Sekularisering

Sekularisering - Indhold.indd 2

03-12-2021 14:45:00

Jakob Wolf

Se k ulariser ing Religionens betingelser i det moderne samfund

Ek sistens en Kø b e n h av n 2022

Sekularisering - Indhold.indd 3

03-12-2021 14:45:00

Sekularisering Religionens betingelser i det moderne samfund Jakob Wolf © Forfatteren og Eksistensen 2022 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0825-7 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond, Jens Nørregaard & Hal Kochs Mindefond og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Sekularisering - Indhold.indd 4

03-12-2021 14:45:00

I nd hold 1. Indledning...................................................................................... 7 2. Forståelsen af selvet.................................................................... 25 A. Den før-moderne forståelse af selvet............................................25 B. Den moderne forståelse af selvet..................................................36 C. Den fænomenologiske forståelse af selvet...................................48

3. Forståelsen af universet.............................................................. 63 A. Den før-moderne forståelse af universet......................................63 B. Den moderne forståelse af universet............................................64 C. Den fænomenologiske forståelse af universet.............................73

4. Forståelsen af tiden..................................................................... 85 A. Den før-moderne forståelse af tiden............................................85 B. Den moderne forståelse af tiden...................................................87 C. Den fænomenologiske forståelse af tiden....................................89

5. Forståelsen af samfundet........................................................... 95 A. Den før-moderne forståelsen af samfundet.................................95 B. Den moderne forståelse af samfundet........................................100 C. Den fænomenologiske forståelse af samfundet.........................126

6. Moderne kritik af moderniteten............................................ 137 A. Romantikken................................................................................138 B. Antihumanismen.........................................................................153 C. Autenticitetens periode...............................................................158 D. Ubehaget i moderniteten............................................................164

Afslutning....................................................................................... 171 Litteratur......................................................................................... 175 Navneregister.................................................................................. 179

Sekularisering - Indhold.indd 5

03-12-2021 14:45:00

Sekularisering - Indhold.indd 6

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning a) Den religiøse livstydning er ikke mere en mulighed De moderne vestlige samfund er karakteristiske ved at være sekulære.

Det betyder, at samfundets institutioner og normer ikke er religiøst funderet. Alle før-moderne samfund, vi kender til i verdenshistorien, havde religion som fundament. Religionen var allestedsnærværende.

Den religiøse livstydning var en selvfølgelighed. Det er en meget unik og aldrig før set situation i verdenshistorien, at der er opstået sekulære samfund.

Når de moderne vestlige samfund er sekulære, er det påfaldende, at religionen ikke er forsvundet fra dem. Hvordan kan der være religion i et sekulært samfund? Hvad er den religiøse livstydnings betingelser i det moderne, sekulære samfund?

Det er en udbredt teori, at betingelserne for den religiøse livstydning er meget dårlige i det moderne samfund. Det har reelt umuliggjort religionen. Betingelserne for religionen i det moderne samfund er så dårlige, at religionen med tiden vil forsvinde helt. Religionens tid er forbi. Det er kun et spørgsmål om tid, før religionen rent faktisk forsvinder endegyldigt fra jordens overflade. Årsagen til, at der stadig findes religion, er udelukkende historiens inerti og nostalgi.

Denne teori nyder især tilslutning i den akademiske verden, hvor man er tilbøjelig til at anse dens sandhed for at være en selvfølgelighed.

Det er imidlertid ikke kun en akademisk elite, der tilslutter sig teorien; den er blevet en del af tidsånden. Mange stiller sig selv spørgsmålet, om ikke det moderne samfund har overflødiggjort religion, og stiller man ikke selv spørgsmålet, forstår man godt, at andre gør det.

Teorien om, at religionens tid reelt er forbi, er i nyere tid mest virkningsfuldt fremsat af den tyske sociolog Max Weber (1864-1920). Det er hans teori, at menneskehedens udvikling består i én lang rationali7

Sekularisering - Indhold.indd 7

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning

seringsproces, der med nødvendighed fører til, at religionen forsvinder. Processen sætter ikke først ind i moderne tid, men pågår igennem hele historien. Også religionernes opståen og udvikling manifesterer en rationaliseringsproces. De forskellige religioner udvikler en troslære, der ofte er udtryk for rationelle kosmologiske og etiske principper.

