Niel s He m m i n gse n
Niels_Hemmingsen.indb 1
06-03-2013 16:29:59
Bøger af Martin Schwarz Lausten Biskop Niels Palladius. Et bidrag til den danske kirkes historie 1550-1560, Gads forlag, Kbh.1968, 205 s. Skrifter af Peder Palladius. Hidtil utrykte latinske skrifter,udg. s.m. N.J. Green-Pedersen, Gads forlag, Kbh.1968, 197 s. Skrifter fra Reformationstiden, I, udg. s.m. Inger Bom, Gads forlag, Kbh.1970, 48 s. Religion og politik. Studier i Christian IIIs forhold til det tyske rige i tiden 1544-1559, (Disputats), Akademisk forlag, Kbh.1977, 374 s. Danmarks kirkehistorie, 1983, 3. udg. 1. oplag, Gyldendals forlag, Kbh. 2004, 352 s. Engelsk udgave, Ashgate, Aldershot 2002. Christian d. 3. og kirken 1537-1559, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 246 s. Peder Palladius og kirken 1537-1560, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 452 s. Reformationen i Danmark, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 217 s. 3. rev. udg. Forlaget ANIS, Kbh. 2011, 264 s. Italiensk udg., Claudiana, Torino 1996. Tysk udg., Gütersloh 2008. Kirkeordinansen 1537/39. Tekstudgave med indledning og noter, Akademisk forlag, Kbh. 1989, 270 s. Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder i middelalderen, reformationstiden og den lutherske ortodoksi, ca. 1100-ca. 1700, Akademisk forlag, Kbh. 1992, 536 s. 2. opl. 2002. Christian 2. mellem paven og Luther. Tro og politik omkring ” den røde konge” i eksilet og i fangenskabet, 1523-1559, Akademisk forlag, Kbh. 1995, 504 s. Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Forlaget ANIS, Kbh. 1997, 303 s. 7. oplag 2011. Tysk udg., Abendländische Kirchengeschichte, Peter Lang, Frankfurt a. M. 2003, 329 s. Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke, Forlaget, Århus 1999, 128 s. 2. opl. 2008. De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismens tid, 17001760, Akademisk forlag, Kbh. 2000, 667 s. Oplysning i kirke og synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske oplysningstid, 1760-1814, Akademisk forlag, Kbh. 2002, 670 s. Den hellige stad Wittenberg. Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden, forlaget ANIS, Kbh. 2002, 208 s. Tysk udg., Evg.Verlagsanstalt, Leipzig 2010, 205 s. Peder Palladius, En Visitatsbog, udg. på nudansk med indledning og noter, ANIS, Kbh. 2003, 176 s. Frie jøder? Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra Frihedsbrevet 1814 til Grundloven 1849, ANIS, Kbh. 2005, 559 s. Martin Luther. Munk-oprører-reformator, Forlaget Alfa, Kbh. 2006, 191 s. 3. opl. 2006. Peder Palladius. Sjællands første lutherske biskop, forlaget Alfa, Kbh. 2006, 175 s. Folkekirken og jøderne. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til beg. af det 20. årh., ANIS, Kbh. 2007, 424 s. Jødesympati og jødehad i folkekirken. Forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra beg. af det 20. årh. til 1948, ANIS, Kbh. 2007, 502 s. Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, ANIS, Kbh. 2010, 392 s. Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, ANIS, Kbh. 2011, 308 s. Jøder og kristne i Danmark. Fra middelalderen til nyere tid, ANIS, Kbh. 2012, 351 s.
