Missionssyn gennem 200 år by Eksistensen

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 2

12-05-2021 11:55:06

Harald Nielsen

Mi ss i on ssy n g e n n e m 2 0 0 å r K il d er til DM S/ Danm is s io ns h is to rie

Eks is tens en Københ av n 2021

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 3

12-05-2021 11:55:06

Missionssyn gennem 200 år Kilder til DMS/Danmissions historie Harald Nielsen © Forfatteren og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0794-6 Omslag: Eksistensen Protokolsiden, som er afbilldet på omslagets forside, er den første side i den første protokol. Teksten på hele siden er: 1821 I Guds og Jesu Navn stiftedes d. 17 Junii 1821 et Missions-Selskab, hvorom Trac tat-Selskabets No XI giver udførligen Efterretning, og hvorom her i denne Protocol, Tid efter anden noteres Grund-Mommenterne af Selskabets Forhandlinger og Fremgang. 1821, D: 2 Sept. blev Selskabet organiseret og vedtog Lovene, som findes i Tract. Selskabets No. XIII m.v. Mange, endog nogle Bedretænkende yttrede Frygt for, at Sagen ikke endnu kunde have Fremgang iblandt os. - I Troe til Gud, som kan giøre langt mere, end vi bede og forstaa, ere vi derimod overbeviste om en herlig Fremgang. Vor almægtige Frelser er med os alle Dage indtil Verdens Ende. Frygt ikke! Troe ikkun! B. F. Rønne. Udgivet med støtte fra Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og G.E.C. Gads Fond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 4

12-05-2021 11:55:07

I nd hold Forord............................................................................................................. 7 Indledning...................................................................................................... 9 Tekst 1.......................................................................................................... 23 Bone Falck Rønne: Tale ved stiftelsesmødet den 17. juni 1821 Tekst 2...........................................................................................................29 A.F. Holstein: Hvorfor skulle vi læse Missionsberetninger? Tekst 3...........................................................................................................37 Johannes Ferdinand Fenger: Om vor Virksomhed for Guds Riges Udbredelse paa Jorden Tekst 4...........................................................................................................47 C.A.H. Kalkar: Missionssyn Tekst 5...........................................................................................................53 Vilhelm Beck: Den levende Menighed Tekst 6...........................................................................................................59 Chr. Frimodt-Møller: Lægemissionens Principper og Praksis Tekst 7:..........................................................................................................73 Esther Færing: Mine Bekendelser Tekst 8...........................................................................................................81 Erik W. Nielsen: En ny Missionstid? Tekst 9...........................................................................................................93 Kaj Baagø: Er det missionens mål at omvende hedninger til kristendommen? Tekst 10.......................................................................................................109 Danmissions missionssyn ved sammenlægningen, 2003 Tekst 11....................................................................................................... 119 Danmissions syn på sig selv og sin opgave, 2015

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 5

12-05-2021 11:55:07

Forkortelser: DMB Dansk Missionsblad udgivet af DMS 1834 til 1999. DMS 1/2 + side: Harald Nielsen: Det Danske Missionsselskabs Historie 1821-1985, bind 1 og 2. (Hellerup 2019). NMT Nordisk Missions Tidsskrift. Rønne + side: Harald Nielsen: Bone Falck Rønne – en pioner i folkeoplysning og mission (Frederiksberg 2014).

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 6

12-05-2021 11:55:07

Forord Denne samling af kildetekster om missionssynet i Det Danske Missionsselskab (fra 2000 Danmis sion) fra 1821 og frem til i dag udsendes som markering af 200-året for selskabets stiftelse den 17. juni 1821. De i alt 11 tekster i bogen er udvalgt i samarbejde med de tidligere lektorer i henholdsvis kirke- og missionshistorie Niels Kastfelt1 og praktisk teologi Hans Raun Iversen,2 begge Københavns Universitet. Teksterne afspejler, så vidt det har været muligt inden for rammen, de afgørende udtryk for og udviklingen i missionssynet gennem de forløbne 200 år. Udvælgelsen bygger på de historiske undersøgelser, jeg har fremlagt i “Det Danske Missionsselskabs historie 18211985, bind 1-2” (Danmission 2019). Jeg har brugt det bedste princip for udgivelse af kildetekster ved kun at bringe hele tekster, uden beskæringer eller ændringer i forfatternes ortografi, så nogle tekster er længere end andre, ligesom jeg har forsynet teksterne med realkommentarer i indledningen og noter undervejs. Teksterne henvender sig til personer, der ønsker at arbejde videre med Det Danske Missionsselskabs/Danmissions historie og udviklingen i missionssynet.

