I
B etlehem boede en ugle. Den havde fundet en stald på et lille bjerg lige uden for byen. Her havde den sin rede på en bjælke lige under taget. Lige nu var det et lunt og godt sted at være, for udenfor var det bidende koldt. Vinteren var kommet til Betlehem og blev der nok et stykke tid. Uglen var slet ikke alene, for i stalden overvintrede nogle køer med kalve. I en fold for sig stod også to heste og nippede til deres havre. På gulvet trippede høns og gæs rundt og pikkede efter det korn, de kunne finde. I rummet var der strøet halm, og fra fodertrugene spredte den søde duft af hø sig. Varmen fra dyrene steg op til uglen og et par duer, den havde på besøg, jo, det var godt at være en staldugle. Udenfor i landet omkring Betlehem vandrede hyrder rundt med deres flokke af får og geder. På bjergsiderne brændte bålene, og ilden gav varme til både dyr og mennesker. Alle klumpede sig sammen for at lune hinanden.
Ugleevangeliet INDHOLD TRYK.indd 2
16/09/14 14.59
Ugleevangeliet INDHOLD TRYK.indd 3
16/09/14 14.59
P
å samme tid, men et helt andet sted i verden sad kejser Augustus i sit høje palads. Fra et vindue kunne han se ned på byen Rom og op på den himmel, som rakte uendelig langt ud til de fjerneste hjørner af hans rige. Augustus var en mand, der ville have navn og tal på alt, hvad han herskede over. Alle steder, alle ting og alle dyr og planter havde et navn på kejserens latinske sprog. Uglen hed en Tyto alba, men den kendte hverken Augustus eller det navn, han havde givet den. Den vidste, at den var en ugle, og at mus var mad, og det var det, der betød noget i dens liv. Nu havde kejser Augustus befalet, at alle mennesker i hans verden skulle tælles, så han vidste, hvor mange han herskede over.
Ugleevangeliet INDHOLD TRYK.indd 4
16/09/14 14.59