Niels_Hemmingsen.indb 2
06-03-2013 16:30:45
Martin Schwarz Lausten
Niel s He m m i n gse n Storhed og fald
For laget An is K øben h av n 2 0 1 3
Niels_Hemmingsen.indb 3
06-03-2013 16:30:45
Niels Hemmingsen Storhed og fald Martin Schwarz Lausten © Forfatteren og Forlaget Anis, 2013 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos Toptryk grafisk ISBN-13: 978-87-7457-669-3 Omslag: Mikkel Pape Maleri: Niels Hemmingsen, Frederiksborg Slot portrætsamlingen Trykt med tilskud fra Lilian og Dan Finks Fond og Velux fonden KIRKEHISTORISKE STUDIER III. række nr. 18 Udgivet af Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk
Niels_Hemmingsen.indb 4
06-03-2013 16:30:45
In d h ol d Forord ..........................................................................................7 1. Indledning................................................................................9 2. Fra Nysted til Wittenberg.......................................................13 3. Professor ved Københavns Universitet ...................................21 Embedet 21; Rektorembedet 26; Løn og bolig 30; Medlem af Roskilde domkapitel 34; Undervisningen 36; Forfatterskabet 49
4. Familielivet ............................................................................55 Den utro hustru og senere hustruer 55; Den ustyrlige søn 58; Venner og bekendte 63
5. Teologien................................................................................69 Frelsens faser 69; Hvad er menneskets mål? 70; Kirken og det kirkelige embede 78; Sakramenterne 82; Boden, kirketugten og skriftemålet 84; Bønnen 90; Døden og dommen 91; Teologi og filosofi 92
6. Fædrelandets fader – synet på verdslig øvrighed .......................95 Den kongelige øvrighed 95; Kirkepolitik 115
7. Præstens rette måde at leve og virke på… ..............................125 Den praktiske teologi 125; Arbejdsmetoden 130; Prædikenerne 134; Katekismen 143
8. Menighedernes teologiske vejleder ........................................ 151 Livsens Vej… Hvad man skal tro og gøre, når man vil nå det evige liv, 1570 151; Medicin mod fortvivlelse 161; Om Guds nåde 164
9. Djævelens religioner og falske bevægelser .............................. 167 Den romerske Antikrist – den katolske kirkes lære og praksis 169; Under Satans herredømme – synet på jødedom og jøder 176; Denne sekt stammer fra djævelen – synet på islam og muslimer 181; Man kan håbe på, at de snart føres til Kristus – de ortodokse krist-
Niels_Hemmingsen.indb 5
06-03-2013 16:30:45
ne, moskovitterne 187; De falske bevægelser 188; Den kristne kirkes sandhed, enhed og sejr 194
10. Kunsten at dø. Niels Hemmingsens ligprædikener..............201 De første ligprædikener i reformationskirken 201; Niels Hemmingsens ligprædikener 203
11. Salmedigtning .................................................................... 215 12. Børneopdragelse og skolevæsen...........................................221 Hold dem i udvortes ærlighed og tugt. Børneopdragelsen 221; Skolevæsenet 227
13. Det sociale område .............................................................237 Eden 237; Rigdom og fattigdom 242; Trolddom og astrologi 252; Ægteskab og skilsmisse 261; Kirkekunst 271; Retslivet 278
14. Udenlandske forbindelser ...................................................289 15. Fjernelsen fra Københavns Universitet ................................305 16. Den sidste tid i Roskilde .....................................................325 17. Afslutning ...........................................................................341 18. Zusammenfassung in deutscher Sprache .............................347 19. Kilder og litteratur .............................................................. 355 1. Forkortelser 355; 2. Utrykte kilder 355; 3. Niels Hemmingsens trykte skrifter, dedikationer og brevveksling 356; 4. Andre kilder og litteratur 362
20. Navneregister .....................................................................375
Niels_Hemmingsen.indb 6
06-03-2013 16:30:45
FORORD
7
Forord Niels Hemmingsen huskes som regel mest for den grumme skæbne, han fik. Med baggrund i de mest beskedne kår i en landsby på Lolland blev han universitetets ledende mand som førende professor i teologi, og gennem sit store latinske forfatterskab og udstrakte netværk blev han en international dansk berømthed. Men efter næsten 40 års ansættelse fjernede kongen ham fra embedet, angiveligt fordi Niels Hemmingsens opfattelse af nadveren ikke var i overensstemmelse med landets lutherske bekendelse. Sagen vakte betydelig opsigt herhjemme og i udlandet. Men snart fulgte nye bevægelser, og interessen for ham svandt hen. I 500-året for hans fødsel i 1513 kan det være på sin plads at bringe en fremstilling af hans liv og værk og ikke blot af afskedigelsen, som ofte er omtalt. Indhold og hensigt med denne monografi er i øvrigt beskrevet nærmere i indledningen. Der er her tale om en præsentation. Mange enkelte emner fortjener dybere studier, sammenligninger med teologer og bevægelser i fortiden og i hans samtid. Der vil derfor også blive peget på flere nødvendige forskningsopgaver, rent bortset fra ønsket om en samlet udgivelse af hans værker. Den største del af hans bøger udkom på latin. Citater fra dem gengives på nudansk, ligesom der også somme tider bringes længere referater. Bogens disposition har nødvendiggjort visse gentagelser og krydshenvisninger. Ved udgivelsen retter jeg en tak til Det Kgl. Bibliotek, hvis digitalisering af 1500-tallets litteratur har været en betydelig hjælp i arbejdet. Det samme gælder mange effektive vejledninger og samtaler i dets Center for Manuskripter og Boghistorie. Karen Brahes Bibliotek, Roskilde, takkes for benyttelse af landets eneste eksisterende eksemplar af Jakob Ulfeldts bog. Desuden takker jeg de fonde, som har ydet økonomisk støtte til bogen, og som er nævnt i kolofonen. København den 20. januar 2013 Professor emer., dr.theol Martin Schwarz Lausten
