Danske Fritidsfiskere nr. 6-2021 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 6 • DECEMBER 2021

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Formanden skriver… En hilsen fra formanden Så er Danmark åben igen, og vi fik afholdt vores landsmøde i god ro og orden, hvor vi kom rundt i alle hjørner. Tiden går nu med mange møder, hvor vi skal holde tungen lige i munden. Jeg ved, at det mange steder er svært at fange fisk som før i tiden, og jeg tror noget af vores energi skal gå til at forbedre forholdene og oplyse de relevante myndigheder om problemerne og holde dem fast på løsninger. Det værste, vi

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det sker..................................................................... 3 Følgegruppens anbefalinger til hummerprojekt..................................................... 4 Gensynsglæde på landsmødet............................... 5-6 Korte nyheder............................................................ 7 Kreds-og foreningsadresser...................................9-11 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................12-17 TEMA: Om torsken..................................................18 Guide til torskefiskeri.............................................. 20 Slut med fiskeri efter østersø-torsk..........................21 Torskens genetik afgør, hvad den spiser.................. 22 Torsk elsker kunstigt stenrev .................................. 23 Leverorm truer torsken ..................................... 23-24 Fertilitetsbehandling til østersøtorsken................... 25 En snak om fremtiden for åle- og torskefiskeriet ........................................ 26-27 BAREEF-projektet.................................................... 28 Lovligt muslingeskrab skaber forvirring.................. 29 Grundigere miljøvurderinger forsinker muslingeansøgninger............................... 29 Flere vælger vesten............................................. 30-31

kan gøre, er at sætte os ned og være negative. Så op på barrikaderne og kæmp for bedre fiskevande. Vi i landsforeningen skal nok kæmpe det, vi kan, men vi kan ikke gøre det uden jer. Så på med den positive hat og ud og kæmp! Tilbage er bare at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet I denne udgave af Danske Fritidsfiskere sætter vi fokus på torsken, som mange amatørfiskere holder af at fange i vintermånederne. Som mange ved - både fra forskningen og egne erfaringer - har torskebestanden det desværre ikke så godt i disse år. Særligt ikke i den østlige og centrale del af Østersøen.

I bladet sætter vi både fokus på, hvad der ikke går så godt, og på tiltag, der måske kan give torskebestanden bedre forudsætninger for igen at vokse sig stor og stabil. Billedet har fotografen Hans Hillewaert taget og gjort frit tilgængeligt på hjemmesiden WikiCommons. RB

DANSK

TØ

DET SKER Fremtidens rekreative fiskeri §7-udvalgets medlemmer var inviteret til dialogmøde om fremtidens rekreative fiskeri hos Fødevareministeriets Fiskerikontor d. 23. september. Landsnæstformand Kaj Larsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog. Mødet var en forberedelse til revision af bekendtgørelsen om det rekreative fiskeri. DAFF have indsendt en række forslag udarbejdet af hovedbestyrelsen. Disse forslag vil indgå i det fremtidige arbejde. På mødet foreslog DAFF, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at definere fritidsfiskernes redskaber. Dette arbejde vil blive sat i gang snarest.

Møde for nøglefiskere Nøglefiskermødet blev endelig afholdt d. 16. oktober efter at have været udskudt flere gange på grund af corona. Den nye marine fiskeplejekonsulent fra DTU Aqua, Mette Schiønning, præsenterede sig. Nøglefiskerrapporten

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

for 2017-19 blev gennemgået (omtalt i december-nummeret 2020). Der blev drøftet forskellige praktiske forhold omkring nøglefiskeriet. Der var lejlighed til at få udskiftet udtjente nøglefiskerredskaber.

Møde i Saltvandsudvalget Der blev afholdt Saltvandsudvalgsmøde den 15. nov. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog. Der var lejlighed til at hilse på de nye medarbejdere hos DTU Aqua. På dagsorden var udsætning af marine skrubber pighvar og ål. Der blev rejst ønske om at få udsætningsplanerne for ål ud i lidt bedre tid for at kunne advisere de folk, der skal udsætte. DTU Aquas ideer til projekter for den marine fiskepleje blev gennemgået.

Møde i §7-udvalget §7-udvalget holdt on-line møde den 17. november. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog. På mødet blev

gennemgået status for handlingsplanen for fiskepleje. Indtægterne fra Fisketegn, der steg under corona-nedlukningen, er desværre faldet igen, så der vil ikke blive råd til det samme høje niveau i den kommende handlingsplan. Der er dog en del uforbrugte midler som kan overføres til det første år. Begrænsningerne i torsk- og laksefiskeriet som omtales på side xx blev drøftet.

Møde om Vesterhoved Stenrev D. 28. november (dvs. efter dette blads deadline) afholder Helnæs Bugt Fiskeriforening og Faaborg Amatørfiskerforening møde om projektet Vesterhoved Stenrev. Man har nu fået overslag hjem fra et antal entreprenører, og man er nu klar til at ansøge Kystdirektoratet og et antal fonde. Mødet skal fastlægge et budget og en tidsplan for de forskellige ansøgninger.

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 6 - december 2021 Afleveret til distribution 26. november 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

TØ

Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

DANSK

IS K E R F O

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i februar 2021. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. januar 2021 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Følgegruppens anbefalinger til hummerprojektet Frederik Svendsen har været til møde om bæredygtigt hummerfiskeri i Limfjorden, og fortæller her om, hvad der kom ud af det. Af Frederik Svendsen DTU Sektion for Kystøkologi Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors har under ledelse af professor og sektionsleder Jens Kjerulf Petersen foretaget

Foto: CBuske46, WikiCommons

en undersøgelse af hummerbestanden i den vestlige Limfjord. Resultatet heraf viser en tendens til, at størrelsen på landede hummere er vigende, og tilgangen af yngel i tilbagegang. Undersøgelsen har dog så kort

varighed, at resultatet ikke er helt sikkert. Der er også foretaget forsøg med forskellige fangstredskaber, hvor man så på effektivitet, hvor skånsom det enkelte redskabstype er i forhold til hummere (undermålere), bifangster og miljøet i øvrigt i det affiskede område. Der har under hele forløbet været tilknyttet en følgegruppe bestående af repræsentanter for erhvervs- og rekreative fiskeriorganisationer, aquakultur-branchen, Limfjordsrådet og Fiskeriinspektoratet. Projektet om bæredygtigt hummerfiskeri i Limfjorden er nu nået til en fase, hvor der foreligger nogle data at præsentere for følgegruppen, for derefter at høre forslag fra interessenterne til brug i det videre arbejde med anbefalinger til input til en bæredygtig forvaltningsplan. Gruppens forslag, som ønskes taget i betragtning ved udarbejdelse af anbefalinger til forvaltningsplan, er som følger: • En effektiv forvaltning kræver flere data: Bedre kendskab til den faktiske fiskeriindsats/CPUE/LPUE i form af antal både, antal redskaber, fiskedage osv.

• Landingsrapporter: Mere viden om bestandskarakteristika. • Loft over antal (og type) af redskaber i det kommercielle fiskeri. • Loft over det rekreative fiskeri i form af f.eks. årlige/daglige landinger. Det kunne være gennem indberetningspligt (vil også kunne bidrage til data om fiskeritrykket). • ”Soakingtime” som en begrænsning, altså redskaberne må max. stå f.eks. 5 døgn. • Lukkede områder. • Der er en særlig udfordring omkring undervandsjagt, som bør adresseres. • Kvoter i erhvervsfiskeriet. • Landingsafgift til forvaltning af fiskeriet. Det er i sidste ende DTU, der udarbejder anbefalingerne til forvaltning ud fra de opnåede resultater og forslagene fra følgegruppen.

ALT TIL FRITIDSFISKERI Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri: Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm • Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm • Net knudet/knudeløst Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark e-mail: info.denmark@morenot.com

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Efter fanen var på plads, var det tid til fællessang

Gensynsglæde på landsmødet Landsmødet i DAFF var præget af tradition og inspiration, god stemning og genvalg. Tekst og foto: Rikke Bolander Glæden over endelig at kunne samles igen var til at spore, da 45 delegerede og gæster d. 30. oktober holdt landsmøde i DAFF. Traditionen tro skete det på Fjelsted Skov Hotel og Konference på Vestfyn, og inden mødets start blev der budt på morgenbrød og kaffe. Allerede fra morgenstunden var stemningen høj, og venskabelige drillerier fløj rundt, før mødet officielt gik i gang. Landsnæstformand Kaj Larsen havde det ærefulde hverv med at rulle fanen ud, og efter et par muntre bemærkninger om, at fanen trængte til at blive smurt, blev den smukt sat på plads i sin holder. Derefter sang alle for fulde gardiner med på Amatørfisker-sangen om “Danmark med søer, med fjord og vig / omkranset næsten af have”. Det gode humør gik også igen i formand Jesper Simonsens beretning. Han understregede, at selvom det kystnære fiskeri mange steder er blevet mindre udbytterigt, så går der stadig mange fisk i garnene, og landsformanden opfordrede alle til at fokusere på alt det gode og sjove, livet som fritidsfisker indebærer, i stedet for alt det negative. I hvert fald, når man

taler med potentielle nye medlemmer. Politikerne osv. skal selvfølgelig have at vide, hvad der ikke fungerer. Både formandens beretning, regnskabet og budgettet blev enstemmigt godkendt, og bagefter gik turen rundt mellem alle de forskellige udvalg, der fortalte om, hvad der var sket siden sidst. I mange tilfælde var der tale om en hulens masse online møder, men heldigvis også en del fysiske. Der var ingen indkomne spørgsmål, så frokosten kunne

blive serveret kl. 12, som det sig hør og bør. Som altid på Fjelsted Skov blev mødedeltagerne mødt af en overdådig buffet med flere slags fisk og rejer, mange forskellige varme retter herunder både tarteletter og gourmet-hotdogs. Til munter utilfredshed var der ingen snaps, men det fik Frederik Svendsen hurtigt sørget for, så alle var godt dækket ind inden anden halvleg af landsmødet. Her fortsatte den gode stemning, og hele hovedbestyrelsen blev genvalgt med applaus.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Alle blev genvalgt med applaus.

Susanne Mühring fra Nyborg fik årets pokal.

