Tidengaar

Indhold

”Bliv hos os, når dagen hælder” (DDS 773) 6. 1800-tallet (II): Vækkelserne ......................................................... 46 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ”Den signede dag med fryd vi ser” (DDS 402) ”Hil dig, Frelser og Forsoner” (DDS 192) 7. 1900-tallet (I): Første halvdel af 1900-tallet ............................... 60 Karl Laurids Aastrup

Forord ........................................................................................................ 5

”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord” (DDS 728) ”Der venter bag langfredags nat” (DDS 216)

1. 1500-tallet (I): Reformationen i Tyskland ................................... 7 Martin Luther

8. 1900-tallet (II): Anden halvdel af 1900-tallet.............................. 68

”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS 108)

Johannes Johansen og Svein Ellingsen

”Nu bede vi den Helligånd” (DDS 289)

”Vi kommer til din kirke, Gud” (DDS 478) ”Vi rækker vore hænder frem” (DDS 367)

2. 1500-tallet (II): Reformationen i Danmark ................................ 15 Hans Christensen Sthen ”Du, Herre Krist” (DDS 52) ”Den mørke nat forgangen er” (DDS 736) 3. 1600-tallet: Ortodoksien ................................................................ 22 Thomas Kingo ”Se, hvor nu Jesus træder” (DDS 176) ”Gak under Jesu kors at stå ” (DDS 191) 4. 1700-tallet: Pietismen .................................................................... 30 Hans Adolf Brorson ”Op, al den ting, som Gud har gjort” (DDS 15) ”Den yndigste rose er funden” (DDS 122) 5. 1800-tallet (I): Romantikken ........................................................ 39 Bernhard Severin Ingemann ”Nu titte til hinanden de favre blomster små” (DDS 750)

Forord

Hæftet giver ikke et tilstrækkeligt indblik hverken i kirkehistorien eller i de omtalte digteres liv, men forhåbentlig kan hæftet være med til, at nogen får lyst til at gå på opdagelse i Salmebogen og andre steder, hvor man kan få mere at vide om kirkehistorien og salmerne. (Til orientering skal det nævnes, at jeg ikke kommer ind på melodierne og den historie, der ligger gemt i dem).

I mit arbejde med hæftet har jeg hentet viden i forskellige bøger, som jeg kan

Salmebogen er for mange en sangbog, man kun bruger i kirken. Det er en skam. For

anbefale til andre – bl.a.:

Salmebogen kan også være en sangbog og en læsebog i hjemmet. Den salmebog, der udkom i 1899 hed ”Salmebog for Kirke og Hjem”, og med den titel er det under-

•

streget, at salmerne også har sin plads i hjemmet og i det enkelte menneskes liv,

•

hvad enten man synger dem eller man læser dem. Hæftet her kan forhåbentlig være

”Kirkens historie i Danmark” af Martin Schwartz Lausten (128 sider). ”Nattergalen fra Wittenberg – om Luthers salmedigtning” af E. Thestrup Pedersen (100 sider).

en hjælp til at lære Salmebogen bedre at kende, så at man lægger mere mærke til,

•

”Thomas Kingo – salmer og samtid” af Erik Norman Svendsen (88 sider).

hvad der står i salmerne, og så at man lægger mere mærke til den historiske sam-

•

”H.A. Brorsons liv og salmedigtning” af Steffen Arndal (112 sider).

menhæng, som salmerne hører hjemme i. Hæftet er beregnet til brug i en studie-

•

”Salmedigteren B.S. Ingemann” af Peter Balslev-Clausen (89 sider).

kreds, hvor man taler med andre om salmerne. Men naturligvis kan man også bruge

•

”Det vingede ord – om N.F.S. Grundtvigs salmedigtning” af Peter Balslev-

hæftet for sig selv for at få større indblik i dansk kirkehistorie og salmesang.

Clausen (144 sider).

•

I aviser og ugeblade ser man af og til nogen blive spurgt, hvilken bog de vil tage med sig, hvis de skal ud på en øde ø og kun må have én bog med. Jeg er ret

dersen (84 sider).

•

sikker på, at jeg selv ville vælge Salmebogen. For i Salmebogen er der lovsang og klagesang. Der er digte, der handler om sorg. Digte, der handler om glæde.

Noget om Guds forhold til os, og noget om vores forhold til Gud. Morgensalmer

”Bristefyldt af sang – om nyere salmedigtere” af Lisbeth Smedegaard An”Danske salmer – med noder og becifringer, kommentarer og digterbiografier” af Johannes Møllehave (392 sider).

