Skam

2

Skam - Indhold.indd 2

16-08-2021 09:43:35

Sk am Et for søm t aspe k t ved kr i s t en do m m en Redigeret af Mikkel Gabr iel Christo f f ersen o g Kjeld Slot Niels en

Ek sistensen Akademis k Kø b e n h av n 2021

3

Skam - Indhold.indd 3

16-08-2021 09:43:35

Skam Et forsømt aspekt ved kristendommen Redigeret af Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen © Forfatterne og Eksistensen Akademisk 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0792-2 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, G.E.C. Gads Fond, Digteren cand.jur. Aage Krarup Linds Legat og Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond Fagfællebedømt. Manuskriptet har inden udgivelse været i fagfællebedømmelse i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens definition af fagfællebedømmelse.

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Skam - Indhold.indd 4

16-08-2021 09:43:35

I nd hold Indledning ......................................................................................... 7 Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen

Skammens tvetydigheder

Mikkel Gabriel Christoffersen Indledning: Om skam og skaldethed................................................. 19 Filosofisk: Skammens fremtrædelsesform........................................... 23 Psykologisk: Reaktioner på skammen................................................ 33 Sociologisk: Skammens kulturelle prægning...................................... 39 Teologisk: Skam mellem Gud og menneske....................................... 47 Litteratur.......................................................................................... 68

Kristendommens praksisformer Liturgi: Fra skam til værdighed på en time........................................ 83 Jette Bendixen Rønkilde Salmer: “Jeg går til Guds hus med min skam”..................................101 Kirsten Nielsen Prædiken: Gud tager imod os, ikke som vi er, men som han er........ 121 Mogens Lindhardt Nadver: “Du tog vor skyld og bar vor skam”.................................... 143 Kjeld Slot Nielsen Kirkeret: Er kirketugt på vej tilbage? ...............................................167 Lisbet Christoffersen Konfirmationsforberedelse: En tid uden nåde?..................................191 Stinna Ahrenst Diakoni: Det er værd at være til...................................................... 207 Jakob Egeris Thorsen Mission: Engagement i forandring og længsel efter fornyelse........... 229 Henrik Sonne Petersen Sjælesorg: Skam, følelser og Guds bevægelse.................................... 253 Christine Tind Johannessen Om forfatterne............................................................................... 281 5

Skam - Indhold.indd 5

16-08-2021 09:43:35

Skam - Indhold.indd 6

16-08-2021 09:43:35

Indledning Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen

Siden den norske TV-serie SKAM i 2015 bragede ind i hjerterne på store dele af den danske befolkning, er skammen kommet på alles læber. Hvad der ved første øjekast kunne ligne en gennemsnitlig triviel ungdomsserie, viste sig at indeholde scener og sammenhænge, der både bragte hovedpersonerne ned i dyb skam – fordi de følte sig anderledes, fordi de havde svigtet, eller fordi de ikke levede op til forskellige krops- og perfektionssidealer – og forløste dem igen ved vennernes hjælp. Den serie fik mange, heriblandt denne bogs redaktører, til at tænke nærmere over skammens betydning for menneskelivet og – teologer som vi er – også over, hvordan skammen tydes og præges i kristendommen.

At kalde en ungdomsserie for SKAM i en nordisk kultur præget af kristendom er overraskende. I vores kultur synes skammen nemlig at have været i skammekrogen både kulturhistorisk og kulturantropologisk.

Kulturhistorisk synes det samme at gælde i Norden, som kulturforskeren Kathleen Woodward siger om USA: “Som vores kulturelle narrativ omkring skam og skyld fordrer, skulle skammen gerne vige for skylden i løbet af vores moralske udvikling – både kulturhistorisk og individuelt” (2000, 212). Skam ses som noget underlødigt, mens skylden er det fine. På det individuelle niveau ses skammen som en barnlig følelse, mens skylden er kategorien for den modne, ansvarsha7

Skam - Indhold.indd 7

16-08-2021 09:43:35

Indledning

vende redaktør i eget liv. Og fra at skammen fik de græske helte til at begå selvmord1 eller til at søge hævn og æresoprejsning, understregede den kristne kultur vigtigheden af at kunne ydmyge sig, så der blev plads til skyldens rationelle domsudmåling og etiske samtale.2 At der har fundet kulturelle forandringer, ja ligefrem kulturelle udviklinger sted inden for visse af disse områder, vil vi bestemt ikke benægte. Men det kan være problematisk at udskamme skammen på denne måde, for – som vi skal se – skammen påvirker stadig menneskers liv. Skammens negative potentiale udfoldes særligt, hvis vi ikke er i stand til at forholde os til den og integrere den i vores liv, hvilket er vanskeligt, hvis den sættes i skammekrogen.