Jeg takker bestyrelsen for Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og G.E.C. Gads Fond for støtte til udgivelsen og Danmissions bestyrelse for at betro mig denne opgave. Højerup, den 1. februar 2021 Harald Nielsen

1. Niels Kastfelt, f. 1950, historiker, lektor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han var lektor i kirke- og missionshistorie. 2. Hans Raun Iversen, f. 1948, cand.theol., dr.theol.h.c. Uppsala 2012, lektor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han var lektor i praktisk teologi.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 7

12-05-2021 11:55:07

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 8

12-05-2021 11:55:07

Indledning Baggrunden for stiftelsen af Det Danske Missionsselskab Det var den danske konge, Frederik IV,3 der efter tilskyndelse af sin tyske hofpræst F.J. Lütkens4 tog initiativ til den første protestantiske mission ved udsendelse af de to unge tyske teologer, B. Ziegenbalg5 og H. Plütschau6 til den danske koloni Tranquebar, hvortil de ankom i juli 1706. Tranquebarmissionen blev typisk en kongelig mission, der aldrig blev forankret i dansk kirkeliv. Tværtimod blev styrelsen fra 1714 lagt i Missionskollegiet (ministerium), der senere også fik ledelsen af missionen i Grønland, Finmarken og De Vestindiske Øer. Derimod blev missionen på den danske koloni, Guldkysten ikke varetaget af Missionskollegiet, men af Rente- og Generaltoldkammeret.7 Mens der i tidens løb kun blev udsendt ganske få danske præster til Tranquebar, blev missionen hurtigt først og fremmest bemandet af tyske missionærer fra Leipziger Missionsgesellschaft.

Det blev da også dette missionsselskab, der overtog hele missionen, da Danmark 1847 solgte kolonien til England.8 Det er interessant at iagttage, at mens Danmark siden reformationen havde været stærkt knyttet til tysk sprog, teologi, kultur og åndsliv, så blev det fra England, at den stærke inspiration til en folkelig forankret missionsbevægelse i Danmark udgik. Og det var ikke fra den engelske statskirke, at inspirationen udgik, men fra frikirker præget af den engelske vækkelsesbevægelse. I dette frikirkelige miljø opstod der en række selskaber, der ud over missionsselskaber også omfattede selskaber, der trykkede og udbredte bibler og traktater. I Danmark kom det første nedslag af denne inspiration fra England i form af stiftelsen af Det Danske Bibelselskab i 1814, der med mindre held søgte at danne lokale afdelinger rundt om i de stør-

3. Frederik IV, 1671-1730, dansk-norsk konge. 4. Franz Julius Lütkens, 1650-1710, tysk teolog, kaldtes 1704 til København som hofpræst og professor. 5. Bartholomäus Ziegenbalg, 1682-1719, tysk teolog, udsendtes 1705 til Indien som missionær, døde i Indien. 6. Heinrich Plütschau, 1676-1752, tysk teolog, udsendtes 1705 til Indien som missionær, vendte 1714 tilbage til Tyskland. 7. Rente- og Generaltoldkammeret var et regeringsorgan, der svarer til finansministeriet. 8. For en grundigere gennemgang af DMS og Tranquebar, se: H. Nielsen: Det Danske Missionsselskab og Tranquebar, i: Det begyndte i København, red. af K.E. Bugge m.fl., Odense 2005, p. 147-164.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 9