Niels_Hemmingsen.indb 7
06-03-2013 16:30:45
8
Niels_Hemmingsen.indb 8
NIELS HEMMINGSEN
06-03-2013 16:30:45
1. INDLEDNING
9
1. Indledning Kjøbenhavns Universitet har Grund til at bevare hans Navn i taknemmelig Erindring og at anvise ham en Plads i Mindehallen blandt dets ypperste Lærere. (H.F. Rørdam, UH 2,1869-1872, 447)
Niels Hemmingsen var før Søren Kierkegaard den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog. Uddannet i Wittenberg, dr. theol. fra Københavns Universitet, hvor han blev ansat i 1542. Hans store forfatterskab drejer sig om fortolkninger af Bibelens skrifter, akademiske afhandlinger, bøger om dogmatik, etik, om retlige forhold, ægteskabssager, hekse, astrologi, bidrag til kunsten-at-dølitteraturen og andet. Hans autoritet og indflydelse var ubestridt, indtil katastrofen ramte ham, og han blev fjernet fra universitetet. Gennem sine mange år som den ledende professor i teologi – hvilket samtidig betød universitetets førstemand – og gennem sit meget omfattende forfatterskab kom han til at præge talrige præster og universitetsteologer ikke alene i kongeriget Danmark-Norge, men også i udlandet. I foråret 2013 er det 500 år siden, han blev født, og selvom en sidegade til Strøget i København er opkaldt efter ham, er han ukendt i vide kredse. For mere end et halvt århundrede siden udkom en svensk og en dansk doktordisputats om visse dele af Niels Hemmingsens teologi.1 Både før og efter er han naturligvis også blevet omtalt i værker om Københavns Universitets historie, ligesom forskere i afhandlinger og artikler har arbejdet med forskellige områder af hans forfatterskab. Hans nadveropfattelse, det, som medførte hans suspension, omtales af gode grunde i større eller 1. Kjell Barnekow: Niels Hemmingsens teologiska åskådning, Lund 1940. Erik Munch Madsen: Niels Hemmingsens Etik. En idéhistorisk Studie, 1946.
Niels_Hemmingsen.indb 9
06-03-2013 16:30:46
10
NIELS HEMMINGSEN
mindre omfang i mange artikler om ham. Hans socialetiske holdninger er blevet undersøgt, det samme gælder de skrifter, hvor han kommer ind på juraens område.2 Også hans bidrag til det, som man bredt kan kalde lærdomshistorien, samt hans bidrag til filosofien har været genstand for behandling. Endvidere er hans pastoralteologi, hans prædikenmetode og teologiske aspekter i hans prædikensamling blevet analyseret, såvel som forholdet mellem ham og dele af calvinismens teologi.3 Der har endnu ikke foreligget en større, samlet fremstilling af hans virke og forfatterskab. I denne monografi gives et indblik i hans tankeverden, hans holdning til teologiske og humanistiske emner, hans bidrag til salmedigtningen, hans holdning til de ikke-kristne religioner og til de kristne mennesker, som han betegnede som falske, til hans vejledninger til regeringen, præster og menigheder, ligesom der også gives indblik i hans til tider temmelig kaotiske familieforhold. Hensigten her er at give en samlet oversigt over de mange områder, som Niels Hemmingsen arbejdede med og således præsentere denne i sin tid så indflydelsesrige teolog. Fremstillingen er disponeret sådan, at de enkelte områder, som Niels Hemmingsen beskæftigede sig med, bliver behandlet hver for sig. Derfor kan der forekomme visse gentagelser. Niels Hemmingsen var ret konstant i sin teologiske opfattelse, så hans udsagn om fx bestemte teologiske dogmer og emner gentages ofte fra de teologiske skrifter til pastoralteologiske bøger, til ligprædikener, og til hans andre skrifter til lægfolket. Hans kontroversielle nadveropfattelse og holdning til teologiske spørgsmål udgør således kun en del af denne præsentation, og der er grund til at 2. Jens Møller 1815, 325-402. H.F. Rørdam: UH 2, 425-455. Kornerup 1941, 5766. 1959, 11-379. N.K. Andersen: KUH V,52-92. J. Oskar Andersen 1941, 108131. Lausten 1977, 337-340. Glebe-Møller 1979, 7-56. Tamm 1989, 175-184. 3. O. Friis 1945, 335-356. C.H. Koch 2003. Jessen 1965-1968. Engdahl Hansen 1994. Frandsen 1988. Mott 1991-1993. 1995. En oversigt over den hidtidige forskning findes i Hansen 1994, 8-12 og i Glebe-Møller 1979, 8-11. Barnekow hævdede, at Niels Hemmingsen var præget af den thomistiske teologi, og han fastslog, at Niels Hemmingsen ganske vist var elev af Melanchthon, men at der også var forskellige holdninger hos dem til natur-nådeemnet og til opfattelsen af viljens og affekternes betydning, ligesom Barnekow hævdede, at hans nadveropfattelse lige fra begyndelsen var calviniserende. Til diskussionen om Barnekows bog, se J. Oskar Andersen 1941, Kornerup 1941, Munch Madsen 1946, 16-17. 36-38. Anita Engdahl Hansen 1994, 131-132.