Det er denne tendens til rationalisering, der forklarer det mærkelige forhold, som Weber gør opmærksom på, at der er motiver i religionernes udvikling, der er med til at overflødiggøre religionen. F.eks. er de reformatoriske bevægelser i Europa i det 16. og 17. århundrede en væsentlig forudsætning for sekulariseringsprocessen, og mange historikere ser den lutherske ortodoksi, der i løbet af det 17. århundrede udviklede en gennemført rationel systematisk dogmatik, som en forløber for oplysningstidens ikke-religiøse rationalisme i det 18. århundrede.

“Ortodoksien selv er rationalismens moder” (Otto 1958, 3).

Rationaliseringsprocessen når ifølge Weber et højdepunkt i det 16. og 17. århundrede med udviklingen af den nye matematisk eksperimentelle fysik og astronomi, der gør op med den aristoteliske fysik og kosmologi. Det er først og fremmest denne nye naturvidenskab, der danner grundlaget for det moderne sekulære samfund. Virkeliggørelsen af rationaliseringsprocessen omfatter ikke bare forståelsen af naturen, men også forståelsen af samfundet. Rationaliseringen manifesterer sig i den kapitalistiske økonomi med dens rationelle organisering af arbejdet og dens rationelle udregninger af profit og tab. Pengeøkonomien er udtryk for en væsentlig kvantificering og rationalisering. Den er udtryk for en abstraktion i forhold til naturalieøkonomi. Udviklingen af rationelle lovsystemer og administration, der er så karakteristisk for moderne samfund, er også en del af rationaliseringsprocessen. Rationaliseringen i det moderne bureaukratiske system kommer til udtryk ved, at alle procedurer er formelle, upersonlige og upartiske. Der tages ikke irrationelle hensyn til personer, slægtskaber, traditionelle privileger etc., hvilket er så karakteristisk for før-moderne samfund.

Samfund, der stadig er præget af det før-moderne, er ineffektive og uretfærdige, fordi nepotisme og korruption her har bedre forhold end i gennemført moderne samfund. Den upersonlige systematiske orden i det moderne samfund er udtryk for den videnskabelige metodes sejr i det sociale liv.

8

Sekularisering - Indhold.indd 8

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning

Rationaliseringen fører ifølge Weber med nødvendighed til sekularisering, idet den nye fysik tømmer universet og naturen for guder og ånder og andre overnaturlige magter. I den før-moderne verden var universet befolket med disse magter, som man mente havde ansvaret for fænomener i den naturlige og den sociale verden. Hvis der var tørke, skyldes det ifølge en før-moderne forståelse, at guderne var vrede.

Den før-moderne verden var med Webers ord en fortryllet verden, og den var det ontologiske grundlag for religionerne. Rationaliseringen af-fortryller verden. Hvis det ikke regner, skyldes det upersonlige, mekaniske atmosfæriske forhold, der kan måles med et profant barometer. Affortryllelsen fjerner det ontologiske grundlag for den religiøse livstydning. Den er med den nye naturvidenskab blevet afsløret som en verdensfjern illusion. Dette illusionens slør, der i årtusinder har ligget over verden, er nu blevet trukket væk, og frem er kommet den naturlige, profane verden, der altid har været der, og den er den eneste virkelige verden.

Ifølge Weber er religionen og kirkerne i moderniteten et tilflugtssted for dem, der ikke vil se realiteterne i øjnene og indse, at rationaliseringsprocessen er en irreversibel proces, man må bøje sig for. Den er en skæbne, hvad enten man kan lide det eller ej. Weber mente, det krævede et vist mod og resignation at underlægge sig rationaliteten og affortryllelsen, fordi det var forbundet med et tab at gøre det. Og det, der gik tabt, var ikke ubetydelige værdier, men fundamentale og ophøjede værdier. Ordet “affortrylning” har Weber taget fra Friedrich Schillers digt Grækenlands guder, hvori udtrykket “zauberische Hülle” (trylleslør) forekommer. Det er ikke en neutral betegnelse. Det er i Schillers digt udtryk for en negation og en kritik af moderniteten.

Det er karakteristisk for Webers sekulariseringsteori i modsætning til mange andres, at han har forståelse for, at den ikke kun er en berigelse for mennesket, men også indebærer et tab. Moderniteten er ifølge Weber en sørgelig, men nødvendig skæbne. Betegnelsen “affortryllelse” (Entzauberung) har haft en enorm gennemslagskraft, hvilket givetvis skyldes dens indhold af en tvetydig stemning af nøgternhed og vemod.

