Reformationen i Danmark - En læseprøve by Eksistensen

Bogen er udkommet i en italiensk oversættelse (Torino 1996) og i en tysk oversættelse (Gütersloh 2008). Bogen er illustreret med motiver fra samtiden.

Reformationen i Danmark Martin Schwarz Lausten

Bogen behandler den epoke, hvor hele vores kultur omstøbes fra at hvile på et katolsk – til et protestantisk grundlag. Først påviser forfatteren de væsentligste forudsætninger for reformationen i Danmark: Den humanistiske bevægelse, Christian II’s kirkepolitik, forholdene i det krisefyldte samfund; demæst selve reformationskampen med dens sammenvæv af politiske, økonomiske, sociale og religiøse forhold. Forfatteren redegør for reformationens officielle indførelse og for den nye lutherske kirkes organisation og religiøse indhold. Til sidst opridses de følger, som reformationen fik i det danske samfund inden for statsstyret, undemisnings- og retsvæsenet, den sociale forsorg og hele samfundsmoralen.

Martin Schwarz Lausten har lagt vægt på både at skildre de brede hovedlinjer i det historiske forløb, de ledende politiske og kirkelige personers motiver og handlemåder, ligesom man får et indblik i folkets deltagelse i reformationskampen og tilegnelsen af den nye tro.

Reformationen i Danmark Martin Schwarz Lausten

Martin Schwarz Lausten, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved det teologiske fakultet, Københavns Universitet til 2008. Forsker og foredragsholder. Har skrevet en række bøger om kirkehistoriske emner, bl.a. Danmarks kirkehistorie, Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden, Tyrkerfrygt og tyrkerskat. Islamofobi, religion og politik…i reformationstidens Danmark (2010), Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark (2010) og senest Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark (2011) samt bøger om kongerne Christian II og Christian III, om Martin Luther, Peder Palladius og et 6-binds værk om forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

3. d vi re er ed

Indvalgt i bl.a. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, i Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og i Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet, Lund, Sverige.

e ve ga ud

1381-RPC-bog-Reformationen-NY-FORMAT.indd 1

02/11/11 12.10

Reformationen i Dk.book Page 2 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

Reformationen i Dk.book Page 3 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

Martin Schwarz Lausten

Re formationen i Danmark

For lage t AN IS KĂ¸benh av n 2011

Kolofon Reformationen.fm Page 4 Monday, October 31, 2011 11:04 AM

Reformationen i Danmark Martin Schwarz Lausten © Forfatteren og Forlaget ANIS, 2011 3. reviderede udgave Bogen er sat med AGaramond på Religionspædagogisk Center, trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-606-8 Omslag: freiheit09 Reformationsmonumentet foran Vor Frue Kirke, København, er planlagt af kirkehistorikeren, professor J. Oskar Andersen, udført af billedhuggeren Max V. Andersen og opstillet i 1943. På monumentets sokkel viser fire bronzerelieffer: Hans Tausen som prædikant, mødet på Gammeltorv d. 30. oktober 1536, en luthersk gudstjeneste og det her på omslagets forside viste: Bugenhagen indvier de første 7 evangeliske superintendenter (biskopper) i Vor Frue Kirke d. 2. september 1537. Foto: Jens E. Olesen

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Reformationen i Dk.book Page 5 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

Indhold

Forord ................................................................................... 7 1. Reformationens forudsætninger ......................................... 9 Indledning ........................................................................... 9 Christian II og kirken ........................................................ 10 Humanismen ..................................................................... 13 Martin Luther .................................................................... 19 Christian II og Luther ........................................................ 22 Adelshovmod ..................................................................... 29 Et samfund i krise .............................................................. 32

2. Reformationskampen....................................................... 37 “ – lutheriets gift sniger sig frem …” .................................. 37 Haderslevreformationen ..................................................... 39 Odensemøderne 1526 og 1527 .......................................... 42 Købstæderne bliver evangeliske .......................................... 47 Den litterære polemik ........................................................ 59 Religiøse og sociale tanker hos de evangeliske prædikanter . 79 Katolsk reaktion og borgerkrig ......................................... 100

3. Reformationens indførelse og den nye kirke................... 113 Statskup og retsopgør ....................................................... 113 Reformationshøjtidelighederne i 1537 ............................. 127 Kongens kirkestyre ........................................................... 145 Bispernes arbejde ............................................................. 149 Visitatserne ...................................................................... 156 Kirkens økonomi ............................................................. 159 Ensretning, afvigere og fremmede .................................... 162 Norge .............................................................................. 173

4. Den nye tro ................................................................... 177 Teologi og kristenliv ........................................................ 177

Reformationen i Dk.book Page 6 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

Gudstjenesten .................................................................. 199 Salmer .............................................................................. 205 Kirken og kunsten ............................................................ 208

5. Kirken og samfundet ..................................................... 211 Den verdslige øvrighed ..................................................... 211 Undervisningsvæsenet ...................................................... 212 Retsvæsenet ...................................................................... 219 Den sociale forsorg ........................................................... 223 Samfundsmoralen ............................................................ 228 Religionen og udenrigspolitikken ..................................... 239

6. Afsluttende bemærkninger............................................. 241 7. Kilder og litteratur......................................................... 245 8. Forkortelser ................................................................... 259 9. Person- og stedregister................................................... 261

Reformationen i Dk.book Page 7 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

FORORD

Denne bog bygger på en forelæsningsrække, som jeg i flere omgange har holdt i Folkeuniversitetet i København, og den henvender sig til alle, som er interesseret i denne vigtige epoke i vort lands historie. Fremstillingen drejer sig om forudsætninger for reformationen og dennes gennemførelse. Derfor sættes grænsen til omkring 1560. Da er den evangeliske kirke etableret. På den tid afgår kong Christian III, brødrene Niels og Peder Palladius, Hans Tausen, og andre af de førende mænd ved døden. Den efterfølgende tid, som er konsolideringens periode, behandles ikke her. Fremstillingen er anlagt således, at den skulle kunne læses uden større kirkehistoriske og teologiske forudsætninger, citater er som regel gengivet i nutidssprog, og ved hjælp af kap. 7, Kilder og litteratur, og af noterne kan man finde nærmere dokumentation og oplysninger, dersom man vil fordybe sig i enkelte emner. Den første udgave af denne bog (1987, 2. oplag 1992) indeholdt ingen noter med henvisninger til kilder og litteratur. I bogens 2. udgave (2002) blev der sidst i bogen givet oplysninger om de direkte citater. I nærværende udgave er stort set alle direkte citater forsynet med et notetal, og de tilsvarende noter er anbragt nederst på siderne. Der er her og der foretaget rettelser og nye tilføjet afsnit om bl.a. Norge, nyere forskning i reformationskirkens teologi, salmesangen, ægteskabet, synet på jøder og muslimer, kvinders stilling i samfundet og om kirken og kunsten. Desuden er litteraturlisterne ajourført. I bogen anvendes uden videre udtrykket katolsk om kirkens tro og virke før reformationen. København d. 1. august 2011, Martin Schwarz Lausten 7

Reformationen i Dk.book Page 8 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

FORORD

Reformationen i Dk.book Page 9 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

INDLEDNING

1. R EFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

INDLEDNING Det kan diskuteres, hvornår reformationen egentlig indførtes i Danmark. I efteråret 1986 mindedes man reformationens indførelse i landets for 450 år siden, idet man tænkte på indholdet af recessen (mødebeslutningen) fra herredagen den 30. oktober 1536, hvorved de katolske bisper blev afsat, og hvor det blev besluttet, at landet for fremtiden udelukkende skulle styres verdsligt. Men hvis man bevæger sig ad rent juridiske baner, så burde man snarere mindes året 1527, da den danske kirke nyordnedes. Hvis man derimod mener, at det vigtigste skete, da kongen udstedte Kirkeordinansen, loven, som fastlagde regler for den evangeliske, “lutherske”, kirke, så kan man sige, at reformationen gennemførtes i september 1537. Kirkeordinansen bestemte, hvordan præsterne og de lutherske bisper skulle vælges og forkynde, hvorledes skolevæsen og fattigforsorg skulle ordnes og meget andet. Tilmed var det sådan, at den daværende danske regering selv afholdt nogle højtideligheder i august/september 1537 for at markere, at landet nu havde skiftet konfession: Foruden kongens underskrift på Kirkeordinansen blev kongeparret kronet og salvet ved en stor reformationskroning i Vor Frue kirke, København. Desuden blev de nye lutherske bisper indviet, og endelig blev Københavns universitet genåbnet, nu som luthersk læreanstalt. Men hvis man endelig vil hævde, at den lutherske reformation først for alvor blev indført, da hele folkets sindelag havde bevæget sig bort fra katolsk overbevisning til lu9

Reformationen i Dk.book Page 10 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

thersk tankegang, ja så er det klart, at tidspunktet skal flyttes langt op imod vor tid. Reformationen var ikke udelukkende et kirkeligt eller religiøst anliggende – det fremgår jo allerede af den kendsgerning, at det var regeringen, som befalede, at folket skulle forlade katolicismen og blive luthersk – men hvordan var det kommet til dette punkt? Kirken i Danmark var et led i den store, internationale katolske kirke, der med Rom som centrum i århundreder havde behersket store dele af de europæiske landes økonomiske, politiske, religiøse og kulturelle forhold. Hvordan kunne det lade sig gøre, at denne mægtige kirke så hurtigt kunne synke i grus her i landet? Lad os først se lidt på baggrunden for alt dette.

CHRISTIAN II OG KIRKEN Vigtige forudsætninger finder vi allerede i Christian II’s regeringsperiode (1513-1523). Man siger ofte, at omkring år 1500 indledtes en ny epoke i Europas historie, og man tænker dermed på de store omskiftelser, som fandt sted inden for alle væsentlige områder. De store “opdagelser” af Syd- og Nordamerika og rejserne til Indien og det fjerne Østen medførte en ændring af verdensbilledet, der skete en enorm opblomstring af handelslivet, den europæiske minedrift begyndte også så småt at udvikle sig, og alt dette smittede igen af på landbrugsproduktionen. Handelen organiseredes, det middelalderlige økonomiske system afløstes af moderne forretningsmetoder. Den sociale lagdeling i Europa blev forrykket, kirken og adelen var ikke længere ene om at beherske tilværelsen. En ny magtfuld middelklasse af borgere skød frem som en stærk økonomisk faktor, som selvsagt også krævede politisk indflydelse, et ønske, som de enkelte landes fyrster eller konger gerne ville indfri for at bryde kirkens og adelens magt. Overalt i Europa begyndte fyrsternes magt at blive større. De hævdede deres ret til at give love, og de udviklede en centraladmini10

Reformationen i Dk.book Page 11 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

CHRISTIAN II OG KIRKEN

stration, som gjorde det muligt at gennemføre et effektivt styre med fyrsten eller kongen som centrum. Den moderne stat begyndte at udvikle sig. Rundt omkring i de fyrstelige kancellier sad ikke-adelige og ikke-gejstlige personer, ofte uddannet ved universiteterne, og de var opfyldt af den tids syn på fyrstens autoritet og rettigheder, som vel at mærke også strakte sig ind over det kirkelige område. I takt med denne udvikling markerede de enkelte nationalstater sig stadig kraftigere, og efterhånden blev den middelalderlige forestilling om den ene kristenhed, styret af paven og kejseren som dennes lydige søn, stadig svagere. I de enkelte lande ville man nu have et stærkt kongeligt styre, et arveligt kongedømme og en kirke, som var mere afhængig af den lokale fyrste eller konge end af paven. På denne baggrund skal man se Christian II. Som mange andre udenlandske renæssancefyrster søgte han at knække højadelens og højgejstlighedens magt og at støtte købstæderne, hvad handel og retspleje angår. I alt dette arbejdede han dog lige så flittigt på at øge sin egen indflydelse, og hvad kirkepolitikken angik søgte han at nå sine mål dels gennem direkte, ofte ganske brutale, indgreb over for de ledende kirkelige personer, dels gennem reformlovgivning. Inden vi ser på et par af disse felter, kan det være på sin plads at minde om, at man i denne periode ikke skelnede skarpt – sådan som vi gør nu – mellem de to områder “kirke” og “stat”. Kirken var en dominerende politisk og økonomisk faktor i samfundet, religionen var en integreret side af menneskelivet. Kongens politik over for kirken var i lige høj grad udtryk for politiske og økonomiske og måske også specielt kirkelige interesser. I denne sammenhæng er det også nyttigt at huske, at landets bisper samtidig var landets førende politikere med sæde i rigsrådet og med enorme økonomiske ressourcer i ryggen. Det viste sig hurtigt, at kongen agtede at skalte og valte med bisperne, eftersom det tjente hans egne interesser. Han overfaldt biskoppen af Fyn, Jens Andersen, og udpinte ham både korporligt og økonomisk. Rundt omkring pressede han sine egne mænd ind i bispeembeder. I Børglum fik han sin sekretær, Stygge Krumpen, ind på bispestolen, i 11