Tilsvarende har det været en udbredt kulturantropologisk tese, at Vesten er en skyldkultur, mens Østen en skamkultur. I det lys er den vestlige kultur et produkt af kristendommens fokus på skyld og tilgivelse snarere end skam og ære, der skubbes til Fjernøstens harakiri eller Mellemøstens æresdrab – for nu at sætte det helt firkantet op. Denne historie går bogens kortlægningskapitel længere ind på. At der findes væsentlige nutidige kulturforskelle, som præger den måde, hvorpå man omgås med skam, skyld og ære, vil vi ikke benægte. Der kan være god grund til at holde fast i den svale skyldkultur. Men tanken om Vesten som en skyldkultur skjuler, at skammen også strukturerer socialliv og følelsesliv i det kolde Nord. Det viste SKAM-serien.

At det alligevel lod sig gøre at kalde en ungdomsserie for SKAM, skyldes måske, at der har været et øget forskningsmæssigt fokus på skammen. På den måde hævder vi, at populærkulturen er kommet på omgangshøjde med forskningen. Bogens store kortlægningskapitel giver en indføring i den filosofiske, psykologiske og sociologiske forskning, der har været i skam, særligt siden 1980’erne. Hvorfor er forskningen begyndt at interesse sig for skammen nu, kunne man spørge?

Finn Skårderud, en norsk psykiater, der har bidraget væsentligt til at gøre skamforskningen folkelig i Norge, har følgende diagnose: “I 1. Se Sofokles’ tragedie om Ajax, der med Athenes mellemkomst hævner sig på en flok køer i stedet for på Odysseus og bagefter ikke kan leve med skammen.

2. En undtagelse fra dette kulturelle narrativ findes hos sociologen Norbert Elias (1897-1990), der understreger skammens betydning for den civilisatoriske udvikling: fra kulturelle koder i middelalderen, der indskærpede, at skulle der spyttes ved bordet, måtte man gøre det på gulvet – til nu, hvor der helst ikke skal spyttes, når man spiser (2000).

8

Skam - Indhold.indd 8

16-08-2021 09:43:35

Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen

blotstillelsens kultur får vi også blotstillelsens psykopatologi” (2002, 42). Udtrykket blotstillelsens kultur kan man fortolke sådan, at vores kultur kræver synlighed på de ting, der lever bedst ved at leve skjult, herunder godgørenhed, seksualitet og personlige motiver. Som K.E. Løgstrup har påpeget, er det blufærdigheden, der beskytter den slags fænomener, og skam opstår, når blufærdighed brydes (Løgstrup 1961, 53-66). Derfor bærer synlighedskulturen ved til skammens bål, hvilket ifølge Skårderud har ikke kun eksistentielle, men også ligefrem psykopatologiske konsekvenser.

Men hvor stiller det nye fokus på skam en nutidig kristendomsforståelse? Det vil vi undersøge i nærværende bog. Hovedtesen for bogen er, at skammen findes som et aspekt ved kristendommen, en dimension, der overses og derfor forsømmes, når kristendommen dyrkes som udtryk for skyldkultur. Hovedtesen har altså to dele: Skammen findes som et aspekt ved kristendommen, og dette aspekt er forsømt.