Herefter kunne Jesper afsløre at modtageren af årets pokal, var Susanne Mühring, formand for Nyborg Amatørfiskerforening. Han måtte dog gentage det, før Susanne udbrød “mig?”. Den havde hun åbenbart ikke set komme, selvom hun har været med til at starte en helt ny forening op, der allerede har fået stor synlighed i lokalsamfundet. Landsformanden fremhævede desuden, at bestyrelsen i Nyborg er noget yngre end gennemsnittet, og at de tilmed har en kvindelig formand. “Og næstformand”, mindede Susanne ham om. Lommelær-

Til frokosten blev der sludret og udvekslet røverhistorier foreningerne imellem.

ken gik til sidste års pokalmodtager, Torben Larsen, der ikke var til stede. Under eventuelt blev der spurgt ind til de nye regler for østersøtorsk, og Flemming Kjærulf forklarede, hvad der er op og ned. Der blev også tid til en snak om hummer-fiskeri og om de forhindringer, ål møder, når de forsøger at gå op i vandløbene. Da klokken nærmede sig kaffe-tid, blev fanen rullet sammen og lagt godt tilbage i sit hylster, og så kunne delegerede og gæster sige “tak for i dag” og “vi ses til næste år”.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

KORTE Nyheder Af Rikke Bolander

steriet er utilfreds med den undersøgelse, der ligger til grund for godkendelsen af byggeriet.

Klimabevægelsen mod Lynetteholmen får fri proces Høring slut Det omstridte kæmpebyg- for Danmarks geri, Lynetteholmen, bliver nu trukket i retten. Klimabe- første havplan vægelsen, der kæmper imod byggeriet, har nemlig fået fri proces. Det skriver flere medier. Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder i Klimabevægelsen, kalder det en kæmpe succes. “Det betyder rigtig meget. Jeg er ikke bare glad på vores vegne, men også på miljøets og ungdommens vegne,” siger han til TV 2 Lorry. Klimabevægelsen, der altså nu stævner Transportmini-

D. 1. oktober sluttede den seks måneder lange høringsperiode for havplanen. Søfartsstyrelsen har modtaget 256 høringssvar i løbet af de seks måneder fra organisationer, kommuner, borgere, forskningsinstitutioner, virksomheder og foreninger. Det skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse. Havplanens tværministerielle arbejdsgruppe, der består af andre myndigheder

med interesser og aktiviteter på havet, går sammen med Søfartsstyrelsen nu i gang med at bearbejde de 256 høringssvar.

Svenske socialdemokrater til kamp mod skarven Mens den danske regering forholder sig afventende, er der nu tegn på, at vores svenske naboer kommer til at sætte ind mod den stigende population af skarver. På den årlige partikongres i starten af november besluttede det svenske regeringsparti, at det vil arbejde for en kraftig reduktion af antallet af skarver “Vi skal reducere antallet af skarver i hele landet og

sikre, at vi får en bæredygtig bestand. Som det ser ud i dag med over 70.000 skarver alene i Kalmarsund, har vi brug for markante tiltag,” sagde Björn Petersson, en repræsentant fra Torsås Kommune i Kalmar, på kongressen. Det skriver magasinet SvenskJakt.

Forbud mod ålefiskeri i saltvand Fra 1. december 2021 til og med 28. februar 2022 er det ikke tilladt at fange ål i saltvand. Det gælder både for erhvervs- og fritidsfiskere. Fanger man ål, skal de genudsættes. Det er lovligt at opbevare levende ål i ålekister eller hyttefade, hvis de er fanget inden 1. december.

Hobro damjolle sælges

Nyrestaureret i 2019. Indenbords motor: Yanmar 15 hk., årgang 2007 (ca. 150 timer brug). Pris kr. 36.000.

Tlf. 21 28 28 98

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Julen 2021 Vi fra Frydendahl-Daconet vil ønske alle en rigtig glædelig Jul, samt et godt og lykkebringende Nytår

VORES ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN OG PÅ TELEFONEN Mandag - torsdag kl. 7.30 - 16.00  Fredag kl. 7.30 - 13.00 Om fredagen kan Jess Rasmussen og Tom Nielsen kun træffes på telefonen fra 7.30 - 16.00. Jess: 40 26 26 11  Tom: 40 35 60 87

Følg os på :

Facebook.com/ daconet.dk

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer. Vi kender forholdene til bunds!

www.frydendahl.com fiskenet@frydendahl.com

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri. Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen På grund af sygdom kontakt midlertidig: Kasserer Orla Olsen Holtevej 17, 4571 Grevinge Tlf. 22 67 25 86 orlaprivat@hotmail.com

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk

Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Havnegade 28, 2. tv. 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 30 33 22 57 flehors@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 2

Nyt fra Gershøj Tekst og foto: Niels Winther.

Generalforsamling

Om det er, fordi coronaen er i aftagende, eller fordi der var

stegt flæsk ad libitum til generalforsamlingen d. 27. oktober, ved jeg ikke. Men til generalforsamlingen, der skulle have været afholdt i februar, mødte der

35 op, og det var rekord i vores forening. Alle blev genvalgt, så bestyrelsen må gøre det godt nok. På forespørgsel fra kasserer Jesper Simonsen, om hvorvidt medlemmerne var tilfredse med medlemsbladet, var der stor applaus og roser til redaktøren.

Test af droner

Atter en gang har Gershøj Fritidsfiskerforening hjulpet DTU

Aqua repræsenteret ved Marie Hartlev Fausing med test af undervandsdroner. Denne gang var vejret så dårligt, at testen måtte foregå fra en af broerne på Gershøj Havn. Arthur Sørensen var testpilot og blev instrueret af dronefirmaet. Efter flere timers test - eller prøvesejlas - var deltagerne så gennemblødte og forfrosne, at det faldt i god jord at vores Landsformand og undertegnede havde dækket bord med varmrøgede ørred, stegte sild i eddike og nystegte ål til frokosten. Det er nok derfor DTU Aqua kommer igen og igen.

KREDS 3

Udsætning af ål på Lolland/Falster Tekst: Louis Jubelsky Foto: Per Nielsen Onsdag d. 15. september blev der sat 28.000 styks sætteål ud i farvandet omkring Lolland/Falster.

Mogens Larsen fra Lyksvad Fiskefarm gør klar til de 8000 ål til udsætning i Guldborgsund. Per Nielsen står allerede klar med baljer.

Flemming (skipper) og Bjarne Jacobsen læsser de 10.000 ål til Nakskov Fjord

Første udsætningssted var Guldborgsund, hvor 9000 styks ål blev leveret til Sophieholmen lystbådehavn i Nykøbing Falster. Per Nielsen stod for udsætningen. Andet udsætningssted var Errindlev havn på Lolland, hvor der ligeledes skulle udsættes 9000 styks. Her var det havnefoged Marco Carlson, der stod for udsætningen ved Rødsand. Nakskov Fjord fik 10.000 styks, som blev udsat fra Rosnæs Bådelaug i Nakskov. Her blev ålene sejlet ud på fjorden af Flemming og Bjarne. Stor tak til alle, som deltog i udsætningen. Marco Carlsson og Junior besigtiger ålene før udsætningen i Erindlev havn.

DANSK

TØ

KREDS 4

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 10

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Nyt fra Faaborg Amatørfiskerforening Vores Fiskejollehavn

- har desværre haft nogle tyverier af navigationsudstyr samt hærværk ombord. Det er vi selvfølgelig meget ærlige over, så præventivt opfordrer vi til, at man tager navigationsudstyr med hjem. Vi kigger på muligheder for bedre sikring af bådene.

Der vil komme et historisk jubilæumsskrift, hvor vi har beskrevet de fire årtier. Som tak for indsatsen gennem årene, hylder vi vore medlemmer med en studietur til Østersfarmen/ klækkeriet på Venø den 11. juni. Af Vagn Gram

40 års jubilæum

En glædelig nyhed! Vi er i fuld gang med at planlægge vores jubilæum den 19. marts 2022.

Når dette bliver bragt, har vi haft generalforsamling, så alle valg til bestyrelse samt udvalg er bragt i orden efter nedlukningen. Klubaftenerne er kommet godt i gang med et godt fremmøde, så til resten af jer skal lyde en opfordring til at komme til de hyggelige klubaftener og syaftener. Se aktiviteterne i Årets program på hjemmesiden samt den, I har fået på tilsendt på mail eller med posten. I december og februar kan nævnes følgende: D. 1. december: Julehygge. Klubben er vært med gløgg, æbleskiver og kakao. D. 15. december kl. 18: Julefrokost. Egenbetaling. Tilmelding til Arne i klubhuset, senest d. 8. december. Herefter holder vi juleferie til 5. januar. 9. februar: Fiskens Dag, hvor vi spiser medbragte fiskeretter, så tilmeld gerne hele familien samt gode venner - evt. et nyt medlem. Medbragt fiskeret giver fri adgang for dig og en ledsager (dog ikke et andet medlem af foreningen). Ellers 60,-kr pr. deltager. Tilmelding til Arne i klubhuset. Til slut ønskes alle medlemmer samt deres familie en glædelig jul samt et godt nytår. Fra alle os i Bestyrelsen

KREDS 10

En aften med film og foredrag om ålen Tekst: Hans Heidemann Lassen Foto: Frederik Svendsen Kaaglaugets oldermand, Jens Østergaard, bød velkommen til de 75 deltagere. Aftenen afholdtes af Kaaglauget i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening, Nibe Fritidsfiskerforening, Nibe Bådelaug og Nibe Museum, og emnet var den europæiske ål, som i mange år har været i tilbagegang - ikke blot i Limfjorden, men i hele dens udbredelsesområde. Jens Østergaard pointerede, at for rigtigt at forstå omfanget af ålens tilbagegang, er det vigtigt at have viden om tidligere tiders fiskeri. Jens har i mange

