Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 2
11-02-2021 15:52:15
Prædikenhåndbogen Pia Nord in C h r iste n s en , Ma ds Da v i ds en , Mar ia Har m s , A r n e Må r u p og Kj e ld Sl o t Ni el s en
Ek sistensen Akademis k Kø b e n h av n 2021
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 3
11-02-2021 15:52:15
Prædikenhåndbogen Pia Nordin Christensen, Mads Davidsen, Maria Harms, Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen © Forfatterne og Eksistensen Akademisk 2021 Fagfællebedømt. Manuskriptet har inden udgivelse været i fagfællededømmelse i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens definition af fagfællebedømmelse. Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0638-3 Omslag: Eksistensen Forsidebillede: Tre mænd, bronzeskulptur. Erik Heide 2005 Øster Hornum Kirke. Foto: Malte Hansen Udgivet med støtte fra Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter, Ribe Stift og Roskilde Stift Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 4
11-02-2021 15:52:16
I nd hold Forord ...................................................................................... 7 Hvorfor denne bog? .................................................................. 7 Bogens forfattere ....................................................................... 9 Bogens indhold ......................................................................... 9 Tak .......................................................................................... 11 1. Det homiletiske felt ............................................................ 13 1.1 Hvad er homiletik? ............................................................ 13 1.2 Prædikenen er en tale i gudstjenesten ................................ 17 1.3 Talen i gudstjenesten er en prædiken ................................. 28 1.4 Der skal prædikes over en tekst .......................................... 34 1.5 Prædikenen er et bud på en kristendomsforståelse ............. 35 1.6 Prædikantens person ......................................................... 39 1.7 Afslutning ......................................................................... 43 2. Ind i teksten og samle stof / Inventio 1 .............................. 45 2.1 Inventiofasen ..................................................................... 45 2.2 En homiletisk tilgang til evangelieteksten ......................... 47 2.3 Blive fortrolig med teksten ................................................ 48 2.4 Hvad siger teksten og hvad gør den ved dig? ..................... 53 2.5 Teologisk refleksion ........................................................... 56 2.6 Tekstens sammenhænge ..................................................... 59 2.7 Tre prædikenmodeller ........................................................ 67 2.8 Sammenfatning ................................................................. 73 3. Ud i verdenen og samle stof / Inventio 2 ............................. 75 3.1 Prædikanten på opdagelse foran teksten ............................ 75 3.2 Den konkrete fysiske livsverden ......................................... 79 3.3 Kunstens livsverden ........................................................... 80 3.4 Samfundets livsverden ....................................................... 84 3.5 Præstens arbejdsliv og dets mange livsverdener .................. 88 3.6 Sammenfatning og udblik ................................................. 96
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 5
11-02-2021 15:52:16
4. Strukturering/Dispositio .................................................... 99 4.1 Strukturer ......................................................................... 99 4.2 Fortællefisken ................................................................. 100 4.3 Buttrick og kameraet ....................................................... 101 4.4 Eksempler på struktur i opbygning af prædikener ........... 107 4.5 Kill your darlings – når det kræves .................................... 110 4.6 Semantiske koder i prædikenen ....................................... 117 5. Sprogets virkemidler/Elocutio .......................................... 121 5.1 Indledning: Prædikenens sprog ........................................ 121 5.2 Sprog som kommunikation ............................................ 123 5.3 Sprog og retorik .............................................................. 129 5.4 Sproglig appel – logos, ethos, pathos .............................. 130 5.5 Prædikenens fokus – tekst og tilhører .............................. 133 5.6 Sprogets billeder: Analogi, eksempel og metafor .............. 135 5.7 Prædikenens sprog – et udblik ......................................... 139 6. Fremførelse af prædikenen/Memoria og Actio ................... 141 6.1 Fremførelse/kropsliggørelse ............................................. 141 6.2 Brugen af manuskript ...................................................... 