Reformationen i Dk.book Page 12 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

Viborg tvang han en anden sekretær, adelsmanden Jørgen Friis, ind i embedet. Begge var brutale og grådige og helt optaget af verdslige interesser. I Århus fik han sin kancellisekretær, Ove Bille, anbragt, men værst var hans behandling af ærkebispeembedet i Lund. Her udkæmpede kongen, domkapitlet, pavestolen og en række andre personer en nådesløs og blodig kamp mod hinanden. Ikke færre end fem mænd udnævntes til embedet inden for to år. Man endte til sidst med adelsmanden Aage Sparre, som – i øvrigt uden pavens godkendelse – styrede stiftet helt til 1532. Undervejs havde kongen ladet et par af kandidaterne fængsle og myrde, men hele skandalen afslører også, hvor meget pavestolen selv lod sig lede af rent politiske og økonomiske interesser. Det skulle blive skæbnesvangert for den katolske kirke, at den netop i de år, den lutherske bevægelse begyndte at rulle hen over landet, ikke havde en dygtig teolog siddende på landets højeste kirkelige embede, en mand, som myndigt kunne forsvare den katolske tro. Også ved det berygtede “blodbad” i Stockholm, hvor kongen trods udstedt amnesti lod henrette godt 80 mænd, blandt disse nogle gejstlige, brugte han kirken som skalkeskjul. Han optrådte her formelt som kirkens forsvarer, og hele ugerningen – som vakte rædsel overalt i Europa – lod han fremstille som et nødvendigt opgør med “kættere”. Dette spørgsmål er stadig livligt diskuteret i den nordiske historieforskning, men det er givet, at der var tale om en politisk dumhed. Christian troede, at han herved endeligt kunne underlægge sig Sverige, men forbrydelsen gavnede tværtimod de svenske uafhængighedsbestræbelser. Danskerne blev snart fordrevet, og Gustav Vasa blev konge i 1523 – og indførte i øvrigt den lutherske reformation. Men Christian II forsøgte også ad anden vej at begrænse adelens og kirkens magt. I de såkaldte reformlove fra 1521/22 ville han sætte en bom for kirkens forøgelse af jordegods, han ville neddæmpe bispernes muligheder for at øge deres besiddelser. Videre indskrænkede han tiggeriet til de fire tiggermunkeordener, indførte nøjere kontrol med sognekirkernes ejendomme og indtægter og lod oprette en ny appeldomstol for gejstlige sager. Bisperne fik indskærpet deres rent kirkeli12

Reformationen i Dk.book Page 13 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

HUMANISMEN

ge opgaver, og kongen traf også en række bestemmelser på det undervisningsmæssige område. Der var således tale om et ret kraftigt indgreb fra kongens side imod kirken, specielt bisperne, og man har naturligvis stillet det spørgsmål, om kongen her skulle være påvirket af lutherske tanker. Hvad det rent tidsmæssige angår, kunne det måske nok være muligt, men selv om kongen vender sig stærkt imod kirkelig selvstændighed, så er der hverken i tankerne om kirkens struktur eller i læremæssig henseende tale om en direkte luthersk indflydelse. Christian II ønskede at reformere kirken, men det skulle netop være inden for de katolske rammer. Det, han ønskede, var en dansk katolsk kirke, som han selv skulle have den afgørende indflydelse på.

HUMANISMEN Bortset fra de rent magtpolitiske motiver, som givetvis lå bag disse handlinger fra kongens side, er der ingen tvivl om, at han også var præget af den reformkatolicisme, som netop i disse år førtes stærkt frem af humanismen. Erasmus af Rotterdam, “humanisternes konge”, og hans meningsfæller satte Bibelen i centrum, og ud fra denne og fra studierne af Oldkirkens teologer udøvede de en hvas kritik af samtidens teologi, fromhedsliv, munkevæsen og kirkepolitik. Vigtigt for dem var det enkelte menneskes moralske levned. De vendte sig spottende imod skolastikkens store tankebygninger og mente, at kristendommen skulle være enkel og praktisk, “samfundsrelevant”. Man skulle leve dagligdagen efter Kristi enkle budskab og ikke tro, at det vigtigste var udformningen af store dogmatiske læresystemer eller indviklede teologiske redegørelser. Den nordeuropæiske humanisme blev således en religiøsetisk vækkelse, som var kritisk over for den traditionelle katolske teologi og fromhed, men en ting var vigtigt: Trods al kritik skulle man blive i katolicismen. Romerkirken skulle renses og reformeres ved, at man søgte tilbage til Bibelen, men man skulle ikke bryde med den ka13

Reformationen i Dk.book Page 14 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

tolske kirke. Denne kirkekritik fremførte Erasmus og hans fæller med stor styrke. Med spot og satire prøvede de at vække de ansvarlige inden for Romerkirken, og forskningen har i nyere tid ofte beskæftiget sig med den mulige forbindelse, der var mellem humanismen og den lutherske bevægelse. Humanismen fik snart dygtige talsmænd herhjemme. Det var unge mænd, som på studierejser i udlandet havde stiftet bekendtskab med den nye bevægelse. I begyndelsen af 1500-tallet opholdt adskillige danske studenter sig ved universiteterne i Louvain, Paris, Bologna, Montpellier, Rostock, Greifswald, Erfurt, Heidelberg og Wittenberg, og de mødte her både humanismens interesse for den klassiske oldtid, kærligheden til antikken, til græsk og latin, de præsenteredes for det nye dannelsesideal, og de lærte humanisternes kirkekritiske indstilling at kende. Mænd som Henrik Smith fra Malmø og Peder Lille fra Roskilde (Petrus Parvus Rosæfontanus) var allerede før 1520 fremme med humanistiske skrifter, i hvilke de i blomstrende vendinger priste den nye bevægelse ved de udenlandske universiteter, men de betydeligste danske humanister var Christiern Pedersen og Poul Helgesen. Christiern Pedersen (f. før 1480, død 1554) stammede fra Helsingør, blev student i Roskilde, studerede i Greifswald og blev senere magister fra Paris universitet. Under opholdet der udgav han en række bøger. Senere blev han kannik i Roskilde, kansler hos ærkebispen og huskapellan hos Christian II, som han fulgte både i eksilet og på tilbageerobringstogtet. Han blev anklaget for landsforræderi af Frederik I, blev benådet og slog sig ned som forfatter og bogtrykker i Malmø. På et eller andet tidspunkt gik han over til lutherdommen, og under Christian III gjorde man til en vis grad brug af ham som bibeloversætter. Sine sidste år tilbragte han – formørket af sindssygdom – hos en slægtning i Helsinge præstegård. Christiern Pedersen har efterladt sig et stort forfatterskab, som består af religiøst-opbyggelige skrifter og af “verdsligt” humanistiske bøger. Til den første gruppe hører “Jærtegnspostillen”, trykt i Paris i 1515, et typisk bibelhumanistisk værk, som skulle være en opbyggelig 14

Reformationen i Dk.book Page 15 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

HUMANISMEN

bog på dansk for det jævne folk. Det var en prædikensamling over epistler og evangelier, tiltænkt dem, som ikke kunne latin, for Christiern Pedersen var på god humanistisk vis overbevist om, at Guds Ord var lige helligt på alle sprog, for hvis apostelen havde skrevet evangelia til Danmarks rige, da havde han visselig skrevet dem på ret danske, så at alle det forstået havde, thi hvert menneske bør at kunne dem på sit eget mål, for ingen kan blive salig uden dem og den hellige tro.1 Sådanne sætninger lyder måske nok moderne, lutherske, men i virkeligheden er hele postillen, som stort set er afskrift af gamle dominikanerpostiller, helt præget af senkatolsk fromhed. Der er fantastiske mirakelhistorier og legender, Maria-eventyr og utallige moralske anvisninger. Ikke underligt, at Christiern Pedersen senere, da han var blevet luthersk, offentligt beklagede, at han havde udgivet den bog. Men afgørende nyt var det alligevel, at han mente, at folket nu direkte på deres eget modersmål skulle have mulighed for at læse prædikensamlinger. Senere fulgte han dette op ved at oversætte hele Det Nye Testamente til dansk (1529), og i fortalen udtrykte han glæde over, at folket nu selv kunne læse Guds rene Ord og således forstå, at den lutherske forkyndelse var den eneste rette form for kristendom. Han oversatte også flere af Luthers skrifter, og af hans humanistiske forfatterskab kan nævnes en latinsk-dansk ordbog, en ordsprogssamling og, ikke mindst, hans udgave af Saxos Gesta Danorum (1514). Takket være ham blev Saxo reddet for eftertiden. Christiern Pedersen er et godt eksempel på en humanist, som bevæger sig over i lutherdommen. Hvor meget hans humanistiske baggrund så satte præg på hans forståelse af den lutherske opfattelse, er en sag for sig.

1. Christiern Pedersens Danske Skrifter I, 1850, XIV.

Reformationen i Dk.book Page 16 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

Endnu større betydning fik den anden store humanist, Poul Helgesen (født ca. 1485, død ca. 1535). Han stammede fra Varberg, blev sat i kloster som barn hos karmelittermunkene, fik filosofisk og teologisk uddannelse, blev bakkalaur, præsteviet og senere lektor og leder af karmelitterordenen. Poul Helgesen var reformkatolik. Den vigtigste kilde for den kristne tro skulle være Bibelen, og han opfattede selv sin undervisning i Skriften i klar bibelhumanistisk ånd: Den skulle, sagde han, være en “fortolkning af Kristus, Peter og Paulus”2, og det er karakteristisk, at han stærkt understregede nødvendigheden af et godt kendskab til de klassiske sprog. Poul Helgesen kunne dog også påberåbe sig den apostolske mundtligt bevarede tradition, Oldkirkens fædre og koncilierne samt – hvis man anlagde en fornuftig kvalitetsvurdering – også yngre tiders inspirerede personer. Men alt dette var sekundært kildestof for ham, for så vidt han krævede fuld overensstemmelse med Skriften her. Interessant er det, at blandt de nye profeter, gennem hvilke Gud har ladet sin åbenbaring komme til orde, er der ingen, man skal sætte så højt som den hellige Birgitta af Vadstena. Hendes strenge domme over forfaldet i kirken var for Poul Helgesen et tegn på, at Gud talte gennem hende, og næst efter Oldkirkens store kirkefædre er der ingen, han citerer så ofte som hende. At nogle blev forarget over meget af det, Birgitta havde udtalt, kunne ikke anfægte ham. Var der noget han ikke selv forstod hos hende, lod han det ligge og affandt sig da ydmygt med, at “mit forstandt er icke bædre”3. Hånd i hånd med dette gik der hos ham en stærk kritisk indstilling over for den overleverede katolske teologi, skolastikken. I trosopfattelsen og i spørgsmålet om viljens frihed fulgte han sit store forbillede Erasmus af Rotterdam. Poul Helgesen kunne ganske vist også som Luther sige, at mennesket frelses af tro, men samtidig fremhævede han nødvendigheden af sand fromhed. Frelsen bygger nemlig på be2. Poul Helie (Helgesen): Epistola ad Petrum Ivari (1524), i: Skrifter af Paulus Helie I, 182. 3. Poul Helgesen: Svar til Kong Gøstaff (1528), i: Skrifter II, 313.

Reformationen i Dk.book Page 17 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

HUMANISMEN

tingelser i det enkelte menneske, sagde han, og han skelnede mellem retfærdiggørelse og salighed, for et menneskes endelige frelse bliver først afgjort på dommedag. Dette hænger nøje sammen med hans stærke interesse i menneskets etiske adfærd. Han kan nok til en vis grad følge Luthers tale om Guds barmhjertighed mod syndige mennesker, som nærer tro og tillid til hans kærlighed og til nåden i Kristus, men han tilføjer, at netop fordi Gud giver os et nyt liv i troen, så kræver han også, at troen skal “bevise sig” i livsførelsen. “Gode gerninger” er altså ret forstået nødvendige til frelse. På denne baggrund forstår man, at Poul Helgesen kan fastholde Romerkirkens mange fromhedsanvisninger, klostervæsenet, askesen og skærsildslæren. Guds frelse kan kun findes i den romersk-katolske kirke. Netop derfor er det nu nødvendigt at reformere den, og det skal ske inden for de bestående rammer. Luthers angreb på de kirkelige forsømmelser og på gejstligheden kunne han derfor godt istemme, men en reform af kirken skulle bygge på studier og fromhed. Poul Helgesens ideal var en enhed af from teologisk lærdom og en fromhed, præget af denne lærdom,4 og enhver tanke om et brud med Romerkirken fyldte ham med rædsel. Han havde måske en overgang været i tvivl om Luther – som så mange andre – men efter at han i 1520 havde læst hans “Om kirkens babyloniske fangenskab”, var hans kritiske grundindstilling til Luther ganske afgjort. Nu vidste han, hvor grænsen gik mellem dem. Vi skal senere vende tilbage til Poul Helgesen. I en nyere undersøgelse af Poul Helgesens teologiske standpunkt undersøges hans store interesse i Erasmus’ skrifter. Begge teologer understreger nødvendigheden af det personlige forhold i kristentroen, men lægger vægten forskellige steder. Medens Erasmus fremhæver “Kristi filosofi” i Skriften, betoner Poul Helgesen både Skriften og traditionen. Han placeres i den såkaldt monastiske humanistiske tradition. I denne klosterhumanisme var man optaget af både tidens re4. Poul Helgesen: Chronicon Skibyense, i: Skrifter VI, 82 (= Skibykrøniken, udg. af A.Heise, 1967, 67).

