Om bogens forsidebillede (se også s. 352f.) Billedet af det åbentstående vindue med gardinet, der løfter sig for vinden, Wind from the Sea, er et portræt af en kvinde ved navn Christina. Den amerikanske billedkunstner Andrew Wyeth (1917-2009) fortæller, at det blev malet under et ophold på en gammel forfalden farm i Maine, der var ejet af et søskendepar, Christina og Alvaro Olson. En dag, da han stod og malede i det loftsværelse, han brugte som atelier, lukkede han vinduet op for at få lidt frisk luft ind, og i det øjeblik vinden slog ind i det indelukkede rum, løftede den det slidte tylsgardin op i en bevægelse, der betog ham. I al hast tog han nogle skitser, som senere blev til maleriet Wind from the Sea. Billedet er malet inde fra loftsrummet og viser udsigten gennem vinduet ud over et landskab med en stor gul mark. En sti løber parallelt med billedplanet ned mod en sø, og bagved tegner et skovbryn sig med lave træer mod en stor himmel. Men billedets “hovedperson” er vinden, der løfter det tynde, gulnede gardin, så man kan se de broderede silhuetter af blomster og flagrende spurvefugle folde sig ud i det gennemsigtige tyl. Den gulbrune grundtone giver sammen med det slidte stof en fornemmelse af, at der efter lang tids indelukkethed endelig kommer frisk luft ind i værelset; men vinden får også det gardin, der før bare må have lignet nogle gamle pjalter, til at folde sig ud med en anden skønhed. Og det er her, jeg finder det sjælesørgeriske perspektiv i billedet – i “portrættet” af Christina. Hun var handicappet fra fødslen og kunne ikke gå, men skubbede sig frem over gulvet eller sad i en stol med hjul, og hun blev passet først af sine forældre og siden af sin bror. Wyeth har malet et billede af hende, da hun som ung ligger på en græsbevokset skråning neden for farmen, og han beundrede hende, fordi hun var en stærk personlighed, der bar sin skæbne med værdighed. Og billedet er måske et “portræt” af den ånd og livsvilje i Christina, der gør hendes skrøbelige og vanskelige liv både smukt og værdigt – ganske ligesom maleriet er en afbildning af den usynlige vind, der får det slidte gardin til at folde sig ud, så vi kan se de spurvefugle og blomster, der engang med omhu og kærlighed er blevet broderet på det fine stof. Og det er måske sjælesørgerens opgave? At se det portræt, der bag mange aflejringer ligger skjult i ethvert menneske og venter på ånden udefra for igen at komme til syne. Lisbeth Smedegaard Andersen
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 2
05-10-2021 10:15:13
Sjælesorg i bevægelse En in tro duk tio n t i l h ove d sp o r i sjæl es o r g en s teolo gi o g p r a k si s i Da n ma rk
Re d ak tion L on e Ves t erda l o g Th om as Gu db er g s en
Ek sistens en Kø b e n h av n 2021
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 3
05-10-2021 10:15:13
Sjælesorg i bevægelse En introduktion til hovedspor i sjælesorgens teologi og praksis i Danmark Redaktion Lone Vesterdal og Thomas Gudbergsen © Forfatterne og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0768 7 Omslag: Eksistensen Andrew Wyeth: Wind from the Sea. 1947 (National Gallery of Art, Washington) Udgivet med støtte fra Helsingør Stift, Haderselv Stift, G.E.C. Gads Fond og Jubilæumsfonden Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 4
05-10-2021 10:15:13
I nd hold Indledning 7
Del I: Tor Johan Grevbo som lærer i sjælesorg i Danmark 1. Det fir-foldige menneske Et stærkt projekt fra 1983 Hans Raun Iversen
13
2. Tor Johan Grevbos magistrale bøger Thomas Gudbergsen
27
3. Tor Johan Grevbos betydning som lærer i sjælesorg i Danmark Marianne Bach og Hans Raun Iversen
47
4. Lægfolk i sjælesorg Hans Raun Iversen i samtale med Conny Hjelm
65
5. Sjælesorgens teologiske abstinenser Sophie Nordentoft og Lone Vesterdal
71
6. Bibelbrug i sjælesorgen hos Tor Johan Grevbo Thomas Gudbergsen