år samlet dokumentation om limfjordsfiskeriet. Limfjorden har tidligere været et af landets rigeste farvande, og som eksempel herpå - og for at vise tilbagegangen i fiskeriet af ikke blot ål - nævnte Jens tal fra Jegindø Fiskeauktion: 1980-81 1993-94 Ål 173.000 kg. 4987 kg Ålekvabber 30.000 kg. 1,5 kg Fladfisk 235.000 kg 3 kg Herefter blev der vist en film om ålekrogsfiskeri i Mariager Fjord. Jens Østergaard fortalte, at det ikke på tidspunktet for optagelsen havde været muligt at optage denne film i Limfjorden, men at der stadig var to ålekrogsfiskere tilbage i Mari-

ager Fjord. Den yngste af disse havde fisket på fjorden i over 80 år, idet han første gang var med sin far ude som 3 årig. Efter denne blev der vist en film om ålestangning på Limfjorden. Nu var der skafning: Sildebord efterfulgt af kaffe og kage. Aftenens “hovedattraktion”, foredraget ”Hvordan har den europæiske ål det i Danmark?” blev holdt af åleforsker Michael Ingemann Pedersen fra DTU Aqua i Silkeborg. Han fortalte om ålens biologi, dens fascinerende livscyklus og om dens udbredelse, der jo desværre ikke er, hvad den har været. I den forbindelse fortalte han også om, hvordan både overfiskeri, men også opstemninger i vandløb og inddæmning og afvanding af lavbundsområder er med til at true ålen. Herefter drejede oplægget sig om den forvaltning,

som det internationale havundersøgelsesråd ICES står for. Her kunne han bl.a. fortælle, at EU Kommissionen i 2007 vedtog en handlingsplan for beskyttelse af den europæiske ål, hvori der stod, at mængden af udtrækkende ål skal nå 40 % af niveauet før menneskets påvirkning. Beregninger tyder indtil nu på, at kun 8,6 % af det mål er nået. Fortsætter det sådan, vil målet først været nået i 2080, og ICES anbefaler derfor “menneskelig påvirkning” tæt på 0. Michael Ingemann Pedersen fortalte videre om åleforskning her i landet, hvor der laves undersøgelser forskellige steder. Monitering af åletræk og optælling af indvandrede glasål sker bl.a i Klitmøller Å, hvor der er en ålekiste. I Ribe å har DTU et godt samarbejde med erhvervsfiskeren, som har ålegård. Her sættes mærkede ål ud ovenfor

D A NS K

Danske FritiDsFiskere · December 2012 DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021

A MA AM A

N IN G

DANSK

TØ E RFI SKERFOR TØ RE RF IS K E R F O

nøglefiskermødet Der blev afholdt nøglefiskermøde på Fjeldsted Skovkro den 15. september. Her følger et referat. Til dette års nøglefiskermøde deltog 41 personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. De øvrige deltagere var bestyrelsesmedlemmer fra Fritidsfiskerforbundet og biologer fra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ledet af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerforening. Der var indlæg fra Louise Kristensen (biolog, DTU Aqua), Hanne Nicodette og henviste til, at man på laisen (biolog, DTU Aqua), Josianne Støten workshop om ålens fremtid trup (biolog, DTU Aqua) samt Ib Krag i foråret 2021, netop havde bePetersen (biolog, Aarhus Universitet). sluttet at ændre rådgivningen Der har i årets løb været tilmeldt 90 om ål til mere fokus på andre nøglefiskere, hvor af 60 fisker med ruser årsager, som vandkraftværker, og 75 med garn. Der er en nogenlunde pumpestationer i forbindelse fast stab af fiskere, og vi er dækket godt Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU med tørlægning af vådområder ind geografisk. mm. i overensstemmelse med Vi kunne dog godt bruge fiskere i SmåEU Kommissionens evaluering landsfarvandet mellem Sjælland og Lolhåb om på sigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye brevaf ålehandlingsplanen. land-Falster, Øresundsområdet, Randers misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil bliveØstergaard sendt ud tilog alle Hans nøgJens Fjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. Heidemann Lassen afsluttede kender nogen, der kunne været interesville også kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede ogaftenen Birgit Petersen Sydals formed tak fra til Michael Inseret, så få dem til at kontakte Louise Kriomfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de gemann, som modtog en flaske stensen (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse Kaagsprit med og etetableringen eksemplar af af Gram (vgram@live.dk). noget DTU Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg bogen ”En fisk kan ikke tale” På mødet blev det besluttet, at nøglefikunne gøresnutid i samarbejde Fjord. Det med omfattende, frivillige pålæg om at låne arbejde den ud Biolog Michael Ingemann Pedersen fortalte om ålens fortid, og fremtid.med andre uniskerprojektet skal fortsætte efter 2013 versiteter. skal foregåtilløbende 3 år kolleger,de nårnæste han selv harmed læst frem til 31. december 2017, hvis bevilJosianne Støttrup et indlæg om fiskeri x 12 den.om Dermåneden blev ogsåmed rettet6 tak til giver en vis optimisme mht. at havde ved udsætningsplanerne for ål.1 gang ålegården, så genfangster og der ges penge dertil fra resultaterne fra nøglefiskerrapporten for fortalte, garn med maskestørrelse fra 6 mm til DAFF, Nibe Fritidsfiskerforening virker. Frederik Svendsen at en dermed bestanden kanfiskeplejemidlerne. bereg- handleplaner Det 2008-2010, er ligeFlemming på trapperne. Re- ved110 mm. Projekt AlsBådelaug Stenrev og er Nibe et samarog Nibe MuDet et blev også omtalt, som at ålen Kjærulf, møde nes. blev ligeledes besluttet at afholde dagskursus for alle nøglefiskere med titlen sultaterne vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforseum for opbakning til aftenen, vokser hurtigere i lavvandede med ICES spurgte, hvorfor man Ved den efterfølgende dis”Artsbestemmelse af fisk”, med som vilfjordområder udløse ten,end somi vi sender ud til jer.havde mere fokuseninger/ Kommune/Poseidon og ikke mindst til de mange ferskvand. ikke på de Sønderborg kussion blev problematik et certifikat til nøglefiskerne og på den Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne forudengør de det loskarv og sæl berørt. Det blev Michael Ingemann forklarede, øvrige årsager til ålens dårli- deltagere, som virkelig måde højne niveauet af vores undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. værd at holde sådan et arrangenævnt, at svenske undersøgel- at det skyldes, at disse områder ge tilstand, når man nu ved at ser. projekteti skal at der år 2 % af dø- ment. er Aqua varmereber. endOrnitologerne vandløbene. mener, fiskeriet kunhvert udgør ser Pengene påviser entil stigning antalDTU forsøge at finde i samarbejde med Fritidsfanges hundredetusinde fugle i diverse enigeGram i glasål i de seneste år, hvilket Dette forhold burde inddrages deligheden. ICES var Vagn fiskerorganisationerne. redskaber. UndersøDTU Aqua vil lave et udkast til et vagegelser har vist, at erflag forbeholdt nøglefiskere. På den måde hvervsfiskerriet kun • vi REPARATION AF tyveri og ’flyt- står for en lille del af kan forhåbentlig undgå DIESEL MOTORER ten på redskaber’ af nysgerrige folk. Vagede døde fugle i for• SALG AF synligt NANNI OG med ”Un- hold til hvor mange, flaget skal være mærket VETUS MOTORER dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal godder mistes til jægere kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få • UDSTYR TIL FISKERI videre til at søge midler. lavet en undersøgelNu også salg af fortalte om dette års Hanne Nicolajsen se af, om fritidsfiske! • Udstyr til fritidsfiskere yde dig nøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere re tilskrid vi kan tilbkan hvavirkelig se og Klik ind • Bådudstyr blev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, ves bifangst af • Motortilbehør m.m. Fjord, LimfjorMariager fjord, Ringkøbing hundredetusind fugden og Kattegat. le, eller om det antal de Foruden konkrete resultater fra spører overdrevet. DTU så fin Du kan ogde : ok bo geskemaet fik vi også et indblik i, hvor DMU •går ce Fa os på Spodsbjergvej 184Aqua • 5900og Rudkøbing vigtigt fritidsfiskeriet et 30 39 sammen og udarbejTlf. er 20 for 21 21jer. 39 Vi • Tlf.har 21 14 • kontor@mi-co.dk

www.mi-co.dk

24 14

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 11

Åbent Hus i Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening

Tekst og foto: Kaj Larsen Som så mange andre i samfundet har Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening været nødt til at holde ufrivillig pause med de traditionsrige Åbent Hus-arrangementer, der altid blev afholdt den første lørdag i efterårsferien, hvor også årets Ebelfestival starter.

Dagens menu.

Hjælperne klar til Åbent Hus.

Men lørdag den 16. oktober 2021 var vi så heldigvis klar igen og det var hjælpere og gæster også. Erfaringen viser, at der er nok at gøre for flittige hænder i forbindelse med den slags arrangementer, men heldigvis havde både bestyrelsesmedlemmer, deres koner og en håndfuld ihærdige medlemmer tilbudt deres praktiske hjælp, og med god planlægning og organisering af opgaverne blev det også for de arbejdende en rigtig god og hyggelig oplevelse. Tidligere har foreningens medlemmer selv bidraget med nogle af deres fangster, der så blev tilberedt efter alle kunstens regler, men det er nu sjældent at have fangster af alle de ønskede

Friskrøgede makrel. arter klar til dagen, så vi måtte købe os til det meste, da vi gerne serverer smagsprøver fra ”fuldt menukort”. Allerede en time inden den officielle åbning af dørene stod der kø af forventningsfulde gæster, der ligesom os fra foreningen havde savnet arrangementet. Mange listede sig da også til at købe en øl, et glas vin eller en sodavand til en rimelig enhedspris, inden der rigtig kom gang i sagerne, så hurtigt kom der en

rigtig god stemning. Stemningen blev endnu bedre, da der blev udleveret mange lækre smagsprøver og den steg til nye højder, da vi fik besøg at en del af Slupkoret, der er den lokale Marineforenings musikalske aktiv. Der kom 10 mand, hvoraf to også spillede på harmonika, mens de i en halv times tid gav os nogle skønne sømandssange, som man kunne synge med på, hvis man kendte dem. Det gjorde de fleste for, vi har jo haft besøg af dem før.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

ønsker inderligt at flere nye finder det formålstjenligt at melde sig ind i vores forening med de aktiviteter, vi og Landsforeningen kan byde på. Umiddelbart fik vi desværre ingen tilgang på dagen trods flere viste interesse, men vi håber, at nogle efterfølgende får øjnene op for det, vi kan byde på, når vi lige efter nytår inviterer til ugentlige medlemsaftener med instruktion i garnbinding, besøg af eksterne såvel som egne oplægsholdere og andre spændende aktiviteter. Herom senere.

