LIVTAG Vejledning

Livtag Indøvelse i Kristendom

1

Materie_Vejledning.indd 1

12-12-2012 10:56:44

Livtag Indøvelse i Kristendom Signe Malene Berg, Leise Christensen, Anna Helleberg Kluge og Peter Nejsum 1. udgave, 1. oplag 2013 © Forfatterne og RFP-Religionspædagogisk Forlag ISBN 978 87 7495 177 3 Sats & layout: RubArt Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Ikoner på omslag L. A. Ring: I juni. Pige med mælkebøtte Odd Nerdrum: Solen vender tilbage Thomas Kluge: Porcelæn Liu Yaoxian: Komposition med svømmer Religionspædagogisk Forlag Frederiksberg Alle 10 1820 Frederiksberg C 3324 9250 www.rpf.dk Udgivet med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond

Materie_Vejledning.indd 2

12-12-2012 10:57:01

Livtag Indøvelse i Kristendom

Signe Malene Berg Leise Christensen A nna Helleberg K luge Peter Nejsum 3

Materie_Vejledning.indd 3

12-12-2012 10:57:01

Indhold Forord

7

A. Introduktion • • •

Hvad er Livtag?

Opbygningen af Livtag Pædagogikken i Livtag

9 10 12

B. Andagtsvejledning • • •

Hjemmeandagterne i Livtag Kirkeandagterne i Livtag Liturgiforslag Andagt til første mødegang Auditorium Reflektorium Laboratorium

19 22 24 25 27 33 40

C. Undervisningsvejledning • • • • • • • • •

Tema I: Gudsbilleder Tema 2a: Skabelse@Glæde Tema 2b: Inkarnation@Glæde Tema 3a: Tro&Tvivl@Krise Tema 3b: Opstandelse@Krise Tema 4a: Teodicé@Det Onde Tema 4b: Synd@Det Onde Tema 5a: Kærlighed@Hengivelse Tema 5b: Tilgivelse@Hengivelse

Forfatterne

45 58 67 80 90 101 113 121 132 151

5

Materie_Vejledning.indd 5

12-12-2012 10:57:01

Forord Den danske Folkekirke har i mange år gjort et godt og flittigt arbejde med den teologiske voksenundervisning i form af kirkehøjskoler med forelæsninger, studiekredse med tekstlæsninger og sogneeftermiddage med foredrag. Fokus har i udstrakt grad været på de mennesker, som i forvejen er bekendt med kirkens gudstjenesteformer og indhold, men som gerne vil nå frem til en dybere indsigt i teologi og historie. Livtag tager udgangspunkt i den stadig voksende gruppe af mennesker, der ikke har kristendom og kirke som klangbund for deres liv, men som er søgende, og har brug for vejledning og redskaber til at udfolde en trospraksis.

Livtag er derfor et voksenpædagogisk materiale rettet mod de mennesker, der først som voksne har fået interesse for kristentroen og gerne vil introduceres til dens indhold, former og begrundelser. Materialet kan både bruges som katekumenatsmateriale, der skal støtte den voksne dåbskandidat i den lærings- og praksisproces, som er nødvendig forud for selve dåben, og som undervisningsmateriale for det menneske, der måske nok er døbt, men som sidenhen ikke har beskæftiget sig yderligere med sit tilhørsforhold til kirke og kristendom og nu ønsker at genopdage denne forbindelse. Materialet er således for alle nysgerrige, der gerne vil indøves i kristen tro, praksis og teologi på en måde, hvor teorien aldrig er uden praksis og praksis aldrig uden refleksion.

Folkekirkens Udviklingsfond fandt projektet værd at støtte, og det vil forlaget gerne sige tak for. Støtten muliggjorde to arbejdsophold for den samlede projektgruppe på Liselund i Slagelse. På det første arbejdskonvent deltog udover forfattergruppen også Tine Årup Illum og Anita Hansen Engdahl. Tak til dem for deres indledende bidrag. En helt særlig tak rettes naturligvis til forfattergruppen, der med åbent sind og stor interesse gik ind i arbejdet med at nytænke et religionspædagogisk tilbud for voksne.

Det er forlagets håb, at kirkefolk – læg som præst – vil tage materialet til sig som en mulighed for sammen med søgende mennesker at genbeskrive kristentroens centrale anliggender på en måde, der er sanselig, vedkommende og virkelighedsnær.

Forlaget & forfatterne Frederiksberg, 2013

7

Materie_Vejledning.indd 7

12-12-2012 10:57:01

Materie_Vejledning.indd 8

12-12-2012 10:57:01

A Introduktion Hvad er Livtag?

