Naarjegserditansigt

indhold

Forord................................................................................................................................9 Del A: Sjælesorgens egenart.......................................................................................13 1. Historisk perspektiv...................................................................................................15 Vigtige problemstillinger i historisk lys ........................................................................16 2. Aktuelt perspektiv.....................................................................................................24 Forskellige retninger .......................................................................................................25 Det sjælesørgeriske landskab i Norge ...........................................................................34 3. Trinitarisk perspektiv................................................................................................38 En trinitarisk forståelse . ................................................................................................38 Elementer i den sjælesørgeriske proces .........................................................................43 Del B: Samtalens trekant og sjælesorgens kontekst..............................................49 4. Sjælesorgens menneske – konfidenten....................................................................51 Sjælesorgens menneske i trinitarisk perspektiv . .........................................................52 Identitet og samvittighed ...............................................................................................57 Helhed og mangfoldighed ..............................................................................................60 5. Sjælesørgeren – person og kompetence..................................................................66 Sjælesørgeren – person og kompetence . .......................................................................67 Sjælesørgeren – person og integritet .............................................................................71 Sjælesørgeren – metafor og selvforståelse .....................................................................77

6. Samtalens rum – „mellemrummets virkelighed“.................................................84 Forskellige sjælesorgsrelationer .....................................................................................84 „Mellemrummets“ virkelighed ......................................................................................87 7. Samtalens rum – etisk vejledning i sjælesorgen..................................................101 Forskellige måder at tænke etisk på ...........................................................................102 Sjælesorgens opgave i mødet med etiske problemstillinger ......................................104 8. Samtalens rum – sjælesorgens særlige midler..................................................... 111 Brug af Bibelen i sjælesorgen . ..................................................................................... 111 Bøn og sjælesorg ............................................................................................................ 116 Det kristne fællesskab og brugen af ritualer ..............................................................121 9. Sjælesorgen i mødet med kultur og miljø............................................................132 Som ingen andre – som nogle andre – som alle andre .............................................133 Religiøse og sociale traditioner i kirke og kultur .......................................................137 Det kristne fællesskab som socialt miljø ....................................................................140 Sjælesorgen i møde med uretfærdighed og krænkelser .............................................144 10. Sjælesorg og religionspsykologi...........................................................................148 Perspektiver og positioner ............................................................................................149 Gudsbilledet i et religionspsykologisk udviklingsperspektiv ....................................151 Tro og trosudvikling i et religionspsykologisk perspektiv .........................................155 11. Sjælesorg og psykiatrisk behandling – konflikt eller samarbejde?.................160 Forholdet mellem sjælesorg og terapi .........................................................................161 Principielt og praktisk ..................................................................................................162 Psykiatriens indvirkning på sjælesorgen ....................................................................166 Del C: Sjælesorg og livsspørgsmålene....................................................................175 12. Tiden og troen – nogle sjælesørgeriske udfordringer i vores tid....................176 „Det urolige hjerte“: tomhed, ensomhed og kedsomhed ...........................................177 „Meget vil have mere“ – om produktivitet og forbrug..............................................178 „Jeg troede, vi havde det så godt“: konflikter og relationsproblematikker .............181 „Troen er løs“: åndelig usikkerhed og længsel ............................................................184

13. Troen og troens vækst...........................................................................................189 Tro og Guds-længsel .....................................................................................................190 Troens vej .......................................................................................................................194 14. Lidelse, mening og det ondes problem...............................................................199 Lidelse og mening . ....................................................................................................... 200 Sjælesørgeriske udfordringer .......................................................................................202 Lidelse og ondskab . ......................................................................................................207 15. Skyld og skam – opgør og tilgivelse....................................................................211 Ansvar og skyld .............................................................................................................212 Skyld og skam . .............................................................................................................. 214 Opgør og tilgivelse .........................................................................................................218 16. Død og sorg.............................................................................................................226 Døden i troens og kulturens perspektiv ......................................................................227 Den døende og sjælesorgen ..........................................................................................231 Sorgens mange ansigter ................................................................................................236 17. Livsmod og glæde, håb og forventning.............................................................. 242 Livsmod og glæde . ....................................................................................................... 242 Levende håb .................................................................................................................. 248 Adventus – håb om Guds komme ...............................................................................252 Efterskrift – sjælesorg i Danmark ..............................................................................257 Litteratur.......................................................................................................................261

Forord

Denne bog bærer titlen Når jeg ser dit ansigt. Når vi møder hinanden, kan vi vælge at vise ansigt og på den måde vove at stå i relation til hinanden. Når jeg ser dit ansigt, aner jeg noget om, hvem du er. Alt efter hvad du ønsker at give til kende om dig selv over for mig, vil du vise ansigt og vove relationen. I mødet sker der noget både med dig og med mig. Sådan skabes og nyskabes vi i hinandens blik.

Sådan er det foregået, fra vi var ganske små og mødte vores nærmestes blik.

Mors og fars ansigt, der er vendt mod deres barn, er af største betydning for barnet, når det skal udvikle sig i relation til andre. Vores relationer fra vores første tid som mennesker har også betydning for, hvordan vi udvikler vores tro. Man kan udtrykke det sådan, at ansigt til ansigt bliver vi til, og ansigt til ansigt udvikler vi vores tro.

