Vores barn skal døbes - Læseprøve

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Vores barn skal døbes Birgitte Stoklund Larsen & Else Hviid

Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen

• Om • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred at svare mellem liv og død for sit barn

være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn?

• Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at

• • • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • På grænsen mellem liv og død bede? Fred være med dig Ud i verden

• Om at svare for sit barn • • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud på ny

Født

jeres • Vi har fået et barn • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal barn? i verden • Hvorfor døbt

vil I have

• vi så til at bede? Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn?

• Vi har fået et barn • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden Barnets navn

Døbt d.

i

Faddere

arn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Vi har fået are for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • På rn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadn r a s b • På grænsen I have døbt jeres barn? • Vi o harre fået etøbarn bes d l a k s

på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred • På grænsen t jeres barn? • Vi har fået et irg barn mellem liv toklund Larsen S te it B or og fadder • Fred være med digEls•eHvorfor vil I have døbt Hviid m liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? d • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at vil I have døbt jeres barn? • På grænsen mellem liv og død l at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud r fået et barn • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? t på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred t jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med dig Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at ? • Far, mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden

V

1

FADERVOR Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

2

Forord Dagligt sker det, at mennesker fornemmer, at verden er blevet ny.

Fuldstændig forandret! Og hvis den ikke er, så har den bare at blive det, for et nyt menneske er blevet født.

Mon der findes et menneske, som har stået med sit barn i armene,

der ikke kender til den fornemmelse? Mon der findes et menneske, som ikke erfarer, at tiden forandrer sig og nutid, fortid og fremtid danser rundt om hinanden i den mærkværdigste ringdans, og højder og dybder skiftes om at betage ens sind – og angst og jubel tumler med?

Der findes en grundlæggende følelse, som ethvert menneske

skal forundes: du er elsket fordi du er, og ikke fordi, du har givet os nogen grund. Det er den erfaring, den troende taler om, når der siges 3

Gud, Kristus, Søn, Fader, Helligånd og Jesus. Erfaringen kommer ikke udefra! Den udfolder sig midt i hverdagen som tro midt i tvivl, som håb midt i fortvivlelse, som sandhed midt i løgn og som skønhed, der ikke kan overvindes af hæslighed. Vi bliver døbt for at den tanke aldrig må slippe os, at vi er elskede fordi vi er, og tanken om dåben skal få os til at holde modet højt.

Vi skal turde håbe og tro, at livet kan henrykke os og forandre

vores liv. Guds hus er åbent og det sætter fantasien fri. Tænk på Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil og Kong Gulerod. Når man er om bord på Jons papskib kan man tale med hvaler, hilse på flyvefisk, se kuffertfisk der svømmer baglæns. Midt i det alt sammen ligger landet Jappien, et dejligt land med blomster så store som træer, og det regner kun om natten. Carl Emil spurgte om Kong Gulerod havde været der.

Det havde han, men som oftest om natten. I det dejlige land var der varmt sommer og vinter, altså mest om vinteren, og om dagen spiser folk solstråler og kører i karet og råber hurra. Solstrålerne får alt til at smage af jordbær, blommer og figner, marcipan og saftevand og intet menneske græder, ingen er sur eller keder sig. »Hvordan kommer man til Jappien? spurgte lille Virgil. Det er meget vanskeligt, sagde Kong Gulerod. Jeg kan ikke forklare hvordan. Det er en skam, sagde lille Virgil. Jeg kunne godt tænke mig at smage de der solstråler og køre i hestevogn og råbe hurra.«

Vi døber for at modet under alle livets forhold må blive holdt oppe

og håber at troens fantasi slipper håbet og kærligheden løs i mennesket, og vi tror, at den der har skimtet Gud ser sit medmenneske og tør blive medmenneskelig. I det følgende åbner forfatterne dåbens og troens mysterium for det menneske, der tør lade troen udfolde sig i hverdagens hændelser. Tillykke med dåben og god læselyst!

Peter Skov-Jakobsen, biskop Københavns Stift 4

Hvorfor vil I have døbt jeres barn?

Hvorfor har I valgt at lade jeres barn døbe? Sådan spørger præsten sikkert, når I mødes med ham eller hende for at forberede dåben.

Det er ikke et spørgsmål, det er let at svare på, men hvis man ikke skulle have lejlighed til at kaste sig ud i at forsøge det lige præcis i denne situation, hvornår skulle man så?

Hvorfor vælger man så dåb? ’Det er en tradition’ siger mange

af de forældre, der selv er døbt. Nogle er lidt flove over, at de ikke kan komme på en bedre begrundelse. Men faktisk er det en udmærket grund at henvise til traditionen. Jeres lille barn skal leve sit eget liv, men barnet er også allerede del af en sammenhæng. Tradition 5

betyder overlevering. Man må begynde et sted og andres skuldre er et godt afsæt. Det er ingen skam at læne sig op ad en tusindårig tradition og træde ind i et kæmpestort fællesskab af døbte. Det kan der derimod være en stor styrke i. Andre forældre taler om kultur. Om at kirken repræsenterer noget, som er grundlæggende og vigtigt ved vores kultur. Kristendommen er vævet godt og grundigt ind i kultur og samfundsliv, og ’et kristent menneskesyn’ og ’næstekærlighed’ nævnes ofte som bærende elementer heri, hvorfra vi også henter traditioner og ritualer ved fødsel og død og ved højtiderne. Det er en kulturkristendom, som man gerne vil tilslutte sig. På samme måde taler andre forældre om tilhørsforhold.

