Mumitroldene og tilværelsens gåde - En læseprøve

on nss ©T ove Ja

Jukka Laajarinne

Mumitroldene og tilværelsens gåde

Mumitroldene og tilværelsens gåde beskæftiger sig med den filosofiske side af Tove Janssons mesterlige romaner om Mumitroldene og de andre væsner i Mumidalen.

Hvad har Mumitrolden, Mumrikken og Lille My med Kierkegaard, Heidegger og Sartre at gøre? Hvad kan de give den læser, som i sit eget liv kæmper med tilværelsens grundlæggende spørgsmål? Følg med på en filosofisk opdagelsesrejse ind i Mumidalen.

Jukka Laajarinne

© Tov e Jan

sson

Mumitroldene og tilværelsens gåde

196

Mumitroldene og tilvĂŚrelsens gĂĽde

1

2

Jukka Laajarinne

Mumitroldene og tilvĂŚrelsens gĂĽde Oversat af Felix Olafsson

3

Jukka Laajarinne

Mumitroldene og tilværelsens gåde Oversat fra finsk af Felix Olafsson Dansk © Forlaget Alfa 2012

© Jukka Laajarinne 2009. First published by Atena, Jyväskylä, Finland. All rights reserved

ISBN 978 87 7115 056 8 Sat med Caslon af RubArt og trykt på Munken Cream af ScandinavianBook

Alfa

Frederiksberg Allé 10

1820 Frederiksberg C www.ForlagetAlfa.dk

4

Frihed er den vigtigste ting Tove Jansson

5

6

Indhold Fra et kryb til et andet

9

Klar til at dykke?

13

I

Alt var nu fremmed

17

II

Et frygteligt svært valg

27

III

En tendens til svimmelhed

45

IV

Tusinde mile hjemmefra

59

V

Familier, som undertiden er besværlige

73

VI

Jeg ved godt, hvem du er

101

VII

Spiller du nu skuespil for os?

125

VIII Trædronningen

147

IX Jeg tager af sted nu

og kommer tilbage, når det bliver forår

173

Litteratur

187

Noter

191

7

De tanker man gør sig, deler man gerne med andre.

8

Fra et kryb til et andet

J

eg fandt først Mumitroldene i gymnasiet.Vi var flyttet fra en by til en anden og befandt os mellem nye mennesker. Jeg følte mig ofte alene og var plaget af en følelse af at stå udenfor, og da begyndte jeg at fundere over spørgsmål, som jeg før havde forholdt mig ret ligegyldigt overfor. Disse spørgsmål har optaget mig siden da: Hvem er jeg? Hvad er min plads i verden og blandt andre mennesker?

Hvilket formål har alt dette? Hvorfor er mennesker i grupper så anderledes – ofte meget mere ubehagelige – end individer?

Jeg kan ikke huske, hvordan det gik til, at jeg første gang åbnede en Mumibog, men jeg kan huske, at jeg med det samme blev grebet og var nødt til at læse mere. Jeg blev betaget af Tove Janssons måde at lege med sproget på. Jeg blev betaget af de stemningsfyldte, kunstfærdige billeder. Jeg blev betaget af de skarpe og sjove beskrivelser af mennesker – eller snarere kryb.* Jeg så mine egne træk i Mumifar, hatifnatterne, Murren og Mumrikken, og Knytten ikke at forglemme.** Bøgerne behandlede de samme svære spørgsmål, som jeg selv gik og tænkte over, og forfatteren formåede at behandle dem med en varme og på en måde, som indgød styrke. Jeg vil vove at påstå, at af alle bøger jeg har læst, er Mumibøgerne dem, der har berørt mig dybest.

Lidt senere, under mine universitetsstudier, blev jeg interesseret i den retning inden for litteraturen og filosofien, der kaldes eksistentialismen. Kierkegaard, Heidegger, Sartre og Camus, for bare at nævne nogle få centrale navne, behandlede de samme store 9

og vigtige spørgsmål i deres tekster, som dem jeg var stødt på i Mumibøgerne. Deres sprogbrug var indimellem en kende sværere og mere teoretisk (undtagen Camus’), men deres forsøg på at svare føltes bekendte – som mine egne. Eksistentialisterne havde opnået at sige noget væsentligt om livet. Det tog ikke lang tid at opdage, at Tove Jansson i sine Mumibøger havde besejlet de samme dybe vande som dem, og det føltes, som om hun tog sine læsere med i samme retning. Mumitroldene åbnede sig nu som eksistentialistisk litteratur, og siden da har den sideløbende læsning af eksistentialisterne og Mumibøger været mere end interessant.