Reformationen i Dk.book Page 18 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

staureringsbestræbelser inden for kirke og klostre, men også af spiritualitet og mystik. Udtrykket “den danske Erasmus”, som man ofte hidtil har brugt om ham, bør man derfor ikke længere anvende, mener forf. (Sten Haarløv 2007). Omkring 1520 begyndte de nye humanistiske tanker at vinde indpas ved Københavns universitet, og dette skyldtes især kongens, Christian II’s, bestræbelser. Han ville hæve institutionens åndelige niveau, og derfor sørgede han for, at karmelitterordenen – kendt for studier og prædikenvirksomhed – kunne oprette et kollegium i København. Den daglige leder af kollegiet – som lå i Skt. Pedersstræde der, hvor nu Valkendorffs Kollegium ligger – skulle holde forelæsninger over de bibelske skrifter samt prædike i Vor Frue kirke. Dette embede blev overdraget Poul Helgesen (1519). Det skulle blive af skæbnesvanger betydning for den katolske kirke, for mange af hans elever, som her lærte bibelstudium, kritisk sans og reformkrav at kende, gik senere videre og blev evangeliske reformatorer. Dem skal vi senere træffe. Christian II foretog sig også andre handlinger, som vidnede om hans humanistiske interesser. Han lod ansætte ved universitetet en professor i “den finere dannelse”, han forlangte, at ingen student måtte rejse til udenlandske universiteter, før han havde taget bakkalaurgraden i København, han krævede, at katedralskolernes rektorer for fremtiden skulle have en universitetsuddannelse, og i den tidligere omtalte reformlovgivning bestemte han, at gamle skolastiske lærebøger skulle indsamles og brændes og erstattes af moderne humanistiske lærebøger. I disse år udkom da en række lærebøger og udgivelser af de klassiske forfattere, skrevet af danske humanister. Man har ligefrem talt om en humanistisk vækkelse ved Københavns universitet omkring 1520, og selv Erasmus af Rotterdam kunne udtale, at nu havde humanismen nået de egne, som åbenbart for ham lå i periferien af civilisationen: “Den finere dannelse, som tidligere var bragt sin under-

Reformationen i Dk.book Page 19 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

MARTIN LUTHER

gang nær, er allerede nu længe blevet dyrket af skotter, danskere og irlændere ...” 5 Kongens humanistiske interesser kom også til udtryk, da han henvendte sig hos sin morbroder, kurfyrste Frederik den Vise af Sachsen, for at få ham til at sende et par lærde mænd fra Wittenberg til København. En af dem, Martin Reinhard, blev kgl. prædikant. En anden, Mathias Gabler, blev lærer i græsk ved universitetet, og den tredje var Andreas Bodenstein von Karlstadt. Han skulle både prædike i København, være kgl. rådgiver og dommer i den nye appeldomstol. Men Karlstadt, som senere skulle komme til at volde Luther mange bryderier på grund af sit radikale syn på reformationen, opholdt sig kun ganske få uger i København. Så rejste han hjem igen, temmelig hurtigt. Vi ved ikke helt hvorfor, men grunden var vel, at hans yderliggående reformationskrav ikke passede godt til kongens reformkatolske linje, for der ligger næppe noget særligt “reformatorisk” i den omstændighed, at kongen ønskede nogle mænd fra Wittenberg. Universitetet dér var i en årrække kendt for at være et “moderne” humanistisk universitet. Den særlige lutherske teologi og undervisning var først på dette tidspunkt i sin vorden.

MARTIN LUTHER Men hvilket kendskab havde man egentlig herhjemme til Luther i de senere år af Christian II’s tid, og hvor langt var udviklingen egentlig kommet i det, man kaldte “Luther-sagen” i Tyskland? Som mange andre i samtiden var Martin Luther (1483-1546) plaget til fortvivlelse af spørgsmålet om sjælens frelse. Han gik ganske vist den vej, kirken anviste urolige mennesker, idet han søgte hjælp i klosterverdenen, men ikke engang det strenge liv som munk hjalp ham 5. Erasmus af Rotterdam til Wolfgang Capito, Antwerpen d. 26.2.1517, i: The Correspondence of Erasmus, nr. 541.

Reformationen i Dk.book Page 20 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

noget. Tværtimod. Uanset, hvor meget han anstrengte sig, følte han, at han stadig var opfyldt af egenkærlighed og hovmod. Gud forekom ham at være den fjerne, retfærdige, dømmende Gud, og trods hård askese, ihærdige bønner, andagter og studier følte han, at Gud blev ham stadig mere fjendtligt stemt. I klosteret studerede Luther teologi, han tog doktorgraden og blev professor ved Wittenberg universitet. Dette betød, at han også rent fagligt uafbrudt måtte beskæftige sig med Bibelen og teologiske værker fra Oldkirken og Middelalderen. Under disse studier gjorde han da sin såkaldte “reformatoriske opdagelse”: Under arbejdet med Davids salmer og Paulus’ Romerbrev blev det ham efterhånden klart, at Guds retfærdighed ikke er en dømmende retfærdighed, men det er en handling fra Guds side, hvor han skænker retfærdighed, frelse, til mennesket. Gud opretter sit fællesskab med mennesket, som det er. Han indgyder ikke sin nåde i mennesket, som det så skal bygge videre på, nej, Gud er ren kærlighed, og derfor er det netop det syndige menneske, han tager sig af. Mennesket skal ikke gøre sig fortjent til frelsen, men syndigt, som det er, får det frelsen skænket af den kærlige Gud. Over for denne gave kan mennesket kun forholde sig i tro og tillid. Heller ikke troen er en menneskelig præstation, men den skabes af kærlighedens og tilgivelsens ord. Dette er “evangeliet”, retfærdiggørelse, frelse, af tro. Det gik nu i stigende grad op for Luther, hvor meget den katolske teologi (“skolastikken”) havde taget fejl. Han begyndte at skrive imod den, og han stillede sig også bag mange af de reformkrav, der rejstes. Mere eller mindre tilfældigt blev det hans angreb mod samtidens afladspraksis – teserne på kirkedøren i Wittenberg – som gjorde ham kendt i den store offentlighed, men da teologien hang nøje sammen med kirkens ydre form, fromhedslivet og hele samfundsordningen, måtte Luther også underkaste alt dette en nøjere prøvelse. Med ufattelig energi og frodighed i tanken fremstillede han sin nye teologi og foretog sine angreb mod pavens og de store kirkemøders egenmægtige autoritet. Han forlangte, at kirken udelukkende skulle holde sig til evangeliets forkyndelse og opgive enhver økonomisk og politisk magt. 20

Reformationen i Dk.book Page 21 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

MARTIN LUTHER

Han tilbageviste den katolske opfattelse af troens væsen, de gode gerningers betydning, aflad, skærsild, sakramenter, munkevæsen, valfartsrejser og meget andet. Også statens rolle skulle være en anden. Den skulle kun beskæftige sig med politiske og sociale opgaver, beskytte kirken, men ellers ikke blande sig i dens indre anliggender. Den måtte gene inddrage store dele af de kirkelige besiddelser, men skulle i vidt omfang anvende det til sociale formål. Således fik Luthers teologi med tiden dybtgående virkninger i hele samfundslivet. På mange måder forberedtes her den moderne samfundsforståelse, og på denne baggrund er det også klart, at mange ikke-religiøse faktorer kom til at spille en rolle ved den lutherske reformations udbredelse i Europa. Men hertil bidrog også den afvisende holdning, Luther mødte hos Romerkirkens ledelse og den opbakning, han fik fra borgerskabet i de større byer og fra nogle fyrster. I 1520/21 var Luther samtaleemnet overalt i de kredse, som fulgte med. Han havde allerede udgivet en lang række bøger. Diskussioner og opgør med den katolske kirkes teologer og jurister havde fundet sted, og Rom havde som bekendt reageret ved at indlede en kætterproces mod Luther. I december 1520 afbrændte Luther den bandtrusselsbulle, paven havde sendt ham, og følgelig fulgte kort efter (januar 1521) bandlysningen af ham. Luther var kætter. Nu skulle de verdslige myndigheder pågribe ham og eksekvere straffen: Henrettelse. Gennem dygtigt diplomatisk arbejde lykkedes det imidlertid kurfyrste Frederik den Vise at opnå tilladelse til, at Luther kunne fremlægge sit anliggende mundtligt for kejser og rigsdag. Dette skete i april 1521 i Worms, men resultatet blev, at kejseren fulgte pavens vilje: Luther var nu kætter og fredløs, uddrevet af kirken og af samfundet. Ingen måtte huse eller bespise ham. Han skulle udleveres til myndighederne, hans bøger skulle brændes. Foreløbig bragtes han hemmeligt i sikkerhed på Wartburg slot af kurfyrstens soldater. Et års tid senere vendte han roligt tilbage til Wittenberg, hvor han boede til sin død i 1546, ivrigt optaget af sit embede som professor i teologi og sit stadig voksende forfatterskab.

Reformationen i Dk.book Page 22 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

CHRISTIAN II OG LUTHER Det er interessant at bemærke, at Christian II i stadig stigende grad begyndte at rette sin opmærksomhed mod Luther – så meget, at det blev noteret på bogstaveligt talt højeste sted. Christian havde et par udsendinge i Worms, da rigsdagen blev afholdt, og der verserede nu visse rygter i byen om, at disse mænd havde til opgave at bringe Luther til Danmark. Det var ingen ringere end pavens gesandt, Aleander – som i Worms ihærdigt prøvede at få kejseren til at gribe hårdt ind over for Luther – som i sine indberetninger til paven meddelte disse rygter. Noget lignende fortalte en anden pavelig udsending, Contarini. I sommeren 1521 rejste Christian til Nederlandene, hvor han skulle føre politiske forhandlinger med sin svoger, kejseren, og han kunne nu af denne personligt få de seneste oplysninger om hele Luthersagen. Den pavelige gesandt rejste med og traf tilmed Christian II i Bruxelles. Hans indberetninger viser, hvor alvorligt han betragtede den danske konges holdning til Luther, og han skrev bl.a. til paven, at kongens sekretær efter sigende skulle føre med sig en kasse, fyldt med bøger af Luther. Gesandten havde selv henvendt sig hos kejseren og bedt ham få Christian til at holde sig væk fra “lutheriet” – kejseren kunne bl.a. presse Christian ved at sige, at han i modsat fald ikke ville hjælpe ham i de vanskeligheder, han havde pådraget sig ved at henrette nogle gejstlige i det stockholmske blodbad. I øvrigt var Christian II, skrev den pavelige gesandt hjem til Rom, “et skrækkeligt menneske”!6 Under dette ophold i Nederlandene traf Christian II selveste Erasmus af Rotterdam, og fra hans brevsamling ved vi, at kongen og han diskuterede bl.a. Luther. Erasmus var utilfreds med Luthers grove sprog og angreb, men Christian havde forsvaret Luthers fremgangsmåde: Med milde midler kunne man nemlig ikke opnå noget. Når le-

6. Acta Pontificum Danica VI, 366.

Reformationen i Dk.book Page 23 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

CHRISTIAN II OG LUTHER

gemet var sygt, skulle man anvende medicin, og i dette alvorlige tilfælde skulle det være en medicin, der rystede hele kroppen!7 Kongen blev ved med at være optaget af Luther, og det var vel nu efter hjemkomsten, han bad Poul Helgesen aflevere en betænkning om sit syn på Luther. Han svarede bl.a., at det, Luther havde skrevet imod den kirkelige fromhed, den romerske pave og kirkens vedtagne hellige handlinger, var så kættersk, at man ikke kunne forestille sig noget værre. Det skulle kongen være blevet rasende over. Men Poul Helgesen lagde dog samtidig ikke skjul på, at han anså Luther for at være en fremragende forfatter af rent opbyggelige skrifter, og et par år senere (1524) oversatte han til dansk Luthers andagtsbog “Ein Betbuchlein”. Samme år afviste han kraftigt i et brev til en bekendt, at han skulle være Luthertilhænger, skønt han gerne indrømmede, at Luther også havde sagt en hel del fornuftigt, ja, noget af det var så udmærket, at det var for godt til at kaldes luthersk! Ikke underligt, at mange var forvirrede over Helgesens holdning: De gammeldagstroende katolikker bebrejdede ham, at han viste vejen til Luther, medens Helgesens elever, som siden tog skridtet fuldt ud og blev evangeliske, mente, at mesteren ikke gik vidt nok. Det var naturligvis ikke Poul Helgesens mening at vise folk hen til Luther, og han var i øvrigt ingen “vendekåbe”, som man snart påstod. Han havde en klar reformkatolsk, humanistisk påvirket holdning, ville blive inden for Romerkirken, men var ærlig nok til at antage det hos Luther, som han mente var sandt kristeligt. Mod sin vilje blev Poul Helgesen imidlertid en meget vigtig forbereder for den lutherske reformation her i landet. Poul Helgesen har efterladt sig et stort forfatterskab – hans samlede værker er blevet udgivet i nyere tid – men mange vigtige emner, som f.eks. hans opfattelse af Skriften og hans syn på forholdet mellem “stat og kirke”, må vi her lade ligge. Et enkelt bemærkelsesværdigt arbejde af ham skal dog kort nævnes, den såkaldte Skibykrønike, et historisk 7. Erasmus til Pierre Barbier, 13.8.1521: The Correspondence of Erasmus, nr. 1225; til William Warham, d. 23.8.1521, smst. Nr. 1228.