Livtag er et materiale til folkekirkens voksenundervisning. Målgruppen er personer, der ønsker at etablere eller genetablere en levet relation til den kristne tro. Den teologiske og pædagogiske grundtanke er, at tro er en erfaringssag. Livtag lægger op til, at deltagerne gør sig erfaringer såvel med trospraksis som med trosforestillinger og foregår i tre fora: hjemmet, kirkerummet og undervisningslokalet. Deltagermaterialet udgør omdrejningspunktet og forbindelsesleddet: Et bokssæt med fire små bøger, der hver sætter et alment livstema i relation til kristen tro.

Bøgerne bruges i forbindelse med en personlig hjemmeandagt, en fælles kirkeandagt og selve undervisningen.

Livtags teologiske profil er altså betoningen af, at den kristne tro både har en forståelsesside og en praksisside; at der både er en refleksiv og en spirituel dimension ved kristen tro. Materialet har som horisont, at erfaringer i den praktisk-spirituelle-liturgiske dimension, er den bedste motivation for at gå nysgerrigt, undersøgende og debatterende ind i den anden dimension.

Således at man både undgår spiritualitet uden refleksion og teori uden praksis. Materialet henvender sig derfor til søgende voksne, der gerne vil knytte an til den kristne tro, og som ikke vil nøjes med mindre end begge sider.

Livtags pædagogiske profil er varierede undervisningsformer med forskellige grader af aktiv deltagelse. Materialet lægger op til, at deltagerne skal gøre noget i alle tre fora – og at der i kirkens og i undervisningsrummets sammenhæng skal kunne varieres mellem forskellige typer aktiviteter. Hvilken type aktivitet, underviseren vælger at bringe i anvendelse, afhænger af deltagernes – og i nogen grad af underviserens – forudsætninger. Undervisningsvejledningen er her inspireret af de pædagogiske teorier om den forskellighed af læringsstile, der altid vil være repræsenteret inden for en given gruppe af deltagere.

Livtag etablerer forbindelsen mellem spiritualitet og kateketisk eftertanke via aktiviteter i tre fora: hjem, kirke, undervisningsrum. Livtag er en undervisning i individuel kristen trospraksis (i hjemmet), en undervisning ud fra fælles kristen trospraksis (i kirken), og en undervisning om forestillingsindholdet i kristen tro (i undervisningsrummet). Det er altså den

9

Materie_Vejledning.indd 9

12-12-2012 10:57:01

gamle treklang hjem-kirke-skole, men vel vidende, at forbindelsen mellem de tre ikke længere kommer i stand ved traditionens magt, men i kraft af et personligt valg og som udtryk for en spørgende og prøvende holdning.

Livtag giver derfor materiale til og vejledning i en personlig hjemmeandagt, en liturgisk andagtsrække i kirken, og en undervisningsrække, der foregår i konfirmandstuen/sognegården.

Et givent tema belyses således via forskellige aktiviteter knyttet til temaet i tre forskellige rum.

Livtag er et decideret voksenundervisningsmateriale. Men såvel den pædagogiske grundtanke som indholdet af de forskellige aktiviteter, lader sig relativt nemt omsætte også til brug i konfirmationsforberedelsen. Inspiration til fornyelse af denne vil være en kærkommen sideeffekt af dette materiale.

Opbygningen af Livtag Livtag består af to dele, deltagermaterialet og underviserens materiale:

•

Deltagermateriale: Fire andagtsbøger samlet i en boks samt en lille skål til brug ved andagterne.

• Underviserens materiale, samlet i denne vejledning: ◊ A-delen, INTRODUKTION: Vejledning til materialets overordnede karakter, sigte og struktur. ◊ B-delen, ANDAGTSVEJLEDNING: Forskellige liturgier til brug i kirken. ◊ C-delen, UNDERVISNINGSVEJLEDNING: Komplet forløb til afholdelse af mellem fem og ni lektioner.

Livtag lægger op til et voksenkateketisk forløb over fem gange: En indledende første gang med temaet GUDSBILLEDER efterfulgt af en gang til hvert af de fire livstemaer: GLÆDE, KRISE, DET ONDE og HENGIVELSE. Materialet lægger op til en kristelig genbeskrivelse af hvert af de fire livstemaer ved at relatere dem til centrale teologiske temaer. Undervisningsvejledningen anfører to teologiske temaer i tilknytning til hvert livstema. Underviseren kan vælge mellem de to teologiske temaer, kombinere de to eller udnytte materialet til et udvidet forløb på i alt ni gange (indledningsgangen efterfulgt af to undervisningsgange til hvert livstema).

Materie_Vejledning.indd 10

12-12-2012 10:57:01

Introduktion

Livstemaer og teologiske temaer er i Livtag forbundet således: GLÆDE: forbindes med skabelse og inkarnation KRISE: forbindes med tro & tvivl og opstandelse DET ONDE: forbindes med teodicé-problemet og synden HENGIVELSE: forbindes med kærlighed og tilgivelse Undervisningsvejledningen retter sig mod hvert af de tre fora: HJEM: Vejledningen til brugen af hjemmeandagtsbøgerne rummer et forslag til oplæg, som underviseren kan bruge, når deltagerne skal informeres om tanken med brugen af hjemmeandagter som en personlig liturgisk praksis.

