelig vil bogen komme med nogle bud på nogle af de økumeniske udfordringer, vi står overfor i nærmeste fremtid. I slutningen af hvert kapitel henvises til kirkesamfundets hjemmeside, hvor man kan få yderligere information. Desuden står der anført, hvor mange medlemmer, der er i kirkesamfundet her i Danmark. Hvad vi ser som minoritet og majoritet herhjemme er imidlertid væsentligt anderledes, når vi ser uden for vores grænser. Kapitlerne balancerer mellem det akademiske og det praktiske og er formuleret med den engagerede læser for øje, der vil lære mere om kirker og kristne i Danmark. Alle skribenter har fået de samme spørgsmål og rammer til at præsentere deres kirkesamfund på, omend medlemstallene i Danmark og ude i verden er meget forskellige. Bogen følger op på Peter Lodberg og Birgitte Stoklund Larsens bog Kristne kirkesamfund i Danmark fra 1997, men skal ikke ses som blot en opdatering. Det religiøse landskab har ændret sig siden da – også hvad angår de økumeniske relationer og de forskellige kirkesamfund i Danmark, og der er derfor brug for et nyt blik på, hvad der er særligt vigtig at bringe frem i en bog som denne for det enkelte kirkesamfund og for det bredere kirkeliv. Store begivenheder i verden præger kirkelivet i Danmark. Det gælder også Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Denne invasion har ikke bare geopolitisk betydning, men i høj grad også betydning for forholdet mellem de ortodokse kirker internt og for forholdet til de ortodokse kirker i de internationale kirkelige organer. Men det kommer også til at have betydning for kirkelivet herhjemme, når ukrainske flygtninge kommer hertil. Hvordan vil kirkerne i Danmark tage imod dem med praktisk hjælp eller gennem kirkelig integration og venskab? Det vil vi se resultatet af i nærmeste fremtid. Tak til alle bidragsydere for deres bidrag til bogen her, tak til Peter Lodberg for udfordringen og opfordringen til at komme med en bog som denne, til Teologi for Lægfolk, der har ydet økonomisk støtte til bogen og til Eksistensen for samarbejdet om udgivelsen. Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd

Kirken den er - Indhold.indd 8

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark Mads Christoffersen og Jan Nilsson “Folkekirken er min nationale kirke, men Den katolske Kirke er min konfessionelle og sakramentale kirke”, sagde en katolsk bekendt engang. For folk, der kendte ham, var der næppe nogensinde tvivl om hans katolske forankring. Men udsagnet viser også en forståelse for folkekirkens betydning som national identitetsmarkør og således også for, hvad der har været med til at forme ham. Der er på en gang noget meget sympatisk og dialogisk over denne tilgang – en åbenhed for, at vi formes både i vores personlige tro og i den form for kristendom, der mest markant har været med til at forme vores land de sidste århundreder. For nok er det religiøse billede herhjemme mere mangfoldigt end tidligere, men folkekirken er stadig langt det største trossamfund. I Danmark har vi religionsfrihed, men ikke religionslighed. Sådan har det været lige siden 1849. Det er nemlig således, at “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, som det er formuleret i Grundlovens §4. Alle har ret til at forene sig i trossamfund, som de vil, så længe det ikke strider mod sædelighed og den offentlig orden hedder det i Grundlovens §67. Hvad angår religionsfriheden gælder der mere præcist det særlige forhold, at mens trossamfundene uden for folkekirken kan forme sig som de vil, så længe det ikke strider mod sædelighed eller den offentlige orden, er det egentlig Folketinget, der gennem lovgivningen danner rammerne for folkekirken. Folkekirken har altså en særstatus, og er det absolut største trossamfund herhjemme. På samme tid er religionsfriheden sikret, og på den måde er tingene som de ‘altid’ har været – og alligevel har tingene forandret sig markant siden 1990. Jøder og reformerte havde med tilladelse fra kongen været her længe før Grundlovens indførelse af re9

Kirken den er - Indhold.indd 9

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark

ligionsfriheden. Baptistkirken, der kom hertil i 1839, havde derimod ikke tilladelse til at virke, ligesom Den katolske Kirke, der oprindeligt havde været i Danmark siden middelalderen, først igen kunne stifte menigheder efter 1849. Metodistkirken kom til Danmark i 1858, og der skete en blomstrende vækst af andre frikirker og kirkelige vækkelser fra slutningen af 1800-tallet. Men den religiøse og ikke mindst den kirkelige mangfoldighed er taget markant til de sidste 30 år.