83
Del II: Sjælesorg i sundhedssektoren 7. Sjælesorg i sundhedsvæsenet i Danmark Før, nu og snart Rita Nielsen
103
8. Hospitalspræsten Før, nu og snart Ole Raakjær
119
9. Præsters supervision af sundhedsfagligt personale Ingeborg Kastberg
137
10. Krisereligiøsitet og hvilereligiøsitet To modsatrettede tendenser i forholdet mellem tro og helbred Niels Christian Hvidt, Dorte Hvidtjørn og Karsten Thomsen
151
11. Sjælesørgeriske vandringer med børn ramt af sorg og krise Elisabeth Rokkjær Hammer
167
12. Eksistentiel og åndelig omsorg er sjælen i sundhedsvæsenet Tværprofessionelle erfaringer fra Skotland og deres implikationer for danske forhold Lone Vesterdal, Inger Uldall Juhl og Niels Christian Hvidt
181
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 5
05-10-2021 10:15:13
DEL III: Sjælesorg i sogn og samfund 13. Sjælesorg og supervision En udviklingshistorie Lars Kruse
201
14. A State of the Art 15 års forskning i sjælesorgen i Danmark Christine Tind Johannessen
215
15. Det digitale rum for sjælesorg Sjælesorg på Nettet Pernille Hornum
231
16. Diakonien i sjælesorgen og sjælesorgen i diakonien Legeplads og fodboldbane som rum for sjælesorgen Thomas Gudbergsen i samtale med Thyge Enevoldsen
245
17. Bæredygtig sjælesorg Erfaringer og refleksioner fra sjælesorg i fængslet Bjarne Lenau Henriksen
265
Del IV: Teologiske kilder for sjælesorgen 18. Sjælesorg som trinitarisk erfaring Elmo Due
279
19. Bibelbrug i dansk sjælesorgslitteratur En ny udvikling Thomas Gudbergsen
293
20. Eksistentiel teologisk sjælesorg Hanne Pahuus
311
21. Sporjagt og sjælesorg Lise Trap og Lone Vesterdal
325
22. Sjælesorg Indsigt og udsigt Lisbeth Smedegaard Andersen
337
Forfatterpræsentationer 357 Bibelregister 365 Emneregister 367 Personregister 371
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 6
05-10-2021 10:15:13
Indledning
Sjælesorgen har traditionelt ikke været i høj kurs i folkekirken og endnu mindre i fagteologien. I takt med den stadigt stærkere individcentrering i det danske samfund har den dog fået markant større betydning i kirkens arbejde siden 1980’erne især. 400 af folkekirkens præster er i dag – heltids eller deltids – ansat i stillinger med særlig vægt på sjælesorg. Det er denne bevægelse i sjælesorgen – både dens historiske og aktuelle sider og dens teori og praksis – der er emnet for denne bog. Sjælesorgens udvikling kan ikke sættes på én formel. Mange faktorer og personer har bidraget med hver deres og ofte virket sammen omkring den udvikling, der er foregået gennem de seneste 35-40 år. Det 20. århundredes store danske dogmatiker Regin Prenter understregede ofte i sin undervisning, at tilsigelsen af syndernes forladelse ikke kan høres af den enkelte tilhører til præstens prædiken, men må finde sted i sjælesorgens rum (Prenter 1951, 505). Hermed peger han på, at det sigte mod at nå den enkelte med den kristne forkyndelse, som ligger i lutherdommens kerne og også blev fremhævet af den dialektiske teologi, måtte føre til en stærkt øget vægt på sjælesorg i et individualiseret samfund. Mange har taget udfordringen op. Rigtigt mange af dem bidrager til denne bog, andres indsats nævnes kun kortfattet. Ikke alt kan komme med. Der er dog særlig to bidragydere til sjælesorgsbevægelsen i Danmark, som bør nævnes særskilt. Den længste og mest kontinuerlige indsats er utvivlsomt den, der er leveret af tidligere sygehuspræst, psykoterapeut Bent Falk, som har haft egen gestaltterapeutisk praksis siden 1982 og sideløbende gennemført en omfattende uddannelsesvirksomhed, som ikke mindst præster har nydt godt af. Falks virke er bredt kendt fra hans indsats i 7
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 7
05-10-2021 10:15:13
Indledning