Niels_Hemmingsen.indb 10
06-03-2013 16:30:46
1. INDLEDNING
11
gøre opmærksom på de mange spændende forskningsopgaver, som trænger til nærmere udforskning. Man kunne her bl.a. nævne hans virke som ekseget. Hvordan arbejdede han som fortolker af de bibelske skrifter? Et andet stort og vigtigt område er hans forhold til kirkefædrene. Hvem er det, han citerer? Hvordan bruger han disse teologer? Lige så vigtigt ville det være at undersøge hans holdning til samtidens teologer. Han citerer rundt omkring i sine bøger mange samtidige, men hvem er der tale om her, og hvordan vurderer han dem? Hvilke kriterier lægger han til grund for en bedømmelse? Der kan utvivlsomt siges meget endnu om hans internationale betydning. Man kunne også nærmere undersøge hans syn på verdslig øvrighed, ligesom den fromhedsretning, som han repræsenterede, burde undersøges samlet, her burde også laves en samlet fremstilling af de holdninger, som kommer til udtryk i hans mange ligprædikener, hvor han blev en “rollemodel” for mange andre. En større analyse af hans talrige dedikationer i de trykte bøger og hans, ganske vist få, egenhændige dedikationer kunne også behandles således, at man både fik et indtryk af hans forbindelse til disse mange personer og af det teologiske indhold i disse tilegnelser. Sidst i denne bog har jeg bragt en fortegnelse over de trykte dedikationer. Langt de fleste af hans bøger, som blev trykt i Danmark eller i udlandet, udkom på latin, datidens internationale akademiske sprog. Men nogle udkom også på dansk, svensk, hollandsk, tysk, engelsk og islandsk og blev brugt i hele Europa. Originaleksemplarerne ligger i Det Kgl. Bibliotek, København, og rundt omkring i europæiske biblioteker. Enkelte håndskrifter og samtidiges og senere tiders afskrifter af nogle af hans skrifter findes samme sted. Der har eksisteret en brevsamling, men den er forsvundet. Jeg har sidst i denne bog lavet en – foreløbig – liste over de enkelte breve, som har overlevet. Endelig skal bemærkes, at det er en særdeles beklagelig kendsgerning, at der aldrig er foranstaltet en samlet udgave af hans latinske og danske skrifter. I 1870’erne havde man planer om at udgive i det mindste hans danske skrifter i en moderne udgave, men det blev ikke til noget. Navnlig synes en udgivelse af hans utrykte manuskripter (Det Kgl. Bibliotek) at være en presserende opgave.
Niels_Hemmingsen.indb 11
06-03-2013 16:30:46
12
Niels_Hemmingsen.indb 12
NIELS HEMMINGSEN
06-03-2013 16:30:46
2. FRA NYSTED TIL WITTENBERG
13
2. Fra Nysted til Wittenberg
Oplysningerne om Niels Hemmingsens barndom og ungdom er hverken mange eller sikre. Han blev født i maj eller juni 1513 i Errindlev på Lolland af simple, men hæderlige Forældre, som Sjællands biskop Peder Winstrup sagde i sin begravelsestale over ham, men det er næppe muligt at indkredse datoen. Bl.a. oplyser samtidige kilder både d. 8. maj, den 22. maj og den 4. juni. Til gengæld ved vi, at han afgik ved døden i Roskilde den 23. maj 1600. Forældrene Hemming Nielsen og fru Katrine var bondefolk, men da faderen døde tidligt, tog farbroderen, smeden Hans Nielsen sig af drengen.4 Moderen opnåede den høje alder af 80 år, alligevel voldte hendes død Niels Hemmingsen så stor smerte, at han måtte skrive om det i en fortale til en af sine bøger (se s. 65). Da man åbenbart hurtigt fornemmede, at han havde boglige evner, sendtes han i skole i Nysted, senere i Nakskov og Nykøbing. Det var ikke ualmindeligt, at drenge skiftede fra skole til skole, og det var også tilfældet med Niels Hemmingsen, som fortsatte skolegangen i Næstved og Slagelse, hvorefter han endte i Roskilde domkapitels skole, formentlig i årene 1532-1534. Her fik navnlig Niels Blach (d.1562), som menes at have været skolens rektor, stor betydning for ham. Mange år senere, da Niels Hemmingsen for længst var blevet den mest ansete teologiske professor ved universitetet, tilegnede han sin gamle lærer Niels Blach sin katekismusbog og udtrykte sin taknemmelighed over, at han ind4. Peder Winstrups tale i KS 2.R. IV, 318-320. De ældste biografiske oplysninger af andre om Niels Hemmingsen er Peder Winstrups begravelsestale og Rasmus Vindings oplysninger, Vinding 1665, men de bygger vist begge på Melchior Adam 1618, Kornerup 1942, 61. Henrik Frandsen har gjort opmærksom på, at en udtalelse af Niels Hemmingsen i sin bog Immanuel, 1615, 16, skal tydes sådan, at han angiver sin fødselsdato til den 4. juni 1513. Datoen bekræftes af de samtidigt nedskrevne Peder Hegelunds Almanakoptegnelser, I, 15.
