SKRIV ET ÅNDELIGT TESTAMENTE Kan man efterlade sig mere
end et hus, en kommode,
en nyre og en guldbroche?
af Poul Joachim Stender
Eksistensen
INDHOLD Forord ........................................................................................................................................ 7 Skriv testamente .......................................................................................................... 10 Fat dødens nærhed ....................................................................................................... 15 Brug printeren ............................................................................................................... 20 Beskik dit hus ................................................................................................................. 23 Hvad er et åndeligt testamente? .................................................................... 27 Øjeblikkelig glæde er sundere end spelt af Maria Helleberg ................................................................................................. 32 Det er os der går vild, som finder nye veje
af Camilla Lindemann ......................................................................................... 35 Livsvarigt abonnement på de danske frihedsværdier
af Naser Khader ........................................................................................................ 39 Jeg skulle have overgivet mig til galskaben
af Poul Joachim Stender .................................................................................... 42 Kom i gang .......................................................................................................................... 46 Tænk dit liv igennem .............................................................................................. 49 Noter ....................................................................................................................................... 62
FORORD Livet er et forord til døden. Forordet i en bog er kort. Sådan er det også med livet. Det fylder intet i sammenligning med den uendelighed vi skal være døde. Der er ord der skal siges, før det er for sent. Der er meget der skal udføres, inden døden forhindrer det. Alle overskrifterne i dette hæfte står derfor i bydeform. “Beskik dit hus.” “Brug en printer.” “Lær af eksempler.” Og så videre. Vi er vant til at vi altid spørger os selv om vi har lyst, gider eller orker noget. Har du lyst til chokolade? Gider du rydde op? Orker du at gå i byen? Men der er en del i tilværelsen hvor det ikke er et spørgsmål, om vi synes vi skal gøre det eller ej. Der er tale om en pligt. Vi skal. Og en af de pligter vi har, er at efterlade et åndeligt testamente til vores børn eller kæreste eller venner eller dem alle sammen, som de kan have glæde af efter vores død. Ethvert menneske har en historie at fortælle. Hver historie er ligeså unik som vores fingeraftryk eller DNA. Vi har draget erfaringer af at leve, vi har ophobet visdom, vi har fundet veje at gå, vi har drømt og fantaseret. Det er ikke meningen at den viden skal forgå ved vores død. Vores legemer skal brændes eller begraves efter vi er døde. Men det behøver vores indsigt ikke. Den skal udformes til et åndeligt eller etisk testamente, som vores nærmeste kan tage til sig eller ej.
7
Der er tusindvis af forhold der vil hindre os i at gå i gang med at nedfælde vores åndelige testamente. Vi vil påstå at vi har for travlt med arbejdet eller fritidsinteresserne. Der er ikke tid til at skrive et åndeligt testamente. Men kendsgerningen er at vi har tid til hvad vi bestemmer os for at have tid til. Hvis der er noget som vi ikke når, for eksempel at besøge vores gamle forældre, læse en bog eller gå i teatret, skyldes det dybest set at vi ikke gider. Tid er noget man tager sig. Ligesom vi burde skrive ind i kalenderen at vi skal besøge de ældre, burde vi også afsætte plads i kalenderen til at skrive et åndelige testamente. Fælles for at besøge de gamle og udforme et åndeligt testamente er at det kan blive til glæde for både en selv og andre. Der kan være yderligere årsager til at vi ikke får skrevet et åndeligt testamente. Vi er bange for at konfrontere os med liv og død. Det er forståeligt at man kan have det sådan. Men det hører med til at leve sit liv at man tager fat i sine fobier, sin angst, sine tabuer og fortrængninger. Det er for krysteragtigt at gemme sig et helt liv. Fjenden skal ses i øjnene. Endelig er der vores medfødte magelighed. Det nemmeste er at tænde for fjernsynet. Men hvis vi har energi til at se fjernsyn, har vi også energi til at skrive vores åndelige testamente. Ligesom bydeformen i overskrifterne må vi give os selv kommandoer som: “Skriv testamente” eller “Fat dødens nærhed” eller “Kom i gang”. Hvis livet kan defineres som et forord til døden, er det åndelige testamente et efterord til døden. Den dag hvor vi intet kan sige, intet kan gøre, er der et efterord fra 8
os. Derfor: Gå i gang med det åndelige testamente. Det er ligegyldigt om man er 40 år eller 90 år. Gør det nu!
9