12-05-2021 11:55:07

Missionssyn gennem 200 år

diken sidestillede Rønne mission og diakoni. Mennesker skulle reddes såvel fra timelig som åndelig nød. Desuden viste han sig som barn af sin tid, der forudsatte, at mission kom til at betyde en kulturel og social forandring. Missionen skulle henvende sig til både hedninger, jøder og muslimer, hvorved Rønne lagde afstand til den pietistiske missionsforståelse, der forudsatte, at først skulle hedningerne omvendes, og så skulle jøderne frelses (Rom 11,24). Rønne sluttede med at henvise til lignelsen om Den Gode Hyrde, hvori det hedder, at der er også “Faar af en anden Stie, som ogsaa skulle føres hid, saa der maae vorde een Hjord, som der er een Hyrde.” Netop denne henvisning og tankegang reagerede Grundtvig12 knap to uger senere på i en prædiken ved en Fredagsaltergang i Præstø kirke.13

re byer. Den største lokalafdeling blev stiftet i 1817 i Lyngby af sognepræst Bone Falck Rønne.9 Rønne fulgte dette initiativ op i 1820 med også at danne et Traktatselskab efter engelsk forbillede – og med økonomisk støtte fra England. I februar 1821 fik han ideen til at samle sognets beboere til bibellæsninger, og i den forbindelse begyndte han udover at gennemgå bibelske skrifter også at fortælle nyt fra kirkens verdensmission.10 Dette vakte en sådan interesse for mission, at han indbød til et stiftende møde i Bedehuset “Haabet” i Taarbæk søndag den 17. juni 1821 med henblik på dannelsen af Det Danske Missionsselskab.11 Som indledning til dette møde holdt Rønne en prædiken (Tekst 1), hvori han formulerede det grundlag, som Det Danske Missionsselskab skulle forankres på. I denne præ-

Overgangsgreven Rønne døde i 1833 efter at have været syg i et par år. Sygdommen betød, at han måtte afholde sig fra den omfattende rejsevirksomhed, han havde haft for missionen i årene 1823-1827 i hele helstaten fra Slesvig i syd til Aalborg i nord og fra Lyngby i øst til Viborg i vest. Disse rejser havde givet DMS en stor opbakning fra brede kredse i den danske

kirke. DMS var vokset fra en lille lokalforening til at være et landsdækkende selskab. Efter Rønnes død ventede bestyrelsen nogle måneder, inden man besluttede sig for at henvende sig til lensgreve F.A. Holstein-Holsteinborg14 og bad ham overtage hvervet som formand, eller præsident, som hans titel blev. Han er i øvrigt den eneste lægmand, der har været formand i DMS/

9. Bone Falck Rønne, 1764-1833, cand.theol. 1790, sognepræst i Kongens Lyngby 1802-1833, DMS’ stifter. For en udtømmende biografi se: H. Nielsen: Bone Falck Rønne – en pioner i folkeoplysning og mission, Frederiksberg 2014. 10. Rønne: p. 93-104. 11. DMS 1, p. 33-39. 12. Nicolai Frederik Grundtvig, 1783-1872, teolog, præst, forfatter, historiker, politiker og meget, meget mere. 13. Grundtvigs Præstøprædikener, bind 1, p. 218-222. 14. Frederik Adolph Holstein, greve af Holsteinborg, 1784-1836, se Rønne, p. 176 og for en mere udtømmende biografi inkl. Holsteins arbejde i DMS, se: DMS, bind 1, p. 55-68.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 10

12-05-2021 11:55:08

Indledning

Danmission. Holsteins teologiske udgangspunkt var pietismen i modsætning til Rønne, der snarere må karakteriseres som oplysningspietist. På trods af sin korte formandstid kom Holstein til at sætte sit tydelige præg på DMS. Organisatorisk ønskede Holstein, at DMS skulle have kongelig autorisation i lighed med Det Danske Bibelselskab. I den forbindelse satte juristen Holstein en proces i gang med at nyformulere DMS’ love.15 Holstein havde en stærk interesse i missionen i Grønland og foreslog, at DMS skulle støtte en grønlandsk uddannelse af kateketer. Desuden arbejdede han for, at DMS skulle have sin egen mission i den danske koloni Frederiksnagor (i dag: Serampore) Nordindien, nær Calcutta/Kolkata. Endelig indførte han som det første udgivelsen af selskabets eget missionsblad, Dansk Missionsblad, der udkom kontinuerligt fra 1. januar 1834 frem til sammenlægningen med Dansk Santalmission