Niels_Hemmingsen.indb 13
06-03-2013 16:30:46
14
NIELS HEMMINGSEN
førte ham i de kristne grundsandheder og støttede ham. Han nævner også andre, som var elever der, magistrene Peder Poulsen og Anders Lauridsen, mænd, som Niels Hemmingsen bevarede kontakten med. I anden sammenhæng minder han Knud Pedersen Svinburgius, kgl. sekretær på slottet i København, om, at de gik til undervisning sammen hos Niels Blach.5 Domkapitlet var i katolsk tid forsamlingen af gejstlige ved domkirken, som regel de bedst uddannede mænd, eksperter i liturgi, undervisning, teologi, økonomi. Ved reformationens gennemførelse i 1536/1537 nægtede flere af Roskilde domkapitels medlemmer, kannikerne, at gå over til lutherdommen. Der udveksledes teologiske skrivelser mellem dem og Peder Palladius, som både var stiftets lutherske biskop og professor i teologi ved universitetet. Kongen befalede kannikerne at møde frem til diskussion på universitetet, og han forlangte, at de derefter med deres underskrift erkendte, at de lutherske teologers synspunkter var de rigtige. Niels Blach var en af de fremmødte fra Roskilde. Han tilhørte vistnok den mere reformkatolske fløj, men katolsk af overbevisning var han. Han skrev dog under til sidst, men om han virkelig er gået over til den evangeliske tro, kan man næppe afgøre. Niels Hemmingsen var på dette tidspunkt netop blevet ansat som professor i græsk ved universitetet, men deltog ikke i opgøret med sin gamle lærer og dennes katolske kolleger. Skolegangen her i landet afsluttede Niels Hemmingsen med et ophold ved domskolen i Lund, hvor han hos rektor, magister Bent Arvidsen kunne få undervisning i græsk. Latin var han naturligvis allerede fortrolig med. Med denne baggrund var han nu rede til at rejse til det berømte universitet i Wittenberg, hvor han blev indskrevet i oktober 1537. Et underligt tilfælde, at man netop på denne tid genåbnede Københavns Universitet som en luthersk, kongestyret læreanstalt, ja Niels Hemmingsen kunne på sin rejse til Wittenberg næsten have mødt Peder Palladius, der som nyslået teologisk doktor netop i sommeren 1537 var undervejs hjem til Danmark for at overtage embedet som den første lutherske biskop over Sjællands stift.6 Niels Hemmingsen var ubemidlet. Et ophold ved et udenlandsk universitet indebar en hel del udgifter til rejsen, kost og logi i byen og papir, 5. Om moderens dødsfald se nedenfor s. 65. Catechismi qvæstiones concinnatæ 1560, fortalen. Commentarius in epistolam Pauli ad Colossenses, 1566, fortalen. 6. Lausten 1987b, 272-292. Andersen 1980, 39. Catechismi qvæstiones,1560. Barnekow 1940, 1-3.