144 6.3 Fysiske forhold: Placering i rummet ................................ 146 6.4 Præsten på prædikestolen ................................................ 148 6.5 Det, de andre ser ............................................................. 148 6.6 Øjenkontakt og stemmeføring ........................................ 149 6.7 Improvisation, tilpasning af tale på stedet ........................ 150 6.8 Respons? ......................................................................... 151 6.9 Ethos-logos-pathos set fra menighedens side ................... 154 7. Efterord ........................................................................... 157 8. Annoteret litteraturliste .................................................... 159 8.1 Dansk homiletik ............................................................. 159 8.2 Nordamerikansk homiletik .............................................. 161 8.3 Tysk homiletik ............................................................... 163 8.4 Litteraturlister fra de enkelte kapitler ............................... 163 Navne- og emneregister ......................................................... 171
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 6
11-02-2021 15:52:16
Forord
“Du skal nyde at skrive din prædiken”, sagde en præsteægtefælle. Det er et privilegium at skrive prædikener. Tænk at have et arbejde, der går ud på at søge fordybelse og indsigt, at blive klogere på livets store spørgsmål og sætte ord på det vigtigste i menneskelivet på fællesskabets vegne! “At gå fra at være universitetsteolog til præst er at skifte konjunktiv ud med indikativ” har præsten Niels Grønkjær sagt. “Man beskæftiger sig nu ikke længere med, hvordan man hypotetisk kan tale om Gud, men med, hvordan man kan og skal tale om Gud (Grundtvigsk Tidende 04/2020). Det er i prædikenskrivningen, at vores teologi bliver til, forstået på den måde, at præsten går fra studier i eksegese, systematik og kirkehistorie til at udtrykke sig i forpligtende udsagn, der skal deles med menigheden. Det er under prædikenskrivningen, vi kommer til klarhed over, hvilke trosudsagn, der holder til en tankemæssig gennemprøvning. Det er her, vi gennemtænker, hvad vi kan leve med at høre os selv sige fra en prædikestol. “En tanke er en følelse, der er kommet til klarhed” siger Grundtvig vistnok et sted. Det er i alt fald noget af det, man kan opleve i prædikenarbejdet – at lade følelser komme til klarhed og dele sine overvejelser og indsigter med menigheden i en forhåbentlig forståelig form.
Hvorfor denne bog? Homiletik – “prædikenlære” – er et felt af mange forskellige positioner og teologiske anskuelser, hvilket gør faget vanskeligt at afgrænse.
7
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 7
11-02-2021 15:52:16
Forord
Før i tiden kunne en dansk homiletiker som A.F. Nørager-Pedersen i sin Den kunst at prædike fra 1985 lægge sig fast på ét bestemt prædikensyn. I dag ville det være umuligt og efter vores begreber heller ikke ønskeligt at skrive en lærebog i homiletik ud fra ét prædikensyn. Homiletikken udgøres af et bredt felt af stadigt pågående faglige diskussioner om prædikenens teori og praksis, hvor der anlægges et væld af forskellige synsvinkler og anbefales utallige arbejdsmetoder. Vi finder det afgørende, at prædikanter udarbejder deres egne homiletiske synspunkter og metoder og kan forholde sig kritisk og udviklende til dem. Det er berigende og horisontudvidende for prædikanten at have flere teorier og teknikker til sin rådighed. Vi bilder os ind, at det også er godt for kirkegængerne. Bogen er især tiltænkt studerende på landets pastoralseminarier og præster i deres første embedsår. Vi tror og håber, at mere erfarne prædikanter kan finde nyttig inspiration i bogen. Der er tale om en bog for og skrevet af fagprofessionelle, reflekterende praktikere. Ved læsningen af bogen vil man hurtigt konstatere, at der er stor forskel på kapitlerne indbyrdes. Dette skyldes det helt naturlige, at vi er fem forfattere, der har gjort os forskellige erfaringer, udviklet forskellige praksisser og vi ønsker, at give plads til denne forskellighed. Vi håber på at have skrevet den bog, vi selv savnede, da vi havde homiletik på Pastoralseminariet og skulle til at begynde som præster og prædikanter. Hvad betyder det for den måde, vi skriver bogen på? Som mange tidligere homiletikker er bogen her bygget over en retorisk model, der har været brugt siden antikken, en model, der skildrer taleskrivningen som en række faser: Inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio, som vi gengiver med danske ord som samle stof, strukturering, sprogets virkemidler, indstudering og fremførelse. På denne måde følger vi den trinvise opbygning af en prædiken, fra indsamling af ideer til aflevering. Hvert kapitel rummer en forfatters selvstændige bud på, hvad denne fase i forberedelsen indeholder. Kapitlerne kan læses enten i rækkefølge eller man kan vælge de kapitler eller afsnit, man har mest interesse for.