til Danmission pr. 1. januar 2000. Dansk Missionsblad afløste Dansk Religions-Blad, udgivet 1825-1833 med Rønne som redaktør. Det nye blad fik Rønnes søn, præsten C.F. Rønne16 som redaktør de første år. I bladets første to numre skrev Holstein en artikel (Tekst 2), hvori han begrundede, hvorfor man skulle læse missionsberetninger. Det skulle i første række ske som et led i de kristnes helliggørelse. Artiklen bringer Holstein ind i en diskussion med Grundtvig om dennes missionssyn, som Grundtvig havde udtrykt i en prædiken til 2. s. e. Trin. 1832.17 Denne prædiken havde pastor Lorenz Siemonsen18 taget afsæt i ved DMS’ sommermøde i Lyngby 1833 (kort tid efter Rønnes død) til et angreb på DMS’ missionssyn og -praksis.19 Diskussionen blev videreført af Grundtvig i en prædiken til Almindelig Bededag 183420 med svar af Holstein og P.A. Fenger.21

Den grundtvigske periode Holsteins formandsperiode blev kun ganske kort. I sommeren 1836 døde han af hjernebetændelse efter få dages sygdom. Hans efterfølger som for-

mand blev sognepræsten i Lynge/Vester Broby ved Sorø, J.F. Fenger.22 Dermed indledtes en periode på 19 år under grundtvigsk ledelse. På grund af sin

15. DMS, bind 2, p. 285-288. 16. Christian Frederik Rønne, 1798-1890, præst, medlem af DMS’ bestyrelse 1828-1863, første gejstlige formand for Indre Mission. 17. Grundtvigs Prædikener, bind 6, p. 244-246. 18. Lorenz Siemonsen, 1800-1872, medlem af DMS’ bestyrelse 1828-1835 (se Rønne, p. 184, note 512). 19. Jf. Nordisk Kirke-Tidende 25/1833. 20. Grundtvigs Prædikener, bind 7, p. 196-202. 21. Peter Andreas Fenger, 1799-1878, medlem af DMS’ bestyrelse 1834-1855 (se DMS, bind 1, p. 39 og 78-81) – Ang. Holsteins og Fengers indlæg i debatten se: DMB, 1835, p. 2-3 og DMB, 1834, p. 73-78, og DMB, 1835, p. 73-75. 22. Johannes Ferdinand Fenger, 1805-1861, medlem af DMS’ bestyrelse 1832-1855, for en mere udtømmende biografi, se: DMS, bind 1, p. 69-73.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 11

12-05-2021 11:55:08

Missionssyn gennem 200 år

Dermed foregriber Fenger den internationale diskussion om de såkaldte tre selv’er: selvstyre, selvunderhold og selvudbredelse. I den internationale debat tilskrives disse tanker amerikaneren Rufus Anderson28 og englænderen Henry Venn,29 der i 1850’erne formulerede disse teser med henblik på at ansvarliggøre missionskirkerne i deres egen administration og mission. For at sætte handling bag ordene om færdiggørelsen af den grønlandske mission, nedsatte bestyrelsen ved det første møde efter Fengers overtagelse af formandshvervet et udvalg med P.A. Fenger som formand. Dette udvalg havde til opgave at komme med forslag til oprettelse af et grønlandsk seminarium til uddannelse af kateketer og præster. Dette udvalg fremsendte i 1838 et forslag til en kongelig kommission, der arbejdede med en forbedring af de økonomiske forhold i Grønland. I det fremsendte forslag hed det, at danske missionærer altid ville have et sprogligt handicap. Hvis den grønlandske kirke skulle blive en selvstændig kirke, så var det derfor vigtigt, at kirken fik grønlandske præster. DMS tilbød i den forbindelse at afholde omkostningerne ved oprettelse af et grønlandsk seminarium i 10 år. Men forslaget gled ud på grund af regeringsudvalgets langsomme sagsbehandling.30 Fenger havde i et foredrag ved DMS’ vintermøde i 1832 været tilhænger af, at DMS skulle have