Niels_Hemmingsen.indb 14
06-03-2013 16:30:46
2. FRA NYSTED TIL WITTENBERG
15
blæk, måske tilmed nogle bøger. Unge mænd som han kunne være heldige at modtage understøttelse af kongen eller velhavende borgere eller adelsmænd, som af idealistiske grunde gerne ville hjælpe unge begavede mænd frem i samfundet. Var det kongen, som ydede støtte, var meningen, at den pågældende efter endte studier skulle vende tilbage til fædrelandet og gøre tjeneste i kirken eller samfundet. Eller sådanne unge kunne prøve at blive engageret som en slags tutorer for velhavende adelsmænds eller borgeres sønner, som forældrene ville give lidt højere uddannelse. De fulgte dem så på rejsen, sørgede for deres ophold og studier i universitetsbyen og fik til gengæld økonomisk støtte af deres forældre. Sådan ledsagede fx den senere biskop over Sjællands stift Peder Palladius en af Odenseborgmesteren Michel Pedersen Akeleyes sønner til Wittenberg, hvor han så selv studerede i en årrække. Da Niels Hemmingsen holdt ligprædiken over den kendte godsejer og admiral Herluf Trolle roste han ham netop fordi han mente, at det ikke var nok at oplæres udi børneskoler, har han udi mange år holdt stundom to og stundom flere til studium inden riget og uden riget, så vi har både professorer…biskopper… og sognepræster…som er opdragne og fremkomne af den hjælp, som salig hr. Herluf har dem hjulpet med. Adelssønner foretog sådanne rejser til hest eller måske endda i vogn, men fattige studenter måtte ligesom håndværkere vandre til fods, og der er næppe tvivl om, at det var sådan, Niels Hemmingsen tog til Wittenberg. Selvom flere som regel fulgtes ad, var turen forbundet med flere farer. Man kunne opleve uvejr, epidemier, ulykker, bedragerier ved toldsteder og i gæstgivergårde, og værst af alt kunne man komme ud for røveriske overfald. Det var netop tilfældet med Niels. Undervejs, vi ved ikke hvor, blev han overfaldet af røvere, som stjal alle hans ejendele og formentlig også de surt sammensparede penge, som han havde med sig. Næsten nøgen ankom han til Wittenberg, hvor behjertede landsmænd hjalp ham med det allernødvendigste.7 Som flere andre dygtige studenter modtog Niels Hemmingsen økonomisk støtte fra adelige. Ikke overraskende er det en lollandsk familie, 7. Helk 1987, 16. Lausten 2006b, 9. Niels Hemmingsen: En Predicken... 1565, 94.
Niels_Hemmingsen.indb 15
06-03-2013 16:30:46
16
NIELS HEMMINGSEN
som har hjulpet ham. Sit kommentarværk til Korintherbrevene (1564) tilegnede han Axel Urne og omtaler i tilegnelsen med stor glæde og taknemmelighed, hvorledes Axel Urnes broder Johan Urne til Engestofte ved Maribo og efter hans død søsteren Adelhed støttede ham økonomisk i flere år i Wittenberg. Niels Hemmingsen har desuden kunnet skaffe sig noget underhold ved at undervise andre studenter.8 Trods den noget uheldige ankomst til Wittenberg trådte Niels Hemmingsen nu ind i et miljø, som på mange måder var privilegeret i forhold til mange andre grupper i samfundet. Ganske vist skulle han ligesom de fleste andre studenter hele tiden leve spartansk og sparsommeligt, men han kunne bruge næsten hele tiden på studier, følge undervisning ved et af Europas mest kendte universiteter hos nogle af de højest kvalificerede professorer og andre lærere. For en opvakt og begavet student som Niels Hemmingsen, som formentlig for længst havde indtaget en kritisk holdning til den katolske tro og kirke, var et ophold ved Wittenberg universitet det højeste, man kunne ønske sig. Her kunne han høre forelæsninger hos berømthederne, overvære disputationer, opleve promotioner, diskutere og udveksle meninger med de talrige andre studenter, som både fra Norden og fra mange andre lande strømmede til Wittenberg i disse år. Alle, som beherskede latin, havde adgang til universiteterne. Stands- og klasseskel var som det eneste sted i samfundet ophævet her, og studierne var indrettet sådan, at alle studenter først skulle følge et studieforløb i det filosofiske fakultet. Fra den klassiske oldtid havde man overtaget en gruppe af fag, som dengang udgjorde den romerske antiks dannelsesideal, nemlig grammatik, retorik, dialektik, geometri, aritmetik, astronomi og musik. Det kaldtes de syv frie kunster [lat. artes liberales] og sammenfattedes under betegnelsen philosophia. Der var afsat halvandet år til dette kursus, og når man havde taget eksamen, var man baccalaur. Derefter skulle man studere ca. fire år i samme fakultet for at opnå den afsluttende magistergrad, magister artium. Først derefter lå vejen åben for at studere i de højere fakulteter, det teologiske, det juridiske, det medicinske. Idealet var, at man valgte et af dem som hovedstudiet og supplerede det med forelæsninger i de andre fakulteter. Ønskede man en akademisk karriere på det højeste niveau, skulle man helst tage den uhyre sjældne doktorgrad, hvilket krævede årelange studier. 8. Commentaria in omnes epistolas apostolorum, Leipzig 1572, 149-152.
