Tilløb til Bibelen 2036

M O G E N S

M Ü L L E R

TILLØB TIL BI BE L E N •2036• O M B I B E L OVE R SÆ T T E L SE S O M NUT I D I G B I B E L R E C E P T I ON

E

K

S

I

S

T

E

N

S

E

N

2

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 2

04.01.2024 15.03

Mogens Müller

Tilløb til Bibelen 2036 Om b ib e love r s æt t el s e s o m n utid ig b i b el rec ep t i o n

En d eba tbog med s p ø r g s m ål ti l d rø f te l s e

Ek sis tens en Kø b e n h av n 2024

3

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 3

04.01.2024 15.03

Tilløb til Bibelen 2036 Om bibeloversættelse som nutidig bibelreception En debatbog med spørgsmål til drøftelse Mogens Müller © Forfatteren og Eksistensen, 2024 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN:978-87-410-1044-1 Omslag: Eksistensen Hieronymus. Caravaggio 1605-6 Udgivet med støtte fra Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Velux-Fonden og H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for dansk Palæstinaforskning Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 4

04.01.2024 15.03

I nd hold Forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen................................... 7 Forfatterens forord.................................................................................... 9 1. Indledning.......................................................................................... 11 1. Optakt............................................................................................. 11 2. Tekstgrundlaget for oversættelsen..................................................... 14 3. Betydningen af nye forskningsresultater............................................ 15 4. Kirkelige og ukirkelige oversættelser: Helliger målet midlet?............. 17 2. Revision eller ny oversættelse.............................................................. 21 1. Hvad står der i Bibelen ‒ og står det der stadig?................................ 21 2. Nyoversættelse eller revision............................................................. 22 3. Traditionens betydning..................................................................... 27 4. Betydningen af Bibelens spor uden for Bibelen................................. 30 5. Oversættelsernes betydning.............................................................. 30 6. Slutning........................................................................................... 31 3. To Gamle Testamenter?....................................................................... 33 1. Den græske oversættelse af jødedommens hellige bøger.................... 33 2. Hieronymus og hans “hebraiske sandhed”........................................ 34 3. Spørgsmålet om Septuagintas fortsatte rolle...................................... 36 4. Oversætteren der kom til at skabe et kristent dogme......................... 41 4. Tekstgrundlaget.................................................................................. 43 1. Tekstkritikkens rolle......................................................................... 43 2. Nogle eksempler fra Det Nye Testamente......................................... 45 5. Rækkefølgen af de bibelske bøger........................................................ 51 1. Lidt fra historien om rækkefølgen af de bibelske bøger..................... 51 2. Skal vi have en ny rækkefølge?.......................................................... 54 6. Farvel til harmoniseringer................................................................... 61 1. Indledning....................................................................................... 61 2. Blev Jesus overgivet/udleveret eller forrådt?....................................... 62 3. Hvornår gik kvinderne ud til graven?............................................... 63

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 5

04.01.2024 15.03

7. Nye forståelsesmuligheder af en række steder...................................... 67 1. Kristus eller “den salvede”?............................................................... 67 2. En ny, gammel forståelse af Matthæusevangeliets afslutningsord....... 73 3. Moselovens væsen og opgave ifølge Galaterbrevet ............................ 75 4. Hvor mange besøg aflagde Paulus i Korinth?.................................... 78 5. Markions skrift Antiteser og 1. Timotheusbrev.................................. 79 6. “En god samvittigheds pagt” i 1. Petersbrev ..................................... 80 7. En kort, lidt tilfældig liste med andre forslag.................................... 81 8. Til spørgsmålet om autorisation.......................................................... 83 9. Balancegang mellem fortid og nutid.................................................... 87 Noter ..................................................................................................... 91 Spørgsmål til drøftelse ud fra de enkelte kapitler..................................... 99

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 6

04.01.2024 15.03

Forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Oversættelse er en sproglig udvikling. Den gamle tekst skal gøres gældende i en ny tid. Det er ikke historien om et åndeligt forfald. Det er derimod fortællingen om, at der findes klassiske tekster, hvis væsentlige indhold ingen generation kan vende sig bort fra uden at begå et forræderi over for traditionen.

I en evangelisk-luthersk tradition lever vi med en overbevisning om, at vores religion er en oversættelsesreligion. Vi søger tilbage til en forståelse af Bibelen.