præsternes efteruddannelse og ikke mindst gennem hans mange, vidt udbredte bøger. I de senere år er sygehuspræst Preben Koks sjælesorgsarbejde kommet i søgelyset, bl.a. gennem programmer som serien “Skriftestolen” på DR 2 i 2008. Samme år udkom bestselleren Skæld ud på Gud på Informations Forlag. Der er grund til at formode, at Kok i høj grad har bidraget til den forståelse for sjælesorg, som i dag er markant bedre end for 40 år siden både på kulturparnasset, i brede folkelige kredse og langt ind i kredsen af myndigheder, der inviterer præster ind som sjælesørgere, f.eks. i beredskabet, militæret og sundhedsvæsenet. Vi har valgt at forstå bogens emne, sjælesorg, som noget, der foregår under fire øjne, hvor en konfident og en sjælesørger taler sammen i en kirkelig kontekst, som regel i en særlig anledning. Det bredere område, åndelig omsorg, bruges især i sundhedsfaglig sammenhæng. Det er udtryk for bestræbelsen på at vise omsorg ikke blot for menneskers fysiske og psykiske vel, men også for deres eksistentielle og åndelige liv. Det introduceres her af Rita Nielsen i kap. 7 og kap. 12 om samarbejde mellem læge og præst på sogneplan; se i øvrigt også Steenfeldt m.fl. (red.) 2019. I kirkelig sammenhæng har åndelig omsorg også voksende betydning. Her forstås det som vejledende støtte til menneskers personlige trosliv. Se hertil senest Bach (red.) 2004 og omtalen i kap. 19 i denne bog. Et andet stort felt, vi ikke går ind på, er de mange former for sjælesorgslignende hjælpearbejde, der foregår i mindre grupper. Det sker ikke mindst i form af de udbredte sorggrupper, som der for nyligt er fremlagt en rapport om fra en gruppe under ledelse af sygehuspræst Christian Juul Busch (se Thomsen m.fl. 2014). For mange danske sjælesørgere, herunder denne bogs redaktører, har nordmanden Tor Johan Grevbo spillet en særlig rolle som den lærer, der har indført os i sjælesorg som teologisk fagområde og kirkelig praksis. Derfor sætter bogens Del I lys på Grevbos arbejde med sjælesorgens udvikling som teologisk disciplin og kirkelig praksisform. Vi introducerer og diskuterer Grevbos forfatterskab, der er så omfattende og fagligt solidt, at det må forventes at stå centralt i fagområdet i mange år frem. Vi beskriver også Grevbos betydning som sjælesorgslærer i Danmark, hvor han holdt sine første kurser i Aarhus i 1985 og løbende har medvirket i en lang række sammenhænge siden. En afgørende pointe i Grevbos virke er hans forståelse af samvirket mellem teologi8
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 8
05-10-2021 10:15:13
Indledning
en, inklusive den bibelske, og de mange andre fagområder, der i dag bidrager til sjælesorgsforståelsen. Bogens Del II belyser den omfattende udvikling, som har fundet sted og fortsat er i fuld gang omkring sjælesorg i sundhedssektoren. Hvor præsternes sjælesorgsarbejde tidligere ofte blev mødt med mistænksomhed fra sundhedspersonalet, er der i dag et større antal præster, der bidrager med supervision og undervisning for personalet. Samtidig udvikles sjælesorgsindsatsen for særlige grupper som børn i sorg og krise – og ved lokalt samarbejde mellem læge og præst. Hvor funktionspræster, f.eks. studenterpræster, tidligere ofte tyede til at virke som en slags terapeuter på studenterrådgivningerne, er det netop som præster, der kaldes på dem i dag. Bogens Del III afdækker vigtige sider af sjælesorgens bevægelse i kirke og samfund i bredere forstand. Det gælder på områder som efteruddannelse og forskning i sjælesorg, men også på den sjælesørgeriske indsats knyttet til diakonale tiltag for børn og unge i sognet over indsatte i fængslerne til de anonyme brugere af sjælesorg på nettet. Bogens Del IV vender tilbage til spørgsmålet om sjælesorgens teologiske kilder. Trinitetsteologien og Bibelen står centralt, men det gør også eksistensanalysen, litteraturen og billedkunsten. Det er vores håb, at denne bog kan virke som en invitation