Reformationen i Dk.book Page 24 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

arbejde, hvor han med hele sin lidenskab skildrer historiske begivenheder fra Christian I og fremefter. Hårdt og ubarmhjertigt skildrer han den lutherske reformations talsmænd – hans tidligere elever – men lige så stærkt rammer hans vrede den katolske kirkes ledende skikkelser på grund af deres uduelighed i kirkelig henseende og deres magtbegær. Denne polemiske historiebog, som vi senere skal vende tilbage til, blev først fundet i det 17. århundrede, indemuret bag alteret i Skibby kirke, Horns herred. Måske har Poul Helgesen selv sørget for at skjule bogen med det farlige indhold, hvis tekst standser brat midt i en sætning under året 1535 – midt under borgerkrigen. Hvor Poul Helgesen blev af, ved vi ikke. I 1522/23 gjorde adelen oprør mod Christian II, som foretrak at gå i eksil. Sammen med dronningen, børnene og nogle trofaste rådgivere sejlede han i april 1523 fra København til Nederlandene, hvor han håbede på at kunne få økonomisk hjælp af statholderinde Margrethe, dronningens faster. Også i England og hos en række tyske fyrster søgte han forgæves om hjælp. 8 år skulle landflygtigheden komme til at vare, og den bød kongen en række nederlag, skuffelser og familiemæssige tragedier. Men målet var ikke fuldt endnu. Da han endelig i 1531/32 havde rejst midler til en hær og forsøgte at generobre Danmark-Norge, led han nederlag, fængsledes og blev anbragt på Sønderborg slot. Siden flyttede han til Kalundborg og fik lidt friere forhold, men han slap aldrig ud af varetægten. Først 27 år senere udfriede døden ham. I vores sammenhæng er det vigtigt, at kongens Luther-interesse vaktes til live igen kort efter, at han havde forladt Danmark. Da dette på forskellig vis også påvirkede den reformatoriske udvikling i Danmark, skal det kort omtales her. I september 1523 opholdt Christian og dronningen sig i Berlin hos kurfyrsteparret af Brandenburg, og gennem en mellemmand, Georg Spalatin, fik han sit ønske opfyldt om at træffe Luther personligt. I begyndelsen af oktober rejste Luther og Melanchthon til Schweinitz, hvor Luther prædikede for Christian II. Dette møde blev afgørende. Christian erklærede bagefter, at han end24

Reformationen i Dk.book Page 25 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

CHRISTIAN II OG LUTHER

På flugt fra Danmark opholdt Christian II sig i Nederlandene og Tyskland. Her udgav han i 1524 Det Nye Testamente på dansk. Bogen var forsynet med kongens portræt, udført af Lucas Cranach d.Æ., som Christian mødte under sit ophold i Wittenberg. Politik og religion blev sammenflettet i fortalen til de paulinske breve, idet der både blev propaganderet for den lutherske tro og den fordrevne konge, se s. 27.

Reformationen i Dk.book Page 26 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

nu aldrig havde hørt evangeliet forkyndt således, og han ville nu aldrig glemme, at Kristus havde lidt korsdøden for uværdige mennesker. Kort efter rejste kongen selv til Wittenberg for igen at høre Luther prædike, og her slog han sig ned en tid. Helt til juli 1524 varede opholdet, som kongen vistnok tilbragte i et hus, der tilhørte den berømte maler Lukas Cranach. Ved en bestemt lejlighed skal han have foræret en guldring til en af de piger, som hjalp til i huset. Det var Katharina von Bora, som senere blev gift med Luther. Christians forhold var ret fortvivlede. En hær, som han langt om længe havde fået samlet i Nordtyskland, opløstes på grund af pengemangel. Andre vanskeligheder tårnede sig op, men der opstod nu et varmt forhold mellem ham og Luther, som var meget optaget af kongens ulykkelige skæbne. Luther gik aktivt ind i hele denne politiske sag. I november 1523 sendte Christian en klagende anmodning til kurfyrsten af Sachsen om at gå i forbøn for ham hos kejserfamilien. Kongen manglede både penge og et sted at bo, og det er særdeles interessant, at hele dette brev skrev Luther for kongen. Lige til underskriften er det affattet egenhændigt af reformatoren. Der må have gået mange timers drøftelser og samtaler mellem de to forud for dette brev – som kurfyrsten i øvrigt reagerede negativt på. Også i 1526 boede kongen en overgang i Wittenberg, hvor han flere gange hørte Luther prædike. Et par af de prædikener, som vi med sikkerhed ved, kongen har hørt, er bevaret. Af Luthers egen mund hørte Christian her evangeliet “om Kristi retfærdighed, som skænkes dig, som om det er din egen”. Han hørte Luther afvise de gode gerninger som frelsesvej, hørte ham angribe de katolske bisper og paven og understrege nødvendigheden af den evangeliske sandheds bekendelse “trods hele verden og hundredtusinder paver”, og han hørte her Luther tale om et af sine yndlingsemner, den personlige tro: “Det er ikke tilstrækkeligt, at du tror, at Kristus er menneske og Gud, nej du skal tro, at det er sket for dig, og at hans åndelige måltid (Johs. kap. 6) er givet til dig ...” 8 8. WA 15,467-471.

Reformationen i Dk.book Page 27 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

CHRISTIAN II OG LUTHER

Christian og hans dronning Elisabeth blev lutherske. Et brev kunne kongen nu datere I den hellige stad Wittenberg, den …,9 og da Elisabeth engang var på ophold i Nürnberg, nød hun nadveren på luthersk vis, hvilket udløste stor vrede og foragt hos hendes ærkekatolske familie. En anden frugt af Christians overgang til den lutherske tro var, at han iværksatte en oversættelse til dansk af Det Nye Testamente. Bogen – et hastværksarbejde af ringe sproglig værdi – var færdig i september 1524, og kongen lod en del af oplaget smugle ind i Danmark. Hans politiske fornemmelser var stadig til stede: I disse eksemplarer blev der i fortalen til Paulus’ breve rettet stærke angreb mod katolicismen, og dette blev kædet sammen med et forsvar for den fordrevne Christian II! Den nye regering i Danmark (Frederik I) forbød naturligvis bogen. Det var kætteri, indholdet skulle blot tjene det formål at “fordærve den hellige kristne tro og kirke” i Danmark.10 Efter at Christian II havde forladt Wittenberg og slået sig ned i Nederlandene, opretholdt han gennem korrespondance kontakten med en række danske og tyske lutherske mænd, som boede i Wittenberg eller andre steder i Tyskland. De gjorde naturligvis, hvad de kunne for at holde eksilkongen fast i den lutherske tro, selv om det i politisk henseende var dumt af ham. Kejserfamilien var stærkt katolsk og krævede, at han skulle opgive sine lutherske tilbøjeligheder, hvis de skulle hjælpe ham med at tilbageerobre Danmark. Også med Luther brevvekslede Christian II, men de fleste af disse breve er gået tabt. Dog kender vi endnu det bevægende brev, han dybt fortvivlet sendte Luther, da hans unge dronning Elisabeth var afgået ved døden i 1526. Han fortalte her detaljeret om dronningens sidste dage, sygdommens udvikling og hendes urokkelige kristne tro og tillid til Gud. I denne svære tid havde hun også taget sig tid til at gå i forbøn hos statholder Margrethe for nogle protestanter, som statholderen havde ladet arre9. Christian II til dronning Elisabeth, Wittenberg d. 15.2.1524, i: Diplomatarium Norvegicum 10, 345. 10. Poul Helgesen: Svar til Hans Mikkelsen (1527), i: Skrifter II, 335-337.

Reformationen i Dk.book Page 28 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

stere og ydmyge. Dette havde dog været ganske forgæves, tværtimod havde statholderen vredt erklæret, at Elisabeth ikke skulle blande sig i den sag, ellers ville hun miste kejserens venskab. Da døden nærmede sig, havde hun tilmed sendt folk til den syge dronning, som skulle få hende overtalt til at gå tilbage til “den papistiske Antikrist og dens religion og sekt”. Christian selv var netop bortrejst, men den Almægtige havde hjulpet Elisabeth ved at lade hende miste stemmen, så hun ikke kunne svare dem. Alligevel havde de dog givet hende den sidste olie, men hun havde inden det tidspunkt nydt nadveren på luthersk vis. Hun havde lovet kongen at forblive ved den sande tro og ikke forfalde til “den anden overtro” (katolicismen), og derfor var han nu sikker på, at hun var et barn i den evige salighed.11 Forståeligt nok skrev kongen dette stærkt fortroligt til Luther og bad ham om at undlade at vise brevet til andre, et ønske, Luther for øvrigt ikke efterkom. Samme år (1526) udsendte Luther et af sine vigtige skrifter “Kan soldater også have Guds nåde?” I det beskæftigede han sig med Christian II’s skæbne eller rettere sagt: Det er de oprørske danskere, som Luther fremfører som et afskrækkende eksempel på, hvor gudsbespotteligt mennesker kan opføre sig, når de vender sig imod den af Gud indsatte verdslige øvrighed. Det kan godt være, at Christian II har foretaget handlinger, som er forkerte i Guds og menneskers øjne, siger Luther, men dette giver ikke danskerne ret til at gribe ind i Guds område og tilrane sig Guds dommerembede. Gud skal selv engang vurdere Christian II, det skal undersåtterne ikke. Da kejseren til sidst (1531) lovede at hjælpe Christian II med en hær, som kunne forsøge at generobre Danmark, forlangte han, at kongen gik tilbage til katolicismen. Det gjorde han åbenbart, men det var sikkert kun formelt. I hvert fald kendte Luther ikke noget til dette, for da Christian året efter sad som fange på Sønderborg slot, sendte Luther ham et trøstebrev. Også disse ulykkelige tildragelser skulle 11. Christian II til Martin Luther, Zweynarde d. 28.1.1526, i: WABr 4, 2326.

Reformationen i Dk.book Page 29 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

ADELSHOVMOD

Christian se som udslag af Guds vilje, mente reformatoren og tilføjede, at “dette liv er jo kun et øjeblik. Vi håber på et andet liv. Både fromme og onde konger må jo alligevel efterlade sig deres krone hernede ...” Christian skulle også trøste sig ved, at denne straf fra Gud var udtryk for, at Gud ikke havde glemt kongen, ja Christian havde det nu faktisk bedre end mange andre fyrster, som Gud bare lod leve ubekymret og i synd. Christian skulle nu blot lægge det hele i Guds hænder, for han straffede kongen nu her på jorden for efter døden at ophøje ham evigt i himlen. Trods disse trøstende ord undlod Luther dog ikke samtidig at skrive til den ny danske konge, Frederik I, som han bad vise barmhjertighed mod den fangne Christian. Gud ville i særlig grad belønne ham for det, mente Luther.12 Noget svar fra Frederik I til Luther kendes ikke; appellen hjalp intet.

ADELSHOVMOD Med omtalen af Christian II’s sidste år er vi allerede nået et langt stykke frem i tiden. For sammenhængens skyld må vi et øjeblik vende tilbage til det tidspunkt, da Christian II blev drevet i landflygtighed (1523) og se på de retningslinjer, de ledende kræfter nu afstak for landets fremtidige styre. I den håndfæstning, som rigsrådet – der bestod af landets bisper og repræsentanter for højadelen – præsenterede for den nye konge, Frederik I, formuleredes den nye politiske kurs. Den var konservativ og, hvad de tidligere reformkatolske tendenser angår, katolsk reaktionær. For at der ikke skulle herske nogen som helst tvivl om, hvad rigsrådet mente om Christian II’s reformlove, så kastede man dem på et bogbål og erklærede, at de nu skulle være aldeles døde og magtesløse. Håndfæstningen skulle sikre højadelen en række øko12. Martin Luther til Christian II, Wittenberg d. 28.9.1532, WABr 6, 366368. Martin Luther til Frederik d. 1., Wittenberg d. 28.9.1532, WABr 12, 488-489.