Slupkoret. Som nævnt var de mange lækre smagsprøver GRATIS, men da intet som bekendt kommer af sig selv, var vi meget glade for, at gæsterne kom lidt bidrag i sparebøsserne, der hos os har form af små hyttefade, der er placeret på bordene. Det gør det muligt at afvikle arrangementet og efter indholdet i hyttefadene har gæsterne syntes rigtig godt om det, de her var med til. Åbent Hus arrangementet har jo flere formål. Dels vil vi gøre DAFF kendt og respekteret ikke mindst i lokalmiljøet ved at præsentere, hvad der kan komme ud af vore fangster hen over året, samtidig med, at vi beretter om og lærer andre om fri-

tidsfiskeri, røgning, garnbinding og vores stolthed: Opdræt og

udsætning af skrubbeyngel i de kystnære vande ved Ebeltoft. Vi

Vi håber at vi ses til et endnu bedre Åbent Hus i Ebeltoft den 15. oktober i 2022.

”Havfruerne” laver smagsprøver.

Havkat fanget i Århus Bugt Af Flemming Hørsted Havkatten er, så vidt vides, en sjælden fisk i de indre danske farvande. Ikke mindst derfor gjorde fisker Lars Hulsig Nielsen store øjne, da han i oktober 2021 fangede en i Århus Bugt ud for Blommehavens Camping syd for Aarhus. Den målte 76 cm, vejede 3,6 kg og blev fanget på 10-20 meter dybt vand. Som mangeårig fritidsfisker i Århusbugten med hjemsted ved Skødshoved, har jeg aldrig tidligere hørt om nogen fangster af havkat i området.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Havkatten er mere særpræget end smuk. Den langstrakte form, det runde hoved med huglignende tænder og et umiskendelig underbid gør den let genkendelig fra andre fiskearter. Havkatten lever normalt ved klippe- og stenrev i havdybder på 20-400 meter. Det er ikke forhold, vi kan byde den i Århus Bugt, men alligevel dukkede den op. Hvorfor? Havkatten er ikke nogen kostforagter. Den lever blandt andet af krebsdyr, muslinger og søpindsvin. Det er dokumenteret, at hummeren er blevet mere almindelig i Århus Bugt i de senere år. Det kan have tiltrukket den store fisk. Med havkattens kraftige kæber har den næppe nogen problemer med også at æde hummer. Som vi andre, sætter havkatten nok også pris på en hummer-middag.

Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og Omegn

Referat fra generalforsamling 2021 lørdag den 23. oktober Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent: Knud F. Andresen blev valgt. 5 medlemmer var mødt op. 2. Formandens beretning: Tilbagegang i medlemstallet fra 33 til 12 skyldes fremdeles Skødshoved Bro Jollehavns opsigelse af aftale om brug af slæbestedet. Foreningen havde ellers foreslået at hæve betalingen til kr. 3.000,- pr. år men det blev afslået af havnen. Mark havde undersøgt muligheden for overflytning af medlemmer til DAFF Ebeltoft i tilfælde af afdelingens opløsning. Det kan ikke ske kollektivt men skal evt. gøres af hvert medlem individuelt. Fiskeriet i Aarhusbugten er stødt gået tilbage, selv forekomsten af hummer er vigende. Beretningen blev godkendt.

3. Regnskab ved kassereren: Regnskabet bød ikke på de store overraskelser bortset fra nedgangen i medlemskontingentet. Regnskabet blev godkendt. 4. Indkomne forslag: Hans Midtiby: 1. Debat om tiltag, der kan øge interessen for DAFF Skødshoved og omegn. - uddeling af materiale om DAFF til nye tilflyttere. Flemming rekvirerer brochurer fra Hovedforeningen. 2. Hvordan øges samarbejdet med havnen og DAFF? - bestyrelsen kunne evt. tage kontakt til havnens bestyrelse for at indlede en dialog. Knud Frank Andresen: 3. Problemer med registrering af udenlandske bestyrelsesmedlemmer i banken (Sebastian) - godkendelse af besty-

relsen i Sparekassen kræver legitimation: Sygesikringskort og pas/kørekort. 4. Forslag om overførsel af medlemskab til DAFF Ebeltoft. - behandlet under ’Formandens beretning’. 5. Valg a. Valg af formand: Flemming Hørsted blev valgt. Mark Allen ønskede ikke genvalg. b. Valg af to medlemmer til bestyrelsen: Lars Chr. Hulsig Nielsen og Hans Midtiby blev valgt. Valg af revisor: ingen kandidater til stede. (Christian Hagensen har meldt sig ud af foreningen) c. Valg af suppleant til bestyrelsen og revisor: ingen kandidater til stede.

7. Uddeling præmie for største flad og rundfisk: Lars Chr. Hulsig Nielsen havde tilmeldt: 1 stk Rundfisk Havkat, længde 76 cm. vægt 3,6 kg. fanget ca. 500 m ud for blommehavens camping syd for Aarhus på mellem 10 og 20 meter vanddybde Der var ikke andre kandidater. 8. Eventuelt: Flemming efterlyste indlæg til fremlæggelse for hovedbestyrelsen. På bestyrelsens vegne, Knud F. Andresen Kasserer

6. Fastsættelse af kontingent Kontingentet forbliver på kr. 350,-/år.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Torskens biologi og levevis Torsk (Gadus morhua) Af Rikke Bolander

Udseende og kendetegn

Torsken er med sit store hoved, underbid og fipskæg en karakteristisk fisk, der ikke nemt forveksles med andre arter. Det officielle navn for den torsk, vi møder herhjemme, er “atlanterhavstorsk”, men bliver altid bare omtalt som “torsk”, der er et gammelt fællesnordisk navn for “tørfisk”. Torsken kan i teorien blive enormt stor - helt op til 2 meter lang - men i praksis er det ekstremt sjældent, at der er blevet landet fisk større end 1,5 meter. Torsken har en stor, rund bug, og de kan blive meget tunge. Den tungeste indberettede torsk blev fanget ud for Massachusets i 1895 og vejede svimlende 96 kg. Herhjemme bliver der dog sjældent fanget torsk på over 30 kg. I Nordsøen er en hantorsk på 3 år ca. 56 cm lang, og ved en alder på 5 år er gennemsnitsstørrelsen ca. 80 cm. Hunnerne er omkring 3-4 cm større end hannerne. Farverne på torsken kan variere alt efter alder, bundtype

og bestand, og farvenuancerne kan skifte ret hurtigt, hvis fisken skifter opholdssted. Torsk, som opholder sig i ålegræs bliver eksempelvis mere grønlige, mens torsk fra tangbæltet tit får et mere rødligt skær. Derfor kalder man dem henholdsvis græstorsk og rødtorsk. Bugen er altid hvidlig eller lysegrå. Torsken er kendt for sit karakteristiske overbid og skægtråd.

Udbredelse

Torsken er udbredt i en stor del af det nordlige Atlanterhav og i randhavene. Den er desuden udbredt i hele Nordsøen og ind i Østersøen til midt i Den Botniske Bugt. Fra farvandet ved Island strækker udbredelsen sig videre til Sydgrønland og Labrador. Herhjemme kan man støde på torsken i alle farvande fra kysten og ud til de dybeste områder. Af flere forskellige årsager bl.a. klimaforandringernes øgede vandtemperaturer, overfiskeri og prædation af bl.a. sæler og skarver, er torsken dog

Foto: Hans Hillewaert, WikiCommons langt fra så udbredt, som den var engang (læs mere på s. 21).

Levesteder

Torsk opholder sig oftest tæt på bunden fra ca. 10 meter helt ned til 300 meters dybde. Jo større og ældre fisken er, jo dybere går de typisk ned. Når torskene jager pelagiske byttefisk, kan de dog god finde på at

svømme op i vandsøjlen. Især om foråret og efteråret kan man i skumringen opleve, at torskene søger føde helt tæt på land. Torsk foretrækker, at vandet er forholdsvis koldt, og herhjemme støder man oftest på dem i vand mellem 2 og 10 grader. Torsken tåler store udsving i saltholdighed, så den opholder sig også gerne i fjordene, og i sjældne tilfælde har lystfiskere tilmed fanget torsk i åerne. Et yndet opholdssted for torsk er stenrev og omkring vrag og andre strukturer på bunden som bropiller, moler, havne, boreplatforme og vindmøllefundamenter. Torsk er glade for sand- og grusbund, men undgår mudderbund.

Fødevalg

Foto: Hans-Petter Fjeld, WikiCommons

Torsken har ry for at være noget af en grovæder, og det med god grund. I den mere kuriøse ende, findes der historier om fund af alt fra en stor vildand til to mink i maven på en torsk. Dog foretrækker voksne torsk krebsdyr, blæksprutter og andre bløddyr samt sild, brislinger og isinger. De kan også godt finde på at spise andre torskefisk som hvilling, sperling og mindre artsfæller. Små torsk under 25 cm har en har en præference for krebsdyr samt tobiser og andre småfisk. Derudover æder de også

DANSK

TØ

gerne orme og små muslinger. Torsk bruger primært synet, når de jager, men også de smagsløg, der sidder på skægtråden, hagen og brystfinnerne. På stenrev og vrag bruger de også lugtesansen, og de kan skubbe sten og andet væk for at få fat i deres bytte. De kan også finde på at rode bunden op med hovedet, så føden bliver blotlagt. En torsk skal æde 4 kg. for at vokse 1 kg, så det er naturligt nok, at de er lidt nogle grovædere. Et nyt studie viser til gengæld, at forskellige bestande foretrækker forskellig føde. Læs mere på side 22.

Reproduktion

I danske farvande bliver torsk som regel kønsmodne i alderen 2-4 år, når de har en længde på ca. 25-70 cm. Hvornår de gyder, afhænger fra bestand til bestand. Herhjemme gyder de fleste mellem januar og april, men i den vestlige del af Østersøen gyder de fra februar til maj, og i den indre del af Østerøen gyder de først mellem maj og september. Vandet skal helst være mellem to og seks grader. Torskerogn er til stadighed et almindeligt syn på et dansk frokostbord, og torsken er da også storproducent af æg. Op til en tredjedel af hunnens vægt kan bestå af æg, og en hun på 10 kg. kan bære ca. 5 mio. æg. Gydningen foregår i frit vand bug mod bug, og æggene er pelagiske og flyder i løbet af nogle timer op til overfladen. Det kræver en forholdsvis høj saltholdighed og et højt iltindhold, for ellers falder æggene til bunden og går til grunde. Klækningen finder sted efter mellem otte og helt op til 60 dage afhængig af vandtemperaturen. Torsk kan ifølge forskningen blive helt op til 25 år gamle, men i Nordsøen består torskefangsten typisk af fisk på 2-3 år. Kilde: Hoffmann, E., Carl, H. & Møller, P.R. 2021. Torsk. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, august 2021.

