tilgive og bevare sit hjerte Af Margareta Melin
Eksistensen
Tilgive og bevare sit hjerte Af Margareta Melin Oversat til dansk af Lars Kruse, Kaja Kruse og Edel Juhl © Forfatteren og Eksistensen 2017 1. udgave, 1. oplag ISBN 978 87 410 0144 9 Original edition published in Swedish under the title “Förlåta och bevara sitt hjärta” by Libris Förlag, Örebro, Sweden. Copyright © Libris förlag. Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Tryk: Scandinavian Book Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk
Fremfor alt som skal bevares mĂĽ du bevare dit hjerte for derfra udgĂĽr livet.
Overblik Velsignelse over jorden 9 Krig eller fred 11 Tilgive er at slippe 15 tilgive og blive tilgivet 19 være overbærende – og ikke 23 Kærlighed til fjender 27 Jeg er gudebarn 33 Uelsket 34 Møde sig selv med kærlighed 35 Drøm om paradis 37 Lægge skyld på andre 38 Være syndebuk 41 Sandheden skal gøre jer frie 45
Skyld som ikke var min 47 kendes ved det som er 48 Overvinde det onde med det gode 51 Samtale med engle 53 Citater fra samtalerne 62 Løfte alting opad 67 Af gode magter er vi helt omgivet 69 I det uudholdelige 73 Fader vor, moder til os alle 74 Du som ville mit liv 77 You who wanted my life 78 Blessings on the earth 79 Til mine venner i Danmark – en hilsen 80
Velsignelse over jorden Velsignelse over jorden vor dejlige blå planet vort hjem i kosmos. Velsignelse over al god vilje alle handlinger i oprigtighed og kærlighed. Velsignelse over lyset i menneskenes hjerter. Må det vokse sig stærkt tage mørket i favn føde fred og forsoning.
9
Alle mennesker er født frie lige i vÌrdi celler i samme krop. Alt er en helhed og kÌrlighed ser: Ingen er mindre og ingen er mer.
10
Krig eller fred Noget, som i høj grad fyldte min tankeverden som barn, var krigstruslen; kendskabet til krigen, som foregik i landene omkring os, først vinterkrigen i Finland og siden tyskernes invasion i både Danmark og Norge. Som tiden gik, og Sverige ikke blev invaderet, tænkte jeg, at det havde en mening. Der måtte jo findes et frit land, som jøder og andre forfulgte kunne flygte til. Og der måtte findes uskadte mennesker, som kunne hjælpe de krigsramte. Efter krigen rejste jeg i 1947 til Frankrig som elleveårig. Min far havde været vært for nogle franske læger, som i en periode havde fulgt kirurgiens udvikling på Karolinska Sygehus. I fritiden kom de en hel del i vores familie.
11
Min mor elskede at tale fransk. Hun inviterede til middag og arrangerede udflugter. Jeg gik i Den franske Skole og forstod sproget ganske godt. En af lægerne inviterede mig til at komme at besøge sin familie i Marseille – jeg var velkommen til at være som barn af huset sommeren over. På rejsen gennem Europa så jeg byer i ruiner og magre, fattige kvinder og børn på gaderne. I Marseille var der tyske krigsfanger. De blev transporteret til strafarbejde på ladet af lastbiler, stående. Hver gang en sådan lastbil kom kørende, blussede hadet op. Man vendte ryggen til eller tog et skridt nærmere, truede med knytnæven og spyttede. En fin dame som min elskede tante Madeleine – også hun spyttede! En dag da jeg sad sammen med hende, min franske mor, på en fortovscafé og følte mig som en prinsesse – med vaniljeis og ristede hasselnødder foran mig – tog jeg mod til mig og spurgte:
12
“Hvis jeg kom fra Tyskland og ikke fra Sverige, ville I så ikke elske mig?” Hun stivnede og svarede skarpt: “Da ville du ikke være dig!” Nej, da ville min far måske være død eller krigsfange. Alt ville være uhyggeligt og anderledes. Men – jeg ville vel alligevel være mig? Jeg fyldtes af en enorm sorg; en overvældende medfølelse med dem, som hadede og blev hadet. Den sommer tænkte jeg meget på tilgivelse. Man er nødt til at kunne tilgive! Selv om det er frygteligt svært, må man tilgive! Man må! Ellers bliver der krig igen.
13