Livets alfabet II_indhold.indd 2
10-08-2021 15:55:43
Jacob Birkler
Livets alfabet II de store spørgsmål i små bidder
Eksistensen
Livets alfabet II_indhold.indd 3
10-08-2021 15:55:43
Bogen indeholder et gennemgående symbol både på omslaget og som vignet til adskillelse af de mange aforismer – cirklen med et punkt i midten. Et symbol, der udtrykker en af filosofihistoriens berømte sætninger: “Deus est sphera, cajus centrum ubique, circumferentia nusquam.” Sætningen har rødder hos Platon, men kan findes flere andre steder, bl.a. hos Pascal og Kierkegaard. En gængs oversættelse lyder: “Gud er en kugle med centrum alle steder og omkreds intetsteds.”
Livets alfabet II_indhold.indd 4
10-08-2021 15:55:43
At mestre forkortelsen v/ Bertel Haarder Alt kan forkortes, uden at det væsentlige går tabt. Den ultimative forkortelse er aforismen. Jeg oplevede gennem mine mange år som minister, at embedsmandsudkast til breve, artikler eller taler som regel kunne skæres ned til det halve, uden at noget væsentligt gik tabt. Det værste var, når der var omstændelige forklaringer, ordrige guirlander og alt for lange sætninger, der måske somme tider skyldtes, at den pågældende embedsmand var blevet bedt om at levere et bestemt antal ord. Eller der var tale om noget jura, hvor alle forbehold skulle med. Det endte med, at jeg gav embedsmænd kurser i, hvordan man skriver kort og klart med korte sætninger og budskabet først. En klassisk fejl er at begynde med præmisserne og slutte med konklusionen. Man forstår jo ikke, hvorfor præmisserne nævnes, når man ikke ved, hvilken konklusion, der bygges op til. Jeg husker en stakkels borgmester på Langeland, der efter et møde i en gymnastiksal trak mig ind i omklædningsrummet og viste mig et uendeligt langt svar fra ministeriet, som han ikke kunne finde hoved og hale i. Jeg fandt hurtigt ud
5
Livets alfabet II_indhold.indd 5
10-08-2021 15:55:43
af, at han bare skulle læse sidste afsnit. Der stod, at han havde ret i sin henvendelse. Det foregående kunne han bare springe over. Brevet var svært at forstå, hvis man ikke kendte konklusionen. En god metode er at bringe budskabet først og forklaringen efterfølgende. Og at man stryger de præmisser, der ikke er nødvendige for forståelsen af budskabet. Det er en dansk dyd, at vi går direkte til sagen – selv om det somme tider opfattes som uhøfligt af udlændinge. Vi skal naturligvis respektere andres opfattelse, men vi skal ikke lave om på vores direkte facon, medmindre det virker modproduktivt. Taleskrivere lærer, at en tale, som skal huskes, helst skal rumme tre pointer, højst fem. Poul Schlüter og Anders Fogh Rasmussen var enestående dygtige til at gentage nogle ganske få pointer, som alle til gengæld kunne huske. Det allerbedste er, hvis taleskriveren kan finde på en kort sætning, der sidder lige i skabet, og som er let at huske. ”Borgerlige stemmer, der arbejder”, ”Det skal være lettere at være dansker”, ”Pengene fosser ud af statskassen” osv. Schlüter var en mester i at give de korte sætninger et humoristisk tvist. Lige efter Murens fald kom han til at sige, at han ”holdt så meget af Tyskland, at han var glad for, at der var to Tysklande.” Det var den tyske kansler Helmuth Kohl ikke glad for. Og om Uffe Ellemann sagde han, at ”Uffe kan blive en god statsminister, men ikke i Danmark!”
6
Livets alfabet II_indhold.indd 6
10-08-2021 15:55:43
Løkke gentog i det uendelige, at ”Danmark skal være åben for dem, der kan og vil” og Mette Frederiksen talte om det ”ekstreme forsigtighedsprincip” og sagde, at ”ethvert dødsfald er en katastrofe”. ”Evigt ejes kun det tabte” er et citat hentet fra Henrik Ibsens Brand - et dramatisk digt. I Peer Gynt lyder det pludselig i 5. akt: ”For den sags skyld vær uforsagt; man dør ej midt i femte akt!” Når vi tænker efter, har vi mødt utallige aforismer i den politiske debat og i verdenslitteraturen. I denne bog er der noget for enhver smag. Nogle aforismer er øjenåbnende, andre polemiske eller humoristiske. Alle er de et forsøg på at koge en vigtig pointe ned til det kortest mulige, så vi husker den.
Den anbefales varmt til brug – i mindre bidder!