•

For at forklare gamle ord og begreber har jeg benyttet ”Politikens Synonymordbog”.

og aftensalmer. Salmer til jul og påske og pinse o.s.v. Den er fuld af livserfaring og rummer stemning og poesi, så noget smukkere næppe findes. Samtidig er den en

Titlen ”Tiden går” er fra salmen ”Klokken slår, tiden går” (DDS 399), og med denne

glimrende historiebog, der fortæller noget om dansk kirkehistorie i de sidste 500

titel ønsker jeg at markere, at hæftet handler både om tiden, der gik, og om de

år – og endnu længere tilbage.

salmer, der blev skrevet og sunget i tidens løb. For at få udbytte af hæftet er det næsten nødvendigt, at man har Den danske Salmebog fra 2002 (fremover omtalt

Hvert kapitel i dette hæfte indeholder:

som DDS eller Salmebogen) ved hånden, og såvel numre som henvisninger i øv-

•

Omtale af en periode i dansk kirkehistorie (fra 1500-tallet og indtil i dag).

rigt er til DDS fra 2002.

•

Omtale af en eller flere salmedigtere fra samme periode.

•

Omtale af nogle salmer fra perioden.

København NV

•

Spørgsmål til eftertanke og samtale.

marts 2005

Bruno Rasmussen

Hæftet giver ikke et tilstrækkeligt indblik hverken i kirkehistorien eller i de omtalte digteres liv, men forhåbentlig kan hæftet være med til, at nogen får lyst til at gå på

1

1500-tallet (I): Reformationen i Tyskland Martin Luther

opdagelse i Salmebogen og andre steder, hvor man kan få mere at vide om kirkehistorien og salmerne. (Til orientering skal det nævnes, at jeg ikke kommer ind på

”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS 108)

melodierne og den historie, der ligger gemt i dem).

”Nu bede vi den Helligånd” (DDS 289)

I mit arbejde med hæftet har jeg hentet viden i forskellige bøger, som jeg kan anbefale til andre – bl.a.: Salmer fra før reformationen •

”Kirkens historie i Danmark” af Martin Schwartz Lausten (128 sider).

Salmerne i Det gamle Testamente er udgangspunktet for salmerne i vore dage.

”Nattergalen fra Wittenberg – om Luthers salmedigtning” af E. Thestrup

Salmerne i Det gamle Testamente har lydt før Jesu tid både i templet i Jerusalem

Pedersen (100 sider).

og i jødernes synagoger, og de har lydt efter Jesu tid, når de kristne samledes og

•

”Thomas Kingo – salmer og samtid” af Erik Norman Svendsen (88 sider).

holdt gudstjenester. Men der har ikke været tale om fællessang, som vi kender

•

”H.A. Brorsons liv og salmedigtning” af Steffen Arndal (112 sider).

det nu. Salmerne blev reciteret eller messet af en præst eller korleder, og siden

•

”Salmedigteren B.S. Ingemann” af Peter Balslev-Clausen (89 sider).

hen også af messedrenge og munke. Ensartede vers med et bestemt antal linjer

•

”Det vingede ord – om N.F.S. Grundtvigs salmedigtning” af Peter Balslev-

– sunget på samme melodi – fandtes ikke, og først sent i middelalderen blev der i

Clausen (144 sider).

Europa skrevet salmer på modersmålet.

•

• • •

”Bristefyldt af sang – om nyere salmedigtere” af Lisbeth Smedegaard Andersen (84 sider).

Det er et broget billede, der tegner sig af salmer og salmesang blandt de første

”Danske salmer – med noder og becifringer, kommentarer og digterbiogra-

kristne. Som allerede nævnt var udgangspunktet Salmerne i Det gamle Testamen-

fier” af Johannes Møllehave (392 sider).

te, men der opstod med tiden også andre salmer og hymner. I Det nye Testamente

For at forklare gamle ord og begreber har jeg benyttet ”Politikens Synony-

er der digte og hymner om Jesus (f.eks. i Filipperbrevet 2,6-11 og i Første Timo-

mordbog”.

theusbrev 3,16), og de er med stor sandsynlighed blevet brugt i gudstjenesten.