KIRKE: Vejledningen til kirkeandagterne rummer a) en generel indledning om brugen af kirken som andagtsrum i dette materiale b) et liturgiforslag til den forløbsindledende undervisningsgang om Gudsbilleder; c) tre liturgiforslag, der hver især kan danne ramme om alle fire livstemaer, men de tre forslag adskiller sig indbyrdes ved forskellig grad af deltagerinvolvering.

Også i forhold til aktiviteten i kirkerummet er der et element af overvejelse i forhold til læringsstile – hvilken form for aktivitet lærer denne særlige gruppe deltagere mon mest af?

UNDERVISNING: Vejledningen til undervisningen i undervisningslokalet rummer forslag til aktiviteter til hver af de fem (eller ni) gange – og hver gang inden for en fast struktur for den enkelte undervisningsgang markeret af disse fem overskrifter: Skyd fra hoften!

– indledende brainstorm på hhv. Gudsbilleder, Glæde, Krise, Det onde, Hengivelse.

Deltageraktivitet – valgmulighed for underviseren mellem tre aktiviteter, knyttet til tre typer læringsstile.

Præstens kvarter – input til teologiske perspektiver på dagens kristne tema.

Praktisk information om næste gang og brug af hjemmeandagtsbogen.

Udgangsreplik – en ny vinkel at gå hjem på som inspiration til videre refleksion.

11

Materie_Vejledning.indd 11

12-12-2012 10:57:01

Pædagogikken i Livtag LIVTAG og læringsstil Livtag er et voksenpædagogisk materiale om kristentro- og praksis. Både i kirkeliturgien og i undervisningsvejledningen har vi forsøgt at tage hensyn til, at mennesker lærer på forskellige måder. Derfor vil der til såvel hver enkelt kirkeandagt som til hver enkelt undervisningsgang være tre forskellige forslag til, hvordan liturgien eller undervisningen kan gribes an. I forslagene til kirkeliturgien arbejdes der med forskellige grader af deltageraktivitet, hvor vi har forsøgt at tilgodese forskellige læringsstile, samtidig med at der tages hensyn til deltagergruppers forskellige åbenhed overfor at deltage aktivt i selve liturgien. I undervisningsvejledningen vil der være tre forslag til undervisningsforløb til hver kursusgang, hvor læringsstilene også er medtænkt.

Materialet er et pædagogisk materiale. Man kan lægge den særlige teologiske anskuelse, som man måtte have, ned over materialet, uden at det pædagogiske svækkes. Det er afgørende at skelne mellem pædagogik og teologi, så man ikke tror, at en aktivitetsbåret undervisning kun hører hjemme i særlige miljøer, f.eks. hos de såkaldte aktivister, hvorimod deltagere af tidehvervsk orientering kun kan sidde stille på en hård stol og lytte til foredrag. Inden for alle teologiske anskuelser vil der være mennesker med forskellige læringsstile!

I folkeskolen har ideen om forskellige læringsstile hos eleverne for længst fundet sin naturlige plads i den pædagogiske værktøjskasse og bruges på de fleste skoler med både små og store elever. Sådan er det ikke helt i folkekirken. Der anvendes ofte – bevidst eller ubevidst – forskellige læringsstile, når der er tale om undervisning af minikonfirmander eller konfirmander, men i voksenundervisningen er det endnu ikke særlig udbredt. Der bruges den klassiske, ’autoriserede’ undervisningsform stadig i vid udstrækning, hvor underviseren taler, og deltagerne lytter, mens de sidder på deres pladser ved borde. Men hvorfor egentlig det?

Kan denne form for undervisning ikke tænkes på en anden måde? Kan teoridannelsen vedr. læringsstile ikke også appliceres på kirkens voksenundervisning? De forskellige læringsstile er bestemt ikke kun beregnet for børn, idet også voksne lærer på mange forskellige måder. Men hvad forstår man ved læringsstile?

