Martin Schwarz Lausten
Missionen
Indre Mission og dets ungdomsbevægelser i Horsens og Løgumkloster i det 20. århundrede
Eksistensen
København 2023
Missionen
Indre Mission og dets ungdomsbevægelser i Horsens og Løgumkloster i det 20. århundrede
Martin Schwarz Lausten© Forfatteren og Eksistensen 2023
Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook
ISBN: 978-87-410-0994-0
Omslag: Eksistensen
Forsiden: Missionshuset i Løgumkloster (se endvidere ‘billeteksten side 120)
Udgivet med støtte fra: Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond og Jubilæumsfonden af 12/8 1973
G.E.C. Gads Fond
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10
DK-1820 Frederiksberg C
tlf. 3324 9250
www.eksistensen.dk
Forord
I denne bog gives en fremstilling af stiftelsen af og arbejdet i en minoritet inden for folkekirken, et indremissionsk samfund i den lille sønderjyske by Løgumkloster, i det meste af 1900-tallet. Hovedpersonen er Laust Christian Carsten Lausten (1903-1981), som efter elevtid i Løgumkloster Bank videreuddannedes i Kjøbenhavns Handelsbanks filial i Horsens (1923-1928). Derefter blev han igen ansat ved banken i barndomsbyen, hvor han blev direktør fra 1944 og i Kjøbenhavns Handelsbank fra 1963. Stærkt påvirket af KFUM-bevægelsen i Horsens kom han ved hjemkomsten ind i ledelsen af det indremissionske samfund og af KFUM, ligesom han blev en efterspurgt lægprædikant i Sønderjylland. Fra 1950’erne sad han desuden i den lille gruppe på fire mænd, som tog initiativet til opførelsen af Løgumkloster Refugium, Højskole og andre institutioner, hvor han i en lang årrække var ansvarlig for økonomien. Ved hjælp af et stort utrykt kildemateriale er det muligt at få et detaljeret indblik både i hans virke i bankvæsenet og indflydelse i det indremissionske samfund, dets organisation og kristendomsforståelse. I indledningen omtales nærmere arkivmaterialet, fremgangsmåde og de emner, som fremstillingen samler sig om. Der er her grund til at gøre opmærksom på, at selvom hovedpersonen er min far, er der ikke tale om en egentlig familie- eller slægtshistorie, men om en kirkehistorisk fremstilling set udefra. Derfor omtales han ingen steder som far, men jeg bruger forkortelsen LL. Enkelte familieforhold omtales, når de er nødvendige for forståelse af hovedemnet. Jeg retter en særlig tak til Vagn Lauritzen, Løgumkloster Lokalarkiv, for enestående hjælp med fremdragelse og scanning af relevant materiale fra lokalarkivets righoldige samlinger. Andre personer, som har besvaret mine spørgsmål, eller på anden vis gjort opmærksom på nyttigt materiale, er nævnt s. 301. Jeg takker endvidere for økonomisk støtte til udgivelsen (se kolofonen). Endelig takker jeg forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen for et problemfrit og effektivt samarbejde. Citater gengives i den originale skrivemåde. Bortset fra enkelte i tyske tekster i Kildehenvisningerne er tyske tekster oversat af mig til nudansk.
Indledning
LL har efterladt sig et omfattende utrykt kildemateriale, som kan åbne vejen ind til en fremstilling af tre centrale kirkehistoriske emner i den danske kirkehistorie.
1) På det nævnte grundlag er det muligt at se, hvordan han i 20-års alderen mødte den kristelige ungdomsbevægelse, som prægede ham livet igennem. Men opvokset som han var i Løgumkloster i det tyske Nordslesvig hos forældre, som i national hensende stod på hver sin fløj – moderen tysksindet, faderen ærkedansk – blev han også, som tilfældet var i mange sønderjyske familier, fra den tidligste barndom konfronteret med det nationale spørgsmål tysk/dansk. Han var på det sidste hold drenge, som tog tysk realeksamen ved skolen i Tønder (marts 1920), og efter Genforeningen måtte han tilegne sig dansk og gennemførte en dansk bankuddannelse.
2) Da han efter endt uddannelse i Horsens vendte tilbage til barndomsbyen, gjorde han karriere i den lokale bank, hvor han efter nogle år som bankbogholder blev udnævnt til direktør (1944). Umiddelbart efter sin hjemkomst kom han straks ind i ledelsen af den lokale Indre Mission og dens ungdomsbevægelse. Den håndskrevne protokol, påbegyndt i 1901, er fra 1930 udelukkende ført af ham indtil 1981, hvor han afgik ved døden. Denne vigtige kilde kan suppleres af LLs lommebøger, til dels dagbøger, fra 1924 til 1981 og af hans manuskripter til de talrige taler og prædikener, som han holdt både i byen og som efterspurgt lægprædikant i en lang række sønderjyske byer. Der er således muligt at give en fremstilling af samfundets opbygning, medlemmernes antal, ledelsen, økonomien, arbejdets indhold med udgangspunkt i missionshuset, kristendomsopfattelsen, de talrige opbyggelige møder og sammenkomster, selvstændigheden i forhold til landsorganisationen, de lokale økumeniske bestræbelser, det nationale særpræg, alt det, som kan beskrive den vestslesvigske Indre Mission i det 20. århundrede.