pludselige død nåede Holstein ikke at gennemføre sit program. Den kongelige autorisation blev ikke gennemført i Holsteins tid, og med den nye grundtvigske ledelse ønskede man ikke at arbejde videre med sagen. Det samme gjaldt forsøget på at etablere en ny mission i Frederiksnagor (Serampore), hvor der kom afslag fra myndighederne, som havde givet den engelske baptistpræst, Carey,23 en slags monopol i kolonien. Men grønlandsmissionen blev fulgt op af de efterfølgende formænd, J.F. Fenger og C.A.H. Kalkar.24 Kort efter sin tiltræden som formand skrev Fenger en programartikel25 i Dansk Missionsblad, “Om vor Virksomhed for Guds Riges Udbredelse.” (Tekst 3). I denne artikel giver han til en begyndelse et historisk rids over den danske, protestantiske missionsindsats i Tranquebar, De Vestindiske Øer, Grønland, samt naturligvis også de spæde forsøg i DMS. Bemærkelsesværdigt siger han intet om missionen på Guldkysten, der begyndte som et samarbejde mellem DMS og Baselmissionen, men dette samarbejde gled endegyldigt ud under Fenger.26 Det var en status på DMS’ selvforståelse som et kirkeligt selskab med udgangspunkt i Grundtvigs kirkelige anskuelse. I spørgsmålet om den grønlandske mission, lægger Fenger vægt på, at man skal arbejde på det, han kalder at færdiggøre missionen på Grønland.27

23. William Carey, 1761-1834, engelsk baptistpræst og missionær i Indien. 24. Christian Andreas Herman Kalkar, 1802-1886, teolog og præst, medlem af DMS’ bestyrelse 1860-1873, heraf selskabets femte formand 1861-1873. For en mere udtømmende biografi, se: DMS, bind 1, p. 119-121. 25. DMS, bind 1, p. 73-75. 26. DMB, 1836, p. 9-15 og DMB, 1836, p. 18-20, DMS, bind 1, p. 64-66. 27. DMS, bind 1, p. 82-86. 28. Rufus Anderson, 1796-1880, amerikansk missionsteolog og administrator. 29. Henry Venn, 1796-1873, engelsk missionsteolog, generalsekretær i CMS. 30. Se DMS, bind 1, p. 83-86.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 12

12-05-2021 11:55:08

Indledning

sin egen missionsskole i lighed med udenlandske missionsselskaber. Denne holdning ændrede han, da han blev formand.31 Ligeledes ændrede han sit syn på, at DMS kunne virke gennem støtte til udenlandske missionsselskaber uden hensyn til konfession. Efterhånden indgik DMS dog et mere permanent samarbejde med Leipzigermissionen med den begrundelse, at dette missionsselskab var et rent luthersk selskab. Dette samarbejde kom især til at omfatte arbejdet i Tranquebar. Ved DMS’ vintermøde i 1853 var der en lægmand, der talte varmt for, at DMS skulle gå ind i det spirende arbejde med en indre mission. Det-

te synspunkt blev kategorisk afvist af Fenger med henvisning til, at det var præsternes opgave at drive mission i Danmark, og i øvrigt lå det uden for DMS’ formålsparagraf at engagere sig i denne sag. Dermed distancerede Fenger sig fra Rønne, der ikke skelnede mellem mission i Danmark og i fremmede lande. Skulle man have en organiseret indre mission, hævdede Fenger, så måtte man danne en selvstændig forening. Det gjorde man så i september samme år. Denne forening blev 1861 reorganiseret under navnet Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark.