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler Kasket marineblå............................ 30 kr./stk. T-shirt marineblå/grå...................... 60 kr./stk. Sweat-shirt / Polo-shirt blå................................ 120 kr./stk. Busseronne marineblå.................. 500 kr./stk. Overalls blå.................................. 550 kr./stk. DAFF logoklistermærker Ark med 2 stk., 12x27 cm .............. 10 kr./stk. Bådvimpel 20x45 cm .................... 40 kr./stk. Selvoppustelig redningsvest ........ 375 kr./stk. Røgning for smagens skyld af Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal 200 kr./stk. Røgning som hobby af Kim Kingo 180 kr./stk. Saltning og Røgning af Preben Madsen 230 kr./stk. Håndbog for fritidsfiskere 199 kr./stk.

Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere? Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Guide til torskefiskeri Tekst: Flemming Kjærulf Torsk kan fanges på mange måder: I garn, i ruser, på krogliner og i tejner. Torsken fanges dog først og fremmest i garn. Der bruges maskestørrelser fra 60 – 90 mm halvmaske. Oftest er torsken bifangst, når man sætter garn efter fladfisk eller anden rundfisk. Fra 1. januar må fritidsfiskere ikke fange mere end en torsk pr. dag i den vestlige Østersø, og så er der ingen grund til målrettet torskefiskeri i område 2224. Øst for Bornholm må torsk overhovedet ikke fanges. Når man fisker med krogliner anvendes en krog nr. 5 og tobis, sild eller brisling som agn. Tobisen regnes som bedst, men er blevet svær at skaffe, efter fritidsfiskers ikke længere må bruge motortrukket vod. Sild er bedre end brisling, da de sidder bedre på krogen. Kroglinen

sættes liggende på bunden om aftenen og røgtes tidligt næste morgen. Husk i øvrigt, at krogliner ikke må anvendes af fritidsfiskere i perioden 1. maj til 30. september. Mindre torsk, også kaldet stegetorsk, fanges ofte i åleruserne. Hvis man vil anvende åleruserne til fangst af torsk, skal de røgtes daglig. Krabberne kan, i de store antal som de forekommer for tiden, hurtigt gøre det af med torsk. Der findes også egentlige torskeruser, som har større masker - typisk 30- 35 mm - således at de ikke fanger ål og andre småfisk. Disse må desværre ikke anvendes i perioden 10. maj til 31. juli på grund af ålehandlingsplanen. DAFF vil forsøge at få dette ændret i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse om det rekreative fiskeri. Torsken kan også fanges i tejner. Hertil anvendes de kendte

Fiskeri med en torskepilk som denne er heldigvis blevet forbudt. krabbe- og hummertejner eller de såkaldte kinatejner, som består af en række rum med indgange, hvor fangsten ledes videre til en fangstpose. Det må dog forventes, at brugen af kinatejner vil blive begrænset, når en ny bekendtgørelse om det rekreative fiskeri bliver udarbejdet. Endelig kan torsken jo også fanges på pirk. Det foregår typisk ved, at man finder de steder, hvor torsken går. Man

sænker en pirk ned til bunden og lader den danse hen over bunden. Det frister de fleste torsk til at hugge. Tidligere tiders pilkefiskeri foregik med en torskepilk, som er meget stor blybelastet dobbeltkrog, som blev sænket ned til bunden og derefter med kraftige ryk blev fisket op og ned. Dette fiskeri gik ud på at hugge krogen i fisken og gav mange skader, når de blev hugget i de bløde bugskind. Ofte faldt fisken desuden af igen. Fiskeriet med huggeredskaber, såkaldt rykfiskeri, er nu forbudt. Det foregår dog stadig camoufleret som pirkefiskeri med alt for store kroge. Mindstemålet for torsk: Nordsøen,herunder Limfjorden og Ringkøbing Fjord samt bælterne og Østersøen: 35 cm Skagerrak/Kattegat: 30 cm

Foto: Patrick Gijsbers, WikiCommons

Opskrifter Torskeleverpostej

250 g torskelever 100 g torskekød 50 g røget spæk uden svær 50 g smør 1 dl mælk 1 æg 1 tsk. salt ½ tsk. hvid peber 1 lille skalotteløg 1 knsp. revet muskat

Blendes til en meget jævn fars, som bages i en patéform med låg i 7-10 minutter i mikrobølgeovn ved fuld styrke (600W). Postejen afkøles og serveres på groft rugbrød.

Torskelagkage

(Forret, 8 pers.) 1 pk. butterdej (til 2 bunde) Ca. 200 g kolde kogte torskefiletter

Pynt: Hårdkogte æg, stenbiderrogn eller kaviar, citron, tomat, rejer, agurk, karse, ærter eller lignende efter behag... Fyld: 2 dl creme fraiche 2 dl mayonnaise ¾ tsk. salt ½ tsk. peber ½ tsk. karry

Butterdejspladerne bages efter anvisningerne på pakken. Fyldet røres sammen. Torsk og fyld blandes og lægges lagvis med bundene. Slut med fyld øverst (i stedet for flødeskum). Pyntes.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Slut med fiskeri efter østersø-torsk EU’s fiskeriministre har landet en aftale, der skal beskytte torskebestanden i den vestlige Østersø, og det går hårdt ud over både erhvervs-, fritids- og lystfiskere. Af Rikke Bolander og Flemming Kjærulf I 2022 vil det næsten være umuligt at fiske efter torsk i Østersøen, og også laksefiskeriet bliver ramt af meget omfattende begrænsninger. Det står klart, efter alle EU’s fiskeriministre i oktober blev enige om at skære kvoterne helt ned på et minimum. Det betyder, bl.a. at kvoten på torsk i den vestlige Østersø til næste år bliver reduceret med hele 88 %, og kun bliver tilladt som bifangst, skriver Fiskeriministeriet i en pressemeddelse. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) kalder det en “meget trist situation”. “Forskerne beskriver, hvordan Østersøen har det historisk dårligt, og meldingen har været klar hele vejen igennem: Vi er nødt til at gøre noget nu. Det betyder desværre, at vi kommer hjem med meget små kvoter på blandt andet vestsild og torsk i den vestlige Østersø, og de er kun til bifangster. Som et lille plaster på et stort sår lykkedes det os dog at hente lidt flere torsk hjem, end hvad der var udsigt til i Kommissionens forslag,” siger han med henvisning til, at der var lagt op til en reduktion på hele 92 %.

Rekreativt fiskeri rammes også

Også lyst- og fritidsfiskere bliver påvirket af aftalen. Fritidsfiskere og sportsfiskere må højst beholde én torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil fra kysten (se illustration), undtagen i perioden fra den 15. januar til den 31. marts, hvor rekreativt fiskeri efter torsk er forbudt. Rekreativt fiskeri efter torsk er desuden helt forbudt i underafsnit 24 uden for seks sømil fra kysten og i underafsnit 25 og 26. Bestemmelserne for laks er noget selvmodsigende. da man

Foto: Matthieu Godbout, WikiCommons starter med at sige, at rekreativt fiskeri efter laks i område 22 til 31 er forbudt. Men derefter indfører man den undtagelse, at der må beholdes én fedtfinneklippet - altså kunstigt opdrættet og udsat - fisk pr. fisker pr dag. Der er endnu ikke udstedt en dansk bekendtgørelse, men DAFF forventer, at den vil følge EU Kommissionens bestemmelser uden yderligere stramninger. For formand i DAFF, Jesper Simonsen, er det helt åbenlyst, at der skal handling til, hvis bestanden af østersøtorsk skal overleve. Men han understreger, at det ikke kun er fiskeriet, der truer torsken. “Vi ved, at sæler meget gerne tager for sig af torskene, og skarverne er heller ikke uskyldige. De øgede vandtemperaturer, der følger af klimaforandringerne, spiller også ind. Vi håber derfor, at politikerne både herhjemme og i EU vil sætte ind på flere områder end bare på fiskeriet,” siger han.

Erhvervsfiskere kalder aftalen katastrofal

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen, siger til Fiskeritidende, at det er en katastrofe for dansk fiskerierhverv. “Mine tanker går til de fiskere, der med den her aftale har

fået hevet tæppet væk under sig og ødelagt deres forretning. De står tilbage i en rigtig træls situation, og jeg ser det som en bunden politisk opgave at hjælpe de berørte fiskere og lokalsamfund. For den her aftale er en katastrofe,” siger Svend-Erik Andersen til Fiskeritidende.

ICES’ underområder af den vestlige Østersø.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Torskens genetik afgør, hvad den spiser Et nyt studie fra bl.a. DTU Aqua viser, at torsk fra forskellige bestande kan have forskellige fødepræferencer. Også selvom fiskene lever side om side. Af Rikke Bolander Torsken har med sit kæmpe gab og runde mave ry for at være noget af en grovæder, der spiser, hvad den kan komme i nærheden af. Men helt så simpelt er det nu ikke, viser et studie, som DTU Aqua har lavet i samarbejde med Aarhus Universitet og Havforskningsinstituttet i Norge. Projektet havde til formål at undersøge, om nordsøtorsk og lokale fjordtorsk fra den sydnorske Sandnesfjord har samme fødepræferencer og adfærd. Det skriver fiskepleje.dk.

Vævsprøver afslører kosten

Undersøgelserne viste tydeligt, at selvom de to bestande lever i den samme fjord en stor del

af året, så går de efter forskellige typer af føde. Ved hjælp af elektronisk mærkning kunne forskerne følge fiskene rundt i fjorden, og vævsprøver gjorde det både muligt at se fiskenes genetiske ophav og afsløre sammensætningen af udvalgte isotoper i fiskene. Isotoperne kan nemlig fortælle om fiskenes fødepræferencer. Og prøverne viste altså, at niveauerne af isotoperne kvælstof og kulstof var betydeligt højere i de lokale fjordtorsk end hos deres artsfæller. Ud fra det konkluderer forskerne ifølge fiskepleje.dk, at fjordtorskene spiser bundlevende dyr som fx krebsdyr og rejer i modsætning til nordsøtorskene, der i stedet foretrækker at søge føde i vandsøjlen og dermed i højere grad spiser fisk og krill.