Senere hen kom der andre til, som minder mere om den form for salmer, vi kender,

Titlen ”Tiden går” er fra salmen ”Klokken slår, tiden går” (DDS 399), og med denne

og i Salmebogen kan man finde gendigtninger af salmer fra de første århundreder

titel ønsker jeg at markere, at hæftet handler både om tiden, der gik, og om de

og frem til reformationen. Læg f.eks. mærke til ”Aleneste Gud i Himmerig” (DDS

salmer, der blev skrevet og sunget i tidens løb. For at få udbytte af hæftet er det

435) fra det 2. århundrede, og ”Almagts Gud, velsignet vær” (DDS 356) fra det

næsten nødvendigt, at man har Den danske Salmebog fra 2002 (fremover omtalt

4. århundrede. Fra tiden op til reformationen kan bl.a. nævnes. ”Krist stod op af

som DDS eller Salmebogen) ved hånden, og såvel numre som henvisninger i øv-

døde” (DDS 218), oprindeligt skrevet i 1100-tallet, ”Hil dig, Frelser og Forsoner”

rigt er til DDS fra 2002.

(DDS 192), oprindeligt skrevet i 1250 og ”Et barn er født i Betlehem” (DDS 104), oprindeligt skrevet i 1300-tallet. (Find eventuelt salmerne i Salmebogen, og læg Bruno Rasmussen

mærke til de historiske oplysninger, der står under hver salme.) Såvel ”Krist stod

København NV

op af døde” som ”Et barn er født i Betlehem” er formodentligt skrevet til brug ved

marts 2005 6

7

henholdsvis påskespil og krybbespil i kirken, og i øvrigt gælder det for flere andre

rende rolle, er også værd at nævne, ligesom det hører med til historien, at hvor det

af salmerne fra før reformationen, at de er skrevet til brug ved processioner og

førhen i høj grad havde været jomfru Maria og helgenerne, der var fokus på, blev

kirkespil.

det nu Jesus og hans betydning som menneskers frelser, der alene blev fokuseret på. Disse tanker fremgår tydeligt af Luthers forskellige skrifter, og de fremgår tyde-

Menighedssang har der som nævnt ikke været tale om. Dog har menigheden til

ligt af de salmer, Luther skrev.

tider haft mulighed for at synge med på et korsvar og et omkvæd, enten i selve gudstjenesten eller i forbindelse med nogle processioner (se f.eks. ”Kom, Hellig-

Vigtigt var det for Luther at få evangeliet ud til folk, så de ikke bare var tilhørere

ånd, Gud Herre from”, DDS 301, og bemærk oplysningerne, der vedrører melo-

og tilskuere, men medspillere. Det skete ved hjælp af diverse skrifter bl.a. katekis-

dien). I den katolske gudstjeneste indgik flere musikalske led, som blev fremført

merne, der hurtigt spredtes takket være den nye bogtrykkerkunst. Men folk blev

af en præst eller af et kor, og her sang menigheden med på f.eks. et ”amen”, et

også i højere grad medspillere ved at man holdt gudstjeneste på en ny måde.

”halleluja” eller et ”Herre, forbarm dig”.

Mange af de gængse led blev bibeholdt i gudstjenesten (og der er spor af dem i vores gudstjeneste den dag i dag), men menigheden fik en ny og mere aktiv rolle.

”Herre, forbarm dig” hedder på græsk ”kyrie eleison”, og salmer med dette om-

Præster og kor skulle ikke i så høj grad som tidligere være mellemled mellem Gud

kvæd og med tiden også andre salmer blev ofte kaldt leiser. Der er spor af disse

og mennesker. Menighedens fællessang skulle markere den direkte forbindelse

leiser i Salmebogen (se f.eks. ”Midt i livet er vi stedt” (DDS 495), oprindeligt skrevet

til Gud. Værd at bemærke er det også, at såvel hvad menigheden hørte, som hvad

omkring år 900 – bemærk også oplysningerne, der vedrører melodien), og i øvrigt

menigheden sang, ifølge Luther skulle foregå på modersmålet.

kan det nævnes, at der i middelalderen opstod en række religiøse folkeviser på modersmålet, f.eks. i klostrene, hvor Maria-viserne var blandt de mest udbredte. ”Maria hun var en jomfru ren” (DDS 72) er oprindeligt skrevet i 1400-tallet, og er et