Den kirkelige virkelighed i forandring Ifølge Kirkeministeriet er medlemsprocenten af folkekirken faldet fra 90% i 1990 til godt 75% (2021-tal). Det skyldes ikke, at folk melder sig ud af folkekirken i stort tal men snarere, at langt størstedelen af dem, der dør, er medlemmer, mens andelen af nyfødte, der bliver døbt, er markant lavere – nemlig 58,7% af de 0-1-årige i 2018. Antallet af indbyggere i Danmark er steget med godt 700.000 i perioden 1990 til i dag. Stigningen skyldes først og fremmest indvandring, hvoraf de færreste melder sig ind i folkekirken. Det betyder, at andelen af befolkningen, der er medlem af folkekirken, er faldet, mens faldet i absolutte tal har et meget mindre omfang. Antallet af muslimer i Danmark ligger på godt en kvart million indbyggere svarende til 4,4% af befolkningen, hvoraf langt størstedelen er af udenlandsk herkomst. Måske overraskende for mange er andelen af kristne med udenlandsk herkomst højere end andelen af muslimer og forskellen er voksende. I 2021 lå andelen af kristne med udenlandsk herkomst således på 5,5% af befolkningen. Det skyldes ikke mindst indvandring fra Central- og Østeuropa, men også fra Afrika og Asien (Kristeligt Dagblad, 17. september 2021). I det hele taget har globalisering og internationalisering haft betydning for den religiøse sammensætning i Danmark. En del kristne fra andre lande har etableret kirker og menigheder, der især er præget af den kultur og tradition, de kommer fra, mens andre er blevet en del af etablerede kirker herhjemme. De tæller mere end 250 kirker og menigheder. I mangel af bedre har man i kirkelige kredse kaldt dem for ‘migrantkirker’ eller ‘migrantmenigheder’, men som det bliver drøftet senere i denne bog, er spørgsmålet, hvor 10

Kirken den er - Indhold.indd 10

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark

længe vi vil holde fast i de begreber. De kan enten være en del af de gamle etablerede kirker eller opstå som nye kirker. Passer begreberne migrantkirker og migrantmenigheder egentlig overens med vores syn på medmennesker som måske er blevet en del af vores folkekirkelige, katolske, ortodokse eller frikirkelige menigheder og således en vigtig del af den kirkelige mangfoldighed herhjemme? Hvor længe vil vi kalde andre for migranter, når vi alle udgør en del af den religiøse og kirkelige mangfoldighed i Danmark? Denne nye virkelighed udfordrer vores syn på forholdet mellem vores tro og nationale identitet. Nok fylder folkekirken fortsat meget i det religiøse landskab og bliver af mange anset for noget særegent dansk. Men medlemmer af andre kirke- og trossamfund er naturligvis lige så danske. Hvordan styrker vi samarbejdet og samtalen på tværs af kirker, traditioner og konfessioner, og hvordan rummer vi hinandens forskellige kulturelle baggrunde som ligeværdige og integrerede medlemmer af det samme kirkesamfund?

Økumenien fra oven og fra neden Disse samtaler, dette samarbejde, kaldes ‘økumeni’, af det græske ord oikoumene, der egentlig betyder ‘hele den beboede jord’. Økumeni har vi haft siden splittelserne i oldkirken, men i nyere sammenhæng er det især blevet aktualiseret gennem den moderne missionsbevægelse fra missionskonferencen i Edinburgh 1910 og fra tiden efter Anden Verdenskrig gennem blandt andet Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Europæiske Konference, hvor kirker verden over arbejder sammen for fred, forsoning og social retfærdighed. Herhjemme har de formelle samtaler og samarbejdet været ført blandt andet gennem Det Økumeniske Fællesråd 1939-2004 og siden 2004 i Danske Kirkers Råd. Danske Kirkers Råd har til formål at danne ramme om samtaler og samarbejde mellem kirkesamfund i et etableret råd og med de kirkelige organisationer i et økumenisk forum. Som sådan karakteriserer det en form for økumeni fra oven, et formaliseret samarbejde mellem kirkesamfund og kirkelige organisationer. I 2022 er 17 kirkesamfund medlemmer af Rådet. Ud over de beskrevne kirkesamfund i bogen her er også Svenska Gustafskyrkan, Den Norske Kirke i udlandet og Inter11

