Oplysning for de oplyste

Af samme forfatter Kristendom mellem gnosis og ortodoksi.

En systematisk undersøgelse af Augustins indoptagelse af platonismen, 2002 (disputats) Religionsfilosofi. Kristendom og tænkning, 2002 (sammen med Svend Andersen og Troels Nørager) Den nye Gud. Efter fundamentalisme og ateisme, 2010 Nye prædikener, 2013 Det nye menneske.

Efter naturalisme og eksistentialisme, 2017 Søndag. Prædikener, 2020

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 2

14-06-2021 10:57:28

Oplysning for de oplyste En religionsfilosofisk introduktion til Hegel Niels Grønkjær

E k sistensen K ø b e n h a v n 2 02 1

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 3

14-06-2021 10:57:28

Oplysning for de oplyste En religionsfilosofisk introduktion til Hegel Niels Grønkjær

© Forfatteren og Eksistensen, 2021

Bogen er sat med plantin på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0664-2 Omslag: Anna Falcon Hegel-medalje, se side 223 med note 5 Udgivet med støtte fra Anisfonden

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 4

14-06-2021 10:57:28

Til Hegel-læsekredsen – for Geselligkeit

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 5

14-06-2021 10:57:28

Viden om alverdens ting giver ikke indsigt i fornuften Heraklit, fragment 40

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 6

14-06-2021 10:57:28

Indhold 1 Hegel i vores urolige tid 9 Håb, 12 – Frihedens filosof, 14 – Overgangstænkeren, 16 – Nutidens modsætninger, 18 – 12 Hegel-apostle, 20 – Oplysning contra religion, 23 – Uoplyst oplysning, 25 – Til oplysning for de oplyste, 26

2 Hvad var oplysning? 29 Myndiggørelse, 34 – Oplysning er ikke humanisme, 35 – Dum eller uoplyst?, 37 – Ud af hulen?, 39 – Modoplysning versus oplysning, 43 – Nede i hulen, 47 – Oplysningshalløjet, 50

3 Hele Hegel 55 To inspirationskilder, 59 – Skepsis, modsætning, bevægelse, 65 – At fatte sin tid i tanker, 68 – Rigtigt og sandt, 71 – Forstand og fornuft, 73 – All you need, 79 – Nothing you can know, 80 – Grund, ikke årsag, 83 – Nothing you can see, 90 – Fornuftens arbejde i historien, 95 – Fornuftens arbejde i religionen, 101 – Forstandens kraft, 103 – Livet i hulen, 106 – Tre vidensformer, 111 – Kunstens fortidighed, 115 – Er religionens tid forbi?, 119

4 Oplysningens oplysning af religionen 123 Kampen mod overtro, 125 – Udryd skidtet!, 129 – ‘Ikke andet end’, 132 – Ingen filosofi, 134 – For-

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 7

14-06-2021 10:57:28

standstænkning, 137 – ‘Noget mere’, 140 – Kunstkritik, 143 – Oplysningens sandhed om religionen, 147

5 Oplysningens selvoplysning 153 Oplysningens ret, 158 – Oplysningens tab, 161 – Objektivering, 167 – Nytte, 173 – Frihedsidealisme, 180 – Oplysningens dogmatisme, 189 – Livets søndag, 195 – Overgang, 199

6 Religionens selvoplysning 203 Tro er viden, 207 – Umiddelbar vished, 211 – Umiddelbar følelse, 212 – Hjertets dannelse, 215 – Kunstens anskuelse, 220 – Religionens forestilling, 225 – Religionens indhold, 232 – Religionsfilosofisk dogmatik, 234 – Kærlighedens religion, 236 – Den treenige Guds liv, 238 – Guds død, 241 – Åndens religion, 245 – Dåb og nadver, 248 – Efter søndagen, 255

7 Religion som oplysning 265 Transformation, 268 – Transsubstantiation, 271 – Iden­ titet, 280 – Anerkendelse, 282 – Betingelser for anerkendelse, 285 – Vedkendelse, 288 – Det frie rum, 291 – Selvkritik, syndsbevidsthed, 295 – Frihed i fællesskab, 300 – Temporalisering, 309 – Religionen går ud i verden, 314 Litteratur 319 Navneindeks 331

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 8

14-06-2021 10:57:28

1 Hegel i vores urolige tid

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 9

14-06-2021 10:57:28

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 10

14-06-2021 10:57:28

T

iden er en overgang. Nutiden er en overgang.

