Vi er også kirken by Eksistensen

Vi er også kirken - Indhold.indd 2

02-07-2021 10:13:22

Vi er også kirken Skitser til en regnbueteologi Redak t io n Mia R ahr Jacobs en og Viggo Julsg aard Jens en

Ek sistens en Kø b e n h av n 2021

Vi er også kirken - Indhold.indd 3

02-07-2021 10:13:22

Vi er også kirken Skitser til en regnbueteologi Redaktion: Mia Rahr Jacobsen og Viggo Julsgaard Jensen © Forfatterne og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0766-3 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Veluxfonden, Haderslev Stift, Aarhus Stift, Helsingør Stift og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Vi er også kirken - Indhold.indd 4

02-07-2021 10:13:23

I nd hold Forord ...................................................................................... 7 Skabets teologi i 60’erne og de tidlige 70’ere ............................ 15 Lene Sjørup I regnbuers tegn ...................................................................... 49 Carina Wøhlk Af en kirkebøsses erindringer ................................................. 85 Ib Bjørn Lauritsen Bliver du ked af det nu? ......................................................... 123 Mia Rahr Jacobsen Nej, det er ikke et fakkeltog ................................................. 143 Anne-Birgitte Zoëga Nu tager vi selv ordet ............................................................ 165 Viggo Julsgaard Jensen Bibellæsning for lesbiske og bøsser ........................................ 195 Irene Larsen Tidslinje ............................................................................... 227 Om forfatterne ..................................................................... 231

Vi er også kirken - Indhold.indd 5

02-07-2021 10:13:23

Vi er også kirken - Indhold.indd 6

02-07-2021 10:13:23

Forord

Den 20. januar 2021 bragte Kristeligt Dagblad en debatartikel, der under overskriften 20 års debat om kirken og de homoseksuelle: Kirkelig sejr eller politisk overgreb? skulle afspejle den debat, der gennem tiden har været om emnet fra “politikere, præster og menigmand”. Meget symptomatisk delte man i denne helsides artikel, hvor man ønskede at redegøre for et emne, som man selv mente at have “dækket grundigt journalistisk” gennem årtier, kun ét eneste citat fra en LGBT-person (det nævntes dog ikke, at han var det, og det var ikke i kraft af det, at han udtalte sig). Det er meget sigende for, hvordan homoseksualitet i det hele taget bliver behandlet i den kirkelige debat. Derfor var det også mere end velkomment, da Lene Sjørup i foråret 2020 tog kontakt til os, der står bag denne bog. Hun var på det tidspunkt i gang med at lave antologien Bid i æblet sammen med Kvindegruppen fra sin studietid på Det Teologiske Fakultet. Det blev en samling artikler om kvindeteologi og om kvindelige teologers udfordringer og sejre. Nu ville hun høre, om vi på samme måde ville være med til at skrive en antologi om vores erfaringer med og teologiske overvejelser over at være præster/teologer og samtidig bøsser og lesbiske. Teksterne i denne antologi skulle give læseren et indtryk af, hvordan det kan se ud, når LGBT-personer selv behandler emnet. Men allerede med den sætning viser det sig, at sådan et fælles projekt ikke udelukker forskelle og uenigheder. Knap var arbejdet begyndt, før den første udfordring meldte sig. For er vi homoseksuelle eller LGBT-personer? Det var der ikke ét svar på. Det viste sig hurtigt, at det nok afhænger af, hvilken generation man hører til, eller hvilken kønspolitisk vinkel man har. Og på samme måde vil man kunne finde en række andre 7