Kirken den er - Indhold.indd 11

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark

national Church of Copenhagen medlemskirker – alle tre er lutherske. Økumenisk Forum består af 40 kirkelige organisationer og folkekirkelige stifter. Arbejdet formes inden for de fire fokusområder: Kirkernes frihed og lige vilkår, Danske Kirkedage, Grøn Kirke og Økumenisk dialog og dannelse. Det er netop inden for den økumeniske dialog og dannelse, at denne bog har sin relevans med det formål at blive klogere på ligheder og forskelle mellem de forskellige kirkesamfund i Danmark, og hvordan det er at være netop deres kirke herhjemme. Siden begyndelsen har Danske Kirkers Råd haft sekretariat på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg sammen med en række andre kirkelige organisationer. Men arbejdet udvikles og drives af de mange biskopper, præster, ledere og lægfolk fra kirker og organisationer, der på forskellige måder har engageret sig i det økumeniske arbejde. Men også det lokale engagement, økumenien fra neden, er helt afgørende – alt det der foregår i menighederne og i mødet mellem mennesker fra forskellige kirkelige tilhørsforhold. Det gælder fx Grøn Kirke, et netværk med godt 300 lokale kirker, der har klima og miljø som en vigtig del af deres arbejde, og Danske Kirkedage, der med de store arrangementer Himmelske Dage i København (2016), Himmelske Dage på Heden (2019) og Himmelske Dage i Roskilde (2022) er drevet af lokale ildsjæle i samarbejde med stiftet, lokale og nationale kirker og organisationer som igen og igen etablerer Danmarks største økumeniske arrangementer. De seneste år har med al tydelighed både globalt, nationalt og lokalt vist os, at samarbejdet på tværs af traditioner ikke alene sker gennem institutioner og kirkelige råd, men spontant kan opstå i mødet mellem mennesker. Det økumeniske, er ikke noget, der kun sker på fjerne missionsmarker eller derude i det globale samarbejde syd for grænsen, men er noget, der også finder sted på Østerbro og i Ølgod, Ballerup og Brønderslev, Rønne og Randers – ja, rundt i hele landet, hvor mennesker med forskellige kulturelle og kirkelige baggrunde mødes.

Større religiøs synlighed “Religion er et privat anliggende, og derfor skal religion fylde mindre i det offentlige rum” sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmus12

Kirken den er - Indhold.indd 12

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark

sen. At religion tilhører privatlivet, er uomgængeligt i den forstand, at den enkelte har frihed til at tro eller ikke at tro og til at vælge sin egen religion eller slet ingen religion. Det kan hverken staten eller andre blande sig i, ligesom ingen kan afkræve den enkelte svar om vedkommendes tro. Man har lov at have sin tro for sig selv, hvis det er det man ønsker. I den forstand er religion en privatsag. Men på samme tid ligger det i religionens væsen, hvad enten man er muslim, jøde eller kristen, at ens tro ikke udelukkende vedrører den enkelte, men også dennes forhold til sine medmennesker og sin omverden – det samfund, vi lever i. Det kan ikke undgås, at menneskers tro og religion er med til at påvirke den måde, vi handler i verden på, og dermed i stort og småt er med til at påvirke vores samfund. Det er der ikke noget mærkeligt i, så længe man holder sig for øje, at der ikke kan udledes ét bestemt politisk program af kristendommen eller nogen anden religion. Religionen er ikke altså ikke bare en privatsag, der skal skjules bag lukkede døre. I den sammenhæng befinder religionerne i Danmark sig i disse år i en paradoksal situation. På den ene side forventes trossamfund og religiøse mennesker at bidrage som en vigtig del af civilsamfundet både i sit sociale engagement og til at fremme demokratisk sindelag. Diakoni er således ikke kun en vigtig del af det at være kirke, men også værdsat og forventet af det omliggende samfund og det offentlige system. Samskabelse er blevet det nye buzzword om forholdet mellem fx kirke og kommune i arbejdet med udsatte grupper. Ligesom hele højskolebevægelsen og den brede offentlige samtale er trossamfundenes engagement i det offentlige rum med til at løfte en vigtig social opgave og fremme den demokratiske samtale om religion i samfundet. Det er der ikke noget nyt i, men måske det er blevet mere tydeligt og mere påtrængende. På den anden side udsættes mange trossamfund og troende mennesker for en mistænkeliggørelse, der er med til at begrænse deres motivation for at indgå i en demokratisk samtale eller debat. Således skriver Institut for Menneskerettigheder i deres rapport om hadefulde ytringer i den offentlige online debat (2017), at det især går ud over muslimer. Men faktisk får den hårde tone halvdelen af alle danskere til at afstå fra at deltage i den offentlige debat. Det er et demokratisk problem, fastslår Institut for Menneskerettigheder. Men også dele af 13

Kirken den er - Indhold.indd 13

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark

den nyere lovgivning er med til at styrke følelsen af mistænkeliggørelse hos de religiøse mindretal.