Reformationen i Dk.book Page 30 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

Apostelen Johannes overrækker et af sine breve til en knælende budbringer, der letter på hatten til afsked klædt i en dragt fra 1500-tallet. Illustration fra Christian Il’s Nye Testamente 1524.

Reformationen i Dk.book Page 31 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

ADELSHOVMOD

nomiske og politiske særrettigheder på de andre stænders bekostning, godsejerne fik udstrakt frihed over deres fæstebønder – “en drabelig frihed, som ingen dansk konge tidligere har givet adelen”, skrev den aristokratiske historiker Arild Huitfeld rosende om Frederik I – og inden for handelslivet begunstigedes de også betydeligt. Men hvad med det kirkelige område? Begivenhederne i det sydlige udland, hvor den lutherske reformation vandt stadig mere frem, gjorde naturligvis disse magthavere nervøse. Ved at afbrænde Christian II’s reformlove havde de allerede vist, hvordan de så på reformkatolicismen, men i håndfæstningen gik de endnu videre, idet de under dødsstraf forbød lutheranere og lignende overhovedet at opholde sig i riget: ligeledes vil vi aldrig tillade nogen kætter, Luthers discipel eller andre at prædike og lære, lønligt eller åbenbart, imod den himmelske Gud, den helligste kirkes tro, den helligste fader paven eller Romerkirken. Men hvor de findes udi vort rige, ville vi og skulle lade dem straffe ved deres liv og gods. Endvidere fremgår det af håndfæstningen, at rigsrådet, bisperne, ville hævde kirkens frihed og uafhængighed af kongemagten og af pavemagten. Den kirkelige ret og jurisdiktion skulle håndhæves som i gamle dage, og kongen skulle frem for alt anerkende domkapitlers og klostres frie valg af bisper og abbeder. Han måtte ikke presse nogen ind, dog indrømmede man ham ret til at nominere, at foreslå nogen valgt, hvis vel at mærke rigsrådet var enig i dette. Tanken om, at den danske kirke skulle være uafhængig af pavemagten, var faktisk den gamle idé fra Christian II’s tid om, at den danske katolske kirke skulle være en nationalkirke, som blev styret af bisperne. Kongen måtte derfor ikke tillade, at nogen sag, åndelig eller verdslig, blev ekspederet til domskendelse i Rom, før den var blevet behandlet af rigets prælater ved en dansk gejstlig domstol. Endvidere forlangte de af kongen, at kun indfødte danske mænd kunne opnå kirkelige embeder. Han måt31

Reformationen i Dk.book Page 32 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

te ikke nominere udenlandske mænd og ej heller tillade “kurtisaner eller andre danske mænd at molestere, som hidtil ofte sket er”.13 Hermed ville man standse det uværdige kurtisanevæsen og de mange skandaleprocesser i Rom. Det er således korrekt, at den danske katolske kirke nu skulle være en folkekirke, men “rigtignok ingen folkelig kirke” (Erik Arup 1961). Hvad skulle den da være? En adelig kirke. Der var kun en borgerligt født mand tilbage i bispeforsamlingen, og på den baggrund vovede bisperne sig da frem med det dristige krav: Kongen måtte ikke tillade, at nogen valgtes til biskop, med mindre den pågældende var adelsmand. Ikke kirkelige eller teologiske kvalifikationer skulle betyde noget, men blot om man var af adelsslægt!14 Det var snæversyn, hovmod og egoisme. Sådan reagerede de sidste danske, katolske bisper på den lutherske fare. I stedet for at rette op på misforholdene i kirken, at reformere, hvor det var nødvendigt, udstedte de kætterdom over reformatorerne og prøvede så i øvrigt at sørge for, at hele bispegodset for fremtiden kom i adelens hænder.

ET SAMFUND I KRISE Tilsyneladende var bispernes stilling altså glimrende. De havde fået genoprettet deres fulde myndighed over kirken, og de havde sikret sig bispegodset for fremtiden. Men Danmark var et samfund i krise med økonomiske og sociale spændinger i alle led, og den deraf følgende politiske uro voksede stadig. I Skåne og i Jylland var der bondeuroligheder. Den hals- og håndsret, godsejerne havde fået over deres undergivne, var stærkt medvirkende hertil. Desuden klagedes der meget over, at adelen forbød bønderne at sælge deres varer i købstæderne, før de havde tilbudt godsejeren dem. Også nye skatter og en ny møntordning fremkaldte social uro. Mange af de forhandlinger, som i august 13. Håndfæstningen i AG II, 65-79. 14. Arup 1961, 401.

Reformationen i Dk.book Page 33 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

ET SAMFUND I KRISE

1523 førtes mellem konge og rigsråd, angik netop, hvorledes man kunne sikre roen i landet, ikke mindst blandt bønderne. Der var store modsætningsforhold mellem højadelen og lavadelen, og der var oparbejdet et stadig skarpere klassehad mellem de højadelige godsejere og købstæderne, for efter at Christian II’s love var sat ud af kraft, kunne adel og kirke atter frit drive handel uden om de danske købstæder og borgere. De ville helt beherske landbrugsproduktionen. Også de kirkelige besiddelser havde højadelen længe strakt hænderne ud efter. Særligt indbringende var det for en godsejer, når han kunne komme til at optræde som “forsvarer” for et kloster. Det betød, at han for en lav afgift fik overladt et klosters godser og indtægter mod, at han til gengæld betalte for opretholdelsen af de kirkelige tjenester, som klosteret skulle udføre, for munkenes klæder og øvrige underhold. Dette var særdeles populært i højadelige godsejerkredse i disse år. Inden Frederik I’s død i 1533 var mere end en tredjedel af alle danske herreklostre passeret over på adelige godsejeres hænder. Det vil sige, at “sekulariseringen” af klostrene var sat i gang længe inden, den lutherske reformation lukkede klostrene. Det had, borgere og bønder nærede over for de unge adelige bisper, udstraktes ofte til hele den kirkelige institution, som pressede så enorme beløb ud af menigmand, men særligt skæbnesvangert blev det, at der også var splittelse inden for kirkens egne rammer. Kløften blev stadig dybere mellem de mænd, der gik ind for reformer, og den adelige gejstlighed, som afviste enhver form for reformkatolicisme. Det blev vigtigt for den kommende tids kirkelige udvikling, at den lavere gejstlighed tit kunne enes med borgere og bønder i oppositionen mod de kirkelige ledere. Netop i borgernes kredse kunne de nye evangeliske tanker tænkes at vinde indpas, sådan som man allerede havde været vidne til det i Tyskland. Et andet forhold bidrog til dette, nemlig borgernes voksende utilfredshed med kirkens mange grunde og ejendomme i købstæderne, som de øgede gennem opkøb. Fra Tyskland indløb stadig mere foruroligende oplysninger om, hvordan den lutherske reformation bredte sig i byerne, hvor borgerne 33

Reformationen i Dk.book Page 34 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

tilsluttede sig de nye tanker og lod bystyret overtage ledelsen af de kirkelige institutioner. Denne forbindelse mellem den verdslige øvrighed og den kirkelige reformation kunne hente sin begrundelse hos Luther selv: Til at begynde med mente Luther, at hans evangeliske forkyndelse skulle brede sig “af sig selv”. Ordets kraft var stor nok til at besejre den gamle katolske kirke, men Luther måtte snart revidere dette syn. Dels begyndte nogle mænd, bl.a. Karlstadt (s. 19), at forlange gennemførelse af meget radikale reformer både i kirken og i det verdslige samfund. Evangeliets frihed skulle også give politisk og social frihed, mente de. Dels begyndte flere af anførerne i de forskellige bondekrige at tage Luther til indtægt for deres krav. Luther vendte sig fra denne misforståelse, han og de verdslige øvrigheder nærmede sig hinanden. Alligevel måtte Luther fortsat i den katolske kirkes opfattelse stå som ophavsmanden til den kirkelige revolutionsbølge, som gik hen over Europa.

Reformationen i Dk.book Page 35 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

ET SAMFUND I KRISE

Munken Martin Luther ser både beslutsom og følsom ud på dette stik, som Lucas Cranach d. Ældre udførte i 1520, da Luther som 37årig brød med Rom.

På dette billede ses Luther som 62-årig i 1546, hans dødsår. Træsnittet er udført af Lucas Cranach d. Yngre.

Reformationen i Dk.book Page 36 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

1. REFORMATIONENS FORUDSÆTNINGER

Reformationen i Dk.book Page 245 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN OG UDENRIGSPOLITIKKEN

7. K ILDER OG LITTERATUR

(Når intet udgivelsessted er nævnt, er dette København). I det følgende bringes et udvalg af de vigtigste kilder og af den væsentligste litteratur om emnet på dansk. Kun i enkelte, nødvendige tilfælde er fremmedsprogede titler opført. På grundlag af bibliografierne i de enkelte værker vil man kunne finde yderligere litteratur om de enkelte emner. Foruden de anførte titler henvises i øvrigt til gængse fremstillinger vedrørende kirkehistorien, historien og litteraturhistorien, især til flg.: Åke Andren: Sveriges kyrkohistoria, bd. 3, Reformationstid, Stockholm 1999. – I. Brohed (red.): Reformationens konsolidering i de nordiska länderna 1540-1610, Oslo 1990. – Den Danske Kirkes Historie III, af N.K. Andersen og P.G. Lindhardt, 1965, IV af Bj. Kornerup, 1959. – Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie, 3. udg., 2004. – J. Balling og P.G. Lindhardt: Den nordiske kirkes historie, 4. udg., 1979. – L.P. Fabricius: Vor kirkes Reformation, 1936. – P. Severinsen: Hvordan Reformationen indførtes i Danmark, 1936. – L. Helveg: Den danske Kirkes Historie til Reformationen II, 1870. Den danske Kirkes Historie efter Reformationen I, 1857. – Walter Göbell u.A.: Reformation (Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte Bd. 3), Neumünster 1982. – Erik Arup: Danmarks Historie II A og II B, 1961. – Aksel E. Christensen o.a. (red.): Danmarks historie, Bd. 2 (Tiden 1340-1648) af Kai Hørby, Mikael Venge, Helge Gamrath, E. Ladewig Petersen, 1980. – Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarks Historie, bd. 7 af Alex Wittendorff, 1500-1600, 2. bogklubudgave 1993. – Benito Scocozza: Klassekampen i Danmarks historie. Feudalismen, 1976. – C.-G. An245

Reformationen i Dk.book Page 246 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

drén (red.): Reformationen i Norden. Kontinuitet og fornyelse, Lund 1973. I sidstnævnte findes en bibliografi over litteratur vedrørende reformationen i Danmark, publiceret fra 1945 til 1973 ved Martin Schwarz Lausten. I N.K. Andersen: Confessio Hafniensis, 1954, findes en fortegnelse (s. 439-465) over de ca. 40 udenlandske reformationsskrifter, som blev oversat til dansk før 1536. – Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie, 1945 (= 1975). – Dansk litteraturhistorie 2, Lærdom og magi 1480-1620, ved Peter Brask o.a., 1984. Et godt hjælpemiddel til studiet af reformationsperioden er E. Ladewig Petersen: Arkiv- og kildeoversigter og Inger Busk, Jeppe Carlsen og Søren Mørch: Bogliste i den ovennævnte Aksel E. Christensen (red.): Danmarks historie II, 2, 1980, 559-617, 621-700. – Endelig skal opmærksornheden henledes på to uundværlige opslagsværker: Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, bd. 1-21, 2. opl. 1980-82 og Dansk Biografisk Leksikon, red. SV. Cedergreen Bech, 3. udg. 1979f ., hvor de fleste betydende personers biografi og forfatterskab er beskrevet.