Som fremmedord føles eksistentialisme som et gammelt tyggegummi i munden og det lyder tørt i ørene, svært og akademisk, og af og til er det eksistentialistiske tankegods også sådan i praksis. Retningens mest skønlitterære værker nærmer sig imidlertid Mumibøgerne, og mange af dem kan betegnes som de fineste romaner.

Men frem for alt er eksistentialismens grundværker, uafhængigt at deres form, dybe og afslørende portrætter af livet, som de forskellige forfattere og tænkere har skitseret det.

Lige meget hvor forkert Kierkegaard, som betoner det private, ville synes, dette er, vil jeg dele mine fund med andre. Hvilke tanker er det, der forbinder Mumifar med Sartre? Hvilken forbindelse er der mellem Too-ticki og Heidegger? Hvad fortæller Kierkegaard os om Filifjonken?

Mens hun levede, udtrykte Tove Jansson et ønske: »Jeg har da læst dem [de videnskabelige arbejder om Mumitroldene]. Hvis de dog bare kunne lade mig være i fred. Grav så i mine bøger når jeg er borte!”1 Forfatteren er borte, men jeg forsøger at skrive, som var hun stadig i live og som om hun kunne læse dette. Samtidig prøver jeg at lade være med at beundre hende for meget, for hvis man beundrer en anden for meget, kan man aldrig være rigtig fri. Jeg stræber efter den samme menneskelighed, som de originale Mumibøger udstråler.

Jeg prøver at undgå akademisk sludder og holde mig til de vigtige ting, da mit håb er, at denne bog skal kunne læses af hvem som helst.

10

Dette er ikke en videnskabelig undersøgelse, men tanker vakt af Mumitroldene, et lille kryb, der taler til et andet lille kryb.

Jeg har ikke været alene i skriveprocessen. Derfor vil jeg gerne takke de mennesker, der med indsigt og opbakning har medvirket til denne bogs skabelse; i særdeleshed Laura Niemi-Pynttäri, Mikko Sammalkivi, Johanna Sinisalo, Taru Väyrynen og Mia Wrangia. Også tak til Bibliotekets Stipendienævn og WSOYs litteraturstiftelse, som har støttet mit arbejde økonomisk.

Jukka Laajarinne

* Oversætterens anmærkning: På dansk kan ordet kryb give en association til småkravl, insekter el. lign., men i Mumidalen er kryb simpelthen væsner, skabninger, os alle. ** Kan læseren ikke helt huske alle Mumidalens beboere fra hinanden, findes der på nettet flere fine oversigter, f.eks. på dalens officielle site: www.moomin.com.

Forlaget Carlsen har netop genudgivet Mumibøgerne i Danmark,og det er fortrinsvis tre-binds værket Mumitrolden – De tre første romaner, De tre næste romaner og De tre sidste romaner der kan anbefales i sammenhæng med denne bog. Der kan dog forekomme små variationer i de forskellige udgaver, som i tidens løb er udkommet.

(Mumitrolden – De samlede striber bind 1-5 kan også anbefales) O.a.

11

12

Klar til at dykke?

H

vis kernen i eksistentialismen skulle forklares så kort og præcist som muligt, ville jeg, af alt der er skrevet, vælge den tyske filosof Martin Heideggers sætning: Eksistensen går forud for essensen.2

Sagt med andre ord: Væren går forud for væsenet.

Eksistentialisterne mener, at menneskelighed eller mennesker ikke kan defineres på forhånd. Der findes ikke en færdig model eller manual, efter hvilken vi kan indrette vores liv, ligesom livet ikke har en udefra givet mening. Hvad et menneske er, og hvad der er meningen med hans liv, bestemmes kun ved, at han lever livet.

Fra denne anskuelse strømmer mange sammenflettede spørgsmål, tillægsspørgsmål og forsøg på svar.

