Min tro og mig

Lotte Heise

Min tro og mig

Eksistensen

Lotte Heise Min tro og mig I serien Kristendommen ifølge …

Isbn 978 87 410 0844 8 © Lotte Heise & Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2021 Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Nete Banke, Imperiet Sats: Eksistensen Sat med Source Serif og Grouch BT Foto: Carsten Ingemann Tryk: Latgales Druka, Letland Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK • 1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk

Indhold

7 15 23 37 53 73

Indledning Min barnetro Berørt af Det Guddommelige De(t) Hellige Ord Salmen og de tanker, der følger med ordene Næstekærlighed, medmenneskelighed og smil

87 Tryghed, trøst og tro 103 Kan man tro på mere end én ting?

Indledning

Hvorfor har jeg skrevet denne bog? Og måske mere vigtigt: Hvorfor har jeg skrevet den på denne måde?

Da jeg blev kontaktet af forlaget Eksistensen, som spurgte, om jeg ville medvirke i serien Kristendommen ifølge …, blev jeg først stolt, så glad og undervejs i processen fuldstændig overvældet!

Det har været en lang, udfordrende rejse, hvor jeg undervejs flere gange har slået større brød op, end jeg troede, jeg kunne bage. Men bagt blev de, nok også qua min opdragelse, hvor “give op” ikke var en del af den daglige agenda. Jeg tænker også, at de over 40 år, hvor jeg har levet med gigtsmerter, har lært mig, på den virkelig hårde måde, at det at kaste håndklædet i ringen mestendels bringer dårlige ting med sig – samt en følelse af nederlag.

7

At kæmpe for alt, hvad du har kært, i dette tilfælde de kapitler, som gav mig max grå hår, har lært mig en masse, givet mig en tro på, at jeg faktisk kan mere, end jeg troede, hvilket er en gave i en alder af 61 år. En redaktør med stor indlevelse, gode venner og den rigtige musik i ørerne gjorde, at bogen blev færdig – og jeg er faktisk svært tilfreds, som vi siger i Jylland.

Når jeg har holdt et af mine foredrag, begynder jeg altid med at fortælle om min barnetro, og jeg har set mangen en præst, kordegn eller en fra publikum grine i ærmet, kamufleret som hosten, når jeg forklarede, hvordan min Gud så ud, i sin hvide kjortel, sit også hvide hår og skæg, og sikkert sammen med min far omgivet af kønne engle. Jeg stor-læste Møllehaves Alle børns bibel for mine drenge, og de tegninger, der er i dette skønne værk, passer fortrinligt til min opfattelse af Gud, himlen og Jesus. Min skolegang på Marie Mørks Skole har sikkert også gjort sit til min “barnlige”, dog ikke mindre alvorlige tro på Gud, men som jeg skriver flere steder: Lad nu mig have min tro på min måde, så kan du have din. Det må og skal der være plads til i denne kaotiske, multikulturelle verden, som kan være 8

så über-uoverskuelig. Der er jo intet blasfemisk over min måde at tro på, den er bare barnlig.

Blasfemi: at spotte eller forhåne guddomme, troslærdomme eller andre genstande for religiøs hengivelse. Mange samfund regner – eller har tidligere regnet – blasfemi for en strafbar forbrydelse, således også Danmark, hvor blasfemi kunne straffes efter Straffelovens § 140, indtil den blev ophævet i 2017. – Wikipedia Jeg har altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord end det, der ligger lige foran næsen af dig og mig. Måske ikke lige at der er en skat for enden af regnbuen, men mange andre ting har altid tiltalt mig og gør det stadig. Der er masser af gammel overtro i min hverdag, måske lige undtaget at spejle skulle give syv års ulykke, men det er måske mere af bitter nødvendighed, fordi jeg er ekstremt klodset, så da jeg var i midten af tyverne, var jeg allerede oppe på 140 års ulykke, men oplevede ikke at dagligdagen ændrede sig synderlig meget. Jeg elsker katte, så jeg har heller ikke problemer med de sorte af slagsen, der drøner over vejen, og faktisk elsker jeg at gå under store stiger på fortovet; 9

det giver lidt spænding i hverdagen på en grålig mandag morgen. Men tanken om at blive genfødt som dygtig operasangerinde derimod, eller efterstræbt håndboldspiller eller mor til 3 sæt tvillinger, ligger absolut inden for min ramme af, hvad der kunne være pragtfuldt, hvis det var muligt!