7
Livets alfabet II_indhold.indd 7
10-08-2021 15:55:43
Indgang v/ Jacob Birkler Aforismer er en særlig litterær genre, hvor en tanke, pointe eller idé er kogt helt ind til en sætning eller to. Ofte er det leveregler eller maksimer, der skubber til vante forestillinger eller giver grobund for at nye tanker spirer frem. Aforismer er derfor indholdsrige uden at være omfangsrige. De kan være sylespidse og slår ofte en mening fast så det giver et lille smæld. En filosofisk punchline, der senere kan fungere som åndelig natmad. Samtidig virker aforismen som en slags filosofisk håndbagage. Den er lille og kompakt og passer til enhver lejlighed. Aforismen som genre går langt tilbage i historien, hvor det fra oldtiden er oplagt at nævne Konfutse i øst og Heraklit i vest. Siden er genren udødeliggjort gennem store tænkere som La Rochefoucauld, Pascal, Nietzsche og Kierkegaard. I dag har aforismerne genfundet deres popularitet, hvor man i en flygtig medieverden skal fatte sig i korthed, og hvor sociale medier, såsom Twitter, kun tillader 280 tegn, når en pointe skal udbasuneres. I en verden hvor meget handler om endeløse klik, swipes, tweets og likes kan aforismerne derfor hurtigt finde en plads og samtidig modstræbende holde fast i tanken. Hvad aforismen
8
Livets alfabet II_indhold.indd 8
10-08-2021 15:55:43
derfor udtrykker i korthed, skal vindes i eftertanken. Et kort udtryk, som kræver fortolkning og bearbejdning. Selvom aforismen står i modsætning til de store filosofiske systemer, skal små fragmenter vise et klart billede af et samlet hele. Formlen synes derfor at være en minimal syntaks med en maksimal semantik – hurtig at læse og langsom at bearbejde. Langt de fleste aforismer er kendt som citater. Gennem årene er der udgivet et hav af bøger, som på kryds og tværs leverer oversigter over aforismer, der citeres med navns nævnelse. Skal man derfor holde en tale eller skrive en hilsen, har mange en af disse håndbøger stående på reolen. På den måde får budskabet lidt filosofisk luft under vingerne via et bevinget ord fra en kendt eller mindre kendt forfatter. I Danmark skal man imidlertid være varsom med at svinge sig alt for højt op, og lidt nedsættende har de mange aforismer derfor fået navnet ’Gajol-æske-l itteratur’, fordi mange kender aforismerne fra Gajol-pakkernes åbningsflap. Mere positivt kan det fremhæves, hvordan aforismerne på den måde er blevet udbredt og modtaget midt i en konkret sammenhæng, hvilket er aforismernes bedste og mest sikre greb. Som det var tilfældet med første bind, tager denne bog afsæt i den danske ordbog. Danske ord, som vi kender dem, er trukket ud til beskrivelse af det liv, vi lever. Begreber er brugt som metaforer eller analoge billeder, hvor andre begreber er defineret med den hensigt, at få læserens tanker til at gro. De mange komprimerede tanker er affødt af det liv, jeg har levet, det virke, jeg har haft, og især de mennesker, jeg har mødt.
9
Livets alfabet II_indhold.indd 9
10-08-2021 15:55:43
Man kan læse hele bogen fra ende til anden, men det giver let forstoppelse. Jeg kan derfor anbefale at læse lidt ad gangen, gerne en enkelt aforisme eller to om dagen, til let fordøjelse.
10
Livets alfabet II_indhold.indd 10
10-08-2021 15:55:43
A Livets alfabet II_indhold.indd 11
10-08-2021 15:55:43
Den hurtigste vej til anerkendelse er ønsket om ikke at få den
Ambivalens er som hunden der gør i den ene ende og logrer med halen i den anden
Det kræver en vis alder at blive ung og en vis ungdommelighed at blive gammel
Livet består af løbende investeringer med dyre afdrag på vores dumheder
Det meste arbejde er sjovt og en leg, indtil nogen kræver penge og får løn 12
Livets alfabet II_indhold.indd 12
10-08-2021 15:55:43
Livserfaring er affaldssortering med sigte på genbrug
’Almindelige sandheder’ er individuelle sandheder med hang til kolonisering
Den mest hemmeligholdte sandhed blandt akademikere er, at langt de fleste opgaver er kedelige
Før man leverer et godt stykke arbejde, skal man undersøge, om det overhovedet bør leveres
Når vi ikke kan finde bedre argumenter, bruger vi udtrykket ’jeg er uenig’
13
Livets alfabet II_indhold.indd 13
10-08-2021 15:55:43
Hvis man er ateist, må man nødvendigvis behandle de døde, som var de aldrig født
Ateister ligner fundamentalister. Begge parter læser Bibelen bogstaveligt
Der findes mennesker, som ikke efterlader indtryk i årevis, hvor andre efterlader aftryk på et øjeblik
Den sande kyniker ser andres død som et avancement
En livsnyder har ingen abstinenser. Abstinenser opstår først, når vi stopper med at nyde livet
14
Livets alfabet II_indhold.indd 14
10-08-2021 15:55:43
Ateisme er religiøsitet med ryggen mod Gud
Anseelse er som aktier. Selvom man gør sit bedste, er man ikke altid herre over kursen
Livet er en abonnementsordning fra fødslen, som først opsiges med døden. Det er alene abonnementets ydelse, vi kan ændre på
Konkret lever vi livet fra hånden til munden. Abstrakt bliver det først, når vi tænker over hvordan vi får noget fra hånden, og hvad vi kommer i munden
Pension er trappevask på de øverste alderstrin 15
Livets alfabet II_indhold.indd 15
10-08-2021 15:55:43
Den der taler med accent, udtaler sine rødder. Det er kun hvis rødderne er fremmede, at man hører accenten
Livet kræver hverken adgangsbillet eller adgangseksamen. Alligevel får vi kun adgang med en unik biologisk kode
Kroppen er vores eneste faste adresse. Adressebeskyttelse bliver vanskelig med alderen, men børn kan fungere som udflytning
Himmel og helvede fungerer fint som bestræbelse, men ikke som alderdomshjem
16
Livets alfabet II_indhold.indd 16
10-08-2021 15:55:43