Niels_Hemmingsen.indb 16
06-03-2013 16:30:46
2. FRA NYSTED TIL WITTENBERG
17
Philipp Melanchthon var den person, som trak de mange studenter til Wittenberg. Naturligvis ønskede de også at se og at opleve Martin Luther, som stadig holdt forelæsninger og prædikede, men de fleste studenter nåede aldrig meget længere end til det obligatoriske grundkursus i det filosofiske fakultet. Nogle af dem gik videre og blev magistre i dette fakultet, og under alle omstændigheder var det Melanchthons forelæsninger og lærebøger, som blev brugt i de mange discipliner der. Han forelæste i og udgav bøger om dialektik, retorik, græsk grammatik, digtekunst, psykologi, og dertil kom de teologiske forelæsninger og bøger. Få år efter sin ansættelse fik han ligesom Luther det privilegium at kunne undervise både i det filosofiske og i det teologiske fakultet alt efter, hvad han ønskede. Melanchthon havde en anden baggrund end Luther, han kom fra et humanistisk miljø i Sydtyskland, men havde ganske tilsluttet sig Luthers opgør med den katolske kirke og teologi og tilsluttet sig hans evangeliske kristendomsopfattelse. Men Melanchthon bevarede samtidig sin humanisme på den måde, at han forenede den reformatoriske kristendom og de humanistiske idealer. I denne evangeliske humanisme skulle både undervisere og studenter opøves til besiddelse af veltalenhed (lat. eloquentia), dannelse (lat. eruditio), kendskab til de klassiske sprog, livsvisdom (lat. prudentia), evangelisk tro og fromhed (lat. pietas). Sådan blev Melanchthon grundlægger af en ny protestantisk teologi, hvis ideal var en samvirken af videnskab og fromhed, og de høje krav til videnskabelig dannelse blev et særpræg for de nye lutherske universiteter. I de år, da Niels Hemmingsen studerede i Wittenberg holdt Melanchthon forelæsninger over antikke forfattere som Ptolemæus, Ovid, Demosthenes, Euripides. Han gennemgik bibelske skrifter som profeten Daniels bog og Paulus’ Romerbrevet, og han holdt forelæsninger over sin egen håndbog i dogmatik Loci communes. Han gennemførte disputationer og magisterpromotioner, og det er vel højst sandsynligt, at Niels Hemmingsen i det mindste overværede den akademiske handling, hvor landsmanden Niels Palladius, broder til Peder Palladius, blev magister i filosofi.9 Niels Hemmingsen har også nået at opleve Martin Luther i Wittenberg. Ganske vist holdt han ikke så mange forelæsninger i denne periode, men der er næppe tvivl om, at Niels Hemmingsen har fulgt Luthers store gen9. Hartfelder 1889, 439. 469.472. CR 2, 455. 461. Lausten 1968a, 14. Lausten 2010c, 94-117. 132-136.
Niels_Hemmingsen.indb 17
06-03-2013 16:30:46
18
NIELS HEMMINGSEN
nemgang af Første Mosebog, en forelæsningsrække, som strakte sig over perioden fra 1535 til 1545. Han har også kunnet høre Luthers bidrag til de såkaldte cirkulationsdisputationer over emnet: er det tilladt at gøre modstand mod kejseren (9/5 1539)? Luther forelæste også over nogle af Davids salmer (1540), ganske som Hemmingsen gjorde i København senere, og Niels Hemmingsen har også været så heldig, at han mange gange kunne høre Luther prædike både i stadskirken og i slotskirken, ikke mindst i alle påskedage 1538 og flere gange i de nærmest følgende år. Grunden var, at Luther vikarierede for Johann Bugenhagen, sognepræst og superintendent ved stadskirken. Bugenhagen, som var ekseperten i udformningen af kirkeordninger blev ofte sendt af sted, når et nyt land eller en bystat gik over til den lutherske reformation, og i årene 1537-1539 opholdt han sig i København for at hjælpe Christian III med organiseringen af den danske evangeliske kirke.10 Flere vigtige begivenheder i reformationshistorien udspillede sig netop i Niels Hemmingsens studieår i Wittenberg. Man afholdt en række økumeniske møder mellem katolske og protestantiske teologer, i Leipzig 1539, Hagenau 1540, Worms 1540, Regensburg 1541, hvor navnlig Melanchthon spillede en hovedrolle.11 De førte dog ikke til noget positivt, og Luther fortsatte sit polemiske opgør med den katolske kirke, bl.a. i bogen Von den Konziliis und Kirchen, 1539, og den barske bog mod den sidste store katolske fyrste i Nordtyskland, hertug Heinrich den Yngre af Braunschweig-Lüneburg, ligesom han også med glæde arbejdede for reformationens gennemførelse i hertugdømmet Sachsen, nabolandet til Luthers Kursachsen, da den katolske hertug Georg dér var afgået ved døden, 1539. I disse år foregik også Luthers store opgør med de såkaldte antinomister – de teologer, som mente, at loven ikke længere skulle spille nogen vigtig rolle i det evangeliske kristenliv. Luther udsendte både teser og bøger imod dem. Et af Luthers allervigtigste teologiske værker, kommentaren til Galaterbrevet udkom også i disse år. Det samme gjaldt det første bind af Luthers samlede værker på tysk, 1539. Også to andre emner, som Niels Hemmingsen selv senere beskæftigede sig med, skrev Luther om på denne tid, nemlig problemet om renteopkrævning og -betaling og den store mi-