Den adskiller det der kommer, fra det der var, fremtid fra fortid. Det gør nutiden. Det gør tiden, altid.

Det er tydeligt i vores tid. Der er en udbredt fornemmelse af at vi lever i en overgangstid. Det der var, vender ikke tilbage i den tid der kommer, og vi ved ikke hvad der kommer. Den tid er forbi hvor vi nærede et uimodsagt håb om at det liberale demokrati ville udbredes på verdensplan. Den tid er forbi hvor vi ikke bekymrede os synderligt for naturgrundlaget for vores eksistens. Den tid er forbi hvor humanismen var den ubestridte garant for menneskets værdighed.

De tankegange og idealer der nu er under pres, har vi ad forskellige veje arvet fra oplysningstiden. De eroderer. Den verden vi i de senere årtier var ved at vænne os til, er i opbrud. Skulle det lykkes at genvinde de livsformer som udspringer af oplysningen, vil de optræde i forandret skikkelse. Vi vil ikke kunne tage legitimiteten af det liberale demokrati for givet. Vi vil ikke kunne leve uanfægtet af klimaforandringer. Og vi vil ikke kunne hylde menneskets værdighed uden bevidsthed om at den kan krænkes. Hvis det gamle vender tilbage, vil det ikke være lige til at kende.

11

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 11

14-06-2021 10:57:29

1 Hegel i vores urolige tid

Men ikke blot dets skikkelse vil være forandret.

Også dets væsen vil ændre sig. Det liberale demokratis formelle normer om frihedsrettigheder og retfærdighed vil få indhold af de nye omstændigheder hvorunder de virkeliggøres. Kampen mod klimaforandringer må ændre vores levevis. Og menneskets værdighed kan ikke beskyttes med appeller fra en humanisme som har set sine idealer kompromitteret, og som derfor ikke kan påberåbe sig dem i deres renhed.

Forandringen vil sætte sig i væsenet.

Det der måtte vende tilbage, vil ikke være det samme. Hverken i skikkelse eller af væsen. Nutiden er den overgang som adskiller det nye fra dets oprindelse. Vi lever i overgangen mellem den gamle tid og en ny tid.

Der er ingen vej tilbage, og vi kender ikke vejen frem.

En epoke er slut, og vi må spørge os selv: Hvilken tid befinder vi os i?1

Håb Mit svar er at vi lever i en overgangstid, ikke i en udviklingstid. Vi kan ikke længere tro på et slogan om at gøre gode tider bedre, og vi kan ikke gøre den fortid vi kommer af, til norm for den fremtid vi ønsker os – som om det kommende fulgte af det forgangne eller bestod i at vende tilbage til det. Overgangen er et brud.

1

Judith Butler, ‘Hvorfor skal vi læse Hegel i dag?’, 32.

12

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 12

14-06-2021 10:57:29

Håb

Men også et nybrud. Nybrud giver muligheder.

Måske kan det liberale demokrati styrkes ved at gen­ overveje sine iboende normer? Kan klimakrisen få os til at skønne mere på den natur vi har udnyttet? Og kan humanismen få vægt hvis den reflekterer over sine egne naivismer? Vi ved ikke om det vil ske. Men vi kan håbe det. For det er muligt at det kan ske.

Overgangen er håbets sted. Den er ikke-stedet i tiden, nutiden mellem fremtid og fortid. Tilstanden hvor det mulige endnu ikke er virkeliggjort, men hvor det virkelig er muligt at det vil blive det. I denne tilstand forbinder håbet nutid og fremtid. I overgangen er vi forbundet med verden når vi håber.

Det er også i overgangen at frygten har sit sted.