3) Et tredje hovedemne er det skifte, som indtraf i begyndelsen af 1960’erne. Ud over varetagelsen af sit embede i banken og ledelsen af det indremissionske samfund og ungdomsbevægelserne engagerede LL sig også i arbejder uden for missionshusets rammer. Tre andre mænd fra byen og han skabte det stadig eksisterende Løgumkloster Refugium og Højskole. Det skete i et enestående nært samarbejde mellem Indre Mission, den grundtvigske bevægelse og kulturelt-nati-
onale kredse. Samtidig tog den lokale sognepræst initiativet til en ny institution, Vestegnens kirkelige møder, hvor kendte politikere, kulturpersonligheder, forfattere, kunstnere et par gange om året holdt foredrag for flere hundrede tilrejsende og lokale mennesker. Den lille by kom til at spille en vigtig rolle i Danmarks kirke- og kulturliv. Det forstærkedes, da Præstehøjskolen fra 1973 og fra 1976 Folkekirkens pædagogiske Institut fik hjemsted i byen. De to nævnte institutioner fusionerede senere (2014) til det nuværende Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Refugiet og de tilknyttede – blandt andet et kunstmuseum, et klokkespil, en kirkemusikskole – har fået umådelig betydning for byen og for de tusinder gæster, som har opholdt sig der. LL deltog med sin økonomiske ekspertise i alt dette og fik et positivt indtryk af andre kirkelige retninger end Indre Mission, af dansk kultur og kunst. Samtidig blev han, bankens bestyrelse og aktionærerne enige om at sælge banken til landets daværende storbank Kjøbenhavns Handelsbank. LL fortsatte som denne banks filialdirektør og fik også ad denne vej indblik i nye erhvervsmæssige og kulturelle forhold.
Hvorfor er sådan fremstilling af betydning nu? Det er den, fordi der findes det nævnte store utrykte, hidtil ubenyttede kildemateriale, som kan uddybe en vigtig periode i Sønderjyllands og hele landets kirkehistorie, som kan bidrage til oplysning om baggrunden for og indholdet i nutidige bevægelser i folkekirken, ligesom holdningerne til det nationale spørgsmål, som spiller en rolle i så mange sønderjyske begivenheder, også kommer til orde. Fremstillingen er en art kirkehistorisk udviklingshistorie på flere planer. På grundlag af det nævnte omfattende utrykte kildemateriale kan man følge LLs forståelse af sit borgerlige kald, sin “mission” som bankmand og det samtidige aktive kristelige arbejde i missionshuset lige siden 20-års alderen og livet igennem. Dernæst er det vigtigt for bedre at forstå nutidens folkekirkelige forhold at se, hvordan man arbejdede i et lokalt indremissionsk samfund. Vi har et godt kendskab til Indre Mission på landsplan, men ikke mange skildringer af lokale samfund. Det rådes der bod på her. Endelig kan man få et indtryk af, hvordan LL og det indremissionske samfund stillede sig, da en anden “kultur” kom til byen fra 1960’ernes begyndelse, og hvordan de såkaldt kirkelige retninger kunne lægge ældre tiders modsætninger til side og udføre et fortræffeligt kirkeligt og kulturelt samarbejde.
Om bogens disposition gælder, at den falder i tre hoveddele. I de første tre kapitler følges LLs udvikling fra hans ungdom indtil 1928, hvor han bliver fastansat ved Løgumkloster Bank. Vigtigst er her hans møde med den kristelige ungdomsbevægelse KFUM i Horsens (1923-1928), som bliver grundlæggende for hans senere liv og virke. Derefter skildres Indre Missions begyndelse i Løgumkloster og LLs bestyrelsesarbejde der indtil 1981, de organisatoriske for-
hold, kristendomsforståelsen, forhold til landsorganisationen Indre Mission og til andre kristne bevægelser, samt til nationale og økumeniske forhold. Videre behandles arbejdet i KFUM, hvor LL også sad i ledelsen, og samarbejdet med KFUK. Hans virke som lægprædikant i byer uden for Løgumkloster supplerer beskrivelsen af den kristne tro.