De forskellige læringsstile Brug dig selv som eksempel. Du har netop fået en opgave, som du skal besvare, og du er nødt til at lære noget nyt for at kunne besvare den. Hvordan gør du det? Sætter du dig straks hen til skrivebordet for at læse i bøger og på nettet? Lægger du dig hen på sofaen for lige at gennemtænke, hvordan du i grunden skal gribe opgaven an? Har du brug for at smutte ud og gå tur med hunden, mens du vender en mulig opgaveløsning i dit hoved? Laver du kaffe

Materie_Vejledning.indd 12

12-12-2012 10:57:02

Introduktion

og rister brød, mens du funderer over, hvordan du skal gå til opgaven? Sætter du dig foran tastaturet og går straks i gang med at besvare opgaven, mens fremgangsmåden i selve opgaven langsomt åbenbarer sig, som arbejdet skrider frem? Skal der være varmt, koldt, lyst, mørkt, stille eller med lydtapet i baggrunden i lokalet? Har du det bedst med at spise lidt undervejs, eller snakker du med dig selv, mens du vender problemstillingen? Skal du ligge ned, stå, gå rundt eller sidde ret op og ned ved bordet? Har du brug for en god sten eller en glat og lækker kastanje i hånden, mens du arbejder, eller er det rarest, hvis du kan sidde på en bold og småhoppe lidt undervejs? Ringer du straks til et par kolleger for at få deres syn på sagen og måske indgå i et gruppearbejde med dem? Eller nøjes du med favoritkollegaen til at sparre med? Eller er du en absolut solorytter? Det er meget vigtigt for valg af varierede undervisningsformer, at man er sig sine egne præferencer bevidst, fordi man erfaringsmæssigt desværre har tendens til at undervise på den måde, som man helst selv vil lære på.

Der er mange forskellige måder at gå til arbejdet på, når man skal lære nyt, og man kan ikke sige, at den ene måde er mere rigtig end den anden, selvom det kan forekomme mere uautoriseret eller ukorrekt at ligge på divanen fremfor at sidde ved sit skrivebord. At det forholder sig således, er det, man kalder at have forskellige læringsstile. En læringsstil er den måde, hvorpå det enkelte individ begynder at koncentrere sig, hvorpå det bearbejder og internaliserer samt husker nyt og vanskeligt stof mhp at kunne bruge det igen. (Dunn, Dunn & Perrin: Teaching Young Children Through Their Individual Learning Styles, p. 2, 1994).1 I det følgende vil vi se på de forskellige elementer i selve læringssituationen, hvor alle mennesker er varierende afhængige af stimuli fra alle grupper: • • • • • • • •

Miljømæssige elementer Emotionelle elementer Sociologiske elementer Fysiologiske elementer Psykologiske elementer Perceptuelle elementer

Miljømæssige elementer: Den lærendes præference for stærkt lys/svagt lys, musik/stilhed, varme/kulde, formel/uformel indretning af undervisningslokale.

Emotionelle elementer: Den lærendes forhold til: undervisningsmål, feedback fra underviseren, motivation, vedholdenhed i opgaveløsning, tilpasning, behov for struktur på opgaven.

I hvor høj grad besidder den lærende ovennævnte eller har brug for det?

1 I det følgende, hvor de forskellige elementer i læringsstilene beskrives, vil vi tage udgangspunkt i Dunn and Dunns forskning om læringsstile, idet der er mest evidens bag deres teori, dog med elementer også fra Susan Rundle og hendes Building Excellence, hvor hun har udbygget Dunn and Dunns model.

13

Materie_Vejledning.indd 13

12-12-2012 10:57:02

•

• •

•

Sociologiske elementer: Den lærendes præference i forhold til at arbejde med andre. Er man bedst til gruppearbejde – lærervalgt eller deltagervalgt, arbejde i par, arbejde alene, arbejde i nærheden af eller langt fra underviseren?

Fysiologiske elementer: Den lærendes behov for at bevæge sig, for at spise undervejs, betydningen af tidspunkt på dagen for at lære optimalt – morgenfrisk eller natugle?

Psykologiske elementer: Den lærende arbejder bedst enten meget analytisk og går frem trin-for-trin fra del til helhed i en logisk fremadskridende rækkefølge eller arbejder bedst holistisk/globalt, hvor afsættet er i helheden for derefter at gå i detaljen. Det første kan udefra betragtet virke meget ordnet, det andet meget kaotisk. Den lærendes tænkestil kan være enten impulsiv, hvor den lærende afbryder og farer frem, eller den kan være mere refleksiv og tilbageholdende med behov for betænkningstid.

Perceptuelle elementer: Den lærende er auditivt orienteret, dvs. lærer bedst ved at lytte. Eller tekstvisuelt orienteret, dvs. lærer bedst ved at læse. Eller billedvisuelt orienteret, indre som ydre, og lærer bedst gennem billeder. Eller taktilt orienteret, dvs. at man lærer bedst ved berøring. Og endelig kan man være kinæstetisk orienteret og lærer derved bedst ved at have hele kroppen med i processen om det, der skal læres.

Den helhedsorienterede: Hvad skal vi bruge det til? Man lærer bedst ved på forhånd at få overblik og kende formålet med det, der skal læres. Ved at opgaverne er åbne med flere løsninger og kan arbejde på flere opgaver samtidig.