8
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 8
11-02-2021 15:52:16
Forord
Bogens forfattere Bogen er blevet til i et samarbejde mellem fem forfattere, der på forskellig vis arbejder med homiletik i folkekirken. Udover at vi alle har virket som præster og prædikanter og derfor har gjort os erfaringer om, hvor skoen kan trykke i dagligt arbejde, har vi hver især arbejdet med undervisning i prædikenmæssig teori og praksis på institutioner og i stifter. Her har vi fundet, at der manglede en opdateret indføring i homiletik, en introduktion, der præsenterer faget fra forskellige vinkler. Fra begyndelsen har vi besluttet os for, at bogen ikke skulle være en antologi, men en samlet fremstilling. Bogen er et resultat af en fælles arbejdsproces og vi hæfter kollektivt for bogen, dog har hovedansvaret for hvert enkelt kapitel været fordelt mellem os. Forfatterne er: FUV’s faglektor i homiletik, ph.d. Kjeld Slot Nielsen (kapitel 1); sognepræst, MA i homiletik, stiftspræst for efteruddannelse Pia Nordin Christensen (kapitel 2); sognepræst, MA i homiletik, leder af Homiletisk Netværk i Roskilde Stift, Maria Harms (kapitel 3); studielektor ved Pastoralseminariet i København Mads Davidsen (kapitel 5), sognepræst, MA i homiletik Arne Mårup (kapitel 4 og 6).
Bogens indhold Bogen er opbygget efter det klassiske retoriske skema. Det indledende kapitel, Det homiletiske felt, handler om de overordnede spørgsmål, som en prædikant må forholde sig til før, under og efter udarbejdelsen af sine prædikener: Hvad er homiletik? Hvad kendetegner prædikenen som en del af gudstjenesten, og hvad kan en prædiken i grunden siges at være? Hvilken rolle spiller bibelteksten for prædikenen? Hvad betyder det for prædikenen, at den er et bud på, hvad kristendommen har at betyde nu og her? Hvilken rolle spiller prædikantens person i prædikenen og for tilhørerne? Herefter følger bogen de forskellige arbejdsfaser i udarbejdelsen af en prædiken. Faserne følger retorikkens skematik.
9
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 9
11-02-2021 15:52:16
Forord
De to følgende kapitler, Ind i teksten og samle stof (Inventio I) og Ud i verdenen og samle stof (Inventio 2) handler om arbejdet med at finde stof til prædikenen. At gå Ind i teksten og samle stof (Inventio 1) er en proces, der til tider forløber ganske ubesværet og til andre tider får prædikanten til at ligge vågen den halve nat. Fagligt hjælpes vi på vej af tolkningsredskaber, teologi og tradition og ved i praksis at opbygge en rutine, der fungerer – lige til den ikke fungerer mere, og vi må ændre praksis. For det kommer vi til før eller siden. Om ikke andet, så fordi rutiner trætter. I det efterfølgende kapitel, Ud i verdenen og samle stof (Inventio 2) arbejdes der med begrebet dislokeret eksegese (fra engelsk dislocated exegesis), hvor prædikanten fjerner sig fra tekstens umiddelbare kontekster, som de har vist sig i inventio 1. I kapitlet bruges begrebet livsverden om de mange forskellige sammenhænge, en prædikant er en del af. Prædikanten udforsker det hermeneutiske møde, der finder sted, når prædiketekst og livsverdener mødes. Der tages fat på den fysiske omverden, kunst og samfundsliv og en række felter inden for en præsts arbejdsområde: konfirmander, kirkelige handlinger, sjælesorg og prædikenværksted. Endeligt gives et bud på samspillet mellem præstens personlige trosverden og præsten som forkynder. Efter at man således har samlet sine ideer, kommer en fase, hvor man skal strukturere dem med henblik på at opbygge prædikenen. Herom handler kapitel 4, Strukturering