Vi er også kirken - Indhold.indd 7

02-07-2021 10:13:23

Forord

forskelligheder i fokus, erfaringer og sprogbrug i artiklerne. Men vi var hele vejen enige om, at arbejdet kunne og skulle fungere trods forskelligheder. Selv da den store beslutning om bogens titel skulle tages. Det blev ikke gjort på én dag, men med ét var den der alligevel: Vi er også kirken – skitse til en regnbueteologi. Det var en titel, vi kunne mødes om, fordi vi netop har haft dette fælles ønske om at vise, at vi – selv om vi, som man vil kunne læse i artiklerne, ikke altid bliver hørt, indimellem bliver bedt om at være stille og ofte bliver talt om, som nogle der står og venter på at blive lukket ind i kirken – faktisk allerede er kirken. Og uanset om vi ser os som homoseksuelle eller LGBT-personer, har det en betydning for vores måde at være præster og teologer. I artiklen Skabets teologi i denne bog giver Lene Sjørup en kirkehistorisk gennemgang af fremstillingen af homoseksuelle i teologien fra 1960’erne og frem. Eller i virkeligheden gennemgår hun den manglende fremstilling af især lesbiske. Skabet er en metafor, mange LGBT-personer kender til. Skabet som et billede på det sted, hvor det ikke er alt, der kan tales om. På den baggrund vil Lene Sjørup eftersøge en ny og inklusiv teologi, og hun tager sit udgangspunkt i, hvad kirke er. Hun benytter sig af dr.theol. Anna Marie Aagaards tese, at kirken bygger på Ånd. Det betyder, at kirken har med verden at gøre, altså virkeligheden nu og her. Det betyder også at kirken ikke må blive statisk, men hele tiden være i bevægelse. Her fremhæver Lene Sjørup den US-amerikanske lesbiske teolog Mary Daly, der tager et opgør med den statiske Gud til fordel for en Gud, der er forvandlende, skabende og transformerende. Lene Sjørup giver hermed sit bud på en mere inklusiv teologi, der ikke bare får hende selv, men også Gud og kirken ud af det statiske skab. Carina Wøhlk indleder I regnbuers tegn med refleksioner over forholdet mellem biografi og teologi for den homoseksuelle kvinde, der godt ved, at Bibelen også rummer både misogyne og homofobiske udsagn. I løbet af artiklen viser hun dog gennem sin egen fortælling, at det ikke er noget, der har afskrækket hende hverken fra at forfølge den drøm om at blive præst, hun har haft siden barndommen, eller fra

Vi er også kirken - Indhold.indd 8

02-07-2021 10:13:23

Forord

at kæmpe for en rummelig folkekirke med det trosmæssige udgangspunkt, at også homoseksuelle mennesker er skabt i Guds billede. På universitetet hentede Carina Wøhlk bl.a. inspiration i lektor Lone Fatums kvindeteologiske elendighedsforskning og den radikalfeministiske teolog Mary Daly. Og efter studiet fik hun embede som hiv- og aidspræst ved Helligaandskirken på Strøget i København og tog hul på et arbejde, der gennem årene mødte støtte fra nogle gode kollegaer, men også en intern og ekstern modstand, der bundede i uvilje mod homoseksualitet. Carina Wøhlk beskriver de mange erfaringer, hun fik i sine 18 år i embedet, med bl.a. samtaler med homoseksuelle, internationalt hiv- og aidsarbejde og kampen for kirkelig vielse af homoseksuelle. Og som en udfoldelse af dette har hun interviewet pastor emeritus Ivan Larsen, der var en vigtig stemme i kampen for vielse af to af samme køn. Carina Wøhlk viser gennem artiklen, at arbejdet med kirke, køn og seksualitet er nået langt, men også at det ikke er slut endnu. Afslutningsvis deler hun derfor en række refleksioner over en regnbueteologi, der kan stå til inspiration i det fortsatte arbejde på området. I Ib Bjørn Lauritsens artikel Af en kirkebøsses erindringer får vi en selvbiografisk fortælling om at være en minoritet i minoriteten. Ib Bjørn Lauritsen fortæller, hvordan han som homoseksuel teolog og præst har oplevet at være en del af den minoritet af bøsser og lesbiske i hans generation, der ikke lagde afstand til kirke og kristendom. Tværtimod fandt han stor inspiration i teologien, bl.a. i teologer som Dorothee Sölle og Joachim Scharfenberg og ikke mindst i præsten Henning Reelsbo, der i 1978 sprang ud i en radioudsendelse og dermed viste en vej ud af skabet for andre homoseksuelle præster. I første omgang var det dog for langt de fleste ikke en vej, det var muligt at tage. Centralt i Ib Bjørn Lauritsens tekst står da også en fortælling om at være præst i skabet, hvor det private var meget privat, og om at komme ud til en erfaring af, at tiderne er skiftet, og at det homoseksuelle godt kan rummes i kirken. Sideløbende med Ib Bjørn Lauritsens egen historie får vi et indblik i kampen for homoseksuelles rettigheder i kirken. I første omgang for en mulighed for velsignelse af registreret partnerskab og senere for vielse af to samme køn. 9