Livets store emner er forbundet med hinanden, og eksistentialismen er en tankeretning, der er særdeles svær at strukturere.

Eksistentialisternes måde at tænke på er oftere cirkulær eller blot beskrivende, mere end at den er en systematisk fremskridende tankemåde med retning mod en konklusion ud fra givne udgangspunkter. Bogen er tematisk inddelt, men da mange af emnerne overlapper hinanden, er det kun en løs inddeling. De samme emner og spørgsmål gentager sig selv gang på gang – som i det virkelige liv eller i Mumibøgerne – men når de bliver behandlet igen og igen i forskellig belysning, vokser vores forståelse forhåbentligt.

13

Jeg påstår ikke, at Tove Jansson overalt ønskede at sige præcis de ting, som jeg læser ind i hendes værker. Hun har endda selv sagt således: »Jeg prøver ikke på nogen måde at være bevidst opdragende.

Jeg har ingen tendenser og bestemt heller ingen ’filosofi’.«3 Jeg påberåber mig alligevel, hvad Kierkegaards pseudonym Johannes Climacus skrev om en del af Kierkegaards andre pseudonymer: »Om min forståelse om forfattere passer sammen med, hvad de selv har villet, det kan jeg ikke afgøre, da jeg kun er en læser, men det er helt klart, at de står i et forhold til min fremsatte tese. Hvis det ikke ses andetsteds, så i deres tilbageholdenhed med at undervise og proklamere.«4 Jeg har nu tager de briller på, der viser Mumibøgerne i et helt specielt lys, lidt lig de briller, som Susanne så verden igennem i Tove Janssons sidste bog med Mumiuniverset, Den farlige rejse. Det kan være, at de forvrænger synet. Men det kan være, at de samtidig fungerer som et mikroskop eller et teleskop: de viser noget virkeligt, som vi ikke før havde lagt mærke til.

Tag med på en opdagelsesrejse. Hvis du tør.

14

– Kan du ikke dykke med øjnene åbne? spurgte Mumitrolden.

– Det kan jeg, men jeg har ikke lyst, svarede Snif. – Man kan jo aldrig vide, hvad man kan komme til at se dernede!

Kometen kommer

15

16

I

Alt var nu fremmed Der kom den igen, den svimlende tanke, at havet overhovedet ikke havde nogen love. Han afviste den hurtigt.

Mumifar og havet

Den rør sig ikke ud af stedet, den er urokkelig, der hvorhen den er kommet, de er i dens midte, de indånder den, men de ser den ikke, de forestiller sig den bare som værende langt uden for byen. […]

Hvad hvis der skete noget?

Hvis naturen pludselig gav et tegn på sin eksistens…

Jean-Paul Sartre Kvalme

Når afklaretheden og åbenheden for hemmeligheden vågner i os, ankommer vi til en vej, som leder til ny grund og jordbund.

Martin Heidegger Gelassenheit

17

18

D

et er den bedste dal i hele verden. Der er et dejligt klatretræ og alle blomsterbedendes kanter er dekoreret med muslingeskaller.5 Foran Mumihuset vokser der frugttræer, rigeligt med æbler og pærer, og gennem dalen rinder en bæk eller lille flod, hvor man kan fiske. Bækken løber ud i havet, i hvis varme vand små skabninger kan svømme og dykke, og sandet på bundet af havet har lagt sig i små bløde bølger. Alle har tid til at lege og gøre lige, hvad de vil, og fordi vinteren soves væk, er det altid sommer i Mumidalen. En barndommens sommer, det fuldkomne ideal.

Det bedste ved Mumidalen er, at der aldrig er kedeligt. Der er altid plads til eventyr i Mumidalen. Og der, hvor der er plads til eventyr, omgås man det ukendte, det mystiske og det uberegnelige.

Det er da også en af de første ting, der nogensinde er skrevet om Mumidalen. De indledende ord i Kometen kommer lyder som følger: Den samme morgen som Mumitroldens far fik broen over floden færdig, gjorde den lille skabning Snif en særdeles underlig opdagelse. Han fandt en hemmelig vej.