Det er et gennemgående træk ved teorien om, at religionens tid er forbi, at den opfatter dem, der er af en anden opfattelse, som mennesker, der ofrer deres intellekt og har en naiv, ureflekteret holdning til

9

Sekularisering - Indhold.indd 9

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning

tilværelsen. Også denne del af teorien er alle påvirket af – også de, der tilslutter sig en religiøs livstydning.

b) Den religiøse og den ikke-religiøse livstydning er begge mulige På trods af at teorien om, at religionens tid reelt er forbi, har fået denne almene status, kan der være grund til at stille spørgsmålet, om vi med teorien har fået et fyldestgørende svar på, hvad der er betingelserne for en religiøs livstydning i vores moderne samfund. Er religionen reelt umuliggjort af det moderne samfund?

Rent empirisk er teorien ikke bevist. Der er ikke for alvor tegn på, at religionen vil forsvinde. Man har ligefrem talt om religionens genkomst i slutningen af det 20. århundrede. Der finder ikke bare en voldsom opblomstring sted af nyreligiøsitet og en genkristning af kultureliten, religiøse spørgsmål fylder også mere og mere i den offentlige debat. I USA florerer religionen med uformindsket kraft. Bl.a. har ceremonien omkring præsidentindsættelser et klart religiøst indhold med eksplicitte bønner til Gud og bibelcitater, Da Joe Biden blev indsat i 2021 deltog en præst, og der blev sunget en salme. I en anden stormagt som Rusland, der i mere end 50 år har været underlagt et aggressivt antireligiøst system, profilerer dets leder, Vladimir Putin, sig i dag som ortodoks kristen. I den nye russiske forfatning indgår der en omtale af den Russiske Føderation som “forenet af en tusindårig historie” og “mindet om forfædre, der gav os idealer, troen på Gud og kontinuitet i udviklingen af den russiske stat”.1 Efter den ateistiske kommunismes fald knytter man her igen bånd mellem kirke og stat.

Det er bemærkelsesværdigt.

Når man tænker på det syrebad, den religiøse livstydning har været igennem med aggressiv religionskritik og statslig antireligiøs propaganda i kommunistiske lande og alligevel har overlevet, kan der være grund til at mene, at den religiøse livstydning har noget at gøre med den virkelige verden. Religion har ikke overlevet så længe, alene fordi den blev påtvunget af magthavere og præster, eller fordi den var et middel til social kontrol, eller fordi alle andre troede på den, eller fordi 1. Jf. Hartung 2019.

10

Sekularisering - Indhold.indd 10

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning

den var den eneste fortælling i byen. Den har overlevet, fordi den har fat i noget uomgængeligt virkeligt. Religion synes at være et instinkt.

Det kan svækkes, men ikke udryddes. Det fornyer hele tiden sig selv.

Det er irreligiøsiteten, der er tillært, ikke religionen.

Et argument for den religiøse livstydning er, at flertallet af mennesker inklusive de betydeligste og klogeste af dem fra helt igennem forskellige kulturer altid har haft en form for tro på en Gud (consensus gentium).

Det empiriske faktum, at religionen ikke er forsvundet, vil nogle måske hævde, falsificerer ikke nødvendigvis teorien. Der er bare tale om et regressionsfænomen, som en ubønhørlig udvikling vil gøre til skamme. Men det er alligevel vanskeligt ikke at få fornemmelsen af, at der er noget abstrakt og postulerende ved teorien. Flere og flere giver udtryk for, at der er noget forkert og utilfredsstillende ved den.

Hvis man skal beskrive vores moderne tid med henblik på vores forhold til det religiøse, så er det fremherskende træk ikke, at religionen er ved at forsvinde, men snarere, at forholdet til religionen er uafklaret. Der findes mennesker i det moderne samfund, der har et meget afgjort forhold til religionen, nemlig religiøse og ateistiske fundamentalister. Disse positioner nyder en stor bevågenhed i medierne og offentlige diskussioner. Man taler om krigen mellem videnskab og religion. Det interessante ved denne krig er imidlertid, at krigen kun blusser op engang imellem, og at det er meget få mennesker, der indtager disse frontpositioner. Mellem fronterne er der et ingenmandsland, der er så bredt, at man kun kan ane fronterne langt borte i horisonten.