og som inspiration for især yngre og kommende sjælesørgere til at gå ind i et arbejdsfelt, der hele tiden må være i bevægelse, fordi der i dag er så stort et behov for sjælesorg på så mange områder. Helt særligt sigter bogen på teologistuderende, som måske endnu ikke har fundet deres egen indgang til præstearbejdet. Folkekirken er i høj grad på vej til at blive “en sjælesørgerisk kirke”, for at bruge et udtryk af professor Theodor Jørgensen (Jørgensen 2003). Samtidig er sjælesorgen den bedste indgang både til menneskekundskab og teologisk eftertanke for kommende præster. Sidst men ikke mindst ønsker vi også med bogen at tilbyde erfarne præster og lægfolk et vitamintilskud til deres arbejde med mange former for sjælesorg. En særlig tak skylder bogens redaktører tidligere lektor i Praktisk Teologi Hans Raun Iversen, som har fungeret som teologisk og redaktionel konsulent. Vi takker for væsentlig og værdifuld faglig sparring igennem hele bogens tilblivelsesproces. Ligeledes ønsker redaktørerne at rette en stor tak til alle bi9
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 9
05-10-2021 10:15:13
Indledning
dragsyderne til denne antologi. Uden jer var det ikke blevet til noget. Endelig vil vi meget gerne takke Eksistensens forlags redaktør Henrik Brandt-Pedersen for et godt og frugtbart samarbejde.
Litteratur Bach, Marianne (red.) (2004). Åndelig vejledning – en del af den kirkelige tradition. Århus: Aros Forlag. Jørgensen, Theodor (2003). “Troens vejfarende”. Kritisk Forum for Praktisk Teologi 92, 2-18. Steenfeldt, Vibeke Østergaard, Dorte Toudal Viftrup og Niels Christian Hvidt (red.) (2019). Åndelig omsorg. København: Munksgaard. Prenter, Regin (1951). Skabelse og genløsning. København: Gads Forlag. Thomsen, Marie Hedegaard, Line Bjørn Hansen og Christian Juul Busch (2014). Sorggrupper i folkekirken. Når sorgen bæres sammen. En undersøgelse af folkekirkens sorggruppepraksis – Resultater, anbefalinger og perspektiver. Løgumkloster: FUV.
10
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 10
05-10-2021 10:15:13
Del I: Tor Johan Grevbo som lærer i sjælesorg i Danmark
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 11
05-10-2021 10:15:13
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 12
05-10-2021 10:15:13
1. Det fir-foldige menneske Et stærkt projekt fra 1983 Hans Raun Iversen Grevbos gennembrudsbog Tor Johan Grevbos Det fir-foldige menneske – Et personlighetsspeil til sjelesørgerisk bruk udkom i første oplag i 1983 og citeres her efter 4. oplag fra 1998. Den var en af de første tværfaglige fagbøger om sjælesorg i Norden og den første, der for alvor slog igennem i Danmark. Det store ikke-teologiske indslag i bogen er primært dybdepsykologisk og psykoterapeutisk funderet. Psykologien og psykoanalyse var naturligvis etablerede fagområder i Danmark – og præster havde ofte læst sig ind på væsentlige dele af faglitteraturen fra disse discipliner, f.eks. med henblik på religionspædagogik og samfundskritik. Men for de fleste var det nyt at få en hel praktisk-teologisk fagbog, der i endog meget høj grad byggede på psykologiske og psykoanalytiske teorier og indsigter, her tæt appliceret på sjælesorgen. Det var ikke tilfældigt, at Grevbos Det fir-foldige menneske blev en vigtig grundbog i to af de tre undervisningsforløb, Grevbo gennemførte i Aarhus i efteråret 1985 (se kap. 3). Ej heller er det overraskende, at bogen virkede som en – menneskekundskabsmæssig – åbenbaring for mange teologistuderende, f.eks. mange af dem fra Menighedsfakultetet. Det pædagogisk-faglige greb i forhold til den danske kontekst er det, som Grevbo har brugt siden: Når først 1) det faglige er i orden og 2) der er taget teologisk højde for den norske målgruppe, hvor der dengang måtte ventes megen skepsis over for Grevbos projekt, var og er vejen banet i Danmark.