Snif snitter et mærke i en træstamme med sin pennekniv, så han kan finde stien, der leder ind i skoven, igen. Han inviterer Mumitrolden med ud for at undersøge stien, og sammen kommer de længere væk hjemmefra, end de nogensinde har været før – til skovens ukendte del.

19

Vi vender tilbage til deres sti i næste kapitel, men lige nu koncentrerer vi os om den egn, hvortil de er ankommet: det ukendte.

Det ukendte omringer Mumidalen fra alle sider, ikke kun i skoven. Den skinnende havoverflade, der indbyder til badning, gemmer ikke kun på en bølgende sandbund, men også kolossale mamelukker, en frygtelig Havhund og kæmpemæssige søslanger.

Man kan aldrig vide sig sikker på, hvad man kommer til at se under overfladen. Og der er øjeblikke, hvor små skabninger ser det hele: havbundens dystre afgrunde, sunkne skibe med skatte om bord, og blæksprutter der ligger på lur i mudderhuler…

For at se alt dette, er det ikke engang nødvendigt at dykke med øjnene åbne, da selv vandet kan opføre sig på uforudseelige måder. Det kan trække sig væk, som det sker i Kometen kommer. Og ligesom mange andre egne er også Mumidalen udsat for flodbølger og ødelæggende oversvømmelser, som omstyrter alt, man er vant til.

Og det stopper ikke med vandet. Hvirvelstorme river strandvillaer i stykker og i rummets uendelige tomhed strejfer himmellegemer om og truer med at udslette hele dalen med ét slag.

Sådan er det. Man behøver ikke lede efter uudforskede egne i skovens ukendte områder eller i bjergene. Snarere tværtimod, det ukendte skal nok finde vej til dalen. Faktisk er der ukendte områder over det hele, selv lige her, hvor du mageligt sidder og bladrer i bogen.

Har du nogensinde overvejet, hvorfra dine nye tanker opstår? Hvor dine drømme og ideer kommer fra? Kan du sige, hvad du om et minuts tid vil tænke? Eller om et år?

Verden er som Troldkarlens hat, hvorfra hvad som helst kan komme op.

Verden er som Kongens overraskelsesfest, som der fortælles om i Mumifars Erindringer, og Kongens overraskelsesfest er… overraskende. Til den sker der noget, strengt taget hvad som helst. Den kæmpeedderkop, vi frygter, er måske alligevel ikke rigtig, mens den udstoppede tyr overhovedet ikke er udstoppet! Hurtige regnskyl gennembløder de roende og intet er til at forudse. Kongen har 20

indrettet vores sti således, at fremtiden forbliver utydelig, og de begivenheder, vi oplever, virker meningsløse, til tider endda vanvittige.

Som børn var vi klar over, at vi næsten intet vidste om verden.

Vi forstod ikke de voksnes snak, vi var måske bange for mørket, og hver dag fandt vi noget nyt og vidunderligt. Barndommen var fuld af eventyr. Men for rejsende til Kongens overraskelsesfest sker det ofte, som det også gjorde for Mumifar, Jokseren, Fredriksen og Mymlens datter: vi vænner os til overraskelserne og bliver upåvirkede af de underligheder, vi vandrer iblandt. Mange ikke kun vænner sig til det, men glemmer ligefrem, hvor underlig verden er. Vi begynder at tro, at den er pålidelig, velkendt og indlysende.

Men hvad bygger denne tillid på? Ikke rigtig på noget, velsagtens. Vi har vendt os til fysikkens love, men vi har ikke den fjerneste idé om, hvorfor de er, som de er. Og hvis vi ikke ved, hvad der ligger bag det hele, kan vi heller ikke være sikre på det. Hvert eneste øjeblik er en gåde, men vi er så begravede i bedøvende kortsigtede forklaringer og hverdagsrutiner, at vi ikke længere lægger mærke til det. Vi dykker med lukkede øjne.

Og når man dykker med lukkede øjne, hænder det af og til, at man støder næsen mod et skilt: Dette havde i ikke forudset!

Den tyske psykiater og filosof Karl Jaspers har skrevet om, hvordan grænsetilstande såsom dødsfald, skyldfølelse og verdens upålidelighed engang imellem viser os vores plads i virkeligheden.6 Normalt opfører vi os, som om sådanne ting intet har med os at gøre. De hører til i litteraturen og i andre skabningers fortællinger, et eller andet sted langt væk. Men i virkeligheden er de altid til stede i en sådan grad, at jeg endda vil sige, at vi ikke kun oplever grænsetilstande, som Jaspers udtrykker det, men snarere lever i en konstant grænsetilstand.

