Indhold Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Sangens opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Undervisningsoplæg.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Frederik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Himlen som vi ser den. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Er himlen vores?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Stjernesolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Stjernekiggeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Hvad er et sagn?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Jeg vil se det, før jeg tror det. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. En god konge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. Tre konger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10. Hovedstad og landsby. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11. En fattig kone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12. Stjernen i barnets øje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13. Gaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14. Tak. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15. Julelys.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 28 29
Bilag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Huskeliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dejlig er den himmel blå. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Billedgennemgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En juleaften på heden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stjerneskabelon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kong Salomons dom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Visse Vasse Vise mænd.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Juleevangeliet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
31 32 34 36 38 42 43 44 45
Sammenhæng med fagmålene.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
5
Introduktion Forklaring eller fortælling Når vi skal formidle noget til andre, kan vi enten fortælle det eller forklare det. Og ofte veksler vi mellem de to måder at formidle på. Når vi formidler viden til andre, er det fordi, vi synes, at det, vi har på hjerte, er både vigtigt og rigtigt. At det, vi formidler, er sandt. At noget er sandt kan betyde, at det kan forklares i årsagssammenhænge. Det kan også betyde, at det bærer en betydning med sig og giver mening til livet. Vi er blevet vant til at tænke på formidling i mange variationer. Derfor er det naturligt for os at veksle mellem forklaring og fortælling. Grundtvig er blandt andet kendt for at have sat fortælling i fokus. Det gjorde han, fordi han så fortællingen som det sted, hvor livsforståelse bedst kan formidles. I grundtvigsk tradition har man i begejstring over fortællingen haft en tendens til at sætte forklaringer og fortællinger op imod hinanden. Man anså forklaringer for »kold viden« og fortællinger som »hjertesproget«. Så firkantet ser man ikke på det længere. Nu blandes behændigt alle former for formidling.
Undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er for børn i indskolingen og giver plads til både fortælling og forklaring. Det er bygget op over Grundtvigs salme Dejlig er den himmel blå, som i sin første version har 19 vers mod 7 i den nuværende salmebog. Ved at synge alle 19 vers, fordelt hen over december måned, får man rig lejlighed til at beskæftige sig med både fakta og betydninger, kendsgerninger og mening – og fortællinger. Sang og oplæg kan tage udgangspunkt i den enkelte klasse, men kan også holdes som fælles samling i hele indskolingen af skiftende lærere. Nogle af aktiviteterne – afhængigt af plads og rum/muligheder – er måske nødt til at flytte ud i klasserne.
6
De 19 vers er fordelt på 15 oplæg, som kan fordeles frit over skoledagene i december. Alle oplæg indeholder:
Sang Eleverne synger et eller flere vers af Dejlig er den himmel blå.
Læreroplæg Til hver dag er formuleret et stykke fortælle-/forklaringstekst, som behandler noget af det stof, der ligger i det/de vers, der er sunget. Læreroplægget peger desuden videre på den aktivitet, eleverne skal i gang med bagefter.
Elev-aktivitet Oplægget afsluttes med, at eleverne klippe-klistrer, leger, kigger på billeder, hører historie m.m.
Til materialet hører en hjemmeside – www.rpf.dk/himmelblaa – hvor man kan finde de billeder, der indgår i forløbet. Billederne kan anvendes som PowerPoint og som udgangspunkt for en fælles samtale. Nogle af billederne indgår i elev-aktiviteterne, mens andre billeder blot skal understøtte dagens tema, f.eks. billedet af en stjernehimmel. Man kan evt. printe og laminere billederne og hænge et billede op på opslagstavlen for hvert oplæg, der er holdt. Børnene kan på skift selv sætte tekst til billederne. På den måde er billedserien med til at visualisere og fastholde den læring, der finder sted. Der er desuden et forslag til billedgennemgang i Bilag, s. 36.
