Danske Fritidsfiskere nr. 2-2022

Page 4

DANSK

A

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2022 RF

IS K E R F O

RE

Ny forvaltningsplan for skarv på plads En opdateret plan skal beskytte både skarv og fisk og mindske konflikter omkring den udskældte fugl. Af Rikke Bolander Der var stenalder i Danmark, da skarven første gang gjorde sit indtog. Men i takt med at fiskeri blev mere og mere vigtigt, blev skarven tilsvarende upopulær. Det betød, at skarvbestanden op igennem det 19. og 20. århundrede blev reduceret så meget, at den store, sorte fugl i 1980 blev totalfredet. Det betød et stort come-back til skarven med en masse frustrerede fiskere til følge. I 1995 kom så den første skarvforvaltningsplan, der skulle forsøge at finde en balance mellem beskyttelse af skarven og hensyn til fisk og fiskere. Siden er forvaltningsplanen revideret i 2002 og igen i 2009 og 2016. Og her i 2022 har miljøminister Lea Wermelin

(S) godkendt endnu en ny forvaltningsplan for skarv.

Skal skabe balance

Formålet med planen er at sætte rammen for en balanceret forvaltning af skarv i Danmark, så bestanden kan blive ved med at være i god bevaringsstatus. Samtidig skal den sikre, at konflikterne mellem især skarv og fiskere bliver begrænset, og at de sårbare fiskebestande bliver beskyttet. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. Forvaltningsplanen beskriver blandt andet hvor og hvornår, man kan få lov til at regulere skarv, og hvilke virkemidler, man må bruge. Skarven er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og man må derfor som udgangspunkt ikke gå på jagt

efter skarv. I forvaltningsplanen er der i stedet lagt fokus på bortskræmning som metode, der hvor fisk bliver presset af for mange skarver.

Høringssvar fra DAFF forbigået

DAFF har indgivet høringssvar som desværre ikke er imødekommet på de væsentlige punkter. DAFF mener, at skarvens bestandsstørrelse har nået et niveau, der gør beskyttelsen af skarven forældet, og at den fortsatte strenge beskyttelse ikke er i tråd med en nutidig økosystembaseret forvaltning. Skarven har ikke længere behov for en beskyttelse på dette niveau. Danmark bør prioritere et internationalt samarbejde med henblik på at flytte skar-

Sportsfiskerforbundet har lavet en underskriftsindsamling med navnet Færre skarv - flere fisk. Foto: Zeynel Cebeci, WikiCommons

4

ven til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan fastsættes jagttid på skarv. I planen er det ikke et mål at reducere skarvbestanden, men det mener DAFF, det bør være. Den nuværende skarvbestands daglige fødebehov kombineret med skarvens fødevalg er uforeneligt med en balanceret forvaltning af den danske natur. DAFF kan i lighed med flere andre medlemmer af Skarvarbejdsgruppen - Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Danmarks Fiskeriforening PO og Dansk Fritidsfiskerforbund - ikke støtte den udsendte skarvforvaltningsplan. DAFF finder ikke, at det udsendte udgør en forvaltningsplan. Der mangler konkrete mål og effektive virkemidler, og planen tager ikke højde for de væsentlige problemer i det marine område. DAFF foreslår derfor, at Miljøministeriet trækker planen tilbage, og at Skarvarbejdsgruppen får til opgave at udarbejde en egentlig forvaltningsplan.

Sportsfiskerne ombord

DAFF glæder sig over, at også Danmarks Sportsfiskerforbund nu bakker op om dette synspunkt. Her er den nye forvaltningsplan med formand Torben Kaas’ ord blevet mødt med “skuffelse”. Den nye plan er ifølge sportsfiskerne ikke meget anderledes end den gamle plan, som jo altså ikke har løst problemet med den voksende skarvbestand. Derfor har forbundet lavet deres egen alternative plan og har startet en underskriftindsamling for at skabe politisk opmærksomhed omkring den. I Sportsfiskerforbundets plan til forvaltning af skarv står der bl.a. at der skal være klare mål for, hvor meget skarverne må påvirke fiskebestandene både i ferskvand og i havet, og at hvis skarverne påvirker fiskebestandene mere end målet med planen, så skal myndighederne være forpligtede til at tage affære. DAFF opfordrer alle fritidsfiskere til at gå ind på www. sportsfiskeren.dk/færreskarver og skrive under.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.