10. Lausten 2011, 91-254. 11. Lausten 2010c, 52-58.
Niels_Hemmingsen.indb 18
06-03-2013 16:30:46
2. FRA NYSTED TIL WITTENBERG
19
litære fare, som tyrkerne udgjorde.12 Niels Hemmingsen og alle andre ved Wittenbergs universitet har også på nærmeste hold fået kendskab til den katastrofe, som fulgte i kølvandet på Luthers og Melanchthons godkendelse af landgreve Philipp af Hessens bigami, Melanchthons depression og alvorlige sygdom på rejsen til Hagenau, Luthers lynrejse ned til ham for at hjælpe ham til kræfter igen, 1540. Luthers egen sygdom, som gav ham voldsomme smerter i ørerne, gjorde ham døv i nogen tid, og fik ham til at frygte, at han skulle dø nu, har studenter og lærere også nøje fulgt med i, april 1541, ligesom de har lidt under både pest, dyrtid og udbredt sult i Wittenbergområdet, efteråret 1539. Niels Hemmingsen har også oplevet, at man nu, 1539, oprettede et konsistorium, et kirkestyrende organ, i Wittenberg. Det var en institution, som han selv senere, forgæves, ønskede at få skabt også i den danske kirke.13 Melanchthon var hurtig til at opdage særligt begavede studenter, unge mænd, som havde faglige og personlige kvalifikationer til at gøre en god indsats inden for den evangeliske teologi ved universitet og kirke. Sådan har han sikkert tidligt “spottet” Niels Hemmingsen, for der opbyggedes et fortroligt forhold mellem dem under Niels Hemmingsens studieophold i Wittenberg. Niels Hemmingsen beundrede Melanchthon umådeligt, og de sendte breve og hilsener til hinanden resten af livet. Det ser ud til, at den senere biskop H.P. Resen (1561-1638) har haft Niels Hemmingsens efterladte papirer i sin varetægt, men det hele er forsvundet. Resen bringer dog et par oplysninger om Melanchthons og Hemmingsens brevveksling, og nævner, hvor meget Melanchthon priste Hemmingsen. Dette ses også i Melanchthons ovennævnte fortale til Peder Palladius’ bog om Mosebøgerne, stilet til kong Frederik II, i hvilken han roser den bekendelse, som Niels Hemmingsen, den fremragende i dannelse og fromhed, har skrevet. Et enkelt brev fra Hemmingsen til Melanchthon er bevaret (foråret 1559). Det er en anbefalingsskrivelse, som han medgiver den ellers ukendte student Petrus Petrejus, som nu vil studere i Wittenberg.14 Niels Hemmingen blev magister i filosofi i Wittenberg, men der har altid været usikkerhed om, hvornår dette skete, ligesom vi heller ikke ved, hvornår han blev indskrevet i vinteren 1537/1538. I sin ligtale over ham
12. Lausten 2010a, 20-26 13. Lausten 2010c, 52-58. Dülmen 1983. 14. Kornerup 1948-1950, 159. MBW 8933, maj/juni 1559, se s. 290.
Niels_Hemmingsen.indb 19
06-03-2013 16:30:46
382
NAVNEREGISTER
Venstermand, Johan 327 Vergil 21, 229 Vinding, Rasmus 13, 325-326, 333, 338-339 Volz, Hans 295 Vormordsen, Frands 144, 197, 247 Vรถgelin, Ernst 300 Wandal, Johs. 197 Weichenhan, Michael 261 Wetzel, Richard 310 Willich, Jodocus 130 Winstrup, Peder 13, 20, 328, 338-339 Wittendorff, Alex 282 Wolf, Jacob J. 306 Zarathustra 253 Zwingli, Huldreich 117, 126, 307, 312 ร sterby, Jens Nielsen 224
Niels_Hemmingsen.indb 382
06-03-2013 16:31:20