Men til forskel fra håbet er frygten hjemløs i overgangen. Den søger enten tilbage eller frem. Nostalgisk kan vi holde os til fortiden for at holde os frygten for fremtiden fra livet. Det der var, har allerede virkeliggjort de muligheder vi kan forestille os. Alting var bedre dengang. Utopisk kan vi omvendt tage vores tilflugt til fremtiden. Det der var og er, er intet mod det der skal komme. Engang skal alting blive godt.

Nostalgien dulmer frygten med fortid. Utopismen besværger den med fremtid. Nutiden lades i stikken.

Frygten forbinder os ikke med verden som den er.

Den søger tilflugt i en verden der var, eller i en verden der skal være. Tiden løftes af sine hængsler.

Men frygten er ikke ligeværdig med håbet. Frygt er mangel på håb. Der er en frihed i håbet som der ikke er i frygten. Frihed kommer af at noget andet virkelig

13

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 13

14-06-2021 10:57:29

1 Hegel i vores urolige tid

er muligt, at noget nyt er muligt. Men frygten ødelægger selve muligheden for at noget nyt virkeliggøres – enten ved at fastholde det fortidigt virkelige eller ved at fastlægge det fremtidigt virkelige. Frygten fratager os håbet om det der er muligt. Den begrænser friheden.

Frygt er ikke-håb. Frygt er håbets privative modus.

Vi lever i en overgangstid hvor nye muligheder ikke er virkeliggjort, men hvor vi kan håbe at de bliver det. Eller rettere: vi lever ikke i en overgangstid; når vi håber, lever vi tiden, overgangstiden. Med alle dens modsætninger. Det drejer sig ikke alene om at forstå hvilken tid vi befinder os i. Det drejer sig om at finde os selv i denne tid, forstå os selv i den.

Frihedens filosof Den 30. oktober 1819 skriver den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) i et brev til en ven og religionsvidenskabelig kollega: ‘Jeg nærmer mig de 50 år og har tilbragt de 30 af dem i disse bestandigt urolige tider af frygt og håb – har håbet at det dog snart måtte være slut med denne frygten og håben. Nu må jeg indse at det bare bliver ved, ja, i mørke tider ser det ud til at det bare bliver værre’ (Br II,219).

Brevet er foranlediget af en kontrovers om ytringsfrihedens begrænsning i Berlins universitetsmiljø.

Men det giver ord til en gennemgående konflikt i Hegels intellektuelle liv. I 1789 – 30 år tidligere – blev han vakt for Den Franske Revolution. Ungdommens

14

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 14

14-06-2021 10:57:29

Frihedens filosof

entusiasme holdt sig. Friheden som revolutionen indvarslede, gennemtrænger hele hans tænkning.

Hegel blev oprørt over at revolutionen udartede i et rædselsregime, men han betragtede hele tiden Napoleons efterfølgende krige som revolutionskrige som afviklede den gamle verden, og som banede vej for en ny, åben, fri verden – til trods for at han året før sin død oplevede Julirevolutionen i 1830 som en skuffelse. Det håb som den oprindelige revolution indgav ham, blev til stadighed modsagt af frygten for tilbageslag som konservative, restaurative bevægelser arbejdede på, eller af frygten for alt omstyrtende forandringer som vilde, utopistiske revolutionære ville gennemtvinge. Men han opgav ikke håbet. Han håbede at komme ud over den bestandige modsætning af denne ‘frygten og håben’. Midt i konflikterne søgte han at tænke og leve frit, i tiltro til de muligheder der bar løfte om deres virkeliggørelse.

Frihedens filosof næredes ikke kun af Den Franske Revolution. Hegel var tilsvarende dybt præget af den protestantiske reformation som han anså for at være kulminationen på kristendommens tanke om at mennesket er frit som menneske. Hans første biograf, Karl Rosenkranz, erklærer: ‘Hegels filosofi er i religiøs henseende væsentligt protestantisk. Med protestantisk sigter jeg til religionen i den skikkelse hvor forsoningen af Gud og menneske begrundes gennem visheden om at den menneskelige selvbevidsthed i sit væsen har den guddommelige selvbevidsthed som sit indhold, og at den menneskelige selvbevidsthed derfor har friheden

15

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 15

14-06-2021 10:57:29

1 Hegel i vores urolige tid

som sin form.’2 Den luthersk-hegelske bestemmelse af frihed er at ‘jeg er fri når jeg er hos mig selv.’3 Men individets frihed virkeliggøres i et fællesskab.