Når der som i Farlig Midsommer sker vulkanudbrud, kommer jordskælv og en stormflod dækker Mumidalen med vand, så befinder 21

vi os i den grænsetilstand, som Jaspers beskriver. Verden er ikke kun upålidelig, men viser det endda med al tydelighed.

Hvis ikke krybet på forhånd har filosoferet, maner grænsetilstanden til eftertanke, til at undersøge tilværelsens natur og stræbe efter fred og ægte nærvær. Når krybet oplever sit livs ustabilitet, ser han sin eksistens i et nyt lys.

Oversvømmelsen af Mumidalen i Farlig Midsommer betyder, at man ikke kan vandre omkring som før. Da vandet har overtaget stueetagen, tvinges familien til at betragte deres liv fra en ny vinkel, gennem et hul savet i overetagens gulv, og synet bryder kraftigt med det, man er vant til: Lidt efter kunne Mumimor for første gang se sit køkken ovenfra. Fortryllet stirrede hun ned i et svagt oplyst, lysegrønt akvarium. Hun kunne lige skimte komfuret, opvaskebordet og skraldespanden nede på bunden. Men alle stole og borde svømmede rundt oppe under loftet.

Man kan ikke blive ved det forgangne og heller ikke vende tilbage til det oversvømmede køkken. Da bølgerne allerede slår over taget, er det på tide at forlade Mumihuset, som erstattes af en underlig bygning, der flyder forbi, et spøgelseshus. Den tilbyder de små skabninger mere uforudsigelighed. Der føler selv den ellers altid stabile Mumimor sig usikker. Man kan selvfølgelig altid tage noget med sig fra livet før grænsetilstanden. Det gamle velkendte salonmøblement indgyder fred og hjemlighed midt i det ukendte, og man kan altid mindes det gode gamle Mumihus: – Det var et dejligt hus, sagde hun. Meget bedre end dette. Men det varer ikke så længe, inden det bliver, helt som det plejer.

(Kære læser, Mumimor tog fuldstændig fejl. Intet blev som før…)

Det spøgelseshus, i hvilket Mumifamilien driver rundt, er den 22

selvsamme virkelighed, som Mumimoren så i det oversvømmede køkken: det fremmede og uforudsigelige. I spøgelseshuset er følgerne af ens handlinger altid ukendte. En lille bevægelse kan få et nyt landskab til pludseligt at falde ned i salen, skabe et tordenvejr, eller få gulvet til at dreje rundt… En velkendt følelse, eller hvad? Hvor tit får vi ikke udrettet noget komplet andet, end det vi sigtede efter!

Sammen med mumitroldene blev også en homse reddet med ind i spøgelseshuset. Homsen plages ikke kun af spøgelseshusets underligheder, men også af den ligegyldighed, de andre forholder sig til dem med. De ser det samme, som han også gør. De samme ting og skabninger fylder deres verden, men de skænker det ikke en tanke. Ofte, når en lille skabning stopper op for at tænke over livet og tilværelsens mening, fortsætter de andre omkring ham, som om intet var hændt. Også her er der noget velkendt. De andre oplever ikke grænsetilstanden på den samme måde, og heller ikke på den samme tid eller af den samme grund.

I Troldvinter beskrives en tilsvarende situation. Bogen starter med en grundlæggende oplevelse af at vågne op: Mumifamilien er gået i vinterhi, »for sådan havde deres forfædre gjort, og mumitroldene holder ved deres nedarvede vaner«, og pludselig sker der noget uhørt. Mumitrolden vågner midt i sin søvn, men kan ikke vække nogen af de andre: Pludselig blev han bange og standsede brat i det varme mørke ved siden af månestriben. Han følte sig forfærdelig alene.

– Mor! Vågn op! råbte Mumitrolden, mens han trak i hendes tæppe. – Hele verden er blevet væk!

Men moderen vågnede ikke.