Det skorter ikke på overvejelser om skammen i den kristne tradition. Allerede Paulus skriver til menigheden i Korinth: “Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme (kataischynestai), og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme” (1 Kor 1,27). Her ses en omvending, som er kulturhistorisk prægnant. Den skam, som de kristne erfarer i mødet med verden, skal de omfavne. Gud har udvalgt netop det skammelige som det, der er herliggjort, i stedet for at bekræfte de sociale forestillinger om ære og skam. Denne værdiomvending kan man se talrige steder i de nytestamentlige evangeliers fortællinger om Jesu liv, fx kaldelsen af jævne fiskere til disciple (Mark 1,16-20 parr.), samtalen med den samaritanske kvinde ved brønden (Joh 4,1-42), lignelser og stridssamtaler rettet mod hans modstandere (fx om de onde vinbønder Luk 20, 9-19) eller Jesu vej op til korset, som evangelierne iscenesætter som udtryk for en lang ydmygelsesproces (Mark 15 parr.). Således kan den tyske ekseget Gerd Theißen ligefrem kalde “statusafkaldet” for en af de to bærende værdier i urkristendommen ved siden af næstekærlighed (2004, 87-93).

Denne omvending af skam og ære har en central placering i Martin Luthers teologiske tænkning, for eksempel i hans udlægning af Marias lovsang (magnificat) fra 1521. Ifølge Luther tjener jomfru Maria som forbillede for den kristne, fordi hun priser Gud for at have set hen9

Skam - Indhold.indd 9

16-08-2021 09:43:35

Indledning

de og dermed værdsat hende i hendes ringhed og intethed. Maria er et forbillede, fordi hun tillidsfuldt modtager sin værdighed fra Gud. Hermed er hun et eksempel for andre, der selv søger deres værdighed, ære og anerkendelse enten ved at finde begrundelsen for Guds nåde i en eller anden kvalitet ved sig selv eller – i falsk ydmyghed – at opsøge ydmygelsen, fordi denne skulle være ærefuld for Gud. Maria behandler det høje og det lave helt på samme måde og lovpriser Gud ikke for sin begunstigelse af hende, men blot for den værdighed hun får fra ham (Luther 2017, 202-207, se også Vind 2014). Pointen er her, som den var hos Paulus, at det kristne menneske skal holde fast i den værdighed, som er blevet mennesket til del gennem Kristus, i stedet for at bekæmpe den skam, som man har i verdens øjne.

I Luthers udlægning af Marias lovsang er der dog ikke teologisk belæg for, at det kristne menneske skulle kunne kæmpe for sin sociale værdighed. Luthers betoning af, at det kristne menneske skal være villig til at lade sig ydmyge (2017, 207) kan i et historisk perspektiv siges at have givet despotiske magter nogle væsentlige kort på hånden.

Som lutherforskeren Sasja Emilie Mathiasen Stopa gør opmærksom på, er Luthers teologi ikke tænkt til at “styrke politiske aktivister, men til at trøste individer, som lever med den lidelse og ydmygelse, der hører tilværelsen til” (2021, 241). I nyere tid har vi set flere teologiske strømninger, der afkræver mennesker et myndigt svar på deres skamsituation. Det tyvende århundrede har fostret adskillige befrielsesteologier, der har talt for, at minoriserede grupper også kristeligt set kan og skal yde modstand mod stigmatiserende skam.

Derudover findes der talrige teologier, der kun i meget lille grad arbejder med skam på et semantisk niveau, men hvor der alligevel kan hentes væsentlige analyser af skamfænomenet. I sin ph.d.-afhandling har højskolelærer Christian Hjortkjær oversat Søren Kierkegaards analyse af fortvivlelsen til skamkategorier. Således svarer “fortvivlet ikke at ville være sig selv” til den skamfuldhed, der kan melde sig destruktivt, når skammen bliver langvarig og giftig, mens “fortvivlet at ville være sig selv” svarer til den skamløshed, der opstår, når man tilsidesætter alle normer (Hjortkjær 2016, Christoffersen og Hjortkjær 2021, og Christoffersen 2021).

Endelig må kristendommen også spørge til sit eget bidrag til nutidens skamerfaringer. Det kan være vanskeligt at underkaste en histo10

Skam - Indhold.indd 10

16-08-2021 09:43:35

Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen

risk religion kritik baseret på nutidige værdier, men vi tror ikke, at vi fornærmer mange nutidige kristne ved at påpege, at den udformning, som arvesyndslæren fik hos Augustin, har bidraget til den vestlige verdens skamfulde forhold til begær og seksualitet. Ifølge Augustin var det således gennem menneskets seksuelle begær, at arvesynden gik i arv, hvorved seksualitetens mistænkelighed for alvor blev knæsat. Selv hos de moderne teologer, der mest tydeligt fastholder de dybe eksistenspsykologiske indsigter, som Augustins lære om arvesynden indeholder, ser vi en tydelig afstand til denne sammenkædning af seksualitet og synd (se fx Pannenberg 1983, 87 og 1991, 270).