I dette ingenmandsland lever de fleste. En ikke-religiøs livstydning er måske nok den mest fremherskende i dette ingenmandsland, men den er ikke meget sikker hos dem, der tilslutter sig den. Der findes en del anledninger i livet som f.eks. fødsel, kærlighed og død, der kan bevirke, at de, der tilslutter sig en ikke-religiøs livstydning, kommer i tvivl om deres ikke-religiøse livstydning. Det begynder at flimre for deres livssyn. På samme måde er den religiøse livstydning en skrøbelig fortolkning. Man fristes til at tvivle på troen, ligesom tvivleren fristes til at tvivle på tvivlen.

Før i tiden vågnede teologer op badet i sved, fordi de var bekymret for, hvor svage beviserne for Guds eksistens var. I dag er det ifølge forfatteren Julian Barnes (1946 -) det sekulære menneske, der vågner 11

Sekularisering - Indhold.indd 11

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning

op midt om natten rystet af tanken om, at det skal dø, og at livet kun er til låns. Det er det uventede “wake-up call to mortality” fra transcendensen, som mange oplever også i en sekulær verden (Barnes 2009, 23). Barnes er et eksempel på en aktuel forfatter, der har fornemmet vores situation i dag med henblik på det religiøse spørgsmål. Han kan hverken tro på den sekulære modernitet eller på religionen, men han kan heller ikke lade være med at tro på både moderniteten og religionen. Han indleder bogen med ordene: “Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham.”2 De skråsikre på begge sider i debatten om en religiøs kontra en ikke-religiøs livstydning er tilbøjelige til hurtigt at affeje den andens synspunkt. Den ikke-religiøse mener, den religiøse ikke tør se den virkelighed, som naturvidenskaben præsenterer os for, i øjnene. Den religiøse mener, den ikke-religiøse er videnskabsfikseret, afstumpet og fantasiløs. Man overser, at vi er fælles om de sociale baggrundsforestillinger, der ligger bag den ene og den anden livstydning. Det gør standpunkterne skrøbelige. De bliver især skrøbelige i det moderne samfund, fordi det er homogeniserende. Vi kommer alle sammen til at ligne hinanden mere og mere. Det gælder efterhånden hele kloden.

Hvis den, der tilslutter sig en religiøs livstydning, er meget fremmed for mig og har en helt anden livsstil og normer, der er uforståelige for mig og virker usympatiske på mig, så er det ikke så vanskeligt at affeje vedkommendes standpunkt. Hvis vi derimod stort set lever på samme måde og har samme slags arbejde og nogenlunde samme normer og vaner, så er det vanskeligere ikke at blive udfordret på sit standpunkt af den andens opfattelse. Vi lever alle sammen under et krydspres fra den religiøse og den ikke-religiøse livstydning.

Beskrivelsen af religionens vilkår i vores moderne samfund som det, at den religiøse livstydning er på retur og snart vil forsvinde, er ikke dækkende. Det er mere erfaringsnært at beskrive det moderne samfund som et samfund, hvor en ikke-religiøs og en religiøs livstydning lever side om side. Forskellen mellem det før-moderne og det moderne samfund er ikke, at i det moderne samfund er en religiøs livstydning en umulighed, mens den var en mulighed i det før-moderne samfund.

2. Informations anmelder misforstod bogen, da den udkom, idet han mente, at Barnes er en ateist, der er “ualmindelig lang i spyttet”. Hvorfor bekender han ikke bare klart sin ateisme? (4. juni 2009). Anmelderen forstod ikke, at Barnes’ ærinde ikke kun er religionskritisk, men også ateisme-kritisk.

12

Sekularisering - Indhold.indd 12

03-12-2021 14:45:00

1. Indledning

Den er, at i det før-moderne samfund var en ikke-religiøs livstydning en umulighed, mens den er en mulighed i det moderne.