Kap. 1:Reformationens forudsætninger KILDER Christiern Pedersens Danske Skrifter, udg. af C.J. Brandt og R. Th.Fenger, 1-5,1850-1856. – Skrifter af Paulus Helie, udg. af P. Severinsen, Marius Kristensen, Hans Ræder og N.K. Andersen, 17,1932-1948. – Poul Helgesen: Skibykrøniken, på dansk ved A. Heise (Historiske Kildeskrifter), 1967. – Martin Luther: Kan soldater også have Guds nåde? i: Torben Christensen o.a. (udg.): Luthers Skrifter i udvalg IV, 1964, 307-357. – Luthers prædiken for Christian II, i: Martin Luther: Werke. Kritische Gesamtausgabe Bd. 20, Weimar 1898 (= “Weimarudgaven” (WA)). Brevvekslingen mellem Luther og Christian II, i: WA Briefe Bd. 4, 1933. Bd. 6,1935. Bd. 12, 1967. – The Correspondence of Erasmus, Vol. 1-12, ed. R.A.B. My246

Reformationen i Dk.book Page 247 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN 7. KILDER OG OG UDENRIGSPOLITIKKEN LITTERATUR

nors o.a., Toronto 1974 ff. – Christian II’s brevveksling, i: Diplomatarium Norvegicum, Kristiania 1849 f. og i C.F. Allen (udg.): Breve og Aktstykker til Oplysning om Christiern den Andens og Frederik den Førstes Historie I, 1854. – C.F. Wegener (udg.): Danske Kongers Haandfæstninger, i: Aarsberetninger fra Det Kgl. Geheimearchiv II, 1856-60. – J.L.A. Kolderup-Rosenvinge (udg.): Samling af gamle danske Love I-V, 1821-46. LITTERATUR C.F. Allen: De tre nordiske Rigers Historie under Hans, Christian II, Frederik I, 1864-72. – J. Oskar Andersen: Overfor Kirkebruddet, 1917. – J. Oskar Andersen: Paulus Helie I, 1936. – Vilh. Andersen: Tider og Typer af dansk Aandshistorie. Erasmus I, 1907. – C.J. Brandt: Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen, 1882. – Martin Brecht: Martin Luther, 1-3, Stuttgart 1981-1987. – Th. Lyby Christensen: Paulus Helie og Thomas More om bibeloversættelse, i: Kirkehist. Saml. 7. R., VI, 1967,273-342. – Hanne Flebo og H.J. Hansen (red.): Erasmus. Signalement af europæisk kultur i 1500-tallet, 1982. – Leif Grane: Evangeliet for folket. Drøm og virkelighed i Martin Luthers liv, 1983. – L. Hallingskov: Paulus Helies lære om nadveren, i: Dansk Teologisk Tidsskrift 23,1960, 157-173. – L. Hal lingskov: Til belysning af Christiern Pedersens bog om messen, i: Kirkehist. Saml. 7. R., IV, 1960-62,426-473. – Sten Haarløv: Poul Helgesens teologiske standpunkt og placering i den europæiske humanismebevægelse set på baggrund af en præsentation af Erasmus af Rotterdams teologiske programskrifter, 2007. – Steffen KjeldgaardPedersen: Martin Luther 1483-1546, 1983. – Martin Schwarz Lausten: Erasmus af Rotterdam og Danmark, i: Jyllands-Postens kronik 7.7.1986. – Martin Schwarz Lausten: Die Universität Kopenhagen und die Reformation, i: L. Grane (ed.): University and Reformation, Leiden 1981, 99-113. – Martin Schwarz Lausten: Christian d. 2. mellem paven og Luther. Tro og politik omkring “den røde konge” i eksilet og fangenskabet (1523-1559), 1995. – Martin Schwarz Lausten: 247

Reformationen i Dk.book Page 248 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

Martin Luther, munk, oprører, reformator, 3. oplag 2006. – H. Lundbak: “... såfremt som vi skulle være deres lydige borgere”. Rådene i København og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feudale samfund (Odense University Studies in History and social Sciences 88), Odense 1985. Th. Lyby: Vi evangeliske. Studier over samspillet mellem udenrigspolitik og kirkepolitik på Frederik I’s tid, Aarhus 1993. – Suno W. Scharling: Frederik I’s kirkepolitik, i: Kirkehist. Saml. 1974, 40-88. – N. Skyum-Nielsen: Blodbadet. Proces og kilder, i: Scandia 35, Lund 1969,284-352. – K. Valkner: Paulus Helie og Christiern II. Karmelitterkollegiets oppløsning, Oslo 1963. – M. Venge: Christian II’s fald (Odense University Studies in History and social Sciences 6), Odense 1972. – M. Venge: “Når vinden føjer sig ...” Spillet om magten i Danmark jan.-febr. 1523 (smst. 47), Odense 1977.

Kap. 2: Reformationskampen KILDER Beretning fra 1564 af Georg Boethius om Haderslevreformationen i: Kirkehistoriske Samlinger 2. R. II, 1860-62, 267-282. – Beretning fra 1574 af Thomas Knudsen om Haderslevmødet 1528, i: H.F. Rørdam (udg.): Kirke-Kalender for Slesvig Stift 1862, 177-180. – Malmøbogen, Facsimileudg., Malmø 1979. Krøniken om Graabrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark, oversat og udg. af H. Heilesen, 1967. – Skibykrøniken. Lektor Povl Helgesens historiske optegnelsesbog, oversat og udg. A. Heise (Historiske Kildeskrifter), 1967. Christiern IIs Nye Testamente (1524), Facsimileudg. v. Bertil Molde og V. Rosenkilde (Danske Bibelarbejder fra Reformationstiden I), 1950. – Erik Dal (udg.): Fem Reformationsskrifter trykt af Hans Vingaard i Viborg 1528-1530, 1987 – Det Nye Testamente, overs. af Christiern Pedersen (1529), Facsimileudg. v. Bertil Molde og V. Rosenkilde (Danske Bibelarbejder fra Reformationstiden 11), 1950. Hans Tau248

Reformationen i Dk.book Page 249 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN 7. KILDER OG OG UDENRIGSPOLITIKKEN LITTERATUR

sen: Smaaskrifter, udg. af H.F. Rørdam, 1870. – Jens Andersen Beldenaks sendebrev til Assens, i: Samlinger t. Fyens Historie og Topographie I, Odense 1861, 228 f. – H.F. Rørdam (udg.): Smaaskrifter fra Reformationstiden, 1870, indeholder: Prædikanternes gensvar på prælaternes klagemål (1530), Oluf Chrysostomus: Lamentatio ecclesiae (1529), Frands Vormordsen: En kort forklaring (1531), Malmøbretningen om religionsartikler og forhandlinger på herredagen i København 1530, Peder Laurensen: En stakket undervisning imod pavens, bispers og deres disciples statutter, love, bud og skikkelser (1533). – De fire jyske bispers brev i P. Terpager: Ripæ Cimbricæ, 1736, 555-562. – Poul Helgesen: En kort undervisning til en kristelig forening og forligelse, i: Skrifter af Paulus Helie V, 1935,257 f. – Kai Hørby (udg.): Kilder til Reformationen i Danmark, 1972. Skrifter af Paulus Helie, I-VII, udg. Peter Severinsen o.a., 1932-1948.-The Correspondence of Erasmus of Rotterdam, vol. 1-12f, ed. R.A.B. Mynors o.a., Toronto 1974 ff. – Dr. Johannes Bugenhagens Briefwechsel, hg. Otto Vogt, Eike Wolgast, Hans Volz, Hildesheim 1966. LITTERATUR J. Oskar Andersen: Overfor Kirkebruddet, 1917. – J. Oskar Andersen: Er 1527 i retslig Henseende Epokeaaret i dansk Reformationshistorie? (Poul Nørlund (red.): Festskrift til Kr. Erslev, 1927, 227-270. – N.K. Andersen: Confessio Hafniensis. Den københavnske Bekendelse af 1530. Studier i den begyndende Reformation, 1954. – Marie Christensen: Hans Tausen, 1942. Torben Christensen: “De captivitate Babylonica” og Peder Laurensens sakramentopfattelse, i: Festskrift til K.E. Skydsgaard, 1962, 136-159. C.T. Engelstoft: Paulus Eliæ, i: Historisk Tidsskrift I1 R., 2, 1848, 1-174, 415-554. – samme: Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike, i: HT 3.R., VI, 1867-69, 1-66.-Gierow, Kr.: Studier kring Malmø-Bogen, Malmö 1979. – H.V. Gregersen: Plattysk i Sønderjylland. En undersøgelse af fortyskningens historie indtil 1600-årene, Odense 1974. – H.V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland, Aabenraa 1986. – Ole Grell: 249

Reformationen i Dk.book Page 250 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

Det verdslige øvrighedsbegreb, som det fremtræder i Malmølitteraturen 1530-1536. – Ole Grell: Jørgen Kock. En studie i religion og politik i reformationstidens Danmark (i: Festskrift til Poul Enemark 1983, 113-126). – A. Heise: Herredagen i Kjøbenhavn 1533, i: Hist. Tidsskrift IV R.,3, 1872-73, 222-517. – Kai Hørby: Reformationens indførelse i Danmark, 1968. – Kai Hørby: Roskildebispen Joachim Rønnow, i: Kirkehist. Samlinger 1969, 26-49. – Sten Haarløv: Poul Helgesens teologiske standpunkt og placering i den europæiske humanismebevægelse set på baggrund af en præsentation af Erasmus af Rotterdams teologiske programskrifter, 2007. – Gösta Johannesson: Den skånska kyrkan och reformationen (Skånsk senmedeltid och renässans I) Lund 1947. – K. Rübner Jørgensen: Mellem Rom og Wittenberg. Reformkatolikken Paulus Helies kirkeopfattelse, i: Charlotte Appel o.a. (red.): Mentalitet & Historie. Om fortidige forestillingsverdener. Festskrift tilegnet Alex Wittendorff, Ebeltoft 2002, 5177. – E. Ladewig Petersen: Omkring herredagsmødet i København 1533, i: Kirkehist. Samlinger 1972, 24-57. – P.G. Lindhardt: Nederlagets Mænd. Det katolske bispevældes sidste dage i Danmark, 1968. C. Paludan-Müller: Grevens Feide 1-11, 1853-54 (= 197l). – C. Paludan-Müller: Herredagene i Odense 1526 og 1527 (Det Kgl. Videnskabernes Selskabs Skrifter. Hist. afd. V.R.2, 1857, 237-327). – J. Glebe Møller: Var Hans Tausen lutheraner? i: Præsteforeningens Blad 54, 1964, 249-251. – Var de danske reformatorer lutheranere? i: Præsteforeningens Blad 60, 1970, 153-61, 172-178. – Sinikka Neuhaus: Reformation och erkännande. Skilsmässoärenden under den tidiga reformationsprocessen i Malmø 1527-1542, Lund 2009. – J. Nybo Rasmussen: Broder Peder Olsen som de danske franciskaneres historieskriver (Skr. udg. af Det historiske Institut v. Kbh. Universitet 6), 1976. – H.F. Rørdam: Mester Jørgen Jensen Sadolin, Odense 1866. – Christiern Skrok, i: Kirkehist. Saml. 5.R.V, 1909-11, 644656. – Lektor Frants Vormordsen, i: Kirkehist. Saml. 5.R.11, 190305, 417-484. – Suno Scharling: Frederik I’s kirkepolitik, i: Kirkehist.

250

Reformationen i Dk.book Page 251 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN 7. KILDER OG OG UDENRIGSPOLITIKKEN LITTERATUR

Saml. 1974, 40-88. – E. Sjøberg: Odense-Privilegiet af 1527, i: Hist. Tidsskr. 12.R. II, 1966-67, 337-360.

Kap. 3: Reformationens indførelse og den nye lutherske kirke KILDER Klageskriftet mod bisperne i H.F. Rørdam (udg.): Monumenta historiæ Danicæ. Historiske Kildeskrifter 1.R.1, 1873. – Recessen af 30/ 10 1536, i: J.L.A. Kolderup-Rosenvinge: Gamle Danske Love TV, 1824, 157-171. – Håndfæstningen i Aarsberetninger fra Det kgl. Geheimearchiv II,1856-60, 82-89. Andre kilder trykt i Kai Hørby (udg.): Reformationen i Danmark, 1972. – Prædikantemes henvendelse til Christian III, i: W. Norvin: Københavns Universitet i Reformationens og Ortodoxiens Tidsalder II,1940,1-3. Arild Huitfeldt: Danmarks riges krønike, 1595-1603, Facsimileudg., 1976. – Arthur G. Hassø: Kong Kristian III’s og Dronning Dorotheas Kroning den 12. August 1537, i: Kirkehist. Saml. VI.R.2, 1936-38, 287-377 (oplysn. om kilderne). – Kirkeordinansen 1537/39, tekstudg. med indledning og noter, 1989. – Martin Schwarz Lausten (udg.): Peder Palladius, En Visitatsbog, 2003. Olsen, Max W.: Kirkeordinansen (og Ribeartiklerne fra 1542), 1936. – Københavns Universitets fundats 1539, i: W. Norvin, anf. arb. 11, 9-70. -Dr. Johs. Bugenhagens Briefwechsel, Hg. O. Vogt u. Eike Wolgast, Hans Volz, Hildesheim 1966. – Samling af Kong Christian Den Tredies Breve, navnlig til anseete tydske Reformatorer, udg. C.F. Wegener, i: Aarsberetninger fra Det kgl. Geheimearchiv I, 1852-55,215-296. – Chr. III’s love, breve og anordninger vedrørende kirkelige forhold, i: H.F. Rørdam (udg.): Danske Kirkelove I, 1881-1883. – Skrivelsen fra Lund domkapitel til universitetet, i: Danske Magazin V, 1751, 260-271. – Peder Palladius’ Danske Skrifter, udg. af Lis Jacobsen, 1-5, 1911-1925.