Dette er ikke nyt. Tanken er grundlæggende i vores teologi. Helt fra Moses’ og Arons tid har velsignelsen lydt over Guds folk: „Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig“ (4 Mos 6,24ff).

Gud giver sig til kende og ønsker at leve i relation med sit folk. Gud har vist sit ansigt gennem alt det, han har skabt (Sl 8). Gud skaber og nyskaber i naturen omkring os og i hvert enkelt menneske. Gud har vist sit ansigt på afgørende vis i Jesus Kristus. Alligevel ser vi i et spejl, i en gåde, så længe vi lever her på jorden.

En dag skal vi se ham ansigt til ansigt, sådan som han egentlig er (1 Kor 13,12).

Ansigt til ansigt, i mødet med hinanden, kan vi opdage mere om, hvem vi selv er, hvem den anden er, og hvem Gud er. I sjælesorgens møde handler det om disse relationer. Når man vover at vise sit ansigt, og når man tager imod og ser, så opstår der møder, som kan bringe mennesket videre i forhold til sit liv og sin tro.

I menighedens fællesskab kommer vi hinanden i møde, idet vi vover at vise ansigt og være til stede for hinanden.

I sjælesorgen er vi netop optaget af menneskers forskellige relationer til hinanden og til Gud. I denne bog ønsker jeg at reflektere over grundlæggende spørgsmål med hensyn til sjælesorgens væsen og egenart, og disse relationer kommer derfor til at få en central plads.

Når jeg ser dit ansigt

I den første del, Del A, tager jeg spørgsmålet om sjælesorgens egenart op og beskriver det, som jeg ønsker skal være bogens sjælesørgeriske profil. Del B er disponeret ud fra sjælesorgssamtalens forskellige elementer. Først handler det om konfidenten (den, som kommer til sjælesorg), sjælesørgeren og samtalen. Derefter handler det om de sociale og kulturelle sammenhænge, hvori konfident og sjælesørger lever deres liv. Der siges også noget om fagdiscipliner, der grænser op til sjælesorgen.

Den sidste del, Del C, er af mere reflekterende karakter. Jeg går ind på eksistentielle og åndelige problemstillinger, som er relevante i mange forskellige sjælesorgsrelationer. Det er spørgsmål, som det er vigtigt at arbejde bevidst med, både i ens eget liv og i sjælesorgen. Denne del bliver på grund af temaernes karakter mere essayistisk i formen.

Hvor andet ikke er angivet, er eksemplerne konstruerede. De har deres udspring i en faktisk samtale, men er blevet bearbejdet og anonymiseret. I de tilfælde, hvor nogle ville kunne genkende sig selv i et eksempel, har jeg bedt om tilladelse til at bruge det. Jeg har også benyttet mig af en del litterære eksempler.

Skønlitteraturen er for mig en vigtig kilde til indsigt. Når jeg bruger litteraturen, er det, fordi jeg mener, den kan være en vigtig inspirations- og kundskabskilde for den sjælesørgeriske refleksion. Derfor er det også mit ønske, at eksemplerne skal inspirere og udfordre sjælesørgere til at læse skønlitteratur.

Min brug af de personlige stedord er bevidst skiftende. Sjælesørgeren kan være han eller hun, og det samme gælder konfidenten. I de tilfælde, hvor jeg har brugt et personligt stedord knyttet til Gud, har jeg valgt at følge det traditionelle „han“. Samtidig ønsker jeg at udtrykke, at Gud er oven over det personlige og har både det, vi traditionelt vil kalde mandlige og kvindelige egenskaber. Så også her mener jeg, det havde været muligt at skifte mellem de forskellige stedord for at understrege netop denne pointe.

Denne bog er ikke først og fremmest en praktisk håndbog, hvor man får hjælp til de konkrete greb i den enkelte samtale. Stoffet er for en stor dels vedkommende komprimeret og ofte kun ganske lidt udfoldet. Sådan har det måttet blive i en bog, som skal give et vist overblik. Der er mange problemstillinger, som ikke kan behandles i dybden. Der kan skrives mange bøger, som hver tager udgangspunkt i et af de temaer, som er antydet i denne bog. Det udfordrer jeg andre til at gøre.

Her har jeg ønsket at give et startbidrag og en oversigt over det, jeg opfatter som vigtige sjælesørgeriske anliggender.

10

Forord

Bogen er skrevet over lang tid, og den er blevet til, mens jeg har læst og arbejdet med temaerne. Derfor er litteraturlisten også blevet lang. Netop fordi dette på mange måder er en oversigtsbog, har jeg valgt at medtage henvisninger til en hel del litteratur, sådan at de, der ønsker at fordybe sig i enkelte emner, kan gøre det.

Litteraturlisten findes i alfabetisk form bagest i bogen. Den har, ud over fagbøger, mange henvisninger til artikler i Tidsskrift for Sjelesorg. Der kan man finde kortfattede indspil til en hel del temaer.

Kontakt med studenter og konfidenter har givet den vigtigste inspiration til arbejdet med dette stof. Mange har givet gode råd undervejs i processen. En speciel tak til professor Leif Gunnar Engedal, som har fulgt skrivearbejdet og opmuntret mig til at gøre det færdigt, og til rektor Øyvind Eide, som læste et foreløbigt manuskript og gav mig værdifulde indspil til det videre arbejde. Resultatet er jeg selv ansvarlig for.

11