MELLEM AFBRYDELSE OG FORKYNDELSE GUDSTJENESTER TIL TID OG STED
Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant (red.)
EKSISTENSEN
Indhold Forord ............................................................................... 9
FØRSTE DEL ................................................................. 11 ART-Gudstjenester i Egå Kirke ........................................... 13 Ane Ørgård Bramstoft Kantategudstjenester i Trinitatis kirke ............................. 35 Søren Christian Vestergaard og Erik Høegh-Andersen Sacred Space ................................................................... 51 Martin Drengsgaard Fyraftensgudstjenester .................................................... 67 Morten Fester Thaysen Lyrikgudstjeneste … Digte du’r.......................................... 79 Per Melhof Askeonsdagsgudstjeneste ................................................ 97 Anne Birgitte Reiter
Indhold · 5
Halloween-gudstjeneste ................................................... 111 Mettelene Stervbo Due Kristensen og Karina Steinecke Dahlmann Med kroppen som resonans.............................................. 121 Anja Worsøe Reiff Sanselig gudstjeneste med krop og sjæl ........................... 137 Maria Louise Bøg Sørensen og Lærke Lilholt Hansen MindfulnessGudstjeneste ................................................ 153 Birgitte Kragh Engholm
ANDEN DEL ...............................................................
167
Andagtens poesi .............................................................. 169 Dorthe Jørgensen Den rituelle triade og nye gudstjenesteformer .................. 183 Hans J. Lundager Jensen Sanselig hellighed ........................................................... 199 Marie Vejrup Nielsen Gudstjenestens rum, tid og krop ..................................... 215 Kirstine Helboe Johansen
6 ·
Nye gudstjenester og kirkesyn........................................ 229 Jørgen Demant På sporet af [Gud]........................................................... 241 Bo Kristian Holm Tag del ........................................................................... 255 Jette Bendixen Rønkilde At jonglere med tre bolde ................................................. 271 Peter Nejsum Musik og gudstjeneste, hvorfor og hvilken musik?........... 283 Nils Holger Petersen Fra fyraftensgudstjeneste til dansegudstjeneste ............ 299 Berit Weigand Berg Om forfatterne ............................................................... 314
Indhold · 7
Forord Folkekirkens gudstjenesteliv er blevet mangfoldigt. Det er en åbenlys kendsgerning, og sammen med en mangeårig og fælles interesse for gudstjeneste som både teori og praksis er det baggrunden for at bogen er blevet til. Fra at være forholdsvis monokulturel med højmessen som den primære gudstjenesteform og søndagsmenigheden som den primære menighedstype er folkekirken i dag mere diversitetskulturel i sit gudstjenesteliv med mange forskellige gudstjenester i løbet af ugen og året og nye menighedstyper. Grundene til den udvikling er mange, og bogen er med til at pege på nogle af tendenserne. Vi har samlet ti eksempler på nye gudstjenester og gudstjenestefornyelse, hvorefter 10 stemmer bidrager til refleksion over og forståelse af forskellige aspekter ved gudstjenesterne. Bogen falder derfor i to dele. I første del præsenteres ti gudstjenestebeskrivelser og konkrete eksempler på liturgier. Forfatterne er blevet bedt om at beskrive idéen bag gudstjenesten, motivationen for at arbejde med gudstjenestefornyelse, de teologiske overvejelser, give eksempler på det liturgiske forløb og fortælle om, hvordan gudstjenesten er blevet modtaget. Naturligvis kan en bog i dette format ikke rumme alle de forskellige gudstjenesteformer, som findes. Men vi har forsøgt at få gudstjenester repræsenteret, som både arbejder med højmessen og fornyer den, og gudstjenester som inddrager andre kulturelle udtryk og praksisformer som fx lyrik, kunst, mindfulness, bevægelser inspireret fra yoga og dans. Derudover er gudstjenester repræsenteret, som tager livtag med de nye traditioner, der vinder terræn i en dansk sammenhæng, og gudstjenester som genintroducerer gamle ritualer. Endelig er der gudstjenester, som mere læner sig ind i traditionen for hverdagsgudstjenester eller morgen- og aftensang. Tak til præster og kirkelige medarbejdere som i gudstjenestebeskrivelserne deler deres tanker og stiller deres materiale til rådighed for erfaringsudveksling, inspiration og videre drøftelse af gudstjenestefornyelse og nye gudstjenester i et bredere perspektiv.