Bogens hovedbudskab er således, at skam og kristendom hænger sammen på en kritisk og konstruktiv måde. For at give fylde til dette budskab giver bogen ordet til ni fagfolk, der hver undersøger, hvordan skammen påvirker et af kristendommens praksisområder, og hvordan dette område præger skammen. Hermed bliver bogen til et udtryk for, hvad man kunne kalde kontekstuel praktisk teologi. Skammen findes som en del af levede liv hos mennesker, der kommer i kontakt med kristendommen på forskellige måder, og denne kontakt sætter sit præg, både positivt og negativt, på deres skam. Det sker konkret inden for kristendommens praksisområder, der præger skammen på forskellige måder, hvilket igen kalder særlige aspekter af kristendommen frem. Dette kontekstuelle aspekt af skammen og skammens teologi håber vi at tydeliggøre med den fremgangsmåde, vi har valgt.

For at skabe en vis sammenhæng i de ni bidrag har vi haft en særlig arbejdsproces. Vi sendte en tidlig version af kortlægningskapitlet til bogens ni forfattere, som greb nogle relevante aspekter af den her beskrevne skamforskning og reflekterede dem i lyset af deres viden om et af kristendommens praksisområder. Herudfra har forfatterne sat deres egne, meget forskellige accenter, også skamteoretiske. Målet med denne tilgang har været at få et fælles udgangspunkt.

Bogen yder et videnskabeligt bidrag til forskningen i skam og teologi ved for første gang at gøre skam til et tema for en række grene af forskning i kristendommens praksisområder. Indtil videre er det kun forskningen i sjælesorg og prædikenlære, der for alvor sat skammen på dagsordenen (Christoffersen 2020, Christensen 2019, Bach 2016, Andersen 2016, Lindhardt 2017, 2015, 2007). Den øvrige forskning inden for kristendommens praksisområder har ikke tematiseret skam i 11

Skam - Indhold.indd 11

16-08-2021 09:43:35

Indledning

nogen nævneværdig grad. Vi håber, at bogens bidrag, der alle er fagfællebedømte, vil kunne inspirere yderligere undersøgelser af betydningen af skam inden for hvert enkelt fagområde.

Første kapitel tematiserer gudstjenesten som helhed. Med afsæt i et kvalitativt studie undersøger Jette Bendixen Rønkilde, hvordan deltagelse i gudstjenesten påvirker erfaringen af skam og frisættelse hos en række faste kirkegængere. Det er bemærkelsesværdigt, at flere af de adspurgte beskriver gudstjenesten som et fristed for den senmoderne kulturs normer og krav om effektivitet, perfektion og omstillingsparathed. Gudstjenesten fremstår skamaflastende. Den kulturelt betingede skam, som kirkegængerne tager med sig ind i kirken, identificerer Rønkilde ved hjælp af den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om fremmedgørelse. Rosas resonansbegreb kaster lys over, i hvilken forstand og på hvilke måder gudstjenesten bearbejder skammen og forandrer gudstjenestedeltagerne.

Bogens næste kapitler fokuserer på gudstjenestens enkelte dele. Kirsten Nielsen undersøger i sit kapitel, hvordan begrebet skam fungerer i en række nye danske salmer. Ingen salmedigter skriver alene ud af egne erfaringer, men skriver i forlængelse af og op imod traditionen. Derfor udfolder Nielsen også, hvordan skammen optræder i Det Gamle Testamentes salmer og i Den Danske Salmebog fra 2002. Det viser sig, at den gammeltestamentlige salmist ikke forbinder skam med egen skyld. Det er snarere fjenderne, der bringer skam over folket, og i sidste instans ligger skylden hos Gud, når han lader fjenderne falde over sit folk. I de nyere salmer er skammen derimod primært en følelse, der udspringer af at have svigtet. Svigtmotivet kan også findes hos ældre salmedigtere i den autoriserede salmebog, men i de nye salmer er det særligt skamfølelsen, der beskrives. Modsat Det Gamle Testamente fremstiller moderne salmer Gud som den, der med sin kærlighed og tilgivelse fjerner skyld og skam fra forholdet mellem Gud og menneske.