7
Den bibelhistoriske sang Da Grundtvig i 1868 og 1870, kort før sin død, fuldførte projektet om at udgive bind I og II af sine samlede salmer og bibelhistoriske sange, var det på opfordring af vennekredsen. De to bind var målrettet et bestemt didaktisk begreb, som Grundtvig kaldte »kirkeskolen«. Kirkeskolen var hverken at finde i kirken eller i skolen, men i hjemmet. På den måde fastholdt Grundtvig, at troen ikke er en skolesag, og at det skulle stå forældre frit for, om de ville formidle kristendommen til deres børn på oplysende eller forkyndende baggrund. At der skulle formidles kristendom, var der imidlertid ingen tvivl om. Grundtvig selv tog tilløb til at udgive børnepædagogisk formidlet kristendom mange gange. Han var stærkt motiveret af den praksis, han selv stod i, når han skulle undervise sine egne børn; som skolemester og som præst. Grundtvig erkendte fuldt ud, at kristendomsformidling til børn var vanskelig. Både i forkyndende og i oplysende forstand. Han havde dog set, at rimet rækker langt, når der er noget, børn skal lære – og huske: »…Men det har hidtil været min Sorg, at jeg ikke kunde hitte paa at gjøre Kundskabs-Vers, som Børnene gad hørt, og jeg gad havt, de skulde huske, naar de graanede…« (K.E. Bugge: Grundtvigs bibelhistoriske sange, Årbog for Dansk Skolehistorie 1978 s. 43). Hertil var de bibelhistoriske sange velegnede. Selvom de var tiltænkt undervisning i hjemmet, kom de til at lyde i skolens lokaler mange år fremover. Styrken ved de bibelhistoriske sange ligger i, at de bevæger sig på et fællesmenne skeligt og fortællende plan. Herved adskiller de sig fra salmerne. Man får fortalt en historie med hints til den betydning, som denne historie kan have for vores liv. Ved at synge fortællingen, i reglen på en iørefaldende melodi, gør børn og voksne sangen og fortællingen til deres egen.
8
Dejlig er den himmel blå Dejlig er den himmel blå er juleevangeliet i fortællende og fabulerende form. Den blev skrevet i 1810 og var nok Grundtvigs første forsøg på at skrive bibelhistorie for børn på rim. Hermed var kimen til den første bibelhistoriske sang som genre også lagt. Den er skrevet over Matthæus´ fortælling om Jesu fødsel og de vise mænd (Matthæusevangeliet kap. 1, v. 18-22 og kap. 2. v. 1-12). Sangen handler om stjernetydere, der kommer langvejsfra, fordi de har set en ny stjerne på himlen. Ifølge gamle sagn skulle det betyde, at en ny konge er født. Men stjernetyderne går forkert i første omgang, og det udløser den katastrofe, at Kong Herodes forfølger de nyfødte drenge, fordi han føler sin trone truet (derfor må Maria og Josef senere flygte med Jesus til Egypten). Matthæus fortæller det sådan, fordi han vil fortælle om Jesus og hans liv, som var der tale om en ny – og dog anderledes – Moses. Moses blev som nyfødt sat ud på floden i en sivkurv, fordi den onde Farao forfulgte hebræernes nyfødte drenge. Ligesom Moses begyndte Jesus altså sit liv som fremmed og flygtning, men blev som voksen »større end muligt er«. Det er Matthæus’ pointe. Grundtvigs pointe er, at vi skal lede efter den nye konge, ligesom vismændene. Stjernen skal lede os. Men hvilken stjerne?
9
Sangens opbygning Dejlig er den himmel blå fortæller om et sagn og en profeti fra Det Gamle Testamente. Profetien siger, at der engang skal fødes en ny og bedre konge end alle andre. En fredskonge. Når han bliver født, vil der komme en ny stjerne på himlen. Og kongen blev født, men han var anderledes end alle andre slags konger. Anderledes end ventet. Vers 1-2 Sangen begynder med noget, som alle kender: At se op på stjernehimlen, hvor det er som om, de blinkende stjerner vækker længsel og håb, at de vil fortælle noget godt. Grundtvig vil også gerne invitere os med til at få øje på det gode ved at lade stjernerne vinke til os. Vers 3-6 Så følger fortællingen om den gamle stjernetyder, der langt væk i Østerland (Persien/ Iran) opdager en ny stjerne julenat. Vers 7-9 Stjernetyderen går derfor til sin egen konge og sammen med ham og dennes søn drager de ud for at lede efter den nye konge. De tror, at en konge kun kan være sådan, som konger plejer at være. Derfor går de til kongens slot i hovedstaden, Jerusalem. De er så optagede af deres egne forestillinger om, hvad en konge er, at de i første omgang stopper op her. Men de er gået forkert. De finder ikke kongen på slottet. Vers 10-11 Stjernen retter op på misforståelsen ved at haste videre mod Betlehem, hvor stjernetyderne finder det rigtige sted: En hytte med en fattig mor og et lille barn. Vers 12 Her finder de stjernen igen; men nu som det lys, der skinner i det lille barns øjne.