13
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 13
05-10-2021 10:15:14
1. Det fir-foldige menneske
Styrken i Grevbos bog er især tre greb, som vi ikke var forvænte med i Danmark på den tid, og slet ikke i én og samme bog, men som har præget Grevbos forfatterskab og undervisning siden: 1. For det første har Grevbo – og havde allerede dengang som 39-årig – et internationalt kendskab til sjælesorgsfeltet, som ingen kunne matche i Norden og slet ikke i Danmark. Vi var kun langsomt ved at opbygge praktisk teologisk forskning på akademisk niveau i Danmark, men det havde endnu kun kastet få faglige indlæg af sig og intet markant i sjælesorg. 2. For det andet gik Grevbo – som markeret teolog – tydeligt tværfagligt til værks ved at integrere indsigterne fra de ikke-teologiske fag i sit teologiske projekt. Den typiske danske behandling af f.eks. psykologi og psykoanalyse havde indtil da været den religionsfilosofiske, hvor f.eks. udviklingspsykologien og Freud blev behandlet – og parkeret – som eksempler på “filosofiske” positioner, uden at der blev draget klare teologiske konsekvenser. Kun i religionspædagogikken var det vanligt, at psykologien, især udviklingspsykologien, spillede en markant rolle. 3. Sidst men ikke mindst står det pædagogiske og praksisbaserede samt praksissigtende stærkt i bogen. Her var og er der et stykke praktisk teologi på et godt fagligt niveau – og lige til at bruge i næste diskussion med familie og kolleger, både som samtaleemne og ikke mindst til selvrefleksion for aktuelle og kommende sjælesørgere. Jeg har anvendt bogen i mine årlige oversigtsforelæsninger om sjælesorgens grundproblemer i Praktisk Teologi på Det Teologiske Fakultet mellem 1989 og 2018, fordi jeg syntes, at den var det bedste bud på en eksemplarisk indføring i forholdet mellem teologi og psykologi, som er afgørende for sjælesorgen. Til denne lejlighed har jeg genlæst bogen, som jeg nu først skal introducere i kort form.
14
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 14
05-10-2021 10:15:14
Hans Raun Iversen
Forholdet mellem teologi og psykologi i Det fir-foldige menneske Grevbo maner til, at præster skal omgås seriøst med solide empiriske resultater fra psykoanalysen af den art, som fremlægges i Det fir-foldige meneske (Grevbo 1998, 76). Sjælesørgerens opgave er ikke at forklare, hvorfor menneskers personlighed er, som den nu engang er, men så meget des mere at forstå mennesker, som de er. Som det kræver arbejde at forstå Bibelen som en stor tekst, kræver det arbejde at forstå konfidenten som et “living human document” (ibid., 12 og 19). Samtidig skal man kende sandheden i, at sjælesørgeren er, eller meget vel kan være, sjælesorgens største problem: Mangler sjælesørgeren både selvindsigt og forståelse for konfidenten, kan det næsten kun gå galt (ibid., 29). På den måde lader Grevbo ingen sjælesørger slippe afsted med at gå til sjælesorgsarbejdet med hverken skråsikker teologi eller forudfattede “løsninger”. Mens psykologien fremlægges med stærke empiriske og praktiske argumenter, er forholdet mellem teologi og psykologi udtryk for en slags arbejdsdeling i denne bog. Med en luthersk tradition skelner Grevbo mellem menneskets frelseshistoriske stilling over for Gud og dets psykologiske stilling over for andre mennesker. Holbergs polemiske udsagn: “Thi hvis én lærer Theologie, før end han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”, karakteriseres som forenklet (Holberg 1744 og Grevbo 1983, 29). I sin seneste store bog, Sjelesorg i teori og praksis, tilslutter Grevbo sig imidlertid Grundtvigs udgave af Holbergs udsagn: “Menneske først, kristen så”. ‘Menneske først’ er her et teologisk udsagn, hvor det menneskelige, psykologiske og folkelige er det kristeliges forudsætning og betingelse, fordi de to dimensioner indgår i en uløselig vekselvirkning (Grevbo 2018, 155f.). I Det fir-foldige menneske har Grevbo til sidst fat på inkarnationsteologien, men bliver her stående ved konstateringen af spændingsforholdet mellem det guddommelige og det menneskelige (Grevbo 1998, 143).
15
Sjælesorg i bevægelse - Indhold.indd 15
05-10-2021 10:15:14