Påvirker havbunden forskelligt

At forskellige bestande af torsk foretrækker forskellige typer af føde, er vigtig viden, for det betyder, at bestandene har forskellig indvirkning på bundfaunaen. Torsk, der orienterer sig mest mod bundlevende dyr, kan f.eks være en vigtig spiller, når bestanden af søpindsvin og krabber skal holdes i ave. Samtidig vil forskellige bestande blive påvirket forskelligt af menneskelig indblanding som råstofudvinding, klapning, bundtrawling og iltsvind.

Ude godt, men hjemme bedst

område den enkelte fisk brugte til at søge føde. Nogle individer blev indenfor en radius på et par hundrede meter, mens andre svømmede mange kilometer for at få fyldt maven. I løbet af sommeren var der omtrent lige mange nordsøtorsk og fjordtorsk i Sandnesfjord, men ud på efteråret og vinteren forsvandt mange af nordsøtorskene - formentlig for at gyde i Nordsøen. Torsk kan nemlig svømme forholdsvis langt “hjemmefra” for at æde, men de vil altid vende tilbage til udgangspunktet for at gyde.

Både blandt nordsøtorskene og de lokale fjordtorsk var der store forskelle på, hvor stort et

Sandnesfjorden, hvor undersøgelsen blev udført, ligger mellem Oslo og Kristiansand. Foto: Peulle, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Torskene elsker kunstigt stenrev Fiskene flyttede lynhurtigt ind på det stenrev ved Sønderborg, som DTU Aqua og foreningen Als Stenrev i 2017 påbegyndte. Nu mangler de sidste analyser for at fuldende succesen. Af Rikke Bolander Allerede et halvt år efter en hulens masse kampesten var blevet smidt i vandet ud for Sønderborg, kunne forskere fra DTU Aqua konstatere, at det nye stenrev på Bredgrund var et tilløbsstykke for både torsk og toplettet kutling. Sidstnævnte er guf for store rovfisk, så de skulle gerne trække endnu flere torsk til. Projektet med at genskabe stenrevene i Sønderborg Bugt opstod som et samarbejde mellem DTU Aqua og foreningen Als Stenrev, efter VELUX Fonden i 2016 besluttede at finansiere projektet. Det skriver fiskepleje.dk. Året efter etableringen tog forskere fra DTU Aqua tilbage til Sønderborg Bugt og satte

kameraer ned på bunden både ved revene og ved nogle steder uden stenrev for at have et grundlag at sammenligne ud fra. Og resultaterne var altså tydelige. Langt flere torsk og som nævnt også småfisk som den toplettede kultling havde benyttet sig af, at der nu var langt flere steder at gemme sig for sæler og skarv, og at revene desuden gemmer på langt mere føde end bar sandbund. Næste skridt er nu at finde ud af mere om, hvordan et kunstigt stenrev skal se ud for at gøre mest gavn, skriver fiskepleje.dk. Skal stenene spredes ud over et stort område, eller har det bedre effekt at samle stenene et mindre område? Det er forskere fra DTU Aqua netop nu ved at undersøge.

Der er brug for de helt store maskiner, når et nyt stenrev skal etableres. Foto: Bo M. Kruse, Sønderborg Kommune.

Leverorm truer torsken I den centrale og østlige del af Østersøen er næsten alle større torsk inficeret med potentielt dødelige leverorm. Af Rikke Bolander Foto: Marie P. Ryberg, DTU Aqua Ser man på den lille parasit i sig selv, er torskens leverorm

egentlig et fascinerende dyr med en utrolig livscyklus. Den starter i gråsæler, bliver ført videre til krebsdyr, herefter til småfisk som brisling og sild og så til torsk. Hvis alt går efter

planen, bliver torsken spist af en sæl, og parasitten kan lægge nye æg i maven på sælen og starte cirklen igen. Sælen bliver dermed slutvært for parasitten. For torsken er leverormen dog

ikke bare en midlertidig gæst, men en potentielt dødelig trussel. Og problemet er udbredt, forklarer Jane Behrens, der er seniorforsker ved DTU Aqua. “I den centrale og østlige

DTU Aquas forskning viser, at 4-5 orm pr. gram lever er den kritiske grænse for torsken.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

På den måde, kan forskerne holde øje med, om udbredelse af denne uønskede parasit bevæger sig vestpå.

Holder sig måske i øst

I flere år kan ormene vokse inde i torskens lever. De kan blive flere centimeter lange. Østersø er ikke alle, men næsten alle af de større torsk inficeret med leverorm. Vores seneste studier har vist, at de større torsk kan have i gennemsnit mellem 27 og 40 orm per lever, afhængigt af området de er fanget i, og enkelte fisk huser flere hundrede orm i deres lever. Så er leveren rimelig ødelagt,” siger hun. Forskning fra DTU Aqua viser, at torsk, der er hårdt angrebet af ormen, udviser samme symptomer som mennesker med f.eks. skrumpelever eller kræft i leveren. Leverormen er ikke farlig for mennesker, da den holder sig til torskens lever, hvilken vi sjældent spiser. Skulle det alligevel ske, at vi mennesker spiser en orm af denne art, kan den give mavepine, men den kan ikke overleve i mennesker.

Tynde fisk bliver spist

Et tydeligt tegn på, at torsken er

inficeret, er at den ofte er meget tynd. Forskerne mener, at det kan være en fordel for parasitten, for de tynde fisk svømmer dårligere og bliver dermed lettere bytte for gråsælen, der er slutvært. Leverormen starter og slutter altså i gråsælen, og Jane Behrens fortæller, at i 1980’erne, da bestanden af gråsæler var helt i bund, så man meget få torsk med leverorm. Alligevel kan man ikke kun give sælen skylden. “Det er klart, at hvis vi forestiller os et scenarie, hvor der slet ingen gråsæler er, så er der efter al sandsynlighed heller ingen leverorm, men der er ingen lineær sammenhæng, for parasitten er også afhængig af andre værter. Den skal kunne gennemføre sin livscyklus,” forklarer hun. Gråsælen er dog ikke til at komme udenom, og da bestanden er i færd med at etablere sig vestpå, har det også forsker-

nes opmærksomhed i forhold til leverorm.

Tjekker på togter

Som noget nyt fra i år, er forskere fra DTU Aqua og også fra mange andre lande omkring Østersøen derfor begyndt også at undersøge torsk for leverorm, når de sejler på togter. Normalt er sygdomme og parasitter ellers ikke noget, de monitorerer på deres “standard-togter”. Når de har fanget fiskene, åbner de bugen, tager leveren ud og tæller ormene på overfalden af leveren, forklarer Jane Behrens. “Vi har udviklet en metode, som vi har kaldt ’leverkategori-metoden’. Vi laver simpelthen en visuel observation. Har torsken 0 leverorm, får leveren en kategori 0. Har den 1-10 orm får den en kategori 2, osv. Med over 30, får leveren en kategori 4. Det er den værste,” forklarer hun.

Det er dog ikke givet, at parasitten følger med, selvom gråsælen spreder sig mod vest, fortæller Jane Behrens fra DTU Aqua. Forskerne arbejde ud fra to teorier, der strider imod det scenarie. For det første kan det spille en rolle, at den centrale og østlige del af Østersøen er brakvand. “Vi ved ikke, hvad saltholdigheden betyder. Den er højere i farvandene vestpå, og måske trives ormen dårligere med dette.” Desuden kan det spille en positiv rolle for torskene, at de i den vestlige del af Østersøen får en mere varieret kost. “Fødenettet mere komplekst vestpå. Sandsynligheden for, at de spiser inficerede byttedyr er nok mindre. I Østersøen spiser de hovedsageligt brisling,” siger hun. ’’Men fordi dette kun er teorier, og ikke noget vi ved, er vi nød til at følge udviklingen af leverorm i torsken fremadrettet i hele området’’ fortsætter Jane Behrens. Om gråsælens leverorm er en større trussel mod torskebestanden end sælens sultne gab, vil forskeren ikke svare på. “Jeg kan ikke sige, hvad der er værst. Det er to forskellige problemer,” siger hun. Forskerne fra DTU Aqua holder nøje øje med den uønskede parasit, men indtil videre findes der ingen effektive metoder til at fjerne parasitterne i naturen.

Vi ønsker alle vore medlemmer og annoncører

Glædelig Jul og godt nytår

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Fertilitetsbehandling til østersøtorsken Et stort svensk forskningsprojekt skal hjælpe torskeynglen over det kritiske ægstadie og forhåbentlig styrke bestanden af torsk i Østersøen. Af Rikke Bolander 50 mio. svenske kr. eller knap 38 mio. danske kroner, har det svenske forskningsprojekt ReCod til sin rådighed over de næste fem år. Som navnet ReCod antyder, handler det om at “genstarte” torskebestanden i den svenske del af Østersøen. Det fortæller svensk TV4. Projektet går i sin enkelthed ud på, at vildtorsk bliver fanget og fragtet til en forskningsstation i Ar på Gotland, hvor planen er, at de skal gyde i store bassiner.

Over kritisk stadie

5-6 dage efter klækningen bliver larverne sat ud, og forhåbentlig øger det deres chancer for at overleve. “Tricket i dette projekt er at forsøge at skubbe udviklingen af torsk forbi ægstadiet, som er en flaskehals,” siger projektleder Lars Vallin til TV4. Ægstadiet er nemlig særdeles kritisk, forklarer Lars Vallin. Torskeæg kræver vand med et tilstrækkeligt højt salt- og iltindhold til, at de kan flyde lige over havbunden. I modsat fald går æggene til bunds og dør. Meningen er så, at når æggene er klækket, og larverne er

knap en uge gamle, bliver ynglen sat ud tre forskellige steder i Østersøen. Forskerne overvåger derefter forsøget via testfiskeri og forskellige prøver.

Kunstigt åndedræt

Projektlederen gør sig dog ingen illusioner om, at projektet kan redde den skrantende torskebestand, der er udfordret af bl.a. overfiskeri, parasitter, forurening og iltsvind. Men ikke desto mindre er det nødvendigt, mener han. “Det her bliver lidt ligesom kunstigt åndedræt, og vi håber

selvfølgelig, at torsken primært gyder naturligt i fremtiden. Men hvis projektet lykkes, kan det brede sig som en måde at bevare torsk i Østersøen på,” siger han til avisen Gotlands Allehanda ifølge den svenske hjemmeside havet.nu. Recod-projektet er implementeret af Balticwaters 2030-fonden i tæt samarbejde med Uppsala Universitet og Sveriges Sportfiske- och Fiskevårdsförbund.