Martin Luther (1483-1546)

eksempel på en sådan Maria-vise. Siden hen er den omskrevet, da jomfru Maria

Luther blev født i 1483 i den østlige ende af Harzen. Hans far var minearbejder,

efter reformationen fik en anden rolle, end hun havde i den katolske kirke. (Se

og der var ikke noget i hans barndom og ungdom, der tydede på, at Luther skulle

eventuelt de historiske oplysninger efter salmen.)

få den placering i opgøret med den katolske kirke, som han senere fik. Efter endt skolegang. begyndte han at læse jura, men under et uvejr i 1505 lovede han Den hellige Anna, at han ville gå i kloster, hvis han overlevede. Så i august 1505 blev

Reformationen i Tyskland

han munk i et kloster i Erfurt. Han var en både pligtopfyldende og dygtig munk,

Luthers opgør med afladshandlen i 1517 blev på mange måder reformationens

overholdt klosterreglerne til punkt og prikke og studerede Bibelen nøje. Men det

begyndelse. Men med tiden udviklede reformationen sig til meget mere end op-

store spørgsmål for Luther var ”Hvordan finder jeg en nådig Gud?”. Han fik hele ti-

gør med afladshandlen. Bl.a. blev det en mærkesag for Luther, at der var direkte

den forkyndt, at Gud var en vred Gud, og Luther syntes aldrig, han fik gjort tilstræk-

forbindelse mellem Gud og mennesker. Hverken jomfru Maria eller helgenerne

keligt med gode gerninger. Et nyt syn på Gud og den kristne tro fik han imidlertid

eller for den sags skyld pave og præster skulle stå imellem Gud og mennesker,

i kraft af sine bibelstudier (i 1512 blev han dr. theol. ved det nye universitet i Wit-

og det fik afgørende følger for menighedens status i gudstjenesten og for den

tenberg) og på grund af det magtbegær og den griskhed, han oplevede i datidens

salmesang, der fulgte med reformationen. At Luthers teologi i øvrigt indebar en

katolske kirke. I 1517 slog han som nævnt 95 sætninger om afladshandel op på

ny forståelse af begrebet Guds retfærdighed, og at nåden kom til at spille en afgø-

døren til Slotskirken i Wittenberg, og dermed ”rullede lavinen”. Luther forsvarede

8

9

og forkyndte i de følgende år ivrigt ”den nådige Gud”. Han lagde vægt på tro frem-

I perioden 1523-1543 skrev Luther i alt 36 salmer (heraf er 21 med i DDS). 24 af

for gerninger, og hans syn på forholdet mellem Gud og mennesker indebar et

salmerne blev skrevet fra midt på året 1523 til midt på året 1524. De blev i første

opgør med en pave- og præstestyret kirke.

omgang trykt på løsblade og senere i hæfter. Det første hæfte, der udkom, indeholdt 8 salmer, og blandt de første salmer var ”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS

I 1526 forelå Luthers forslag til en gudstjeneste på modersmålet, og i 1528-1529

108), ” Nu bede vi den Helligånd” (DDS 289) og ”Nu fryde sig hver kristen mand”

udkom Den lille Katekismus og Den store katekismus. Evangeliet skulle ud til fol-

(DDS 487).

ket, og både i de foregående år og i de efterfølgende år sørgede Luther for flere oversættelser af Bibelen til tysk.

Luthers salmer er ikke særligt poetiske og stemningsfyldte. Der er i højere grad tale om lærdom på vers. De indeholder en solid, luthersk forkyndelse, hvor Jesus

Luther døde i 1546, og selv om reformationen var indført ved lov i Danmark i 1536,

og Guds nåde er central, og det er aldrig den vrede Gud, Luther skriver om, men

var den lutherske kirke endnu ikke anerkendt i Tyskland.

derimod den gode og trofaste Gud.

Luther var ganske vist ikke dansker, men alligevel må man begynde med ham,

Som eksempler på, at salmerne havde et pædagogisk formål, kan nævnes trosbe-

når man beskæftiger sig med danske salmer. For med Luther slog salmer på mo-

kendelses-salmen ”Vi tro, vi alle tro på Gud” (DDS 437) og nadversalmen ”Jesus

dersmålet igennem, og med Luther blev menighedens betydning for salmesan-

Kristus er til stede” (DDS 461). På tysk foreligger i øvrigt gendigtninger på vers af

gen slået fast. Luther havde indset, at salmesang er et godt pædagogisk redskab:

Fadervor og De ti Bud.