Arbejdet uden for missionshusets rammer drejer sig især om bestyrelsesarbejdet i Løgumkloster Refugium og Højskole, og de institutioner, som efterhånden oprettedes i tilknytning dertil. Sideløbende med dette arbejde varetog han sit professionelle arbejde som direktør i Løgumkloster Bank, som kulminerede i 1963, da banken blev solgt til Kjøbenhavns Handelsbank, hvor LL fortsatte som filialdirektør. I kapitlet om privatlivet omtales hans ægteskab med Margarete Schwarz, som fik stor betydning for hans aktiviteter. Det samme gælder den stadige forbindelse med vennerne fra KFUM tiden i Horsens. Sidst bringes en samlet oversigt over LLs og det lokale indremissionske samfunds kristendomsforståelse og forhold til den omgivende verden.
Det væsentligste kildemateriale er de bredt refererende protokoller fra det indremissionske samfund i Løgumkloster, påbegyndt i 1901. De findes i Løgumkloster Lokalarkiv og er aldrig offentliggjort. I samme arkiv findes andet materiale, som uddyber samfundets historie. Desuden er der dokumenter til KFUMs og KFUKs historie. I Rigsarkivet Aabenraa findes ligeledes materiale både om samfundet og ungdomsbevægelserne. LLs privatarkiv indeholder en meget vigtig kildegruppe, nemlig hans lommebøger fra 1924 til 1981, hans store brevvekslinger med forældrene, venner og bekendte og med Margarete Schwarz, hans senere hustru og en omfattende samling af manuskripter til de taler og prædikener, han som lægprædikant holdt i Løgumkloster og en række andre sønderjyske byer. Hans privatarkiv er indtil videre i min varetægt og vil formentlig senere blive indleveret til Rigsarkivet. Der findes noget supplerende materiale i Rigsarkivet, som kunne have uddybet institutionerne. Det er ikke inddraget her, da det ville have sprængt alle rammer. Indre Mission og ungdomsbevægelsernes historie i Danmark er som bekendt beskrevet i flere fremstillinger og gentages ikke her, hvor fremstillingen samler sig om det lokalhistoriske.
Ungdom, uddannelse og kristentro
Barndom og skolegang i Nordschleswig 1903-1920
I foråret 1925 fortalte LL i et af brevene til forældrene, at han lige med stort udbytte havde læst en artikel af den kendte præst Fr. Prahl. Den stod i Sontagsblatt, og Prahl havde der rost det smukke dåbsfad i Løgumkloster kirke. LL var helt stolt og glad over, at han kunne kalde Løgumkloster kirke sin kirke. Han blev født den 8. maj 1903, men nu var han kommet i tvivl, om han egentlig var blevet døbt i kirken, for han mente, at hjemmedåb var det almindelige dengang (d. 13/3 1925). Af Løgumkloster kirkes dåbsprotokol fremgår dog, at han blev døbt i kirken den 10. juni 1903. Af hans bevarede tyske “Kirkepas” ses, at hans konfirmation ikke skete i kirken, da den var under restaurering, men fandt sted i den midlertidige kirke, Løgumklosters missionshus den 6. april 1919, altså mindre end et år før Genforeningen. Selve konfirmationsundervisningen havde han gennemført i foråret 1919 hos sognepræst Grube i Tønder. LLs forældre var møbelsnedker Matthias Christian Lausten (21/7 1862-3/3 1941) og Anna Gigsette f. Knudsen (18/10 1863-31/7 1945). LL var enebarn. Fra skolegangen i Løgumkloster skole er bevaret det dokument af 20. oktober 1913, som attesterer hans optagelse i den d. 8. maj 1909 og hans udtræden, d. 15. oktober 1913. Underskrevet af den ledende lærer P.A. Wissing, oplystes det, at han i hvert af fagene religion, tysk og regning fik karakteren gut (godt), det samme gjaldt hans “flid”, medens han i “opførsel” kunne forlade skolen med sehr gut (særligt godt). Nederst i dokumentet er noteret, Forskole til Realskolen i Tønder.
I familien var der ingen tradition for en uddannelse på universitet eller anden højere læreanstalt. Det har man formentlig slet ikke overvejet, men med en realeksamen, som også omfattede fremmedsprog, ville man være godt udrustet til embeder i det offentlige og til mange andre brancher. I 1906 var der oprettet en kommunal realskole i Tønder, som til at begynde med fik til huse i skolebygningen i Richtensgade, men man begyndte at opføre en helt ny bygning, som blev indviet til Städtische Realschule den 3. september 1910. Det var en flot, moderne indrettet bygning med centralvarme og elektrisk lys, luftige og lyse klasseværelser, særlige lokaler til tegning, gymnastik, musik og bibliotek. Den lokale sparekasse havde foræret imponerende lysekroner til festsalen. Den 1. april 1914 overtog staten denne skole, som nu fik navnet Königliche Realschule zu Tondern.
Ved Genforeningen i 1920 stemte flertallet i Tønder ganske vist for Tyskland, men på grund af den særlige afstemning i zoner, måtte byen finde sig i, at den nu