Vinterens verden er fremmed og ny, Mumifar og Mumimor, der sover af sædvane, kan ikke se det og kan heller ikke forundres. De går glip af hele vinteren.

Og hvad er det væsentligste: når man står foran det fremmede, 23

Vinterens verden er fremmed og ny.

24

er der ingen, der kan sige til den lille trold, hvordan alting er.

Forældrene er der ikke til at give sikkerhed eller til at sige deres betryggende, om end tomme, ord. Mumitrolden er alene, og han er nødt til at erobre verden og livet alene.

Heidegger og andre efter ham har beskrevet vores liv sådan, at vi er som kastede ind i verden og forladte.7 Det er lige så lidt vores valg, som det var Mumitroldens valg at vågne, men vi er nødt til at indrette os derefter. Hvor håndgribeligt er Mumitrolden ikke nødt til at opleve denne forladthed: Han tabte vejret, gled og rullede ud over tagets kant. Og så røg Mumitrolden hjælpeløst ud i en ny og farlig verden og sank dybt ned i sin første snedrive.

Mumitrolden er i vinteren – i verden – forvirret, men prøver at forstå den. Han følger nogle fodspor i sneen, der leder ham til et glimtende lys. Han finder en snelygte og dén, der har bygget den: nogen ligger i snedriven, kigger på stjerner og fløjter sagte.

– Hvad er det for en sang? spurgte Mumitrolden.

– Det er en sang om mig selv, svarede den, der lå i hullet. – En sang om Too-ticki, som har bygget en snelygte, men omkvædet handler om helt andre ting.

– Det kan jeg godt forstå, sagde Mumitrolden og satte sig i sneen.

– Nej, det kan du ikke, sagde Too-ticki venligt og satte sig så meget op, at man kunne se hendes rød- og hvidstribede trøje. – For omkvædet handler nemlig om noget, man ikke kan forstå. Lige nu tænker jeg på nordlys. Man ved ikke, om de er til eller bare er noget, man tror.

Senere fortsætter samtalen i badehuset:

25

– Fortæl mig om sneen, sagde Mumitrolden og satte sig i Mumifars solblegede havestol. – Jeg forstår den ikke.

– Det gør jeg heller ikke, sagde Too-ticki. – Man tror, den er kold, men hvis man laver et snehus af den, bliver den varm.

Man synes, den hvid, men sommetider bliver den rosenrød og sommetider blå. Den kan være det blødeste af alt, og den kan være hårdere end sten. Intet er sikkert.

Too-ticki har forstået, hvad vi måske indtil videre har forstået, eller hvad vi i hvert fald burde forstå: man kan ikke begribe verden, der er ikke noget, der er sikkert. Som den franske filosof Jean-Paul Sartre skriver,8 den store dunkle natur er trængt ind overalt og kan når som helst afsløre sig selv. På det tidspunkt er den lille skabning i en ny situation, i hvilken han ikke har færdige redskaber til at klare sig.

Men hvordan kan man finde meningen i alt dette – spøgelseshuset, vinteren eller livet?

26

186

Litteratur Simone de Beauvoir Det andet køn (Le deuxième sexe, 1949). Oversat af Svend Johansen, Tiderne skifter 1999 Albert Camus Faldet (La chute, 1956). Oversat af Hans Peter Lund, Gyldendal 2010 Albert Camus Sisyfos-myten (Le mythe de Sisyphe, 1942). Oversat af Helga Vang Lauridsen, Gyldendal 2004 Albert Camus: ”Gåtan” (”L’Énigme”, 1950) fra Sommar: essäer. Oversat til svensk af C.G. Bjurström, Albert Bonniers förlag 1963 Bibelen Bo Carpelan ”Den fruktbara osäkerheten”, fra Helen Svensson (red.)

Resa med Tove, Schildts 2002 Martin Heidegger Væren og tid (Sein und Zeit, 1926). Oversat af Christian Rud Skovgaard, Klim 2007 Martin Heidegger Gelassenheit (1955). Klett Cotta Verlag 2003. Oversat af Klaus Gjørup i Markvejen, Arena 2007 Martin Heidegger Tænke bygge bo (Bauen wohnen denken, 1954). Oversat af Kasper Nefer Olsen, i Sproget og ordet, Hans Reitzel 2000

187

Martin Heidegger Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter (Die Technik und die Kehre 1962 ja 1988). Oversat af Jesper Goll, Gyldendal 1999 Martin Heidegger ”Die Grundbegriffe der Metaphysik” (1929-30).