Efter salmerne når vi til prædikenen. Mogens Lindhardt skriver om prædikenens muligheder for at italesætte skammens teologiske potentiale. I almindelig omtale og i den pastoralteologiske diskurs bliver skam ofte opfattet som noget negativt, man skal undgå, sættes fri af og ikke udsætte andre for. Det resulterer i en prædiken i to led skåret over en traditionel lov-evangelium-form. Først tematiseres skammen som 12

Skam - Indhold.indd 12

16-08-2021 09:43:35

Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen

en underkendelse eller miskendelse af mennesket. Dernæst forkyndes Guds anerkendelse af mennesket i formuleringer som “Gud elsker os som vi er” eller “Gud elsker os på trods af vores fejl og mangler”. Denne teologiske og homiletiske figur hindrer imidlertid prædikanten i at iagttage og prædike om, at der i skammen findes kilder til bevægelse mod liv og fornyelse. Kapitlet slutter af med en række eksempler på en sådan skamforståelse, som prædikanten kan finde inspiration i, når nu Gud ikke elsker os, som vi er, men elsker os, som han er.

Deltagelse i nadveren har historisk set været betinget af nadvergæstens værdighed. Kjeld Slot Nielsen giver i sit kapitel en række eksempler på, hvordan skam og udskamning har været en integreret del af folkekirkens nadverpraksis. I dag fremstår nadverforståelsen programmatisk som afskammet, men Nielsen hævder, at dette forhold har blændet en bestemt skamdimension ud. Med afsæt i en prædiken af Paul Tillich over Sl 139 identificeres Gud som menneskets evige vidne, hvis tavse og rå tilstedeværelse er kilde til skam i en før-etisk forstand. Via Luthers En sermon om Det Nye Testamente (1520) udfoldes en forståelse af nadveren som den begivenhed, hvor Gud og menneske gensidigt vedkender sig hinanden i den korsfæstede og opstandne Kristus. Nadveren forvinder således skammen, men overvinder den ikke. Den før-etiske skam og dens forvindelse iagttages i folkekirkens nadverritual b.

Fra gudstjenesten bevæger vi os ud til kirkeretten og dens rammesætning om det enkelte folkekirkemedlems rettigheder og pligter. Lisbet Christoffersen beskriver, hvorledes tidligere tiders kirketugt glider ud af den kirkelige lovgivning, knyttet som den er til statens retsdannelse i øvrigt. Hermed forsvinder skam og skamtildeling også ud af den kirkelige praksis som sanktionsmulighed. De sidste årtier har imidlertid båret præg af, at stats- og kirkeretsdannelsen skilles ad. I den internationale religionsret vinder det standpunkt frem, at autonomi er en central rettighed for kirker og trossamfund. Det giver sig konkret udslag i, at religiøs disciplinering og følgende udskamning af ansattes og til en vis grad kirkemedlemmers liv sker uden statens mulighed for at gribe ind. Med tanke på denne retsudvikling må man også i en dansk, folkekirkelig sammenhæng nøje overveje, om kirketugten og dermed også skammen bliver genintroduceret i kirkens liv og selvforståelse.

13

Skam - Indhold.indd 13

16-08-2021 09:43:35

Indledning

Efter denne organisatoriske rammesætning går vi nu videre til tre øvrige kirkelige praksisområder, nemlig undervisning, diakoni og mission. Først argumenterer Stinna Ahrenst for, at konfirmationsforberedelsen – ved at gå erfaringspædagogisk til værks – kan tematisere de skamfølelser, der synes at være fremherskende hos unge i dag. På baggrund af Jan-Olav Henriksens distinktion mellem diskretionsskam, sårbarhedsskam og patologisk skam opsummerer kapitlet nogle sociologiske undersøgelser af skammen hos unge. De sociologiske resultater underbygger Ahrenst med korte analyser af to amerikanske tv-serier, Sex Education og Big Mouth, som viser skammens ødelæggende potentiale og peger på fællesskabet som det, der kan gøre skammen til at leve med. Derfra anskues konfirmationsforberedelsen som en kropsliggørelse af det kristne fællesskab, som ved at pege på Kristus, der bærer al skam, kan få fat i skammens dybeste rødder.