Vi er også kirken - Indhold.indd 9

02-07-2021 10:13:23

Forord

I Bliver du ked af det nu? tager Mia Rahr Jacobsen udgangspunkt i en række hverdagsoplevelser, hvor heteroseksuelle gerne vil tale om hendes eller andre LGBT-personers følelser. Hun gennemgår queerfeminist og affektteoretiker Sara Ahmeds teorier om, hvordan der er konkrete forventninger til LGBT-personers følelser i forskellige situationer, samt hendes begreb “the feminist killjoy”. De forventninger møder Mia Rahr Jacobsen også. Det forventes, at hun bliver ked af det, når en konservativ teolog fortæller hende, at hun lever forkert. Det forventes, at hun kan skaffe en kollega en glad og farverig homoseksuel. En måde at bryde med disse forventninger, er ved at påtage sig rollen som den killjoy, der ødelægger den gode stemning ved igen og igen at gøre opmærksom på sit ubehag ved en situation. Det kan være hårdt og udmattende, men på baggrund af sine hverdagseksempler præsenterer Mia Rahr Jacobsen os for en killjoy-teologi, der udspringer af en række kvindeskikkelser fra evangelierne. Det er kvinder, der med deres udtalte utilfredshed kan give os rygdækning og overskud til at tage de kampe, der skal tages. Det er afgørende for Mia Rahr Jacobsen, at LGBT-personer også er kirken. Og hun afviser enhver tale om, at folkekirken skal være åben over for og inkludere LGBT-personer, fordi det giver indtryk af, at vi ikke allerede er en del af den. Vi er her allerede, og Mia Rahr Jacobsen præsenterer os afslutningsvis for en række af de gudstjenester og arrangementer, hvor netop det skinner igennem. Feminismen har lært os, at det private er politisk. Det har Anne-Birgitte Zoëga også erfaret. Hun tænkte ikke, det var interessant, at hun var lesbisk, men opdagede, at det har en betydning. I Nej, det er ikke et fakkeltog – men skulle jeg sprede lidt lys på vejen er det ok! skildrer hun det at leve i en regnbuefamilie og livet som lesbisk præst. Da Anne-Birgitte Zoëga som åben lesbisk skulle ordineres valgte biskoppen at gøre det ved en særgudstjeneste med en karismatisk amerikansk præst, der tiltrak store dele af den kirkelige højrefløj. Det mente biskoppen gik an, da han ikke forventede, Anne-Birgitte var ude på et fakkeltog og ville gøre et stort nummer ud af sin seksualitet. Det er et godt eksempel på, hvordan seksualiteten bliver tillagt en betydning, og hvordan man som lesbisk bliver tillagt intentioner, man ikke nødvendigvis selv har. I den forbindelse blev det også forventet, at Anne-Birgitte Zoëga 10

Vi er også kirken - Indhold.indd 10

02-07-2021 10:13:23

Forord

formåede at tage hensyn til den konservative højrefløj og affinde sig med en ordination i en domkirke fuld af mennesker, der ikke kunne anerkende hende som præst. At man som seksuel minoritet skal finde sig i meget, afspejler sig også i Anne-Birgitte Zoëgas gennemgang af uddrag fra Præsteforeningens Blad årgang 1997. Her måtte hun og andre homoseksuelle præster på nærmest ugentlig basis læse om kollegers mere eller mindre lødige kommentarer og holdninger til lesbiske og bøsser. Den teologi, der ligger bag Anne-Birgitte Zoëgas selvforståelse og hendes insisteren på en naturlig plads for alle mennesker i kirke og kristendom, har hun fundet hos bl.a. dr.theol. Theodor Jørgensen. Viggo Julsgaard Jensen giver i Nu tager vi selv ordet en indføring i den teologiske og kirkepolitiske debat om både velsignelse af registreret partnerskab og kirkelig vielse for to af samme køn. Her finder vi de konservative argumenter imod sådanne ritualer, der havde deres udgangspunkt i skabelsesberetningerne og knyttede homoseksualitet sammen med promiskuitet. Og overfor dem tilhængerne, der ikke havde en samlet stemme, men dog havde det til fælles, at de også forsøgte at finde bibelske argumenter. Om de så fx talte ud fra, at menneskets gudbilledlighed ikke er fikseret på dets kønsbestemthed, eller undersøgte Paulus’ syn på sex. Fælles for argumenterne for et vielsesritual var desuden, at de i høj grad lød fra et heteroseksuelt standpunkt med normens blinde vinkler. Viggo Julsgaard Jensen beskriver i artiklen, hvordan hans queerteologiske standpunkt er blevet mødt med mistro og misforstået hensyn ikke bare af en konservativ del af kirken, men også i hans eget fagblad. Han kommer derfor med en introduktion til queerteologien, som den ser ud hos LGBT-teologer som bl.a. Robert Goss, Marcella Althaus-Reid og Kathy Rudy. Og afslutningsvis beskriver han, hvordan han selv i praksis arbejder med queerteologi i sit arbejde som sognepræst på Vesterbro. I Bibelen er der en håndfuld tekster, der traditionelt er blevet brugt imod bøsser og lesbiske. Irene Larsen gennemgår i Bibellæsning for lesbiske og bøsser, hvordan hun selv er blevet konfronteret med disse “slå-tekster” og giver sit bud på, hvordan bøsser og lesbiske kan 11