Klostermann Vittorio Gmbh 2010 Tove Jansson Kometen kommer (Schildts 1946). Oversat af Marie Svendsen i Mumitrolden – De første tre romaner, Carlsen 2008 Tove Jansson Troldkarlens hat (Schildts 1948). Oversat af Marie Svendsen i Mumitrolden – De første tre romaner, Carlsen 2008 Tove Jansson Mumifars erindringsbog (Schildts 1950). Oversat af Marie Svendsen i Mumitrolden – De næste tre romaner, Carlsen 2010 Tove Jansson Farlig midsommer (Schildts 1954). Oversat af Marie Svendsen i Mumitrolden – De næste tre romaner, Carlsen 2010 Tove Jansson Troldvinter (Schildts 1957). Oversat af Marie Svendsen i Mumitrolden – De næste tre romaner, Carlsen 2010 Tove Jansson Det usynlige barn (Schildts 1962). Oversat af Helena Idström i Mumitrolden – De sidste tre romaner, Carlsen 2011 Tove Jansson Mumifar og havet (Schildts 1965). Oversat af Helena Idström i Mumitrolden – De sidste tre romaner, Carlsen 2011 Tove Jansson Sent i november (Schildts 1970). Oversat af Helena Idström i Mumitrolden – De sidste tre romaner, Carlsen 2011 Karl Jaspers Hvad er filosofi (Einführung in die Philosophie, 1953).

Oversat af Merete Engel og Helge Hultberg, Haase 1956

188

Vesa Kataisto ”Pois kesän kukkaset syksy vie, Tove Jansson in memoriam”. Unikankare (www.unikankare.net) 2001 Søren Kierkegaard Begrebet Angest (1843). Samlede Værker bd. 5 & 6, Gyldendals Bogklubber 1995 Søren Kierkegaard Philosophiske Smuler (1844). Samlede Værker bd. 5 & 6, Gyldendals Bogklubber 1995 Søren Kierkegaard “In vino veritas” i Stadier paa Livets Vei (1845).

Samlede Værker bd. 7 & 8, Gyldendals Bogklubber 1995 Sören Kierkegaard Frygt og Bæven (1843). Samlede Værker bd. 5 & 6, Gyldendals Bogklubber 1995 Søren Kierkegaard Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846). Samlede Værker bd. 9 & 10, Gyldendals Bogklubber 1995 Søren Kierkegaard Gjentagelsen (1843). Samlede Værker bd. 5 & 6, Gyldendals Bogklubber 1995 Jean-Paul Sartre Kvalme (La Nausée, 1938). Oversat af Niels Egebak, Gyldendal 1984 Jean-Paul Sartre ”Pour un théatre de situations” Jean-Paul Sartre Ordene (Les mots, 1964). Oversat af Michel Olsen, Gyldendal 1980 Jean-Paul Sartre Fangerne i Altona (Les Séquestrés d’Altona, 1960).

Oversat af Jens Kruuse, Gyldendal 1982 Jean-Paul Sartre Væren og intet (L’Étre et le néant, 1943). Oversat af Mogens Crom Jacobsen, Philosophia 2007

189

Jean-Paul Sartre Eksistentialisme er humanisme (L’Existentialisme est un humanisme, 1946). Oversat af Anders Thuborg, Hans Reitzel 1992 Jean-Paul Sartre Om antisemitisme (Reflexions sur la question juive, 1956).

Oversat af Kristen D. Spanggaard, Thaning og Appel 1948 Jean-Paul Sartre Egoets transcendens (La Trancendance de l’Ego, 1937).

Oversat af Poul R. Mørch-Petersen, Hans Reitzel 1995 Jean-Paul Sartre Vad är litteratur? (Qu’est-ce que la littérature?1948).