Forord · 9
Bogens anden del udgøres af ti perspektiverende og diskuterende kapitler. Fra forskellige teoretiske og pastoralteologiske vinkler belyser og diskuterer forfatterne tendenser i nye gudstjenester. De ti gudstjenestebeskrivelser er udgangspunktet, og hver forfatter forholder sig specifikt til et udvalg af gudstjenestebeskrivelserne, men vores opfattelse er, at indsigterne også gælder både de øvrige gudstjenestetyper i bogen og i folkekirken i øvrigt. Tak til forfatterne for perspektivrige analyser af gudstjenesterne, som forhåbentligt kan bidrage til en fortsat samtale om gudstjeneste. Vi skylder også forlaget Eksistensen og redaktør Charlotte Ekstrand tak for at tage imod idéen og for engagement under tilblivelsen. Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant
Henvisningspraksis og forkortelser Titler på tekster, de enkelte forfattere har anvendt, er opført efter hvert kapitel. Hvor forfatterne i bogens anden del anvender citater fra gudstjenestebeskrivelserne anføres sidetal i parentes efter citatet. For alle bidragene gælder følgende referencer og forkortelser: 100 salmer. Et salmebogstillæg. Eksistensen 2016. Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992. Den danske Salmebog (DDS). Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2003. 1. udg., 5. opl. Den Danske Alterbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 1992. Kirkesangbogen. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2017. Ritualbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2001. Tillæg til Alterbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2006. 1. udg., 4. opl. 10 ·
FØRSTE DEL
ART-Gudstjenester i Egå Kirke Ane Ørgård Bramstoft
Gudstjenesten som kunstværk “Kunstens under er, at den opstår i det indre,” skriver den anerkendte balletmester John Neumeier i forordet til sin ballet Nijinsky. Som det gælder for kunsten, gælder det for gudstjenesten. Gudstjenestens under er, at den opstår i det indre; at man røres og berøres eksistentielt. Når det sker, har gudstjenesten hændelseskarakter. Meningen med gudstjenesten er at møde Guds kærlighed og sandhed, som det siges i en af indgangsbønnerne.1 Vi møder Guds ord og svarer med at bede, synge, lytte, knæle, smage og sanse. På sublim måde forandres vi i dette møde, og i den forstand kan gudstjenesten være et resonansrum, hvor man med sociologen Hartmut Rosas ord “er åben over for at møde noget nyt eller anderledes, som kan berøre, gribe eller bevæge én, og man tillader sig selv at blive forandret.” 2 Disse tanker om gudstjenesten førte i Egå til ønsket om at arbejde grundigt med højmessens potentiale. I en tid, hvor mennesker sanser verden overvejende visuelt og æstetisk, satte vi os for at undersøge, hvad der sker med højmessen, hvis vi tydeliggør det æstetiske og inviterer kunstnere ind ikke for at befri, men for at erobre gudstjenesten, så deres lyd eller kunst indtager hele gudstjenestens tone og klang. Ikke for at skabe en helt ny gudstjenesteform, men snarere for at tage gudstjenestens essens dybt alvorligt og skabe mulighedsbetingelser for, at de mennesker, der indlader sig på eller udsætter sig for gudstjenesten, kan bevæges og berøres. Vi ønsker at vække sanserne og give de poetiske elementer i gudstjenesten større vægt, samtidig med at menighedens delagtighed i gudstjenesten forbliver det primære. 1 Tillæg til Alterbog, 167. 2 Rosa 2017, 29.
ART-Gudstjenester i Egå Kirke · 13