Projektet ReCod skal hjælpe torskene over det kritiske ægstadie. Foto: Fra Uppsala Universitets Youtube-kanal.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

“Vore kolleger ved Østersøen ser en dyster fremtid i møde” Forfatter og fritidsfisker Ib Ivar Dahl har besøgt bundgarnsfiskeren Ole Nielsen til en snak om fremtiden for åle- og torskefiskeriet. Tekst og foto: Ib Ivar Dahl På en grå og regnfuld eftermiddag i oktober møder jeg Ole Nielsen til en snak på havnen i Ristinge. Ole har fisket sammen med sin far fra Ristinge på Langeland siden han var 17. Sådan lærte han bundgarnsfiskeriet. I dag fisker han alene. Som bundgarnsfisker driver han et på alle måder bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri. Ole fortæller, at han har to typer af ålegarn, dels fire store bundgarn, som står i Marstal Bugt ude i Østersøen, dels otte

mindre garn, som han kalder reder (Hjerter – narreværk). Rederne står inde i Bredningen op langs Langelands vestkyst. Arbejdsdagene er meget forskellige og afhængige af vejret. Nogle dage må han for eksempel vente med at røgte ude i Marstal Bugt, til det er højvandet, og røgtejollen kan sejle igennem det lavvande løb vest for Ristinge Hale. Under en storm for nylig væltede en del pæle ude i bugten. Lige nu gælder det om at få slået nye, så garnene kan fiske i næste mørke.

Fisker Ole Nielsen er lige kommet ind med den lille jolle efter en røgtetur på Bredningen og må i gang med at flå.

Q&A med Ib Ivar Dahl og Ole Nielsen

kommer nok ikke nogen efter mig her på pladsen.

Q: Gælder kvotesystemet for bundgarnsfiskere? A: Både ja og nej. Selve ålefiskeriet er underlagt redskabsbegrænsninger. Du ved jo, hvad jeg har, og jeg får aldrig flere. Licensen til Ålegarnene og pladserne kan ikke omsættes. Ikke engang som arv. Der

Q: Hvad mener du om lystfiskere og fritidsfiskere? A: Det er svært med lystfiskerne. Forleden, da jeg skulle røgte en rede ud for skoven nord for Lindelse Nor, kom jeg til en et garn, hvor flyderaden lå og drev kun fortøjet til hovedet. Jeg fik det slæbt ind på plads, men opdagede, at en eller anden havde skåret raden igennem inde ved land. Ved pælen inde i stranden var rebet også skåret, men det inderste stykke sad jo fast i stenene, så vedkommende var vadet ud og havde skåret hele raden over ude ved sandbunden. Jeg måtte jo have grejet med ind til reparation. Om aftenen ringede jeg

Q: Hvor afsætter du dine fangster? A: Til ”Aquapri” i Frederiksværk. Ålene bliver hentet i lastbil med tank. Hvordan er det med bifangster? Førhen var der masser af torsk. Det er helt slut. Skulle der endelig være et par små, lukker jeg dem levende ud, før jeg tager ålene.

I ålesæsonen bruger Ole en 19 fods jolle med et kraftigt hal til de tunge garn.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Røgtejollen er en mindre 15 fods jolle.

Ole Nielsen har sejlet ud fra Ristinge Havn, siden han var knægt.

til en bekendt, som er involveret i lystfiskernes organisation. Han beklagede hændelsen, men forsvarede den med, at garnet jo stod lige på det nordlige hjørne af indsejlingen til Lindelse Nor, og forhindrede havørred i at dreje der ind. Ole slår opgivende ud med armene: Det er jo hærværk og selvtægt af den slemme slags!

byer, landbrug og industri. Men jeg vil gerne pege på skarver og sæler. Sælbestanden i Østersøen er, efter hvad de kloge siger, på 35.000 stk. De æder 2-3 kg fisk om dagen. Og ikke nok med det. Sæler er vært for parasitter, som via krebsdyr havner i torsk, der bliver syge, magre og uegnede til menneskeføde. Ole holder pause og fortsætter: Desuden er der en ynglebestand på ca. 40.000 skarver. Men dertil kommer trækkende skarver nordfra, så vi om efteråret har ca. 200.000 skarver. De æder hver ca. 1 kg fisk om dagen. Regn lige selv på de tal.

Q: Og fritidsfiskerne? A: Dem har jeg det fint med. Det må være hver mands ret at fange sig en pandefuld ål. Q: Hvordan er det med kvoter til garnbåden, når du fisker i Østersøen udenfor ålesæsonen? A: Den er en FKA-båd (Fartøjskvoteandele, red.). Jeg har en kvote på 100 kg torsk og 30 kg rødspætter. Det er jo næsten ingenting, men jeg lejer efter behov på kvotebørsen. Når torskekvoterne er dyre, koster de 12 - 13 kr pr. kg. Rødspætter koster 50–60 øre pr. kg. Jeg lejer kun, hvad jeg har brug for, alt efter hvordan fiskeriet går. Q: Hvad sker der efter første januar, når de nye regler træder i kraft? A: Ja, det ser sort ud i vestlige Østersø. Efter det sidste fra EU og regeringen er torskekvoterne beskåret med 88 %. Så vi har kun ca. 140 tons til deling mellem alle østersøfiskere. Det

kommer til at lukke vores fiskeri. Vi ålefiskere kan måske nok klare os, men hvad med kollegerne, der fisker med trawl eller garn. Skal alle trawlere sejle op i Kattegat og fiske jomfruhummer eller om i Nordsøen og trawle tunger? Så bliver der da trængsel. Q: Fisker du med garn inde på bredningen? A: Næsten ikke. Der er ganske vist lidt skrubber at hente, men garnene bliver fulde af krabber og blændes til af fedtemøj og alger. Det går ikke. Q: Hvad mener du det skyldes? A: Generelt er der flere ting, der spiller ind. Forurening fra

Q: Hvad skal der gøres ved det? A: Det er jo et politisk spørgs-

mål. Lige nu tror jeg, vores fiskeriforening må arbejde på en ophugningsordning. Q: Hvad betyder det for dig? A: Sidst, ophugningsstøtte var på tale, kunne jeg få 80 % af bådens forsikringssum. Hvis det bliver løsningen, så slipper jeg garnbåden SG 132. Om to år kan jeg få folkepension. Jeg kan ikke undvære fiskeriet. Så vil jeg nøjes med de små reder her inde på Bredningen, og klare mig med det. På det seneste har vi observeret flere små ål. I nogle sjællandske søer har man endda observeret flere glasål en sædvanligt. Ålene skal nok overleve. Det er værre med ålefiskerne. Vi forsvinder.

Foruden de to joller har Ole Nielsen en 26 fods garnbåd ”Liliane” SG 132. Den ligger for tiden i Bagenkop. (Drop det, hvis det er alt for pixeleret).

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Stenrev skal både hjælpe dyreliv og strandgæster Med BAREEF-projektet vil bl.a. DTU Aqua finde ud af, om kunstige stenrev kan yde kystbeskyttelse med rigere dyreliv som sidegevinst. Af Rikke Bolander Alle der har opholdt sig ved kysten - ikke mindst Vestkysten - ved, at havet æder af stranden. Mange steder løser man problemet ved sandfodring, altså at man suger sand op fra havbunden længere ude og pumper det ud på stranden. Det er en kortsigtet løsning, der desuden er hård ved havbunden og de dyr, der lever der. Spørgsmålet er, om ikke det kan lade sig gøre at beskytte kysten på en måde, der faktisk fremmer biodiversiteten i stedet for det modsatte. Det skal et nyt 5-årigt projekt, som DTU Aqua og DTU Mekanik i foråret satte i søen, give svar på, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.

Projektet er støttet af VELUX Fonden, og der er afsat 2 millioner kroner til norske granitsten. Forskerne regner med, at det rækker til 4000 kubikmeter sten.

Aldrig prøvet før

Projektet skal bygge videre på de positive resultater fra projektet ved Sønderborg (se side 23), og projektleder Jon C. Svendsen har store forventninger til dette projekt også. ”BARREEF-projektet er innovativt og ikke afprøvet før i Danmark i denne skala. Vi vil dokumentere de positive effekter, det kan have at opføre et stenrev, som både yder kystbeskyttelse og understøtter livet i havet. Håbet er at udvikle

en metode til kystbeskyttelse, der kan reducere behovet for strandfodring,” siger Jon C. Svendsen, seniorforsker hos DTU Aqua. Tanken er, at stenrevet skal placeres et stykke fra kysten, så det kan bryde bølgerne. Samtidig forventer forskerne, at der vil aflejre sig sand på indersiden af revet, der vil gøre forholdene mere rolige og dermed mindske behovet for sandfodring. De mener også, der er grund til at tro, at revet vil skabe bedre grobund for ålegræs, ud over at det naturligvis vil skabe skjulesteder for smådyr og fisk.

Hvor skal det være?

Første skridt er at regne ud, hvor revet skal placeres, siger

Jon C. Svendsen til DTU Aquas hjemmeside. ”Både vores egne undersøgelser og henvendelser fra lokale aktører skal gøre os klogere på, hvilke kyster der vil være mest velegnede, og hvor et stenrev kan have mest mulig gavnlig effekt. I sidste ende udvælger vi én lokalitet, og det er meget vigtigt, at projektet har lokal opbakning fra starten,” siger han. Han forventer, at stenrevet bliver anlagt cirka i foråret 2023. Udover DTU Aqua og DTU Mekanik, består projektet af en række samarbejdspartnere bl.a. Kommunernes Landsforening, Havnatur og Aalborg Universitet.