Svensk oversættelse af Mario Grut, Partisan 1970 Jean-Paul Sartre: ”Lukkede døre” (”Huis clos”, 1947). Oversat af Paul Sarauw, Hasselbalch 1966 Boel Westin Tove Jansson – Ord, Bild, Liv. Albert Bonniers förlag 2007

190

Noter Jukka Laajarinne angiver i den finske originaludgave af bogen alene forfatter og titel ved mange af sine henvisninger, ikke sidetal. Hvor det har været muligt at efterspore citatet i en dansk oversættelse af pågældende værk, er dette anvendt. De steder, hvor det ikke har været muligt, er citatet oversat fra finsk. Derfor er ordlyden ikke nødvendigvis identisk med en eksisterende dansk udgave, men meningen er søgt overført så omhyggeligt som muligt. O.a.

1

Vesa Kataisto ’Pois kesän kukkaset syksy vie’

2 Martin Heidegger Væren og tid

3 Bo Carpelan ”Den fruktbara osäkerheten”

4

Søren Kierkegaard Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

5 Tove Jansson Kometen kommer 6 Karl Jaspers Hvad er filosofi

7 For eksempel Væren og tid 8 Jean-Paul Sartre Kvalme

9 Boel Westin Ord, bild, liv

10 Søren Kierkegaard Philosophiske Smuler 11 Ibid.

12 Kometen kommer

13 Tove Jansson Troldvinter 14 Ibid.

15 Jean-Paul Sartre Om Antisemitisme

191

16 Simone de Beauvoir Det andet køn

17 Jean-Paul Sartre Eksistentialisme er humanisme 18 Jean-Paul Sartre Væren og intet 19 Eksistentialisme er humanisme 20 Væren og tid 21 Ibid.

22 Ibid.

23 Søren Kierkegaard Begrebet Angest 24 Væren og intet

25 Begrebet Angest 26 Ibid.

27 Ibid.

28 Kvalme

29 Væren og intet

30 Martin Heidegger ”Die Grundbegriffe der Metaphysik” 31 Martin Heidegger Tænke bygge bo 32 Ibid.

33 Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter 34 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 35 Væren og tid 36 Ibid.

37 Ibid.

38 Det andet køn

39 Søren Kierkegaard ”In vino veritas”

40 Væren og tid 41 Kvalme 42 Ibid.

43 ”In vino veritas”

44 En replik fra Jean-Paul Sartres skuespil ”Lukkede døre” 45 Kvalme 46 Ibid.

47 Væren og tid 48 Ibid.

192

49 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 50 Kvalme

51 Fangerne i Altona 52 Det andet køn

53 Mumifars erindringsbog 54 Det andet køn 55 Ibid.

56 Væren og intet

57 Første Mosebog kap. 3,8

58 Jean-Paul Sartre ”Pour un théâtre de situations” 59 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 60 Jean-Paul Sartre Hvad er litteratur?

61 Ibid.

62 Albert Camus ”Skabelsen uden morgendag”, Myten om Sisyfos 63 Ibid.

64 Eksistentialisme er humanisme 65 Albert Camus Faldet 66 Ibid.

67 Ibid.

68 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 69 Albert Camus Faldet

70 Ibid.

71 Martin Heidegger Gelassenheit 72 Ordene 73 Ibid.

74 Ibid.

75 Kvalme 76 Ordene

77 Martin Heidegger Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter 78 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 79 Ibid.

80 Albert Camus Myten om Sisyfos 81 Ibid.

193

82 Gelassenheit

83 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 84 Væren og tid 85 ”Gåden”

86 Væren og tid

87 Søren Kierkegaard Frygt og Bæven 88 Søren Kierkegaard Gjentagelsen 89 Ibid.

90 Det andet køn 91 Gelassenheit

194

on nss ©T ove Ja

Jukka Laajarinne

Mumitroldene og tilværelsens gåde

Mumitroldene og tilværelsens gåde beskæftiger sig med den filosofiske side af Tove Janssons mesterlige romaner om Mumitroldene og de andre væsner i Mumidalen.

Hvad har Mumitrolden, Mumrikken og Lille My med Kierkegaard, Heidegger og Sartre at gøre? Hvad kan de give den læser, som i sit eget liv kæmper med tilværelsens grundlæggende spørgsmål? Følg med på en filosofisk opdagelsesrejse ind i Mumidalen.

Jukka Laajarinne

© Tov e Jan

sson

Mumitroldene og tilværelsens gåde