Hegel forbinder den protestantisk-lutherske bestemmelse af frihed med revolutionens politiske frihedsforståelse. Den enkelte skal finde sin frihed i det moderne, sekulære samfund.

De to verdenshistoriske begivenheder, reformatio­ nen og revolutionen, strømmer igennem hele Hegels tænkning som en stadig påmindelse om at frihed ikke er en abstrakt idé, men befrielse fra tvang, og at opgaven derefter bliver at leve i frihed. Det finder sted i en historisk proces som kendetegnes ved nybrud, og reformationen og revolutionen er de mest markante.

Overgangstænkeren Hegel – frihedens filosof – vedkender sig at han lever i en overgangstid, ‘i disse bestandigt urolige tider af frygt og håb’. Hans filosofi er dybt præget af det. Man kan sige at hele hans tænkning er et forsøg på at bestemme hvad der sker i overgangen fra gammelt til nyt. Hvad er forandring? Hvad er bevægelse? Hvordan bliver det mulige virkeligt? Hvordan bliver vi frie?

Karl Rosenkranz, Georg Wilhelm Friedrich Hegels Leben, XXXIII. 3 Joachim Ritter, ‘Subjektivität und industrielle Gesell­ schaft’, 30.

2

16

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 16

14-06-2021 10:57:29

Overgangstænkeren

Hegel er blevet læst som en filosof der hylder forestillingen om at verdenshistorien gennemløber sin udvikling i retning af en tilstand hvor stat, individ og samfund bliver forsonet i en højere enhed. Og det er rigtigt.

Han nærer tiltro til at de tanker og ideer som menneskeheden fostrer, “Hegel forbinder den kommer til udfoldelse, og at de protestantisk-lutherhele tiden søger at overskride sig ske bestemmelse af selv for at begribe verden og dens frihed med revolutiofænomener i en stadigt mere omnens politiske frihedsfattende sammenhæng. forståelse.

Sådan er Hegel ofte blevet læst, som en optimistisk udviklingsfilosof. Og som sådan er han blevet kritiseret. Som en totalitær tænker der forklejnede forskelle, tilsidesatte hele verdensdele, knægtede den enkeltes frihed og bagatelliserede menneskelige lidelser. I begejstring over sit eget system gjorde han sig blind for alt det som modsatte sig ‘systemets’ fuldendelse, har man ment. Man har associeret ‘system’ med en død, stiv mekanisme der gjorde alt ens.

Men Hegels tænkning beskæftiger sig i langt højere grad med de modsætninger som også kendetegner vores overgangstid. Når verden er i opbrud og bevæger sig i en ny, uvant retning, afstedkommer det konflikter.

Dem må vi tage på os. Tænkningen må dykke ned i dem hvis vi skal gøre os håb om at forstå hvordan konflikter kan løftes til forsoning og modsætninger forenes. Uden dén anstrengelse sker det ikke. Der findes ingen overordnede betragtninger som kan belære os

17

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 17

14-06-2021 10:57:29

1 Hegel i vores urolige tid

om hvordan alting bør være. Vi må se vores anskuelser bryde sammen, vi må opgive vores forventninger og lægge vores forestillinger i graven. Da er det at vores tænkning skal kunne forsones med virkeligheden.

Der står ikke en færdig verden og venter på os.

Verden og livet er hele tiden i forandring, og forandring er krævende. Det kræver noget af os. Sammenhængen må altid udarbejdes og tilegnes i en proces.

Der eksisterer ingen fast etableret helhed som kan tage brodden af splittelserne. Enheden er i splittelsen.