Indholdet lærer folk, hvad den kristne tro går ud på, og salmerne skaber direkte forbindelse mellem Gud og mennesker. ”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS 108) Da Luther et års tid før han selv begyndte af skrive salmer, opfordrede en bekendt

Kigger man på ”Lovet være du, Jesus Krist” i Salmebogen bør man allerførst be-

til at skrive salmer, gik opfordringen ud på, at han skulle gendigte nogle salmer fra

mærke, at melodien er en før-reformatorisk leise (salmen kan dog også synges på

Det gamle Testamente, og Salmerne i Det gamle Testamente blev udgangspunk-

”Lille Guds, barn, hvad skader dig”). Melodiangivelsen, omkvædet og de historiske

tet for de salmer, Luther selv skrev (f.eks. er ”Af dybsens nød, o Gud, til dig”, DDS

oplysninger, der står efter salmen, vidner om den tradition, salmen har udgangs-

496, en luthersk gendigtning af Salme 130, og ”Vor Gud han er så fast en borg”,

punkt i og viderefører. Det første vers i salmen er skrevet allerede i 1400-tallet, men

DDS 336, er en gendigtning af Salme 46 i Det gamle Testamente. Find eventuelt

Luther gendigtede verset i 1523 og føjede flere til. På Luthers tid blev det første

selv flere eksempler i Salmebogen). Men også den mere folkelige form for salmer

vers sunget af menigheden i kirken julemorgen, men med Luthers gendigtning

(leiserne, kirkespilsviserne og Maria-viserne), fik indflydelse på Luthers salmedigt-

blev det til mere end en julesalme. Det er Jesus, der er hovedpersonen, og det

ning. Bemærk f.eks. at såvel ”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS 108) som ”Nu

er troen på ham, det drejer sig om. Luther understreger noget af det, der er af-

bede vi den Helligånd” (DDS 289) har omkvæd og før-reformatoriske melodier, og

gørende i den evangelisk-lutherske tro: at Jesus var både Gud og menneske. Ikke

at ”Fra Himlen højt kom budskab her” (DDS 95) sandsynligvis har baggrund i et

enten-eller, men både-og. Han var både jordisk (”født af en jomfru”) og himmelsk

krybbespil.

(”gladelig hilst af Himlens hær”). Han var både ”mand i lys” og ”Gud i løn” (”i løn” betyder i det skjulte). Bemærk i øvrigt de mange kontraster, der er i salmen, f.eks. fattig-rig og skyggedal-kongesal. Find selv flere!

10

11

Salmen er i Salmebogen placeret som en julesalme (hvad den jo oprindeligt også

”Nu bede vi den Helligånd” (DDS 289)

var), men nu benyttes den året rundt for at understrege, hvad troen på Jesus går

Melodien til ”Nu bede vi den Helligånd” er også en før-reformatorisk leise, og også

ud på. Trods de gamle ord er den forholdsvis nem at gå til, og synger man den

i denne salme er der tale om et omkvæd: ”Herre, hør vor bøn”. Salmen fra 1100-

på ”Lille Guds barn, hvad skader dig” kan de fleste synge med. Forkyndelsen af

tallet, som Luther gendigtede, var en pinsesalme, og den blev sunget af menig-

Jesus som frelser er enkel og præcis. På pædagogisk vis fortæller salmen, hvad

heden, mens en due – levende eller af træ – dalede ned over kirken som en del af

det drejer sig om, når vi i Trosbekendelsen siger, at ”Vi tror på Jesus Kristus...”.

kirkespillet, og omkvædet lød: ”Kyrie eleison”. Følgelig har vi at gøre med endnu et

Indholdsmæssigt svarer den på flere måder til en anden salme af Luther, nemlig

eksempel på den tradition, Luther tog udgangspunkt i og videreførte, og salmen

”Nu fryde sig hver kristen mand” (DDS 487), hvor det også er Jesus og troen på

indgik som et fast led i Luthers forslag til en gudstjeneste på tysk. Ifølge Luthers

ham (og ikke gerningerne), der redder mennesker.

forslag skal ”Nu bede vi den Helligånd” synges lige før evangeliet læses.