Forholdet mellem stat og trossamfund Med den såkaldte Imamlov fra 2017 blev det besluttet at kriminalisere visse ytringer fra religiøse forkyndere om fx opfordring til vold o.lign. Danske Kirkers Råd tog offentligt afstand fra vedtagelsen af denne lov – selvsagt ikke fordi Rådet støtter opfordringer til vold, men fordi loven særligt gik efter religiøse forkyndere og ikke andre grupper i samfundet. Loven var med til at mistænkeliggøre religiøse forkyndere som nogle særligt farlige elementer i samfundet og gøre tonen i debatten især mod religiøse mennesker endnu hårdere. Loven er i 2022 blevet gjort permanent. I den sammenhæng gjorde Danske Kirkers Råd sammen med en række andre kirkelige organisationer indsigelser mod den mistænkeliggørelse, rådet mener, at der ligger i loven. Loven har kun været i anvendelse én gang siden 2017. Siden da har vi fået den omfattende Trossamfundslov, der danner rammen om de rettigheder og pligter, der gælder for anerkendte trossamfund uden for folkekirken. Loven er en opfyldelse af Grundlovens løfteparagraf §69, der netop giver løfte om en lov for trossamfund uden for folkekirken. Mens løfteparagraffen for de øvrige trossamfund således blev indfriet, lykkedes det imidlertid ikke at indfri Grundlovens løfteparagraf §66 om, at folkekirkens forfatning skulle ordnes ved lov. Efter fremlæggelsen af betænkningen og indsamling af høringssvar i 2014 lykkedes det ikke regeringen at samle politisk opbakning til et forslag om en forfatning for folkekirken. Om end der var en kritik af, at trossamfundene ikke var repræsenteret i det såkaldte Trossamfundsudvalg, der stod for forarbejdet og formuleringen af loven frem mod dens vedtagelse i 2017, blev trossamfundene over en bred kam inviteret til løbende dialog. I det forberedende arbejde søgte man at balancere mellem på den ene side krav om medlemsdemokrati og ligestilling og på den anden en respekt for den danske frihedstradition også med respekt for veletablerede trossamfund herhjemme. Det krævede en til tider meget tydelig dialog og bidrag fra de forskellige kirkesamfund. 14

Kirken den er - Indhold.indd 14

07-03-2022 15:04:19

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark

I dag er der også fra trossamfundene nogenlunde tilfredshed over, at der er vedtaget en lov, der søger at balancere mellem rettigheder og pligter. Dog er der utilfredshed fx over den øgede administrative byrde for trossamfundene som loven afstedkommer, de skærpede krav om synliggørelse af donationer, der for visse kirkesamfund har betydet økonomisk tilbagegang. Desuden har der også lydt en del kritik af kravet for vielsesforrettere om kursus i familieret, frihed og folkestyre, hvor også danske vielsesforrettere, der har stået for vielser i adskillige år, nu skal på kursus sammen med andre, der lige er kommet til landet. Kritikken af loven lyder typisk på, at man i forsøget på at ramme en lille gruppe, mistænkeliggør alle religiøse uden for folkekirken. Med Trossamfundsloven er det vigtigt, at man ikke laver den så stram, at trossamfund mister incitamentet til at lade sig anerkende. I stedet bør den understøtte trossamfundene inden for visse rammer med respekt for den danske frihedstradition. Loven skal revideres i 2022/23 på baggrund af erfaringer fra lovens første år. Danske Kirkers Råd har siden det forberedende arbejde løbende kommenteret og søgt at påvirke processen sammen med andre kirkelige aktører som fx Frikirkenet, som vil blive beskrevet i næste kapitel.

Nye udfordringers betydning for fællesskabet Den kirkelige virkelighed har aldrig været statisk. Det er den naturligvis heller ikke i dag – heller ikke når det gælder forholdet mellem kirkerne herhjemme. Forholdet mellem kirkerne præges af både indre og ydre forhold i den enkelte kirke og kirkerne imellem, men også forhold, der så at sige kommer udefra, kan være med til at præge det økumeniske forhold mellem kirker. Det økumeniske arbejde sondrer imidlertid ikke strengt mellem det ydre og det indre. Den sammenhæng kirkerne befinder sig, integreres med måden at være kirke på – det at være kirke. I disse år er der flere udefrakommende forhold, der præger og kan have en samlende virkning for det økumeniske arbejde herhjemme. Nye politiske tiltag, der stiller krav til alle trossamfund, præger også synet på trossamfundene i den offentlige debat. Det er noget, vi som

Kirken den er - Indhold.indd 15

07-03-2022 15:04:19