Vi er også kirken - Indhold.indd 11

02-07-2021 10:13:23

Forord

læse Bibelen. Hun laver en kritisk gennemgang af både de teologer, der med Bibelen fordømmer homoseksuelle, og den omfattende apologetiske bibellæsning, hvor man forsøger at (bort)forklare Bibelens mulige fordømmelse af sex mellem to af samme køn. Irene Larsen undersøger i stedet baggrunden for den fordømmelse, teksterne repræsenterer og finder den i det bagvedliggende patriarkalske syn på køn og seksualitet, som hun mener, det er vigtigt at få afdækket og analyseret, hvis vi skal kunne tage et nødvendigt opgør med det. Irene Larsen giver nogle brugbare værktøjer til, hvordan bøsser og lesbiske kan læse Bibelen. Det er der brug for, for som hun påpeger, står der ting i Bibelen, man som lesbisk og bøsse må overhøre, abstrahere fra og oversætte, hvis ikke man skal slås omkuld. Det er da også en vigtig pointe for hende, at selvom vi kan blive slået i hovedet med forbudstekster, så er det ikke dem, vi skal bygge vores liv på som kristne. Det er derimod Guds kærlighed, som den kommer til udtryk i skabelsen og velsignelsen af ethvert menneskeliv. Flere af bidragyderne har deltaget i kampen for først en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og sidenhen vielse af par af samme køn. Det har været den altafgørende og overskyggende sag frem til 2012, hvor det blev muligt for par af samme køn at blive viet i kirken. Det har til tider været hårdt og nedslidende for dem, der gik forrest, og derfor var det en stor forløsning for dem og mange andre, da kampen blev vundet. Som teksterne afspejler, er nogle udfordringer væk, mens andre stadig står tilbage. Flere af bidragyderne er af deres biskop blevet bedt om ikke at bedrive homopolitisk propaganda eller lave et fakkeltog. Det er ikke til at sige, hvad de pågældende biskopper har været bange for, men det er en kritisabel ledelsesstil. Disse biskopper må have været opmærksom på den til tider hårde debat, der havde været, stadig var og fortsat ville være om homoseksuelle. Og den debat beder de så de homoseksuelle præster være vidne til, men helst uden at blande sig i den. Blandede sig gjorde de heldigvis. Ikke nødvendigvis med homopolitisk propaganda og fakkeltog, men først og fremmest med teologi. De har med stor tålmodighed tilkæmpet sig en plads og en stemme. En plads og en stemme, vi stadig ikke kan tage for givet, men hele tiden må insistere på. 12

Vi er også kirken - Indhold.indd 12

02-07-2021 10:13:23

Forord

Med antologien her gør vi krav på vores plads og insisterer på vores stemme og vil vise, at stemmerne er mange. Det er en skitse til en regnbueteologi. Heri ligger, at det er en mangfoldig teologi, der er i bevægelse og hele tiden udvikler sig. Vi er også kirken, det er helt afgørende: Vores teologi handler ikke om, hvorvidt LGBT-personer må og kan være en del af kirken eller ej. Vi vil ikke forsvare os selv, men skabe teologi, og vi bilder os ind, at vi har noget at bidrage med. Vi er ikke blinde for de udfordringer, der er. Vi ved, at mange LGBT-personer kæmper med at få deres tro og seksualitet/køn til at hænge sammen. Vores håb med denne bog er at give dem nogle tekster at spejle sig i og nogle overvejelser, de selv kan tænke videre i. Redaktører Mia Rahr Jacobsen og Viggo Julsgaard Jensen København 2021

Vi er også kirken - Indhold.indd 13

02-07-2021 10:13:23

Vi er også kirken - Indhold.indd 14

02-07-2021 10:13:23

Skabets teologi i 60’erne og de tidlige 70’ere Lene Sjørup

Indledning Da de kirkelige fløje i folkekirken begyndte at debattere homoseksualitet i 60’erne og 70’erne, var det diskussioner, der førtes mellem de mange mandlige og heteroseksuelle præster og teologer, og ingen af de få kvindelige, der var på den tid. Lesbianisme blev ikke anset for at have en særlig, selvstændig karakter og blev fortrinsvis behandlet under overskriften homofili1 eller homoseksualitet. Det ændrede sig, da den ny kvindebevægelse opstod. Denne artikel falder i tre dele. I første del koncentrerer jeg mig om den folkekirkelige og teologiske debat, der eksisterede i og omkring “skabet” i 60’erne og de tidlige 70’ere, og som fortrinsvis forsøgte at holde homofile herinde. Eftersom lesbiske var ikke-eksisterende i disse diskussioner, var der ikke meget at hælde sit hoved til som lesbisk teolog. Men der var to kvindelige teologer, som inspirerede den første kvindegruppe i teologi på Københavns Universitet: Mary Daly og Anna Marie Aagaard. Artiklens anden del handler om deres teologi, som den så ud omkring 1973. Artiklens tredje del er en skitse til, hvordan en lesbisk teologi kunne se ud i dag. 1. Begrebet homofil blev skabt i 1950 af Helmer Fogedgaard for at understrege følelsen frem for det seksuelle (Axgil 1985: 9).

Vi er også kirken - Indhold.indd 15

02-07-2021 10:13:23