Der findes ingen overgribende forsoning som kalder modsætningerne til orden. Forsoningen findes i modsætningen, siger Hegel.

I en tilføjelse til § 4 i sin Retsfilosofi fra 1820 taler han om hvordan et ‘jeg’ står over for verden: ‘Jeg har verdens farvede maleri foran mig: jeg står over for det, og ved at forholde mig til det ophæver jeg modsætningen; jeg gør dette indhold til mit eget. Mit jeg hører hjemme i verden når det kender den, og det gør mit jeg i endnu højere grad når det har begrebet den’ (7,47; Rf 38). I sin fortrolighed med verden er mennesket fortroligt med sig selv: ‘Filosofi er netop dette: at være hjemme hos sig selv – at mennesket er hjemmehørende i sin ånd, hjemme hos sig’ (18,175).

Nutidens modsætninger Hvordan kan vi være hjemme i verden og hos os selv i en tid der som vores er gennemtrukket af modsæt-

18

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 18

14-06-2021 10:57:29

Nutidens modsætninger

ninger? Det er det spørgsmål som jeg med denne bog tager på mig at besvare.

Nutidens modsætninger kommer til udtryk på forskellige områder. Der er sociale, psykologiske og kulturelle modsætninger mellem folket og eliten, rig og fattig, mellem land og by, nationalisme og globalisme, og generationskløften har igen åbnet sig.

Sådanne modsætninger afspejles idémæssigt: Politisk er demokratiet under pres. Der er en modsætning, ja, en konflikt, mellem dem der søger at opretholde en demokratisk udformet deling af magten mellem statens institutioner i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, og dem som stiller spørgsmålstegn ved disse institutioner, og som udvisker magtens tredeling ved at insistere på at én suveræn er magtens sidste instans, og at denne suveræn kan se stort på den procedure der overdrog ham magten.

Etisk og moralsk er der en modsætning mellem dem der argumenterer for at vi har pligt til at handle ud fra interessefrie normer og principper (universalisme), og dem der holder på at den værdibestemte opfattelse af hvad der er godt og nyttigt dannes og praktiseres inden for begrænsede, overskuelige fællesskaber (kommunitarisme).

Religiøst er der en modsætning mellem tro og viden, i radikaliseret form en konflikt mellem fundamentalisme og ateisme.

I deres forskelligartethed vidner disse modsætninger om at de idealer vi har arvet fra 1700-tallets oplysning, er kommet under pres. De er tilmed blevet

19

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 19

14-06-2021 10:57:29

1 Hegel i vores urolige tid

mødt med modoplysning. Det er en opgave for tænkningen at oplysningen ikke har sejret. En tænkning der vil kalde sig oplyst, må spørge kritisk til sit eget udgangspunkt, og den må tage bestik af de til enhver tid givne omstændigheder. Det gør Hegels tænkning på den mest gennemgribende måde.

Det er derfor førende tænkere i nutiden griber til Hegel og læser nutidens tegn i lyset af hans filosofi.

Som han tager de deres egen overgangstid på sig for i dens modsætninger at opsøge muligheden for forsoning. Det kan åbne fremtiden. Hegel læses altså ikke som en optimistisk udviklingsfilosof, men som en håbefuld overgangsfilosof.

12 Hegel-apostle Den omsiggribende Hegel-læsning er ikke kun foranlediget af at han den 27. august 2020 er fyldt 250 år.

Verden over udsender den ene tænker efter den anden Hegel-inspirerede bøger som giver deres bud på hvordan vi skal forstå os selv i vores overgangstid, og hvordan vi skal leve i den uden at miste håbet.

I Montreal, Quebec, har Charles Taylor omsat Hegels teori om anerkendelse til at gælde inden for nutidige fællesskaber, samtidig med at han har slået til lyd for kristendommens betydning i en sekulær tid.

I Pittsburgh arbejder John McDowell og Robert Brandom på at påvise at der i alt hvad vi sanser og forstår, er en logisk sammenhæng mellem tankens og

20

Oplysning for de oplyste - Indhold.indd 20

14-06-2021 10:57:29