Revet skal både beskytte kysten mod erosion og give levesteder til muslinger, tang, krebs og fisk. Grafik: Tim Wilms, DTU Aqua.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Lovligt muslingeskrab i ulovligt område skaber forvirring Fritidsfiskere har observeret muslingeskrab i ulovligt område, men Fiskerikontrollen afviser lovbrud. Formand opfordrer myndighederne til mere kommunikation og gennemsigtighed. Af Kaj Larsen, formand for Ebeltoft Amatørog Fritidsfiskerforening og landsnæstformand i DAFF. Det er en kendsgerning, at der sker noget med havmiljøet i oceanerne såvel som i de kystnære områder, hvor fritidsfiskerne mest udøver deres aktiviteter. Videnskabelige undersøgelser og rapporter viser indimellem, hvor havmiljøet og dermed biodiversiteten har det skidt, og som følge deraf skrider politikerne ind med regler og begrænsninger for de forskellige former for fiskeri. Fiskerikontrollen er den myndighed, der skal sørge for, at alle regler i forbindelse med fiskeri bliver overholdt og kontrollen opfordrer på sin hjemmeside til, at observationer af ulovligt fiskeri anmeldes til kontrollen, der så vil tage affære.

Den generelle opfattelse blandt fritidsfiskere er, at havet tilhører os alle, og at der skal være plads til både fritids- og erhvervsfiskeri, og at de videnskabeligt begrundede givne regler skal overholdes af alle. Vi fritidsfiskerne er også ansvarlige overfor miljøet, og flere lokale foreninger har opdræt af fiskeyngel med henblik på udsætning i de kystnære havområder. Det ligger os derfor meget på sinde, at der ikke sker forringelser eller ødelæggelser af havmiljøet - ikke mindst, hvor der er bundforhold, der tjener som yngle- og levesteder for fisk og havdyr. Med mellemrum har man kunnet observere muslingefiskere udføre bundskrab efter muslinger i Ebeltoft Vig i et område, hvor der iflg. Bekendtgørelse nr. 1126 af 01/06/2021 fra Ministe-

Grundigere miljøvurderinger forsinker muslingeansøgninger Afsenderne af de 40 ansøgninger om etablering af muslingebanker og skaldyrsopdræt, som lige nu ligger hos Fiskeristyrelsen, kan se frem til noget længere behandlingstid end først antaget. Fiskeristyrelsen har nemlig besluttet, at der ikke alene er behov for en individuel miljøvurdering af anlægget og en vurdering af den samlede effekt. Der er også behov for at få mere viden om effekterne af at placere flere opdrætsanlæg og kulturbanker i samme område. Størstedelen af de 40 ansøgninger handler nemlig om anlæg i Limfjorden, så der er udsigt til, at de potentielt kan komme til

at ligge forholdsvis tæt. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. DTU Aqua kommer til at bistå Fiskeristyrelsen i de nye tværgående miljøvurderinger. Som vi skrev i Danske Fritidsfiskere nr. 4 2021 blev der i februar 2021 indført midlertidigt stop for nye ansøgninger om etablering af muslingebanker, og i juli samme år fulgte så et midlertidigt stop for ansøgninger om opdræt af muslinger på liner. Formålet med pausen, der stadig står ved magt, er at give tid til at lave nye regler, der tager mere hensyn til en række miljøparametre. RB

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri overhovedet ikke må ske fiskeri efter muslinger og østers. Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening har nogle gange fulgt opfordringen og anmeldt det ”ulovlige” muslingeskrab til Fiskerikontrollen, men de seneste par gange har vi telefonisk fået beskeden om, at alt var i orden og muslingeskraberen havde indhentet de nødvendige tilladelser til prøveskrab. Vi har ikke kunnet få klarlagt hvem, der har udstedt tilladelserne og hvad tilladelserne omfatter. Det vil være ønskeligt, at Dansk Amatørfiskerforening som orga-

nisation fik besked om givne tilladelser især, når det går stik imod de givne regler. Det vil spare megen tid for Fiskerikontrollen såvel som for fritidsfiskerne. Derudover vil det være med til at bevare en tro på systemet og ikke fremelske en ligegyldighed overfor reglerne. Lige nu sidder vi i hvert fald med en følelse af, at myndighederne ikke tager anmeldelser alvorligt, og i øvrigt ikke handler i sådanne sager. Det næste bliver vel, at vi skal have fat i ministeren eller øverste ansvarlige embedsmænd i ministeriet.

Hjælp os med at få flere medlemmer! Skaf 3 nye medlemmer og få denne redningsvest GRATIS. Tilbuddet gælder fra 1. oktober til 31. december.

Kontakt: Medlemskontoret daff.medlemskontor@live.dk Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe, tlf. 23 30 14 39

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

Flere vælger vesten Fritidsfiskere er dog fortsat overrepræsenteret i druknestatistikkerne Tekst og foto: SejlSikkert Brugen af redningsvest blandt fritidsfiskere har fra 2015 frem til seneste observationer i 2020 været stødt stigende. Det er en vigtig og glædelig fremgang, der har reddet menneskeliv og skabt tryghed blandt pårørende. Holdningen til redningsvest er ligeledes væsentligt forbedret, med flere og flere positive tilbagemeldinger. Men stadig er fritidsfiskere overrepræsenteret i druknestatistikkerne – og det skal der gøres noget ved! SejlSikkert har i samarbejde med blandt andet DFF og DAFF valgt over de kommende to år at intensivere arbejdet med denne problemstilling. En løsning er at få endnu flere fritidsfiskere til at forholde sig til sikkerheden, når de er på vandet.

Flere fiskere bruger redningsvest

Fiskerne er blevet bedre til at iføre sig vesten, inden de bevæger sig ud på vandet. Tal fra SejlSikkert viser, at mens godt

og vel én ud af fire fritidsfiskere villigt iførte sig vesten i 2015, så tallene noget anderledes ud i 2020, hvor næsten hver anden fisker tager redningsvest på, inden de trækker i startsnoren. Og det er positivt – rigtig positivt endda, siger sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg. “Det viser jo, at der langsomt er ved at blive skabt en kollektiv forståelse om, at vesten måske ikke er så irriterende at have på, som mange tror. Nedbrydningen af de forestillinger, krydret med det enorme sikkerhedsarbejde, klubberne har bidraget til, mener jeg har haft en kæmpe indflydelse på den fremgang, vi oplever i dag,” siger han.

For mange kommer stadig galt afsted

Trods den positive fremgang, så er der stadig for mange, der kommer galt afsted på vandet. I gennemsnit fem fiskere omkommer hvert år i en drukneulykke, og mange flere er tæt på at lide samme skæbne. Det

er for mange. Afrapporteringen fra 2009-2020 viser, at de fleste ulykker faktisk sker, når vejret er godt. Hele syv ud af 10 dødsfald i forbindelse med fritidssejlads og fiskeri skete på dage med en middelvind på 5 m/s eller mindre i området for ulykken. Hvad kan vi udlede af det? Blandt andet at ulykker sjældent kommer, når vi er forberedt på dem. Men også det, at man er nødt til at gardere sig mod den uforudsigelige del af det at færdes på vandet, siger Sten Emborg. “Forestillingen om at ulykken sker for naboen – amatøren – skal vi have afmonteret, for ulykken sker for alle, men spørgsmålet om, hvordan vi er forberedt på den, er en helt anden og mere vigtig snak,” siger han og fortsætter: “Selvom der er rigtig mange glædelige tendenser, så oplever vi desværre stadig, at fritidsfiskerne er overrepræsenteret i druknestatistikkerne. Lige nu er fiskerne placeret side om side med fritidssejlerne, men pro-

DANSK

TØ

blemet her er, at der er væsentligt flere fritidssejlere på vandet end fritidsfiskere.”

Dine kammerater har brug for dig!

I SejlSikkert har vi selvfølgelig en masse ideer til, hvordan vi får iværksat tiltag, der kan være med til vende tallene, men nøglen til succes, ja, det er dig, forklarer projektleder for SejlSikkert, Sune Abelgren Olsen. “Skal vi give det her problem en ordentlig skalle, så er det nødvendigt, at en masse nye fiskeambassadører, der kender deres kammerater på vandet og ikke mindst den lokale holdning til sikkerhed og brugen af vest, melder sig under SejlSikkert-fanen. Det er de lokale fritidsfiskere, der er eksperterne og det er dem, der har de bedste forudsætninger for at hjælpe

hinanden,” siger han. Som SejlSikkert-ambassadør er du med til at sætte fokus på sikkerheden på vandet. Mere præcist, så bliver du dit lokalområdes kontakt til Søsportens Sikkerhedsråd og skal hjælpe til med at udbrede sikkerhedsbudskaber på havnen og i klubhuset. Med redningsvest, kasket, hue og andet personligt materiale fra SejlSikkert bliver du et synligt og positivt forbillede for din kammerater. Læs meget mere om SejlSikkert og hvordan du bliver ambassadør på soesport.dk. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os på mail info@soesport.dk, så vil vi ringe dig op.

Nye tiltag på vej

DANSKE FRITIDSFISKERE · DECEMBER 2021 RF

IS K E R F O

indsatsen over for fritidsfiskere med en række nye tiltag. Der skal rekrutteres erfarne fritidsfiskere, som skal uddannes til SejlSikkert-instruktører. Instruktører, der kan tage på besøg i de lokale klubber og holde interessante foredrag og demonstrationer. Desuden skal der udvikles nye oplysningsmaterialer, målrettet fritidsfiskere, som skal sætte fornyet fokus på sikkerhedskulturen i lokalområderne. Alt dette skal over de næste to år udvikles i samarbejde DFF og DAFF samt med en række lokale klubber, der ønsker at gå forrest i sikkerhedsarbejdet. Ønsker din klub at tage et særligt ansvar ved at være med i dette udviklingsarbejde, så kontakt os på mail info@soesport.dk, så vil vi ringe dig op.

I de kommende to år vil SejlSikkert intensivere sikkerheds-

MAGASINPOST SMP ID 46548

- og vær blandt de 450 frivillige - og vær blandt de 450 frivillige fiskere og sejlere, som er med til fiskere og sejlere, som er med til at gøre en forskel for sikkerheden at gøre en forskel for sikkerheden i den lokale klub eller havn. i den lokale klub eller havn.

LUBB KLUBB K

E E N NV V E E

M KOMM O LK M L

EN E NI I

Læs mere på Læs mere på sejlsikkert.dk eller skriv sejlsikkert.dk eller skriv til info@soesport.dk. til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

BLIV BLIV SEJLSIKKERTSEJLSIKKERTAMBASSADØR AMBASSADØR

Danske Fritidsfiskere nr. 6-2021

Articles inside

Guide til torskefiskeri

Kreds-og foreningsadresser

Nyt fra lokalforeninger og kredse

Gensynsglæde på landsmødet

Det sker

Følgegruppens anbefalinger til hummerprojekt

Korte nyheder

Formanden skriver