I afsnittet om det guddommelige berører jeg både smukke ord og musikken. Begge dele har altid fyldt meget i mit liv. Fra jeg var teenager, til jeg droppede min opslagstavle, hang Somerset Maughams manende ord på den: “It’s a funny thing about life; if you refuse to accept anything but the best, you very often get it.” Et andet, som har fulgt mig hele livet, er: “Nogle mennesker dør så langsomt, at de tror, at de lever.” Og så mit såkaldte PjatCitat: “I only drink champagne on two occasions, when I am in love and when I am not”, Coco Chanel. Det, der fylder mest i mit liv, er dog musikken, som jeg hører en stor del af dagen, på højtalere i køkken/alrum og på min smarte lille bluetooth-højtaler, jeg har fået af mine drenge, og som jeg slæber rundt i lejligheden, fordi jeg også hører musik, når jeg hænger tøj op, går i bad eller rydder op. Desuden har jeg mine lækre, højkvalitets-høretelefoner 10

(også en gave fra min drenge), hvor alt fra Beethoven over Brahms til Wagner kan fylde mine ører med guddommelige toner, der er en forudsætning for, at jeg virkelig lever. For mig kan min musik godt være tilbehør til livet, men det meste af tiden er musikken afgørende for mit velvære, for mit humør, men også som smertebehandler, fordi jeg i det meste af mit liv har levet med kraftige, kroniske smerter. Musikken er faktisk en guddommelig hjælper, for det er sååå svært at bevare håbløshed, pessimisme eller afmagt, hvis Beethovens 9. symfoni klinger i dine ører.

Eller bare tag Mozart; det er svært ikke at føle en eller anden form for lykke med den komponist i kroppen. Jeg plejer at sige, at Mozart er lige så nødvendig som at trække vejret og drikke vand.

Det afsnit, som hedder Det Hellige Ord, var lige ved at få mig til gå op i limningen, og sammen med en flytning og en stor personlig sorg var der tidspunkter, hvor jeg tænkte: “ER det en skam at give op?” – Et rungende JA kom helt nede fra bunden af min ukuelige sjæl, så på ægte Pippi Langstrømpe-vis besluttede jeg, at: “Hvis man er stille for længe, så visner tungen!” Og det kan sagtens bruges om det skrevne ord. Det blev ikke en nem proces, og måske er der svagheder, som 11

mere intellektuelle mennesker end mig kunne have undgået, men eftersom jeg virkelig godt kan lide Bibelen, som hverken skræmmer mig eller keder mig, fik jeg med indsigtsfuld hjælp fra biskop Peter Skov-Jakobsen skrevet mig frem til det, jeg syntes måtte med i en bog, der hedder: Kristendommen ifølge …!

Kapitlet om salmer var en veritabel fest at skrive og kunne sikkert være blevet meget, meget længere. Her var det mere et spørgsmål om begrænsningens kunst, for vi er velsignede med – måske – verdens flotteste samling af salmer.

Min mor, som er ateist, har hele vores barndom fortalt os, hvor mange begavede salmer der er kommet fra Grundtvig, Brorson, B.S. Ingemann og Kingos hånd. Og hvis man liiige dropper den moderne trang til, at alt skal forstås i første hug, og at eftertænksomhed ikke er en dyd, samt at alt, der ikke umiddelbart “maker sense” – for nu at bruge et udtryk, som overhovedet ikke er dansk, men bruges med rund hånd – bare ikke kan bruges til en hujende fis, så kan man få stor glæde af at læse teksterne i de mange, begavede, trøstende og til tider storslåede salmer.

Igennem mange år, har jeg turneret rundt til kirker og sognegårde med foredraget Næste12

kærlighed & Medmenneskelighed, og det har været en stor glæde at se de fulde huse, fordi denne smukke titel åbenbart tiltrak folk. Oprindelig var det min trofaste revisor Lars, der fandt på titlen, som jeg knuselskede fra starten. Der ligger så mange ord, handlinger og følelser i de to stærke ord, og det er emner, vi meget ofte burde bringe op ved et selskab i stedet for at diskutere, hvem der irriterer os på vores arbejdsplads, hvad vi ser på Netflix, eller hvorfor vi er så stolte eller det modsatte af vores børn. For hvis vi begyndte at tale om de intense begreber, ville en masse interessante emner automatisk komme op til overfladen, både kollegaer og børn, og måske ville en serie fra Netflix endda finde sin plads i diskussionen.

I Tryghed, trøst og tro har det været en stor glæde at blande mine personlige erfaringer med/ fra en vidunderlig psykolog med de redskaber, jeg selv har fundet frem hen ad vejen i et liv med både skønne, hårde, forfærdelige og vidunderlige oplevelser og udfordringer. Jeg elsker, når tågen er lettet, at nærmest råbe op mod himlen: “Gud, hvor det her er storslået, og hvor er jeg taknemmelig for at opleve det.” Det kan være alt fra lykken over at se sine kære trives, opleve 13

kærligheden, få et barn til at le, til almindelig daglig velvære eller simpelthen glædes over en smuk solopgang efter en dårlig drøm.

Jeg håber, at du med denne bog vil få nogle gode, vedkommende, berigende og opløftende timer, og jeg håber desuden, at bogen kan mane til eftertanke og give inspiration til nye måder at se på verden. Og måske som en lille bonus, give dig mulighed for at begynde på noget nyt, som f.eks. at dykke ned i den klassiske musik, begynde at smile mere til dine medmennesker eller måske ligefrem hjælpe fremmede, du ikke har den fjerneste relation til.

14