De føler, de hører til et sted kulturelt og religiøst og værdsætter det forhold og den ramme, det skaber omkring deres eget liv. De ønsker for deres barn, at det også kommer til at høre til et sted, at det ikke skal bruge hele livet til at lede efter, hvor det hører til.

Atter andre forældre taler om den uro og ængstelse, de har fået ind i deres liv, sammen med det nyfødte barn. Om at de har behov for at have et sted at gå hen med den uro. Det er irrationelt, en mavefornemmelse eller en følelse, men der er brug for at få det bragt på plads. At få barnet døbt, ligesom andre nybagte forældre i familien har gjort det før én.

Det er alt sammen gode grunde. Man kunne også bare svare,

at man lader sit barn døbe, fordi Jesus har sagt, at vi skal. Sådan er der ikke så mange forældre, der argumenterer, men når man holder dåb i kirken og har gjort det siden de første kristne, så har det faktisk den helt enkle årsag: Det er, fordi Jesus har sagt det! »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle 6

dage indtil verdens ende.« Sådan står der i Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 18-20, og denne dåbsbefaling, som de ord kaldes, oplæses i kirken, hver gang der er barnedåb.

I folkekirken bliver de fleste børn døbt, når de er små. Der er også konfirmander og voksne, der bliver døbt, så foregår dåben efter et lidt andet ritual – men det centrale er stadig, at den, der bliver døbt får ’barnekår hos Gud’, altså bliver Guds barn. Og det kan man være, uanset hvor gammel man er. Det betyder ikke, at man er nødt til at være barnlig og tænke som et barn om Gud, for det skal man naturligvis ikke som voksen.

’Barnekår’ handler om et forhold. Det er tydeligt, når vi

holder barnedåb. Intet illustrerer nemlig forholdet mellem Gud og menneske så godt som barnet. »Lad de små børn komme til mig,« siger Jesus. »Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Det er ikke, fordi barnet endnu er uspoleret, eller fordi barnet er særlig artigt eller fromt eller har nogle særlige kvaliteter, som den voksne har mistet. Uskyld f.eks.

Nej, tværtimod. Barnet har netop ingen særlige kvalifikationer; det kan ikke andet end tillidsfuldt tage imod den kærlighed og omsorg, I som forældre giver det. Tillidsfuldt at tage imod – sådan er menneskets forhold til Gud. Man skal ikke præstere noget bestemt over for Gud, og man behøver ikke at gøre sin tro større, end den er. Det, der sker i dåben, er Guds præstation og ikke barnets.

Det er ikke alle børn, der bliver døbt som små. Nogle forældre

vælger barnedåben fra, fordi de synes, at det er noget, barnet 7

selv må tage stilling til, når det er gammelt nok. Ja, nogle mener ligefrem, at det er et overgreb at lade et barn døbe, som ikke selv kan sige fra. Man kan også vende det om og henvise til, at man som forældre træffer mange beslutninger på sine børns vegne; et barn ville slet ikke kunne klare sig, hvis ikke dets forældre tog ansvar for det. At lade sit barn døbe er også en måde at tage ansvar for barnet. Man må gøre det, man ud fra sin bedste overbevisning tror, er rigtigt og godt. Når man vælger at få sit barn døbt, så er det også at sætte barnet ind i en tradition og en sammenhæng, hvor mennesker ikke kun betragtes som summen af deres præstationer eller deres gener. Når man i den kristne kirke døber små børn, så er det udtryk for, at deres værd er helt uafhængigt af, hvad de bliver til. De er. Og det er nok. Fordi de – ligesom vi andre – har fået livet skænket og betroet af Gud. I Det gamle Testamente er menneskets skabelse beskrevet i en fortælling om, hvordan Gud som en anden pottemager formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. Den fortælling har fået salmedigteren N.F.S. Grundtvig til at kalde mennesket for et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Alt sammen udtryk for, at der i den kristne tradition tænkes stort om det enkelte menneske – som et levende og åndeligt væsen, en selvstændig og uerstattelig person.

8

Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået et barn • barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og fa et barn • På grænsen mellem liv og død • Om at svare fo mor og fadder • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfo grænsen mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Fø der • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have mellem liv og død • Om at svare for sit barn • Født på ny være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres og død • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Far, mor og jeres barn? • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv o vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med di • Vi har fået et barn • På grænsen mellem liv og død • Om bede? • Fred være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I ha • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at be i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har fået e vi så til at bede? • Far, mor og fadder • Fred være med d • Vi har fået et barn • Om at svare for sit barn • Født på ny være med dig • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres og død • Om at svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så t • Ud i verden • Hvorfor vil I have døbt jeres barn? • Vi har f svare for sit barn • Født på ny • Skal vi så til at bede? • Fa Vores barn skal døbes Birgitte Stoklu nd Larsen og Else

Hviid ©Forfatterne og Religionspæ dagogisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 2012

ISBN 978 87 74

95 220 6

Sats og omsla g: RubArt Tryk: Scandina vian Book

Fotos: Benedi

kt Hviid Gad

e Religionspæda gogisk Forlag Frederiksberg Alle 10 DK - 1820 Fred eriksberg 3324 9250 www.rpf.dk

44