Det bibelske belæg for salmen (tydeligst i vers 2 og 4) er, at ”Ordet blev kød” (Jo-

Luthers udgave af ”Nu bede vi den Helligånd” er ikke kun en pinsesalme. Den

hannesevangeliet 1,9-18), og omtalen af Jesus som Guds ”enbårne” findes bl.a. i

handler om Helligånden i almindelighed og kan bruges året rundt. Den er formet

Johannesevangeliet 1,18 og 3,16. ”Vorden est” (i vers 1) betyder er blevet, og selv

som en bøn, og i vers 2-5 betegnes Helligånden som henholdsvis ”lysets Ånd”,

om jomfru Maria spiller en væsentlig rolle i det første vers, kan ingen være i tvivl

”kærlighedens Ånd”, ”Talsmand” og ”sandheds Ånd”. Igen er der grund til at be-

om, at det er Jesus, der er salmens centrum. I forbindelse med reformationen

mærke at den, der synger salmen, er ”dus” med Helligånden (i vers 2 og 3). Bøn-

understregede Luther, at hverken pave eller præster står mellem Gud og menne-

nen (i vers 1) om ”at sammenknytte os ved troens bånd” virker stærk, når man

sker, og derfor kan salmen uden videre indledes, som den bliver. For det enkelte

tager datidens aktuelle situation i betragtning. Da Luther skrev salmen i 1523-

menneske er ”dus” med Jesus og Gud. ”Brøst” (i vers 2) betyder fejl og mangler,

1524, forestillede han sig næppe, at det ville komme til et egentligt brud med den

og disse fejl og mangler råder Jesus ”Gud ske lov” bod på. ”Verden går i dit lede-

katolske kirke. Gud er også i denne salme blid, og i vers 1 bliver han bedt om ”nå-

bånd” (i vers 3) betyder, at verden er afhængig af Jesus. Bemærk i vers 4, at Gud er

dig at afvende (= forhindre) al dens (= kirkens) nød og fare”, og i vers 2 er Jesus

”blid” i modsætning til den vrede Gud, som Luther hørte om, da han var i klosteret,

”Guds den elskelige, som os vil indlede (= føre os ind) i sin Faders rige”. ”Herrens

og bemærk, at den menneskelige rigdom, der nævnes i vers 5, hænger sammen

samfund” (i vers 3) er menigheden, og ”elende” (i vers 5) betyder ”nød” (vi kender

med, at Gud er (nåde)rig. ”Konning” (i vers 6) betyder konge, og Jesus omtales

det fra elendighed). Det er for Luther troen og ikke de gode gerninger, der betyder

som konge bl.a. i Matthæusevangeliet 2,2; 21,5 og 27,11. (Slå eventuelt teksterne

noget, og troen drejer sig i al sin enkelthed om at være forvisset om, ”at også vi er

op og se sammenhængen.). Hvor der i vers 6 står ”skyggedal” skrev Luther ”jam-

af Gud Faders små” (se vers 5).

merdal”. Overvej begge ords betydning, og tænk på, om det gør nogen forskel, om der står ”jammerdal” eller ”skyggedal”.

”Nu bede vi den Helligånd” er nok en af de mest anvendte Helligånds-salmer, og mon ikke den også i vore dage ofte bliver brugt, lige før evangeliet læses op. Sal-

Som det fremgår af de historiske oplysninger, blev den oversat til dansk i 1528. Det

men blev oversat til dansk i 1529 og bearbejdet af Grundtvig i 1836.

er værd at bemærke, at de lutherske salmer spredtes hurtigt – og i 1837 og 1845 bearbejdede Grundtvig salmen til den tekst, der nu står i Salmebogen.

12

13

Til eftertanke og samtale 1)

Find i Salmebogen følgende numre: 435, 192 og 72 – og bemærk de historiske oplysninger, der knytter sig til disse salmer.

2)

Overvej hvorfor Luther gjorde op med dyrkelsen af jomfru Maria og helgenerne.

3)

Gennemgå ”Lovet være du, Jesus Krist” vers for vers, og giv hvert vers en overskrift.

4)

Sammenlign ”Lovet være du, Jesus Krist” med ”Jesus kom dog nær til mig” (DDS 680) – og tænk på, hvilke forskelle, der er på de to salmer.

5)

Hvad ligger der i ordene ”Lovet (være du, Jesus Krist)” og i ”(O, Gud ske) lov”, og hvad ligger der i øvrigt i betegnelsen lovsange?

6)

Overvej, om der er karakteristiske lutherske tanker i ”Nu bede vi den Helligånd”, og hvorfor det kan være nærliggende at synge den, før evangeliet læses op.

7)

Læs Matthæusevangeliet 13,45-46, og giv et bud på, hvad ”da er perlen fundet” (i vers 5 i ”Nu bede vi den Helligånd”) kan betyde.

14

15