Kirkens diakonale arbejde er særligt skamintensivt, viser Jakob Egeris Thorsen, men rummer også et livssyn, der sætter både brugere og medarbejdere i stand til at håndtere skammen. På baggrund af Stephan Marks’ skamtypologi analyserer Thorsen skammens bevægelser i det diakonale felt, og hvordan værdighed og anerkendelse bliver nøglebegreber for den diakonale organisation. Samtidig giver kapitlet disse begreber en særlig karakter, fordi de præges af den værdiomvending, der finder sted, når Kristus selv bliver genstand for en skamfuld død.

Henrik Sonne Petersen bearbejder missionens spændingsfyldte forhold til skammen. Her melder skammen sig på grund af missionshistoriens tætte forbindelse til den koloniale undertrykkelse, hvor missionen blev set som kirkens aktive forsøg på at omvende hedningene.

Men læst i lyset af den franske filosof Emmanuel Levinas’ forståelse af skam kan skammen også give anledning til en nyorientering inden for missionsforståelsen, så de modtagende aspekter træder frem. Kirken er sendt til verden ikke kun for at give, men også for at få. Denne missionstænkning er relevant ikke mindst for den missionale opgave at være i følgeskab med de befolkningsgrupper, der lider under social skam, hvilket kapitlet eksemplificerer med de indiske dalitter.

Bogen slutter af med en undersøgelse af skammen i sjælesorgen. Sjælesorgssamtaler praktiseres ofte i et virvar af følelser, heriblandt skam, som præsten skal manøvrere i. Christine Tind Johannessen gør gældende, at sjælesørgeren skal kunne møde og rumme disse følelser og 14

Skam - Indhold.indd 14

16-08-2021 09:43:35

Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen

gribe øjeblikke i samtalerne, som åbner for betydning og for erfaringer af tro. Med en begravelsessamtale som case præsenterer Johannessen et sjælesørgerisk greb, der inddrager nærvær, mentalisering og kristologi som drivkraft i samtalen. Ved at give sjælesorgssamtalen en teoretisk og metodisk forståelsesramme med henblik på et resonansrum for svære følelser tilbyder kapitlet nogle pejlemærker til at føle klart og zoome ind på troens nærvær.

Det har været umuligt at behandle alle kristendommens praksisområder. Men to af vores udgrænsede områder springer alligevel i øjnene, nemlig de forskellige institutionspræsters virkeområder (værns-, fængsels-, hospitals- og studenterpræster) og de kirkelige handlinger (dåb, vielse og begravelse – se dog sjælesorgskapitlet, der fokuserer på begravelsessamtalen). Inden for hvert af disse områder kunne der – og skal der nok også på et senere tidspunkt – siges noget væsentligt om skam og kristendom. Men vi har strakt os så langt, det var muligt i dette projekt.

Det skal nævnes her, at vi har bedt alle forfatterne om at oversætte alle udenlandske citater til dansk, så hvis citathenvisningen er til en bog på et andet sprog end dansk, har forfatteren selv oversat citatet.

Endelig vil vi gerne sige et firefoldigt tak. Ideen til bogen opstod i forbindelse med et redaktionsmøde i Kritisk forum for praktisk teologi.

Vi vil gerne rette en stor tak til redaktionsgruppen for at kvalificere ideen og for at indgyde os mod til et bogprojekt om emnet.

De mange frivillige fagfællebedømmere skylder vi også en særlig tak for deres tid og indsats. De forbliver anonyme og kan derfor ikke her hædres med navns nævnelse; men I ved, hvem I er.

Vi takker forlaget Eksistensen og Henrik Brandt-Pedersen for et fortrinligt samarbejde.

Og endelig takker vi de fonde, der har gjort projektet muligt at realisere økonomisk: Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, G.E.C. Gads Fond, Jens Nørregaard og Hal Kochs mindefond, Digteren cand.jur. Aage Krarup Linds Legat og Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond.

15

Skam - Indhold.indd 15

16-08-2021 09:43:35

Indledning

Litteratur Andersen, Leif. 2016. Sjælesorgens samtale. Kroppen og ånden 2. Fredericia: Kolon.