Den detaljeorienterede: Nu er jeg nået hertil. Hvad skal jeg så gøre? Man lærer bedst ved at arbejde med én opgave ad gangen og med en gennemgang trin for trin, ved at få opgaver med én løsning, en klar og logisk struktur.

Den visuelle: Ja, nu kan jeg lige se det for mig! Man lærer bedst ved at arbejde skriftligt, få skriftlige instruktioner og formulere sig skriftligt, ved at læse og gerne med billeder, læse tegneserier og ved at formulere sig i billedsprog.

Den auditive: Kan du lige uddybe det? Man lærer bedst ved at arbejde mundtligt, at underviseren taler og forklarer meget, at høre lydbøger, ved at fortælle, genfortælle, diskutere og indgå i gruppearbejde.

Den taktile: Jeg kan altså sagtens tegne og høre efter samtidig!

Man lærer bedst ved at bruge hænderne, arbejde ved en computer, arbejde med konkrete materialer, ved at skrive, tegne, tage notater og understrege.

Materie_Vejledning.indd 14

12-12-2012 10:57:02

Introduktion

Den kinæstetiske: Jeg bliver nødt til lige at strække benene! Man lærer bedst ved at bevæge sig, mens der undervises, ved at bruge mange sanser, at lave eksperimenter, bygge og modellere og gerne gennem sport, dans og drama.

Kilde: Lær med stil. Om læringsstile i praksis.

Udgivet af Fastholdelseskaravanen, 2010 Børns læringsstil Dunn og Dunn-modellen

Læringsstile i den kirkelige undervisning I folkeskolen vil en lærer, som børnene har time efter time, år efter år, typisk have en god fornemmelse af den enkelte elevs stærkeste kort mht. læringsstile. Måske er eleven endda blevet testet, så både lærer og elev ved, hvordan den pågældende lærer bedst. Sådan er vi ikke stillet i den kirkelige undervisning. Vi ved ikke, hvem det er, der vælger at komme til et kirkeligt undervisningstilbud for voksne, og vi kender ikke deres særlige måder at lære på, selvom vi måske kender dem fra søndagens gudstjeneste. Men vi ved dog ét, og det er, at deltagerne utvivlsomt har forskellige læringsstile. Den viden lader vi afspejle sig i undervisningen. Det er meget almindeligt for en ikke-pædagogisk uddannet underviser – som f.eks. præster – at

15

Materie_Vejledning.indd 15

12-12-2012 10:57:02

foretrække at undervise efter de læringsstile, som vedkommende personligt er stærkest i og dermed har en naturlig forkærlighed for. Mange universitetsuddannede, såsom teologer, er gode til at sidde og lytte, skrive og huske viden – de vil altså hyppigt være at finde blandt de auditive og tekstvisuelle. I det mindste er de meget indsocialiserede i denne universitære arbejdsform via forelæsninger. Og derfor vil de ofte undervise på den klassiske facon med sig selv stående ved tavlen, mens de taler, og have deltagerne siddende foran sig på stole ved borde. Det er imidlertid langtfra altid en hensigtsmæssig strategi at lægge for sin undervisning, for man kan som nævnt være sikker på, at deltagerne kommer med mange forskellige forudsætninger for at lære. Det er derfor en væsentlig kompetence også at kunne bruge de læringsstile, som ikke umiddelbart tiltaler en selv i specielt høj grad og implementere dem i undervisningen. Variation er ikke kun et buzz-word, når undervisningen tilrettelægges, for hvorfor ikke arbejde for at nå flere af deltagerne ved hver enkelt undervisningsgang?

Læringsstile i LIVTAG Undervisningsdelen til Livtag er bygget op således, at en variation af læringsstile er tilgodeset.

Til hver undervisningsgang er der tre forskellige forslag til, hvordan dagens tema kan belyses.

Alle forslagene er indledt med en ganske kort introduktion, der angiver, hvor lang tid aktiviteten tager; hvad der skal bruges til udførelsen; det ønskelige læringsmiljø; hvad spørgsmålet, som aktiviteten skal hjælpe til med at besvare, er; hvilken sammenhæng der er mellem aktivitet, præstens kvarter og hjemmeandagten. Underviseren kan så beslutte om en, to eller tre af dagens aktiviteter skal indgå i undervisningen for denne gruppe inden for den tidsramme, der nu er til rådighed.

Hver enkelt aktivitet tilstræber at inddrage flere læringsstile, men der er også aktiviteter, der lægger mest vægt på en enkelt eller to. Underviseren må gøre sig klart, at selv om han/hun selv afskyr klippe-klistre-arbejde, filmklip eller rollespil, er den pædagogiske mangfoldighed vigtig for de lærende. Også læringsmiljøet er vigtigt, altså selve undervisningslokalets indretning.