Hver generation føjer nye erkendelser til sin viden. Den, der vil holde fast i traditionen, kan altså ikke bare gentage forfædres og formødres ord og tanker.

Vi lever med en grundlæggende kritik af det allerede forståede. Man kunne også hævde, at den der indrømmer fortolkningen og oversættelsen plads, spærrer vejen for den fanatiske fundamentalisme, og giver Gud en mulighed for at komme til orde.

Mogens Müller introducerer al oversættelses vanskelighed og stiller naturligvis også de nødvendige spørgsmål om skrifternes rækkefølge, om Septuagintas rolle, når Det Gamle Testamente skal oversættes.

Müller viser, at vores teologiske tradition, kan stå i vejen for en forståelse af den originale tekst, og derfor bliver vi efterladt med mange væsentlige spørgsmål. Mener vi det alvorligt med at få en dybere indsigt ved at studere de bibelske skrifter? Hvis det er tilfældet, må vi også finde os i at måtte skubbe tidligere indsigter til side.

Den, der søger sandhed, må finde sig i at blive befriet fra fordom og fejltagelse.

7

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 7

04.01.2024 15.03

Forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen

Det er dejligt med bøger, der gør verden større og efterlader én med en glubende appetit på at lære mere og få en anelse af, at sandheden forvandler verden.

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 8

04.01.2024 15.03

Forfatterens forord I forbindelse med udarbejdelsen af denne debatbog takker jeg Inge Lise Petersen for en række kommentarer til en tidligere version af mit manuskript. Inge Lise Petersen har ikke mindst betonet, at udviklingen i det danske sprog ikke er en forfaldshistorie, men en nødvendighed, fordi det er et levende sprog.

Noter, der kapitel for kapitel også indeholder henvisninger, findes sidst i bogen.

De spørgsmål, der ligeledes optræder bag i bogen, er forslag til eventuel drøftelse i studiekredssammenhæng. Listen er naturligvis ikke udtømmende.

En stor tak skal der også siges dels til forlaget Eksistensen, igen personificeret i Henrik Brandt-Pedersen, dels til de fonde, der rundhåndet har understøttet udgivelsen og dermed også muliggjort en lav salgspris. Det drejer sig om H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond samt Velux-Fonden.

Endelig er det mig en stor glæde, at Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har villet skrive forord til bogen.

9

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 9

04.01.2024 15.03

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 10

04.01.2024 15.03

1. Indledning 1. Optakt Kristendommen er, så langt vi kan følge den tilbage gennem dens skriftlige efterladenskaber, en oversættelsesreligion. I modsætning til islam, hvis Koran kun er den “rigtige” Koran på arabisk, har kristne menigheder nærmest fra begyndelsen levet med oversættelser. Således blev en gammel græsk oversættelse af jødedommens hellige skrifter, den såkaldte Septuaginta, kirkens første Bibel, og selv om det er mest nærliggende at tro, at Jesus selv og hans disciple talte aramæisk, har kun få enkeltord fra hans mund på dette sprog fundet vej til evangelierne.

Ligesom repræsentanter for islam kan hævde, at vigtige betydningsnuancer går tabt, når Koranens arabisk gengives på andre sprog, gælder det tilsvarende ved oversættelser fra andre semitiske sprog som hebraisk og aramaisk, fordi de har en anden grammatisk opbygning end indoeuropæiske sprog som græsk og latin og de sprog, der stammer fra den familie. Den anonyme sønnesøn til Jesus Sirak, der omkring 130 f.Kr. i Alexandria oversatte sin bedstefars visdomsskrift fra hebraisk til græsk, giver udtryk for disse vanskeligheder. I sit forord skriver sønnesønnen således, at han: til trods for det energiske arbejde med oversættelsen er kommet til kort over for nogle af ordene. For noget, der oprindelig er udtrykt på hebraisk, kan få en anden betydning, når det oversættes til et andet sprog.

Det gælder ikke blot denne bog; også selve loven og profetierne og de øvrige skrifter er ikke så lidt anderledes, når de læses på grundsproget.

Omvendt måtte den jødiske filosof og bibelfortolker, Filon fra Alexandria (ca. 20 f.Kr.-ca. 50 e.Kr.), gå ud fra en fuldstændig overensstemmelse mellem den hebraiske tekst og den græske oversættelse. For i 11

Tilløb til Bibelen 2036- Indhold.indd 11

04.01.2024 15.03