10
Vers 13 Dette fattige drengebarn er den rigtige konge. Det kan de se med det samme, og derfor giver de ham gaver. Vers 14 Så skifter salmen. Nu inviterer Grundtvig os til noget, ligesom han gjorde i vers 2. Han spørger om ikke også vi, der synger om stjernen og himlen, gerne vil se den rigtige stjerne. Vers 15-16 Denne stjerne findes også i himlen, men både stjerne og himmel er mere end det, vi kun kan se med øjnene. Det er også symboler for det guddommelige og for Gud og Jesus. Vers 17-18 Det lille barn var den rigtige konge, og hvis vi vil vide mere om ham og tilbede ham, ligesom stjernetyderne gjorde engang, så har vi også en stjerne, der vil lede os i den rigtige retning. Vers 19 Vores ledestjerne er »guddomsordet«. Det udtryk er for Grundtvig både Jesus selv og evangelierne om Jesus. Men »guddomsordet« er også Guds andre måder at henvende sig til mennesker på. Det kan i denne sammenhæng også blot betyde juleevangeliet.
11
Sangen skaber bevægelse Grundtvig har »ledt« os fra stjernehimlen i vers 1 til guddomsordet i vers 19. Vi har sunget om nogle, der var på vej med stjernen som pejlemærke. Men umærkeligt blev vi selv nogen, der gik af sted fra vers til vers med stjernen som ledemotiv, for til sidst at nå frem til evangeliet i sidste vers. Hvis man prøver at følge et enkelt ord i en af de mange sammenhænge, det indgår i, kan man se, hvor smidigt Grundtvig formidler, at noget faktuelt (en stjerne eller en konge) på samme tid også kan have symbolsk betydning. Et ord kan dække en realitet og også fungere som metafor. Prøv f.eks. at følge ordet »stjerne«; det optræder i 15 ud af de 19 vers! Det er kun i vers 7, 11, 13 og 17, at ordet ikke er nævnt. Men det er det alligevel, for det, som stjernen viser sig at være symbol for, optræder så i stedet: v.7: spådom om den nye konge v.11: barnet hos den fattige kone v.13: »sande Krist« v.17: »han fra Himlen ser derpå« Eller følg ordet »klar« (vers 3, 9, 10, 12, 19), der både er tillægsord for stjernen og for Jesus og derfor er det ord, som forbinder de to. Eller følg ordet »konge« (vers 5, 6, 7, 8, 9, 11, 14, 15, 16, 18), hvor vi både får fortalt om de almindelige konger og deres måder at være konger på og så en helt anden slags konge, som blev fundet i en hytte. Ved at bruge samme ord, »konge«, for så forskellige ting, gør Grundtvig det, som Bibelen flere steder også gør. Han opløser gamle betydninger ved at give ordene nyt indhold.
12
UndervisningsoplĂŚg
1. Frederik Salmedigteren Nikolaj Frederik Severin Grundtvig var en stor mand med store tanker i sit – nogle gange – lidt for lille hoved. Han levede fra 1783 til 1872. Han blev altså næsten 90 år, og det var en meget høj alder dengang. Grundtvig beskæftigede sig med lidt af hvert. Han var præst, han skrev bøger og digtede – mest salmer. Han beskæftigede sig også med politik. Grundtvig gjorde sig mange tanker om, hvordan det skulle være for børn og unge at gå i skole. På hans tid var det almindeligt at lære en hel masse ting udenad i skolen. Det ville Grundtvig gerne lave om på. Han syntes, det vigtigste var, at hvert enkelt menneske lærte det, der skulle til for at kunne leve et godt liv. Grundtvig selv havde nogle gange svært ved at leve livet. Hans hoved kunne virkelig blive for småt til alle de tanker, der myldrede. Ind imellem
B illede : Grundtvig som en gammel mand A ktivitet : Juleaften på heden Læs fortællingen Juleaften på heden, Bilag s. 38
14
blev han tosset af det. Derfor var han også nødt til at skrive en hel masse ned, så det hele ikke lå og raslede rundt i hovedet. Når han skrev tingene ned, kunne han bedre holde styr på sine idéer og tanker. Nogle gange sad han oppe om natten med fødderne i koldt vand for at kunne holde sig vågen til alt det, som var nødvendigt for ham at få skrevet ned. Så I forstår nok, at det ikke bare var et par linjer i et kladdehæfte, han skrev. Han har f.eks. skrevet rigtig, rigtig mange salmer – omkring 1.585 salmer. Det er mange! Helt indtil vi går på juleferie, skal vi hver dag synge et eller flere vers af en af Grundtvigs salmer. Det er en salme, som nogle af jer måske allerede kender. Den hedder Dejlig er den himmel blå. Men først skal vi høre en historie om, hvordan Grundtvig som lille dreng oplevede at længes forfærdeligt efter sin familie – og hvordan den oplevelse måske kan have givet ham idéen til at skrive Dejlig er den himmel blå 18 år senere.