Hvis man har mulighed for det, kan man f.eks. have et par hoppesiddebolde til de kinæstetisk lærende, nogle læne- eller sækkestole udover de almindelige stole og borde. Ellers må man i det mindste sørge for, at deltagerne har mulighed for at komme op og gå lidt rundt og bevæge sig. Det skal indgå i undervisningen som noget helt naturligt. Endvidere kan man have en skål stående med blødt slebne sten eller kastanjer, som deltagere, der måtte have en taktil læringsstil, kan sidde med i hænderne.

Nogle af aktiviteterne kræver umiddelbart en del forberedelse og udstyr. Det kan muligvis også blive ret bekosteligt at ville tilgodese samtlige læringsstile. Materialet er derfor udformet således at ét af aktivitetsforslagene til hver gang stort set vil være gratis at benytte. Denne aktivitet kommer dog meget nemt til kun at henvende sig til de auditivt lærende, men det

Materie_Vejledning.indd 16

12-12-2012 10:57:02

Materie_Vejledning.indd 44

12-12-2012 10:57:05

C Undervisningsvejledning Tema 1: Gudsbilleder Brainstorming – skyd fra hoften: gudsbilleder Varighed: 10-15 minutter Materialer: Der skal bruges post-its og kuglepenne, 2-3 ark hvidt A3 papir samt tape eller hæftemasse til at hænge A3-arkene op med Indretning/Miljø: Borde og stole i gruppeopstilling. Væg eller tavle til at tape A3 papir på Læringsstile: Visuel, auditiv, taktil og kinæstetisk Underviseren hænger A3-arkene op på væggen eller tavlen.

Hver deltager får udleveret nogle post-its og en kuglepen. Hver deltager skriver tre post-it sedler, hver med et ord eller en sætning: Det skal være ord eller sætninger, de umiddelbart forbinder med dagens tema: GUDSBILLEDER. Der skal ikke tænkes for meget over, hvad man skriver – ordene skal have noget impulsivt over sig, som en slags hurtig brainstorming à la: Hvis jeg siger x, hvad siger I så?

Temaet hænger sammen med den andagt, der umiddelbart inden har været holdt i kirken.

Alle deltagerne kan derfor umiddelbart relatere temaet til denne fælles andagt.

Deltagerne går op til A3 arkene og sætter deres post-its fast på dem. Når alle er færdige, læser underviseren sedlerne op og bemærker, hvis der er gennemgående temaer. Man kan stille opklarende spørgsmål til forståelse af udsagn på sedlerne, men der skal ikke analyseres eller tolkes på det skrevne. Øvelsen er udelukkende tænkt som en icebreaker, der skal løsne op for dialogen og sætte fokus på og koncentration om dagens tema.

45

Materie_Vejledning.indd 45

12-12-2012 10:57:05

Deltageraktiviteter Underviseren vælger mellem nedenstående tre aktiviteter, der gør brug af forskellige læringsstile. Man kan vælge blandt dem, kombinere, forlænge eller forkorte dem. Der afsættes god tid – min. 45 minutter – til denne aktive deltagerdel. I centrum for aktiviteterne til denne gang er, at livet ikke kun rummer fornuften og forstandens virkelighed, men også troens og kærlighedens virkelighed. Det er menneskets spørgen efter mening, som er temaets og aktiviteternes forudsætning, og det er det spørgsmål, aktiviteterne selv prøver at indkredse og tydeliggøre.

Aktivitet 1: Mit gudsbillede Arbejdsform: Gruppearbejde – kort med gudsbilleder Varighed: 5-10 minutter til at vælge kort og 30-35 minutter til gruppesamtale inkl. evt. fremlæggelse i plenum Materiale: Små papkort med påtrykte gudsbilleder og/eller udsagn om Gud. Der skal være flere eksemplarer af hvert billede. Lav kortene selv, hvis du har et klippe-klistre-gen eller brug de kort med gudsbilleder, som er fremstillet til formålet af Religionspædagogisk Forlag, Kort om Gud Indretning/Miljø: Bord eller gulv til billedkortene samt borde og stole – evt. sofamiljø til gruppearbejdet Læringsstil: Billedvisuel og auditiv Formål: At blive bevidst om, hvilket billede, man har af Gud, og at vise den mangfoldighed og bredde, den bibelske tradition rummer i sin tale om Gud Kort af pap i spillekortstørrelse skal være lavet på forhånd. Kortene skal gengive forskellige gudsbilleder fra Bibelen, som har et meget rigt billedsprog om Gud. Det kan være Gud som dommer, Gud som atmosfærisk forstyrrelse, Gud som løve, Gud som stille brise, Gud som borg, Gud som hyrde, Gud som klippe, Gud som far, Gud som amme, og naturligvis Gud som Søn og som Helligånd. Gudsbillederne kan være både egentlige tegninger eller fotos, eller det kan være korte sentenser eller bibelcitater. (Kort om Gud fra RPF rummer 55 forskellige gudsbilleder).

