L
o u i s e
W
i n t h e r
(
r e d .)
s a g t om s o rg II
t il m ar lene og a nton
2
Du skal igennem sorgen. Og sorgen skal igennem dig. Forfatter og musiker Lars Muhl
3
forord
”I read to know that I am not alone” C.S. Lewis i filmen Shadowlands Efter udgivelsen af Sagt om sorg i november 2014 fik jeg en overvældende feedback fra bogens læsere. ”Din bog rører mig dybt i både hjerte og sjæl – det er som om, at nogen forstår, hvordan det er.” Sådan skrev en kvinde, hvis barnebarn døde som spæd. En yngre mand, der havde mistet sin mor, skrev således: ”Citaterne rammer de ømme steder på en måde, så man også ind imellem kan mærke et smil og en vis lettelse. En helt igennem dejlig bog om noget så svært som at miste.” Og en kvinde, hvis mand var død af kræft, fortalte, at hun, der ellers ikke var ”bogtypen”, havde gavn af bogen, fordi hun kunne få lindring i sin sorg ved at læse bare en side eller to hver dag. De tilbagemeldinger, jeg har fået, bekræfter mig i, at vi har brug for hinanden; vi kan finde lindring i at spejle vores sorg i andres sorg. Den amerikanske professor og forfatter Irvin
4
Yalom har beskrevet det præcist og poetisk: ”Vi er alle ensomme skibe på et mørkt hav. Vi ser lysene fra de andre skibe – vi kan ikke nå dem, men det, at de er der, og at de deler skæbne med os, er en stor trøst.” Jeg vil gerne rette en stor og varm tak til jer, der har givet mig tilladelse til at bruge, hvad I har sagt eller skrevet om sorg. Jeg vil også takke redaktør Charlotte Ekstrand på forlaget Eksistensen, dels for at tro på mit forslag om nok en sorgcitatsamling, dels for det gode samarbejde. Sagt om sorg II kan læses uafhængigt af sin forgænger. Litteraturlisten sidst i bogen er udvidet og opdateret. Gid bogen må gavne! Louise Winther Frederiksberg, sommeren 2016
5
6
De s iger, s orgen gå r væk SKUESPILLER MAGGIE SMITH MISTEDE SIN MAND I 1998:
− De siger, at sorgen går væk, men det gør den ikke. Efter arbejdsdagen føler du dig alene, så en dag, der er helt fyldt ud, holder dig væk fra spørgsmål om, hvorfor du er alene. Når dagen stopper, er der kun øredøvende stilhed tilbage.
Jacob Wendt Jensen står bag interviewet, der blev bragt i ugebladet SØNDAG 9. marts 2015
7
Mange ender s om ”va l i umenker ” PSYKOMOTORISK TERAPEUT OG STRESSVEJLEDER PERNILLE MØRUPS MAND BLEV DRÆBT I ET TRAFIKUHELD:
– De fleste slår en cirkel omkring sig selv og lever, som om livet ikke vil forandre sig. Den naivitet har jeg ikke længere. Livets små og store katastrofer kan ramme alle. Men det at se sit liv ændre sig fra øjeblik til øjeblik er en bask sandhed, som er svær at forholde sig til. (...) – En veninde, som er psykoterapeut, sagde til mig, at de fleste ville ende som ”valiumenker”, hvis de havde oplevet det samme som mig. Men det gjorde jeg ikke. For jeg tog en beslutning om, at det her ikke skulle knække mig og ødelægge mig og mit liv. Det var et bevidst valg. Jeg ville ikke bruge resten af mit liv på at lide og bekymre mig. Jeg ville vælge letheden.
8
– Det lyder meget enkelt, men det handler i første omgang om at forstå, at vi overhovedet har et valg. Vi kan faktisk vælge vores tilgang til livet. Det talte psykiateren Viktor Frankl om. Han sad i koncentrationslejr under 2. verdenskrig og skrev senere i sine bøger noget lignende som: ”De kan gøre alt ved mig, men de kan ikke bestemme, hvordan jeg skal tage det.” Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Der er jo ikke nogen snuptagsløsning. (...) – Jeg har ikke så meget at frygte. Når det værste er sket, er der mange andre ting, der virker små og ubetydelige, så hvorfor ikke tage det hele mere let? Det gælder i det hele taget at leve sit liv, som om det var den sidste dag.
Gitte Jørgensen står bag interviewet, der blev bragt i ugebladet SØNDAG nr. 37 den 7. september 2015
9
Jeg har mistet begge mine forældre SANGER OG SANGSKRIVER STEFFEN BRANDT:
− Jeg har mistet begge mine forældre. Hvad gør det ved et menneske, spørger du? Man får en bekræftelse på den svage fornemmelse, man har haft hele livet: at der er noget, nogen har glemt at fortælle.
10
Gudrun Marie Schmidt står bag interviewet, der blev bragt i Politiken 28. februar 2015
J eg rakte ud efte r l i vet PRÆST LONE VESTERDALS MAND DØDE I 2007 EFTER 13 MÅNEDERS KRÆFTSYGDOM, OG HUN BLEV ALENE MED FIRE BØRN I ALDEREN ET TIL SYV ÅR:
– Den første jul efter tabet vældede mange minder op fra den forrige jul, hvor han var meget syg. Men jeg oplevede, at da jeg stod over for dødens kulde, rakte jeg ud efter livet. Og jeg fandt kraft og energi i sorgen. Det kan måske lyde paradoksalt og mærkeligt. Men sorg er jo en form for kærlighed. Til et menneske, som ikke er her længere. Og til livet. At sørge er også at ville livet. Kraften i den kærlighed betød, at jeg rakte ud efter nyt liv i stedet for at lukke mig om mig selv. Mennesker omkring mig tog jeg ind, vi inviterede naboer til julefrokost, og det blev vigtigt for mig, at børnene oplevede, at vi var en del af et større fællesskab med andre. Vi skulle have nye oplevelser og traditioner. Måske var vi ikke en normal familie, men vi skulle være en familie, der gjorde ting sammen – også med andre.
Elisabeth Astrup står bag interviewet, der blev bragt i Politiken 24. december 2015
11