eller Dispositio. For det er ikke sikkert, at ideerne skal præsenteres i den rækkefølge, man har fået dem. Med en bevidst og gennemarbejdet struktur kan man tilrettelægge, hvordan prædikenen fremtræder mest interessant og anskueligt for tilhøreren, således at prædikantens teologiske intention bliver så tydelig som mulig. I dette afsnit skal vi også se på en række ofte forekommende uvaner og på noget så langhåret som semantiske koder – for er der overensstemmelse mellem ens teologi og den måde, man præsenterer sit stof på? Sprogets virkemidler/Elocutio er det 5. kapitel. Det vil her stå klart, at prædikenens budskab ikke er noget, præsten har patent på, men at budskabet bliver til i samspil med menigheden. Men hvordan kan vi som prædikanter arbejde med sproget, så menigheden kan samle sig om dette budskab? Vi skal blandt andet se på, hvordan man kan bruge sproget til at illustrere prædikenen med billeder, analogier, eksempler 10
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 10
11-02-2021 15:52:16
Forord
og metaforer. Vi skal også gennemgå forskellige argumentationsformer. Kunsten er at bruge sproget, så prædikenen bygger bro til menigheden. Men det kræver først og fremmest, at prædikanten har gjort sig sagen klar, at hun eller han forstår situationen og prædikenen lyder i et klart og forståeligt sprog. Det er det sproglige ideal. I kapitel 6, Fremførelse (Memoria og Actio), begynder vi at overveje, hvordan vi får sat prædikenen i spil gennem vores krop – stemmeføring og bevægelser. Endelig følger nogle tanker om selve fremførelsen i kirkerummet. Prædikanter har måske ofte været så akademiske, at man har ment, at arbejdet var gjort med gode teologiske overvejelser. Men som Paulus siger: Troen kommer af det, der høres! – og om det høres, er i høj grad afhængig af, at det bliver præsenteret ordentligt. Kapitel 7 er bogens afsluttende kapitel, der dels opsummerer bogens ærinde, dels henviser til forskellige homiletiske kurser, uddannelser og faglige fora, hvor prædikanten kan supplere sin viden og kunnen. I kapitel 8 finder man to litteraturlister, den ene med en kort præsentation af en række betydningsfulde værker, den anden en traditionel liste knyttet til de forudgående tekster.
Tak Vi er mange gode folk en stor tak skyldig. Bibliotekar Helle Kjeldsen, FUV i Løgumkloster, for at have støvet alle de bøger og artikler op, som vi manglede og for opmuntring og interesse i tilblivelsen af bogen. Tre yngre præster, Linnéa Lund, Ivana og Daniel Høgagard har læst manuskriptet fra et brugerperspektiv i en foreløbig udgave, det samme har forårsholdet årgang 2020 på Pastoralseminariet i København. Alle har de givet os værdifulde forslag til forbedringer af bogen. Bogen er fagfællebedømt af lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, ph.d. Marlene Ringgaard Lorensen. Vi er glade for, at Marlene tog opgaven på sig uden betænkningstid. Hendes arbejde har styrket bogen. Hvad der er af fejl og mangler, hæfter vi naturligvis selv for. Tak også til forlaget Eksistensen og redaktør Henrik Brandt-Pedersen for et fortrinligt samarbejde og for at ville udgive bogen. Det har kun været mulig at udgive bogen i kraft af økonomisk støtte fra FUV, Ribe og Roskilde Stifter. Tak også for det. 11
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 11
11-02-2021 15:52:16
Forord
Tilbage er kun at ønske læseren lykke og held med læsningen og prædikenarbejdet. Pia Nordin Christensen, Maria Harms, Mads Davidsen, Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen
12
Prædikenhåndbogen - Indhold.indd 12
11-02-2021 15:52:16