Kortene lægges ud på et bord eller på gulvet med bagsiden opad. Deltagerne får tid til at vende de forskellige kort og studere gudsbillederne nærmere. Når de er færdige med at se på et kort, vender de kortet om igen med bagsiden opad. Når en fastlagt tid er gået, f.eks. 5 minutter, vælger deltagerne et til tre af de kort ud, som de ikke har kunnet glemme, og som

Materie_Vejledning.indd 46

12-12-2012 10:57:05

Gudsbilleder

siger dem noget om deres syn på Gud. Da man kan komme ud for, at flere kan ønske at vælge det samme billede, er det en god idé med flere eksemplarer af hvert billede.

Når alle har valgt deres kort, går de sammen i grupper med tre til fire i hver gruppe og fortæller hinanden på skift, hvad de tænker om de gudsbilleder, de har valgt. De andre må stille spørgsmål til fortælleren. Selvom det ikke kan undgå at blive personligt, skal det ikke blive privat, da situationen ikke lægger op til sjælesørgeriske samtaler. Billedkortene hjælper her til den nødvendige distance.

Eventuelt kan grupperne til sidst samles i plenum og referere fra deres respektive samtaler.

Hvad der i givet fald skal refereres, aftaler man på forhånd i grupperne.

Alternativ: Øvelsen kan også laves omvendt. Fra ord til billede i stedet for fra billede til ord, således at en række sproglige gudsbilleder listes op på tavlen eller power-pointen. Deltagerne vælger de billeder (højst tre), som siger dem mest, og derefter fremstiller de dem selv i en collageform, som akrylmaleri, stregtegning eller andet. I undervisningsguiden til Kort om Gud er der flere alternativer til undervisning, der involverer gudsbilleder.

Aktivitet 2: Min gudsfortælling Arbejdsform: Gruppearbejde – bibelske fortællinger og model-dukker Varighed: 5-10 minutter til at vælge bibelfortælling og 35-40 minutter til gruppesamtale Materiale: Seks-otte bibelfortællinger udskrevet på A3 ark (evt. lamineret) samt tape eller hæftemasse til at hænge op med, kopier med bibelfortællingerne (evt. limet på papstykker som små tavler), modeldukker (som bruges inden for billedkunst, er lavet af træ og kan købes billigt over nettet eller hos Tiger, Søstrene Grene eller lignende butikker) Indretning/Miljø: Væg eller tavle til A3-lamineringerne samt stole til gruppesamtalerne Læringsstil: Visuel, auditiv, taktil Formål: At blive opmærksom på den gudsfortælling, man selv har, og at se, om der kan kastes nyt lys over den. Hvordan Gud ser ud for mig?

Underviseren har forinden hængt seks-otte eksempler på bibelfortællinger, udprintet på A3 ark, op på væggen. Kopier af fortællingerne ligger fremme. Forslag til bibelfortællinger: Sl 22,1-12; Sl 23; Jes 11,1-5; Luk 10,25-37; Luk 15,11-32; Johs 8,1-11; Johs 20,24-29; Matt 28,1-7.

Deltagerne får mulighed for at vælge mellem gruppe I og gruppe II. Gruppe I får 5-10 minutter til at gå rundt og læse bibelfortællingerne, hvorefter hver enkelt vælger kopien af den bibelfortælling, som fænger mest for vedkommende. Gruppen har derefter

47

Materie_Vejledning.indd 47

12-12-2012 10:57:06

35-40 minutter til gruppesamtalen. Hvis gruppen er stor, deler de sig i flere små, bedst med tre-fire personer i hver gruppe.

I gruppen genfortæller hver enkelt efter tur sin udvalgte bibelfortælling og forklarer, hvorfor netop denne bibelfortælling er blevet valgt. Hver gang en deltager er på med sin fortælling, får en af de andre, f.eks. sidemanden, opgaven at være interviewer. De øvrige må ikke sige noget eller kommentere. Intervieweren spørger om genfortællingen og slutter interviewet med at genfortælle, hvad den anden har sagt. Dette gør intervieweren i jeg-person, dvs. intervieweren gør sig til fortælleren. På denne måde bliver det klart om det, den enkelte deltager mener, også er det, der er blevet udtrykt og hørt. Om det har været muligt at ’formidle’ sin Gud og om man selv kan genkende billedet. Intervieweren og fortælleren runder af med at tale om eventuelle ligheder og forskelle i de to fortællinger. Fortælleren og intervieweren kan efter dette, som sidste punkt, vælge at åbne samtalen for at høre, om nogen af de andre i gruppen har nogle kommentarer. Derefter går turen videre til næste fortæller og interviewer og så fremdeles.