2. Himlen som vi ser den V ers 1 Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig. Hvad ved vi om himlen? Vi ved, at der kommer en masse vejr ud af himlen; regn, sne, slud og vind kommer alt sammen et eller andet sted deroppe fra. Himlens farve kan godt fortælle noget om, hvordan vejret bliver. Og om man kan kigge stjerner om aftenen. Hvis det er klart vejr om dagen, er det meget sandsynligt, at man kan se stjernerne om aftenen. Men ikke altid. Selvom himlen ser både klar og blå ud, kan der godt være en masse støv og damp i den, som vi ikke kan se, men som slører for synet af stjerner. Polarluften er kold og tør og kommer til Danmark fra nordøst. Den giver den klareste stjer-
nehimmel. Højt mod nord er der nemlig ikke så mange fabrikker, der støver himlen til. Og når luften er tør, er der ikke damp til at sløre himlen, så vi ikke kan se stjernerne. Hvis skyerne på himlen driver ind fra vest og ligger meget højt, kaldes de optræksskyer. I kender måske udtrykket »optræk til ballade«? Optræksskyerne er sådanne ballade-skyer, der varsler dårligere vejr. Hvis balladeskyerne dukker op i løbet af dagen, skal man ikke satse alt for meget på at kigge stjerner om aftenen. Men himlen er uendelig, så det er kun en lille bitte del, vi kan se og opleve hernede fra jorden. Alle mennesker over hele jorden kender derfor til at føle sig små under den store himmel. Også dengang Grundtvig levede – og helt tilbage til den tid, som teksten til Dejlig er den himmel blå er skrevet i. Og før det. Himlen, som Grundtvig fortæller om, er både den himmel, vi kan se og føle os små under – og den himmel, man kalder Guds Himmel.
B illede : Stjernehimmel A ktivitet : Himmelstykke Børnene får hver et papir i A5-format, som males i selvvalgte blå nuancer med akvarel, fedtefarver, oliekridt e.a. Papirstykkerne sættes op ved siden af hinanden på en stor opslagstavle, et kæmpe stykke pap el. lign.: Et himmelstykke. Dette himmelstykke danner baggrund for nogle af de aktiviteter, der lægges op til de kommende dage. (Aktiviteten kan evt. laves i samarbejde med billedkunstlæreren).
15
3. Er himlen vores? V ers 2 Kommer, små, og hører til: Jeg for eder sjunge vil om så lys og mild en stjerne. Jeg det ved, I hører gerne: Himlen hører eder til. »Himlen hører eder til«, sang vi i dag. Himlen er jeres, betyder det. I går talte vi om, hvor stor og uendelig himlen er. Men kan det virkelig passe, at alt dette uendelige er vores? Meget af det forsøger vi i hvert fald at gøre til vores ved at undersøge, hvordan tingene hænger sammen. Vi sender mennesker ud i rummet, og vi forsker og finder ud af en masse ting om himlen. Selvom videnskabsmændene aldrig har været de steder, de forsker i, kan de alligevel fortælle en masse ved at lave videnskabelige undersøgelser. I Danmark har man f.eks. sendt en satellit ud i rummet i 1998. Den hedder Ørsted-satellitten og er opkaldt efter en stor dansk videnskabsmand, H.C. Ørsted. Ørsted-satellitten suser rundt om jorden i stor fart og foretager alle mulige målinger.
Alle disse målinger bliver sendt ned til videnskabsmændene på jorden, så de kan finde ud af, hvordan solen og jorden påvirker hinanden. Alt det, som mennesket kan, er fantastisk og utroligt! Men det er også fantastisk og utroligt, at himlen overhovedet er. Hvor kom alt dette store, fantastiske, ubegribelige himmel fra? Når man kigger op i himlen en sommernat eller en frostklar vinteraften, kan man godt komme til at drømme og længes uden helt at vide, hvad det er, man længes efter. Man længes efter at blive fyldt op af noget godt, og derfor siger man også, at et ønske kan gå i opfyldelse, når man ser et stjerneskud.
B illede : Første mand på månen A ktivitet : At længes og drømme Børnene skriver eller tegner deres egne drømme om og længsler efter noget godt i deres liv på den karton-stjerne, de har klippet ud (Bilag s. 42). Det må ikke være julegaveønsker, men ønsker om alt det gode, man håber på at få fra andre eller på selv at give. Stjernerne klæbes efterfølgende på himlen, som børnene lavede til vers 1. De skal ikke klæbes for godt fast, brug f.eks. »lærerens tyggegummi«, da stjernerne skal kunne pilles ned, pakkes ind og gemmes til året efter (se s. 30).
16