DMS bliver folkekirkelig Omkring midten af 1850’erne voksede kravet om, at DMS skulle have sin egen mission og en dertil knyttet missionæruddannelse. Som følge af denne debat valgte Fenger at fratræde som formand, og han efterfulgtes af sognepræst, dr.theol. H.C. Rørdam.32 Med udgangspunkt i dette krav blev der indkaldt til et stort missionsmøde i Nyborg i 1860.33 Ved dette møde blev man enige om fremtidig at arbejde for, at DMS skulle bredes ud, så det ikke kun var en kreds af interesserede præster, der bar DMS, men at man skulle arbejde for, at DMS blev et folkekirkeligt selskab støttet af bi-

skopperne, præsterne og lægfolket. Derfor skulle der holdes store missionsmøder rundt om i landet – gerne i tilknytning til domkirkerne. Efter Nyborgmødet blev C.A.H. Kalkar indvalgt i bestyrelsen, og ved bestyrelsens første efterfølgende møde blev han valgt til formand. Allerede i 185234 havde Kalkar ved DMS’ vintermøde holdt en prædiken (Tekst 4), hvori han havde slået fast, at missionen var “et af vor Kirkes dyrebareste Anliggender i vore Dage.” Kalkar går med denne prædiken ind i diskussionen med Grundtvig, der ikke mente, at det endnu var missionens tid.

31. DMS, bind 1, p. 106-110. 32. Hans Christian Rørdam, 1803-1869, præst, sad i DMS’ bestyrelse 1854-1867, heraf selskabets fjerde formand 1855-1861 – for en mere udtømmende biografi se: DMS, bind 1, p. 113-116. 33. DMS, bind 1, p. 116-118. 34. Kalkar var på dette tidspunkt formand for Københavns Missionsforening under DMS og formand for den kinesiske missionsforening, der 1861 blev fusioneret med DMS.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 13

12-05-2021 11:55:08

Missionssyn gennem 200 år

dig til det.” Kalkars missionssyn kan koncentreres i denne ene sætning: mission er vor kirkes dyrebareste anliggende i vore dage. Det blev i Kalkars tid, at DMS fik en henvendelse fra den tyske missionær C. Ochs,35 der blev grundlæggeren af DMS’ mission i Arcot i Sydindien. Forud havde man i 1862 oprettet en missionsskole for at stå rustet til opgaven med uddannede missionærer, når man havde oprettet sin egen mission. Som første leder af missionsskolen ansattes dr.phil. Thomas Skat Rørdam,36 der var søn af DMS’ fjerde formand.

Blandt Grundtvigs argumenter var, at man ikke havde personer med det store apostelkald, hvortil Kalkar svarede: “Ja – ville nogle sige – havde vi i vor Tid saadanne apostoliske Mænd, som en Paulus, en Johannes, en Petrus, da vilde Hedningelandene snart opfyldes med Christi Evangeliums Vellugt, men hvem have vi i vore Dage, at vi kunne udskikke dem, at de kunne omstyrte Mørkets Befæstninger!” Men ifølge Kalkar er det ikke et spørgsmål om store mænd med store kald, det kommer an på, for vi “ere alle kaldede til det Værk at gaae ud, og Ingen skal gaae uden den, som har hørt sin Herres Røst: gaa, thi jeg sender

Den levende menighed I forlængelse af Nyborgmødet gik Kalkar i gang med at gøre missionssagen til hele folkekirkens sag. Derfor rejste han flittigt rundt i landet for at holde gudstjenester og møder i de forskelligste sogne, ligesom han med flid søgte at inddrage landets biskopper i DMS’ arbejde. En af de mange præster, som havde været med ved Nyborgmødet, var den unge kapellan Vilhelm Beck,37 der ved reorganiseringen af Indre Mission til Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark i september 1861 (i det følgende kaldet: Indre

Mission) var blevet valgt ind i denne organisations bestyrelse, hvor han hurtigt blev den helt centrale skikkelse – og formand i årene 1881-1901. Efter at være kommet ind i Indre Missions bestyrelse ændrer Becks teologi sig fra oprindeligt at have været tilhænger af de holdninger, der var blevet udtrykt på Nyborgmødet i retning af, at DMS skulle være for hele folkekirkens bredde, til mere og mere at se Indre Mission og DMS som to parallelt arbejdende organisationer. Det kom frem ved DMS’ sommermøde i september 1864 i