Spørgsmålsguide til ’Hvordan ser Gud ud for mig?’

Et tema for guiden er ’Forsvarer du Gud eller forsvarer Gud dig?’

1. Fortæl med udgangspunkt i den bibelfortælling, du har valgt, din Gudshistorie/ troshistorie – eller en vigtig del af den 2. Hvad betyder den for dig?

3. Hvilken rolle spiller du i historien – hvilket barn er du i Guds børneflok? a) den velopdragne, pligtopfyldende, ansvarsbevidste f.eks. Martha eller den hjemmeboende søn i lignelsen om ’Den fortabte søn’ b) den krævende, ansvarsløse f.eks. sønnen, der rejser bort i lignelsen om ’Den fortabte søn’ c) den ubetydelige f.eks. En i skaren eller en af dem ved Betesda Dam d) den hengivne f.eks. Maria – Marthas søster eller Johannes – disciplen, som blev stående ved korset e) den uacceptable f.eks. brodermorderen Kain, tolderen Zakæus eller synderinden Maria Magdalene f ) den påtrængende og ansvarsbevidste f.eks. den kongelige embedsmand, hvis søn er syg eller den kananæiske kvinde, hvis datter er syg

Materie_Vejledning.indd 48

12-12-2012 10:57:06

Gudsbilleder

g) den magtesløse f.eks. den lamme, der bæres af fire venner til Jesus h) den tvivlende f.eks. disciplen Thomas i) den tøvende f.eks. Nikodemus, der kommer til Jesus om natten j) den uretfærdigt behandlede f.eks. Job k) den……….

4. Hvad siger du til Gud? a) Beder du om kræfter til at være ’god nok’ – jf. farisæeren, der takker i templet b) Beder du om nåden, fordi det ikke er muligt at være ’god nok’ c) Gør du begge dele – alt efter situationen d) ………

5. Er det i din Gudshistorie/troshistorie relevant, at du benytter dig af din barneret, altså retten til at være ligesom et lille barn over for sin Far i himlen – og gør du det? Jf. Markusevangeliet kap. 10, vers 13-16 6. Hvad skal der til, for at du kan gøre det? a) Er Gud straffende, hvis du ikke gør, som Han siger? Begynd samtalen med Gud i det, der allerede må siges og føj lidt efter lidt – når/hvis modet kommer – det nye til b) Er Gud for svag til at forsvare dig? Begynd samtalen med Gud i det, der allerede må siges og føj lidt efter lidt – når/hvis modet kommer – det nye til c) Er Gud ………

7. Vi skal hjælpe hinanden til at være ærlige, når vi henvender os til Gud. Hvad der kommer ud af det, har vi ikke magt over Vi skal plante og vande; men det er Gud, der giver vækst (1. Korintherbrev kap. 3, vers 6-7) Kilde: Preben Kok Gruppe II får udleveret modeldukker med bøjelige led – helst en dukke til hver. I nødstilfælde kan man deles to og to om en dukke. Hvis gruppen er stor, deler den sig i mindre grupper, tre-fire personer i hver. Alle i gruppen skal forestille sig, at dukken er Gud. De næste 5-10 minutter

49

Materie_Vejledning.indd 49

12-12-2012 10:57:06

Forfatterne Signe Malene Berg (f. 1970) cand. theol. fra Københavns Universitet. Natkirkepræst i Københavns Domkirke. Forfatter til Med hovedet i himlen og begge ben på jorden, Unitas Forlag 2008, Møder i mørket, Unitas Forlag 2009, Morgendrys, Unitas Forlag 2011. Medredaktør af Kære Jesus Kistus, Alfa 2011 Leise Christensen (f. 1964) cand. theol. og Ph.d. fra Aarhus Universitet. Lektor på Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster. Medredaktør på I anden række, Aros Forlag 2009, 3. tekstrække, Bibelselskabet 2010, I første række, Aros Forlag 2012, forfatter til Kort om Gud, RPF-Religionspædagogisk Forlag 2011, medforfatter på Tro, håb og minikonfirmander, Aros Underviser 2012 Anna Helleberg Kluge (f. 1975) cand. theol. fra Københavns Universitet.

Sognepræst ved Sankt Povls kirke, Korsør. Forfatter til konfirmandmaterialet Free Spirit, RPF-Religionspædagogisk Forlag 2008 Peter Nejsum (f. 1965) cand. theol. fra Københavns Universitet. Sognepræst ved Jørlunde kirke, Slangerup. Medforfatter af Gud, vi skal giftes, Aros Forlag 2009.

Medredaktør af I anden række, Aros Forlag 2009 samt I første række, Aros Forlag 2012

151

Materie_Vejledning.indd 151

12-12-2012 10:57:18

Materie_Vejledning.indd 152

12-12-2012 10:57:18