Det betyder ikke, at der ikke var mennesker i den før-moderne verden, der benægtede, at Gud eksisterede. I Det Gamle Testamente siges det f.eks. i Salmernes Bog: “Tåberne siger ved sig selv: “Gud er ikke til!”” Og den romerske filosof Lukrets afviser lidenskabeligt den indflydelse, religion og frygten for døden har på menneskelivet. Så det var ikke et helt umuligt standpunkt, men de, der indtog det standpunkt, var aparte undtagelser, hvilket gør, at de ikke kan sammenlignes med den nutidige situation, hvor en ikke-religiøs livstydning er en almen mulighed og et alment standpunkt. Én svale gør ingen sommer. Det bliver først muligt for en elite i de moderne vestlige samfund at tilslutte sig en ikke-religiøs livstydning i løbet af det 18. århundrede, og i løbet af det 19. århundrede bliver det at være ateist en almen mulighed. I dag kan man sige, at i visse dele af de vesteuropæiske og nordamerikanske samfund er en ikke-religiøs livstydning i højere grad en selvfølgelighed end en religiøs. Det viser sig ved, at siger man, man tror på Gud, så afkræves man en forklaring – hvordan kan det dog være? – mens det, at man ikke tror på Gud, ikke kræver nogen forklaring.

Når vi karakteriserer moderne vestlige samfund som sekulære, betyder det, at vi lever i samfund, hvor det er muligt for alvor at tilslutte sig en ikke-religiøs livstydning. Det er det historisk nye ved moderne samfund i forhold til før-moderne samfund.

Det er især den canadiske filosof Charles Taylor (1931-), der med denne nye bestemmelse af, hvad sekularisering betyder, har sat en ny dagsorden for diskussionen af betingelserne for den religiøse livstydning i det moderne sekulære samfund (Taylor 2007). Den følgende analyse af sekulariseringsfænomenet og betingelserne for den religiøse livstydning i det moderne sekulære samfund er en kritisk videreførsel af Taylors teori.

Når man taler om såvel religion som sekularisering, er der det problem, at ingen af de to begreber er veldefinerede. Det er der noget logisk ved, da religion handler om det hellige, som netop ikke kan indfanges i veldefinerede rationelle begreber (Wolf 2015). Det smitter af på begrebet sekularisering, da det grundlæggende betyder ikke-religion. I den foreliggende sammenhæng betyder en ikke-religiøs 13

Sekularisering - Indhold.indd 13

03-12-2021 14:45:01

1. Indledning

livstydning, at man tilslutter sig den teori om livet, at det er formløst materiale for menneskets formgivning og produktion. Livet får først form og betydning, når mennesket former det og giver det betydning.

Den ikke-religiøse livstydning kan derfor også kaldes en eksklusiv humanisme. Mennesket er den eneste skabende og betydningsgivende instans på verdensscenen, og man accepterer ikke et mål med livet, der går ud over det almindelige livs trivsel og blomstring.

En religiøs livstydning betyder en opfattelse af livet, hvor livet har form og betydning i sig selv uafhængigt af mennesket. Mennesket er kastet ind i en verden, der på forhånd er til og har form og betydning.

Der findes en værensmagt og en form- og betydningsgivende magt, der overskrider livets egne grænser, idet den tildeler livet væren, form og betydning. Denne magt kaldes i den religiøse tradition for Gud, og livets endelige mål er en forening med Gud.

c) Sekulariseringsprocessens historie Når man skal beskrive betingelserne for den religiøse og den ikke-religiøse livstydning i det moderne samfund, er det vigtigt at fastholde, at selv om den ikke-religiøse livstydning i dag kan synes mere selvfølgelig end den religiøse, så forholder det sig historisk set omvendt. Den ikke-religiøse livstydning kræver en historisk forklaring, hvilket den religiøse livstydning ikke gør. Derfor er det helt afgørende spørgsmål, når det drejer sig om at afklare betingelserne for den religiøse livstydning i moderniteten, at afklare, hvad det er for historiske forandringer, der har fundet sted i Vesten, som har muliggjort, at man kan tilslutte sig en ikke-religiøs livstydning.

Afklaringen kræver altså, at man har en forståelse af sekulariseringsprocessens historie. I forlængelse af Webers teori om, at hele menneskehedens historie er en historie om en konstant tiltagende rationalisering af menneskelivet, kan man sige, at sekulariseringens historie begynder allerede med menneskehedens historie. Man kan pege på meget tidlige begyndelser til sekularisering. Allerede primitive religioners regulering af menneskers adfærd anser Weber for at være udtryk for en begyndende rationalisering.

14

Sekularisering - Indhold.indd 14

03-12-2021 14:45:01