35. Christopher Carl Ernst Ochs, 1812-1873, tysk missionær, der i 1863 trådte i DMS’ tjeneste og dermed blev grundlæggeren af DMS’ mission i Arcot – for en mere uddybende biografi, se DMS, bind 1, p. 133-139. 36. Thomas Skat Rørdam, 1832-1909, leder af DMS’ missionsskole 1862-1863, medlem af DMS’ bestyrelse 1870-1895, Sjællands biskop 1895-1909 – se: H. Nielsen: Den danske Missionsskole og Thomas Skat Rørdam, en dokumentsamling, i: Kirkehistoriske Samlinger, 2018, p. 236-261. 37. Johan Vilhelm Beck, 1829-1901, cand.theol. 1854, 1861-1901 medlem af Indre Missions bestyrelse, heraf formand 18811901. Sad i DMS’ bestyrelse 1882-1898. Om Vilhelm Beck og Ydre Mission se endvidere: DMS, bind 1, p. 174-177.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 14

12-05-2021 11:55:09

Indledning

Sorø, hvor Beck holdt et foredrag om den levende menighed (Tekst 5). I foredraget slog Beck til lyd for, at Indre Mission og DMS så at sige skulle indgå en arbejdsfordeling, så Indre Mission tog sig af mission i Danmark, mens DMS skulle tage sig af hedningemissionen uden for Danmark. Becks foredrag fik af forsamlingen en kølig modtagelse i Sorø og en direkte afvisning af DMS’ formand Kalkar. Kalkar ønskede ikke at sondre

mellem en indre og en ydre mission. Herefter mistede Beck ifølge sine Erindringer38 troen på den ydre mission. Men Beck glemte ikke af den grund DMS, og da der i 1870 opstod en situation, som skabte røre om Kalkar som formand og DMS’ arbejde, prøvede han igen via sin nære ven Johannes Clausen39 at sætte spørgsmålet til debat. Uden held. Endelig skal henvises til kampen om DMS, se: DMS, bind 1, p. 185-236.40

Lægemissionens principper og praksis De tekster, vi hidtil har beskæftiget os med, har udtrykt DMS’ missionssyn, som det blev formuleret af formændene med en enkelt undtagelse i form af Vilhelm Becks kritik af netop det missionssyn, som Kalkar gennemførte på baggrund af Nyborgmødet. I det følgende skal vi nu vende os til fire tekster, der er skrevet af missionærer og/ eller en sekretær i hjemmearbejdet. I de første mange år af DMS’ arbejde som sendende missionsselskab havde det været fast praksis, at det kun var præster, der kunne udsendes som missionærer. Mission blev forstået snævert som evangeliets forkyndelse. Rønnes ligestilling af mission og diakoni var skubbet til side. Da ingen

præster meldte sig som missionær før 1888, etablerede DMS sin egen missionsskole med kongelig autorisation til, at eleverne kunne aflægge afsluttende eksamen for en eksamenskommission under Københavns Universitets teologiske fakultet41 og derefter ordineres som missionspræst. Ordinationen gav ikke adgang til præsteembede i Danmark. I den henseende blev adgangsloven først mange år senere ændret. Den første lægperson – og kvinde – som DMS udsendte som missionær var Søster Sara.42 Derpå fulgte nogle sygeplejersker til Kina og i 1904 blev lægen S.A. Ellerbek43 udsendt uden, at bestyrelsen i den forbindelse havde reflekteret over dette

38. V. Beck: Erindringer fra mit Liv, Kjøbenhavn 1901, p. 152f. 39. Johannes Carl Emil Clausen, 1832-1908, cand.theol. 1857. Medlem af Indre Missions bestyrelse 1861-1872 – se: DMS, bind 1, p. 149-151. 40. Se endvidere litteraturlisten i DMS, bind 2, p. 302. 41. Se: DMS, bind 1, p. 146-148. 42. Søster Sara (egl. Christine Johansen), 1859-1932, første danske kvindemissionær i Indien 1888-1897, diakonisse. 43. Søren Anton Ellerbek, 1872-1956, 1896 cand.pharm., 1902 cand.med. fra Edinburgh, lægemissionær i Kina for DMS 19041940, fra 1912 lærer ved Christie Memorial Medical College i Mukden i Manchuriet, fra 1923 som dets rektor.

Missionssyn gennem 200 år - Indhold.indd 15

12-05-2021 11:55:09