251

Reformationen i Dk.book Page 252 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

LITTERATUR N.K. Andersen: Det teologiske fakultet 1479-1597, i: Sv. Ellehøj og L. Grane (red.): Københavns Universitet 1479-1979, V, 1980, 1-92. – C.T. Engelstoft: Kirke-Ordinantsens Historie, i: Kirkehist. Saml. 2.R.11, 1860-62, 1-110, 369-442. Kr. Erslev: Konge og Lensmand, 1879. – Astrid Friis: Et par Bemærkninger i Anledning af Arthur G. Hassøs Afhandling “Bispernes Fængsling, i: Kirkehist. Saml. 6.R. IV, 1942-44,l-28. – H.J.H. Glædemark: Kirkeforfatningsspørgsmåleti Danmark indtil1874, 1948. – Arthur G. Hassø: Bispernes Fængsling og Herredagen i København 1536, i: Kirkehist. Saml. VI.R.3, 193941, 448-573. – A.C.L. Heiberg: Peder Palladius, 1840. – Kai Hørby: Reformationens indførelse, 1968. – St. Imsen: Superintendenten, Oslo 1982. – Vilborg Audur Ìsleifsdóttir-Bickel: Die Einführung der Reformation in Island 1537-1565, Frankfurt a. M. 1996. – Martin Schwarz Lausten: Biskop Niels Palladius, 1968. – Martin Schwarz Lausten: Religion og politik. Studier i Christian IIIS forhold til det tyske rige 1544-1559,1977. – Martin Schwarz Lausten: Luther og Danmark, i: Dansk Kirkeliv 1983-84, 12-30. – Martin Schwarz Lausten: Christian III og kirken, 1987. – Martin Schwarz Lausten: Peder Palladius og kirken, 1987. – Martin Schwarz Lausten: Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark., 2010. – Martin Schwarz Lausten: Tyrkerfrygt og tyrkerskat. Islamofobi, religion og politik hos teologer og regenter i reformationstidens Danmark, 2010. – Martin Schwarz Lausten: Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark. – 2011. – Th. Lyby: Vi evangeliske. Studier over samspillet mellem udenrigspolitik og kirkepolitik på Frederik I’s tid, Aarhus 1993. – H.F. Rørdam: Mester Jørgen Jensen Sadolin, Odense 1867. – E. Slottved: Klemmebrevene 1555. Studier over præsternes økonomi under Christian III, i: Hist. Tidsskr. XII.R.6, 1972-73, 465-93.

252

Reformationen i Dk.book Page 253 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN 7. KILDER OG OG UDENRIGSPOLITIKKEN LITTERATUR

Kap. 4: Den nye tro KILDER Christian III’s kaldsbrev fra 1536,i: H.F. Rørdam: Mester Jørgen Jensen Sadolin, Odense 1866,121-122. – Christian III’s Danske Bibel (1550), facsirnileudg. 1928. – Poul Helgesen: En kort undervisning om ... forligelse, i: Paulus Helies Skrifter V, 1933, 257 f. – Peder Laurensen: Malmøbogen fol. 23. – Martin Schwarz Lausten og Inger Bom (udg.): Skrifter fra Reformationstiden I, 1970. – Martin Schwarz Lausten og N.J. Green Pedersen (udg.): Skrifter af Peder Palladius. Hidtil utrykte latinske skrifter, 1968. – Peder Palladius’ Danske Skrifter, udg. af Lis Jacobsen, 1-5, 1911-1925. – Peder Palladius: Brevis Expositio Catechismi, (1541) udg. af A. Chr. Bang, Kristiania 1886. – En kort Katekismi Udlæggelse (1546) udg. af J. Belsheim, Kristiania 1900. – Peder Palladius og Johs. Machabæus: Judicium (betænkning) om Augsburger-Interim, i: Danische Bibliothec 5, 1744, 56-160 (latin). – Peder Palladius: De Poenitentia et de Iustificatione, Wittenberg 1558 (latin). – Enarrationes lectionum Evangelicarum, Wittenberg 1560 (latin). – S.H. Poulsen (udg.): Danske Messebøger fra reformationstiden, 1959. – Hans Tausens Postil I-II, Facsimileudg. med indledn. og noter ved Bj. Kornerup, 1934. Salmer: Malmø-Salmebogen 1533, Facsimileudg. ved John Kroon, Malmø 1967. – Ludwig Dietz’ Salmebog 1536. Facsimileudg. m. indledn. ved N.K. Andersen, 1972. – En Ny Psalmebog 1553. Facsimileudg. m. indledn. og noter ved N.K. Andersen, 1983. – Hans Tausens Salmebog, Facsimileudg. v. P. Gamrath, 1944. – Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog 1569. Facsimileudg. m. efterskrift v. E. Dal, 1968. – Bo Holten, Copenhagen Cornetts & Sackbutts, Vocal Group Ars Nova: Winds and Voices at the Court of King Christian III, CD, dacapo, 1995.

253

Reformationen i Dk.book Page 254 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

LITTERATUR N.K. Andersen: Peder Palladius i Wittenberg, i: Dansk Teologisk Tidsskrift 8, 1945, 1-30. –P. Balslev-Clausen: Reformationstidens danske salmer, salmebøger og gudstjenesteordningers salmeforslag (1528) 1529-1575, i: Hymnologiske Meddelelser 33. årg., 2004, 3109; Reformationstidens salmesang i Danmark, i: smst. 34. årg., 2005, 169-203. – K.E. Bugge (udg.): Tro og tale. Studier over Hans Tausens Postil, 1963. – Rasmus H.C. Dreyer: Hans Tausen. Forskning. Historie. Teologi. Utrykt prisopgave, Kbh. univ. Teologisk fakultet, 2010. – C.T. Engelstoft: Liturgiens eller Alterbogens og Kirkeritualets Historie, 1841. – Anita Hansen Engdahl: Gud til ære og kirken til opbyggelse. Niels Hemmingsens homiletik Utrykt prisopgave, Kbh. univ. Teologisk fakultet, 1994. – J. Ertner: Peder Palladius’ lutherske teologi, 1988. – Leif Grane: Confessio Augustana, 1981. – L. Grane og K. Hørby (Hg.): Die dänische Reformation vor ihrem internationalen Hintergrund, Göttingen 1990. – K. Gierow: Den evangeliska Bönelitteraturen i Danmark 1526-1575, Lund 1948. – Ole Peter Grell (ed.): The Scandinavian Reformation. From evangelical movement to institutionalisation of reform, Cambridge 1995. – Hugo Johannsen og Claus M. Schmidt (udg.): Danmarks arkitektur. Kirkens huse, 1981. – Marie-Louise Jørgensen: Kirkerummets forvandling. Sjællandske landsbykirkers indretning fra reformationen til slutningen af 1800-tallet, 2009.-Lasse Rødsgaard Lauesen: Studier i Hans Tausens forhold til Luther. Utrykt prisopgave, Kbh. univ. Teologisk fakultet, 2010. – Martin Schwarz Lausten: En dogmehistorisk Redegørelse for Peder Palladius’ teologiske Standpunkt, 1963. Utrykt prisopgave i Selskabet for Danmarks Kirkehistories arkiv, Kbh. Univ. Teologisk fakultet. – Martin Schwarz Lausten: Biskop Niels Palladius, 1968. – Eva Louise Lillie (red.): Danske Kalkmalerier. Efter reformationen, 1536-1700, 1992. – Bertil Molde: Bidrag til den danske Bibels historie (Festskrift i anledning af den danske Bibels 400 års jubilæum, udg. af Århus universitet), 1950. – Sven-Åke Selander og Karl-Johan Hansson (red.): Martin Luthers psalmer i de nordiska fol254

Reformationen i Dk.book Page 255 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN OGOG UDENRIGSPOLITIKKEN 7. KILDER LITTERATUR

kens liv, Lund 2008. – P. Severinsen: Dansk Salmedigtning i Reformationstiden, i: Kirkehist. Saml. 5.R.11, 1903-05, 1-55, 240-292. – S. Widding: Dansk Messe, Tide- og Psalmesang 1528-1573,I11,1933. – D.H. Wulff: Biskop Oluf Chrysostomus’ Fortegnelse over Præsternes Bøger i Vendelbo Stift, i: Kirkehist. Saml. 3.R.1, 1874-77, 165-212.

Kap. 5: Kirken og samfundet KILDER Om Christian III’s brevveksling med reformatorerne, se henvisningen under kap. 4. – Martin Luther: Til rådsherrerne i alle Tysklands byer om deres pligt til at oprette og opretholde kristelige skoler, i: Torben Christensen o.a. (udg.), Luthers Skrifter i Udvalg IV, 1964,408-446. – Christiern Pedersen: Om børn ath holde till scole och Studium, i: Dansk Skrifter, udg. C.J. Brandt, 4, 1854, 469 f. Universitetets “lektionskatalog” fra 1537 i W. Norvin: Københavns universitet 11, 1940, 4-8. Fundatsen, smst. 9-70. – Kirkeordinansen 1537/39, udg. Martin Schwarz Lausten 1989. – Martin Schwarz Lausten (udg.): Peder Palladius, En Visitatsbog, 2003. – Christiern Thorckelsen Morsings danske Skrifter, udg. Axel Hansen og Knud Jensenius, 1937. – Ribeartiklerne af 1542, i: Max W. Olsen: Den danske Kirkeordinans af 1539, 1936, 149-158. – Poul Helgesen: Om kranke og fattige mennesker (1528), i: Skrifter af Paulus Helie, udg. Marius Kristensen III,1933,137. – Eric Jacobsen (ed.): Jens Andersen Sinning, Tale om nødvendigheden af filosofiske studier for den teologiske student, 1545, 1991. – Peder Palladius: Oversætt. af Musculus’ Om hosedjævelen (1556), i: Danske Skrifter IV, 1919-22,ll f. Om sværgen og banden (1557), smst., 217 f. – Christian III’s forordninger og love i H.F. Rørdam (udg.): Danske Kirkelove I, 1881-83. – Danske Domme 1375-1667. De private domssamlinger, ved Erik Reitzel-Nielsen, III, 1978-1979. 255

Reformationen i Dk.book Page 256 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

LITTERATUR N.K. Andersen: Det teologiske fakultet 1479-1597, i: Sv. Ellehøj og L. Grane (red.): Københavns universitet 1479-1979, V, 1980, l-92. – Ivar Asheim: Glaube und Erziehung bei Luther. (Pädagogische Forschungen 17), Heidelberg 1961. – Merete Birkelund: Troldkvinden og hendes anklagere. Danske hekseprocesser i det 16. og 17. årh. (Arusia. Hist. Skrifter III), Århus 1983. – A.Bjørn o.a.: Ugift eller lykkelig. Kvinden i 15-1600 tallet, 1974. – Sten Ebbesen og Carl Henrik Koch: Dansk filosofi i renæssancen, 1537-1700, 2003.-Morten FinkJensen: Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636, 2004.-Troels Dahlerup: Bidrag til Rentespørgsmålets historie i dansk senmiddelalder og reformationstid (Festskrift til Astrid Friis), 1963, 47-64. Troels Dahlerup: Den sociale forsorg og reformationen, i: Historie. Jyske Sam]. XIII, 1979-81, 194-207. – Ole Fenger: Romerret i Norden, 1977. – J. Glebe-Møller: Om Jens Sinning og hans “Oratio”, i: Kirkehist. Saml. 2000, 23-33. – Grethe Jacobsen: Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder, 1986. – Grethe Jacobsen: Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder, 1986. – Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600, 1995. – Kr. Jensen: Latinskolens dannelse, 1982. –– Jens Chr.V. Johansen: Da djævelen var ude. Trolddom i det 17. århundredes Danmark, 1991. – Louise Nyholm Kallestrup: I pagt med djævelen. Trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelser i Italien og Danmark efter reformationen, 2009. – Bj. Kornerup: Ribe Katedralskoles Historie. Studier over 800 aars dansk Skolehistorie I, 1947. – E. Ladewig Petersen: Fra standssamfund til rangssamfund 1500-1700 (Dansk social historie 3), 1980. – Martin Schwarz Lausten: Biskop Niels Palladius, 1968. – Martin Schwarz Lausten: Religion og politik, 1977. – Martin Schwarz Lausten: Rentespørgsmålet hos teologer i den danske reformationskirke (Festskrift til Troels Dahlerup), Århus 1985,91-104. – Martin Schwarz Lausten: Københavns universitet 1479-1530. 1536-1588, i: Sv. Ellehøj og L. Grane (red.): Københavns universitet 1479-1979, I, 256

Reformationen i Dk.book Page 257 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

RELIGIONEN OG UDENRIGSPOLITIKKEN

1991, 1-167.-Martin Schwarz Lausten: Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, 2010. – Martin Schwarz Lausten: Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, 2011. – W. Norvin: Københavns Universitet i Reformationens og Ortodoxiens tidsalder I, 1937. – H.F. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie I, 1868-1869. – Anne Riising: Danmarks middelalderlige prædiken, 1969. – Ditlev Tamm: Retshistorie, 2002.