Bach, Marianne. 2016. “‘Lad i dig mig elske livet’: Skriftemål, skyld og skam i sjælesorg og åndelig vejledning”. Præsteforeningens blad, nr. 28-33: 65257, 687-90, 713-16, 755-58.

Christoffersen, Mikkel Gabriel. 2020. “Shame as Obstacle or Opportunity?

Pastoral Theologies of Shame”. Journal of Pastoral Theology, oktober, 1-15.

—. 2021. “Shame and Racial Humiliation: The Activist Theology of Martin Luther King”. I Verletzt Fühlen: Die Schnitstelle zwischen Theologie, Verletztbarkeit und Emotion, redigeret af Lisanne Teuchert, Mikkel Gabriel Christoffersen, og Dennis Dietz. Mohr Siebeck.

Christoffersen, Mikkel Gabriel, og Christian Hjortkjær. 2021. “Shame in Theological Anthropology: A Constructive Contribution from Kierkegaard”. Kerygma Und Dogma.

Christensen, Elisabeth Dons. 2019. “Skyld, skam og tilgivelse”. I Udfordringer til kirken: En debatbog, redigeret af Henning Nørhøj, 131-42. Frederiksberg: Eksistensen.

Elias, Norbert. 2000. The Civilizing Process: Sociogenetic and Psychogenetic Investigations. Revised edition. Oxford / Malden, MA.: Blackwell.

Hjortkjær, Christian. 2016. Utilstrækkeligt enestående: En kierkegaardsk diagnose af diagnosesamfundet. København: Det Teologiske Fakultet.

Lindhardt, Mogens. 2007. “Shame and Hope”. I Preaching as a Language of Hope, redigeret af Cas Vos, Lucy Hogan, og Johan Hogan. Studia Homiletica 6. Pretoria: Protea Boekhuis.

—. 2015. Trinitatis. En homiletisk rejseberetning. Frederiksberg: Anis.

—. 2017. “Den fortsatte reformation: Hvad med syndernes forladelse – fra skyld til skam?” I Reformation i dansk kirke og kultur 1914-2017, redigeret af Niels Henrik Gregersen og Carsten Bach-Nielsen, 565-74. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Luther, Martin. 2017. “Magnificat”. I Bibelfortolkning og prædikener, redigeret af E Thestrup Pedersen, oversat af Andreas Davidsen, 180-259. Luthers skrifter i udvalg 3. København: Eksistensen.

Løgstrup, Knud E. 1961. Kunst og etik. Gyldendals Uglebøger. København: Gyldendal.

16

Skam - Indhold.indd 16

16-08-2021 09:43:35

Mikkel Gabriel Christoffersen og Kjeld Slot Nielsen Nielsen, Kirsten Busch. 2018. “Afsløret! Foredrag om skammen i dogmatisk perspektiv, særligt om forholdet mellem synd og skam”. FUV Løgumkloster: Utrykt foredragsmanuskript.

Pannenberg, Wolfhart. 1983. Anthropologie in theologischer Perspektive. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

—. 1991. Systematische Theologie II. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

Skårderud, Finn. 2002. “Tapte ansikter: Introduksjon til en skampsykologi I. Beskrivelser”. I Skam: Perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne, redigeret af Trygve Wyller, 37-52. Bergen: Fagbokforlaget.

Stopa, Sasja Emilie Mathiasen. 2021. “Soli Deo Honor et Gloria” – Honour and Glory in the Theology of Martin Luther. Münster: LIT Verlag.

Theißen, Gerd. 2004. De første kristnes religion: en teori om urkristendommen.

University of Southern Denmark studies in history and social sciences 287. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Vind, Anna. 2014. “Luther’s Reflections on the Life of a Christian – Expounded on the Basis of His Interpretation of the Magnificat, 1521”. I Transfiguration: Nordic Journal of Religion and the Arts, 7-28. University of Copenhagen: Museum Tusculanum Press.

Woodward, Kathleen. 2000. “Traumatic Shame: Toni Morrison, Televisual Culture, and the Cultural Politics of the Emotions”. Cultural Critique, nr. 46: 210-40.

17

Skam - Indhold.indd 17

16-08-2021 09:43:35