Forord
Selv begyndte jeg ikke at gå i kirke, fordi jeg var troende, men omvendt: Troen har jeg fået ved at deltage i gudstjenesten, som har fået uvurderlig betydning for mig. På grund af min kærlighed til den nuværende højmesseliturgi er jeg tit blevet opfordret til at blande mig i den verserende debat, som biskopperne har ønsket med nedsættelsen af tre fagudvalg til undersøgelse af, om gudstjenesten skal fornyes. Men selvom jeg er alarmeret ved tanken om, hvad en sådan fornyelse kan indebære, har jeg hverken skrevet kronikker eller læserbreve til forsvar for den traditionelle lutherske højmesse, for jeg kan ikke sige det bedre, end jeg allerede har gjort i essayet Pro Ecclesia, og så stærkt dette end ligger mig på sinde, er jeg trods alt så meget mere forfatter end debattør, at jeg foretrækker at lade en enkelt gennemarbejdet tekst tale min sag fremfor hundrede halvgode om end dagsaktuelle debatindlæg. 7