257

Reformationen i Dk.book Page 258 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

7. KILDER OG LITTERATUR

258

Kapitler Reformationen.fm Page 259 Monday, October 31, 2011 10:02 AM

RELIGIONEN OG UDENRIGSPOLITIKKEN

8. FORKORTELSER

AG DM DN HT KS WA WABr

Aarsberetninger fra Geheimearchivet, udg. C.F. Wegener Danske Magazin Diplomatarium Norvegicum Historiske Tidsskrift Kirkehistoriske Samlinger D. Martin Luther: Werke. Kritische Gesamtausgabe, Bd. 1ff., Weimar 1883ff. WA, Briefwechsel, Weimar 1930ff.

259

Kapitler Reformationen.fm Page 260 Monday, October 31, 2011 10:02 AM

8. FORKORTELSER

260

Reformationen i Dk.book Page 261 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

9. PERSON- OG STEDREGISTER

9. PERSON - OG STEDREGISTER Ahlefeldt, Godske 40, 103 Alanus de Rupe 194 Albrecht af Brandenburg-Preussen 37, 39, 114, 129 Aleander, Hieronymus 22 Ambrosius Bogbinder 86, 104 Andersen, J. Oskar 46 Andersen, Jens 11, 61, 62, 71-75, 79, 100, 242 Andersen, N.K. 79, 80, 92 Arason, Jon 155 Aristoteles 88 Arup, E. 32 Assens 50, 65, 74, 242 Augsburg 84, 171, 178, 184, 185, 196, 197 Banner, Erik 101, 104, 106 Bergen 173 Berlin 24 Bille, Ove 12,71,72,75,102, 110, 113115 Bille, Torben 102, 109, 110, 114 Birgitta af Vadstena 16 Bologna 14 Braunschweig 135 Brochmand, Jesper 142 Bruxelles, 22 Bugenhagen, Johann 122, 129-131, 134, 136-139, 145, 148, 151, 155, 160, 161, 162, 164, 166, 171, 212214, 218, 239 Børglum 11 Calvin, Jean 189 Christensen, Ch. 17 Christian I 24

Christian II 10-13, 14, 18, 19, 22-33, 37, 38, 42, 50, 60, 72, 73, 109, 110, 223 Christian III 7, 14, 54, 113, 119, 122132, 136-139, 145, 148, 149, 151, 155, 156, 159, 162, 164, 171-173, 177, 181, 185, 192, 205, 210, 212, 213, 218, 223, 228, 229, 235, 236, 239, 240, 242, 243. Christian, hertug 39-41, 103, 104, 107, 110, 111 Christoffer af Oldenburg 110 Chrysostomus, Oluf 58, 65, 66, 84, 135, 205 Clement, Skipper 110 Cochlæus, Johann 75, 76 Contarini, Gasparo 22 Corvin, Anthon 205 Cranach, Lucas, den ældre 25, 26, 35 Cranach, Lucas, den yngre 35 Dorothea, dronning 39, 41, 128, 130, 132 Dragør 104 Dreyer, Rasmus H.C. 180 Eck, Johann 75 Elisabeth, dronning 27, 28 Engdahl, Anita Hansen 181 Engelbrechtssøn, Oluf 173 England 24, 170 Erasmus af Rotterdam 13, 14, 16, 1719, 22, 23, 76, 98, 213 Erfurt 14 Ertner, Jørgen 180, 189 Flensborg 50, 101 Frankrig 45

261

Reformationen i Dk.book Page 262 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

9. PERSON- OG STEDREGISTER

Frederik den Vise 19, 21 Frederik I 14, 27, 29, 31, 33, 37, 38, 40, 43, 55, 58, 70, 72, 77, 100, 101-103, 118, 124, 129 Frederik Il 118, 132, 240 Friis, Johan 127 Friis, Jørgen 12, 75, 102, 125 Friis, Oluf 60 Fyn 11, 57, 61, 71, 72, 101, 111, 131 Færøerne 147 Gabler, Mathias 19 Gotland 147 Greifswald 14 Gustav Vasa 12 Gyldenstjerne, Knud Henriksen 57, 102 Gøye, Mogens 39, 55, 101, 104, 106, 131 Haderslev 39-41, 50, 58, 101, 131, 136, 201, 229, 239 Hald 69 Hamburg 135 Hans, prins 103 Hans, konge 72 Heidelberg 14 Helgesen, Poul 14, 16-18, 23, 24, 27, 38, 39, 41, 42, 44, 47, 52, 53, 55-58, 60, 64-67, 74, 76, 77, 79, 80, 83, 94, 98, 102, 105-112, 134, 172, 206, 223, 242 Helsinge 14 Helsingør 14, 38, 169 Helveg, Ludvig 75, 76, 79, 110 Hemmingsen, Niels 180, 181, 204 Hessen 104, 107, 122 Holland 103 Holstebro 68 Holsten 37, 40, 104, 107, 110, 114, 172, 173

Horsens 50 Huitfeldt, Arild 31, 108, 114, 118 Haarløv, Sten 18 Island 147, 155 Jelling 56 Jensen, Melchior 54 Joachim I af Brandenburg 24 Jylland 32, 44, 48, 50, 59, 70, 71, 75, 77, 101, 111, 231 Kalundborg 24, 54 Karl V 21, 22, 28, 45, 109, 129, 184, 185, 239, 240 Karlstadt, Andreas Bodenstein von 19, 34, 212 Karup 68 Katharina von Bora 26 Kiel 40, 103, 104 Koch, Hal 180 Kock, Jørgen 104, 110 Krumpen, Stygge 11, 75, 118 Kursachsen 19, 20, 136, 137, 139, 156, 178 København 9, 18, 19, 24, 37, 38, 41, 42, 44, 48, 50, 54, 55-59, 64, 65, 70, 71, 77, 80, 91, 92, 94, 101-111, 113, 114, 117, 128, 131, 132, 134, 136138, 143-145, 147, 148, 156, 164, 168, 175, 177, 190, 217, 218, 223, 226, 229, 231, 233, 238, 242, 243 Køge 50 Lang, Mads 131, 135, 236 Lasco, Johannes á (=Jan Laski) 170 Lauesen, Lasse Rødskov 180 Laurensen, Peder 51-53, 58, 63-67, 74, 78, 79, 83-91, 94, 96, 97-100, 131, 135, 206

262

Reformationen i Dk.book Page 263 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

9. PERSON- OG STEDREGISTER

Lausten, Martin Schwarz 122, 141, 153, 158, 167, 171, 172, 188, 195, 199,204, 207, 209, 230 Lille, Peder, (= Petrus Parvus Rosæfontanus) 14 Louvain 14, 38, 48 Luther, Martin 9, 12-29, 31-35, 37-61, 65, 66, 68, 71-84, 97, 99-111, 113, 116-119, 121, 122, 123, 125-131, 134- 141, 143, 146, 148-151, 153158, 160, 162, 165, 166, 168-172, 174, 177-186, 188, 189, 194, 196, 197, 198, 201, 204-214, 217, 224, 228-231, 236, 239-243 Lyby, Thorkild 101 Machabæus, Johannes 185, 236 Magdeburg 111 Magnus, Olaus 153, 196, 210, 216 Malmø 14, 41, 44, 50, 51-54, 58, 59, 61-64, 66, 67, 78, 88, 89, 93, 94, 96, 98, 100-104, 110, 131, 201, 206, 223, 231, 242 Margrethe, statholder 24, 27 Maria den Blodige 170 Maria, Jesu moder 15, 37, 68, 159, 165, 190, 194, 195, 208, 209, 241 Maribo 166, 231 Melanchthon, Philipp 24, 122, 130, 136, 141, 171, 178, 179, 181, 182, 184, 186-189, 196, 197, 212-214, 218, 219, 228 Mikkelsen, Hans 27, 47, 60, 161 Montpellier 14 Munk, Iver 41, 75 Munk, Ove 114 Münster 179 Müntzer, Thomas 212 Musculus, Andreas 230, 235, 237 Nakskov 73

Nederlandene 22, 24, 25, 27, 104, 109 Nibe 69 Nielsen, Hans 135 Nielsen, Jens 56 Norge 7, 24, 42, 75, 109, 134, 147, 171, 173-175 Nürnberg 27 Odense 42-46, 50, 57, 70, 72-74, 131, 135, 137, 143, 155, 161, 233 Oslo 173 Palladius, Niels 7, 148, 152, 153, 180, 189, 204, 209, 230, 231 Palladius, Peder 7, 54, 131, 137, 144, 145, 151, 153-158, 165, 167, 169, 172, 174, 179, 180-190, 193-200, 202, 204-207, 209, 210, 215, 216, 218-221, 225-228, 231, 233-238 Paludan-Müller, C. 100 Paris 14 Pedersen, Christiern 14, 15, 207, 213 Pedersen, Jørgen 177 Pedersen, Niels 195 Pederssøn, Geble 173 Pein, Johan 114, 115, 124 Per Smed 68-70 Philipp af Hessen 104, 107, 122 Pommern 137, 155 Randers 50, 71, 72, 131 Rantzau, Johan 111 Reinhard, Martin 19 Rendsburg 37 Reventlow, Ditlev 40 Ribe 21, 44, 75, 101, 114, 131, 134, 155, 163, 216 Rom 10, 22, 31, 32, 35, 42, 61, 109, 134 Roskilde 14, 57, 71, 101, 102, 134, 155, 168, 169, 195

263

Reformationen i Dk.book Page 264 Monday, October 31, 2011 9:48 AM

9. PERSON- OG STEDREGISTER

Rostock 14, 38 Rosæfontanus, se Peder Lille Rügen 147, 155 Rønnow, Joachim 57, 102, 106-109, 114, 118, 125, 134 Sadolin, Jørgen Jensen 38, 43, 44, 49, 58, 84, 131, 135, 169, 177, 204 Sallingsund 68 Samsing, Jørgen 135 Saxo 15 Schweinitz 24 Schürff, Hieronymus 236 Sinning, Jens 219 Sjælland 57, 101, 107, 108, 110-111, 114, 118, 131, 146, 147, 155-159, 193, 217, 226 Skibby 24 Skipper Clement 110 Skive 68 Skovgaard, Anders 50, 135, 136, 141 Skrok, Christiern 74 Skønning, Jakob 131, 135 Skåne 32, 101, 108, 110, 114, 148, 167 Slesvig 37, 40, 103, 193 Smith, Henrik 14, 82 Smålandene 231 Spandemager, Hans 54, 78, 118 Sparre, Aage 12,102, 242 Stavanger 173 Stemp, Niels 94 Stockholm 12, 22 Sydtyskland 80, 201 Sønderborg 24, 28, 109, 129, 239 Sønderjylland 37, 39, 101, 103 Tausen, Hans 7, 38, 43, 44, 48, 49, 56, 57, 61, 62, 64, 65, 72, 73, 77, 79, 83, 99, 100, 106-108, 111, 123, 131, 134, 135, 165, 172, 180, 181, 189-191, 204, 207, 226, 242

Tebberup 68 Thomesen, Peder 131 Thomissøn, Hans 207 Thorkeldsen Morsing, Christiern 144, 213 Trondhjem 173 Tyskland 19, 25-27, 33, 37, 40, 42, 7076, 80, 115, 116, 148, 171, 184, 201, 205, 209, 212, 213, 236, 239, 240 Tøndebinder (Mortensen), Klaus 54, 78 Tønder 50 Tørning 39 Urne, Lave 71 Vendelbo 131, 205 Viborg 12, 38, 43, 44, 48-51, 54, 5761, 72, 73, 75, 77, 101, 102, 105, 125, 131, 135, 136, 242 Vormordsen, Frands 58, 85, 92-95, 100, 131, 135, 195, 236 Wartburg 21 Weidensee, Eberhard 40 Wenth (=VANDAL) Johann 40, 131 Wittenberg 14, 19-21, 25-29, 38, 48, 76, 79, 80, 122, 123, 129-131, 136139, 143, 145, 155, 156, 162, 171, 178-181, 184, 186-189, 198, 201, 212, 213, 218, 219, 236, 239 Worms 21, 22 Wullenwever, Jørgen 104, 108 Ystad 54 Øster Ulslev 177 Aalborg 44, 50 Århus 12, 44, 50, 71, 75, 102, 110, 114, 131, 135

264