Thomas Fuchs
111 steder i Amsterdam som du skal se
Frydenlund
111 steder i Amsterdam som du skal se 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-766-3 Oversættelse: Andreas Kjeldsen Korrektur: Maiken Skovmøller, Ordmøllen Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Originaltitel: 111 Orte in Amsterdam, die man gesehen haben muss Udgivet på dansk efter aftale med © Herman-Josef Emons Verlag, Köln © Alle fotografier: Thomas Fuchs, ud over kap. 1: Robert Bot (Link2Party), kap. 5: Cassander Eeftink Schattenkerk, kap. 7: Aviodrome, kap. 11: Stichting Batello, kap. 14: Hans Mooren, kap. 34: Escape Club, kap. 35: WordRidden, Flickr, kap. 42: Glowgolf, kap. 47: Wed and Walk, kap. 51: stux, Pixabay, kap. 67: Hans van den Bogaard, kap. 73: Annetje Praag – van Sigaar, kap. 75: Vincent Steenberg, Wikimedia Commons, kap. 83: Erik Smits, kap. 87: Alltournative, kap. 95: Torpedo Theater, kap. 97: Foto De Boer, kap. 100: Jody191, iStock, kap. 93: Bert Knottenbeld, Flickr, kap. 104: Arjen Veldt, kap. 105: Ski‑Inn, kap. 111: 2theloo Grafisk formgivning: Eva Kraskes, efter et koncept af Lübbeke/Naumann/Thoben Kartografi: altancicek.design, www.altancicek.de Basisinformation om kort © OpenStreetMap-Mitwirkende, ODbL Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Forord Der er tre måder, man som besøgende i Amsterdam kan gøre sig selv til grin på. Den første er at købe en af de dér fjollede kvasthuer med AMSTERDAM trykt stort på og rende rundt i byen med den på hovedet. Den anden er at leje en cykel med en navneplade så stor som et trafikskilt, der gør opmærksom på udlejningsfirmaets navn. Den tredje og mest skæbnesvangre ville endelig være at tage afsted uden denne bog. Amsterdam er et af de mest populære rejsemål i verden, men det betyder ikke, at byen gør det nemt for spadserende og besøgende. De smalle fortove eller de små gangstier, der kun er adskilt fra kørebanen med pullerter (kaldet drempler), er ikke nødvendigvis drømmen for fodgængere. Dertil kommer cyklisterne, der efter alt at dømme kører rundt med et underbevidst dødsønske. Og på de få steder, hvor fortovet for en gangs skyld er lidt bredere, er der gode chancer for, at gaden er blevet gravet op for at bygge den nye metro, og at man kun kan mase sig rundt i siksak mellem de andre fodgængere. Hvis man håber på et par tips fra de lokale, skal man tænke på, at de fleste af de indfødte i Amsterdam efterhånden bor i en mindre by ved navn Almere. Så det er meget tænkeligt, at den, man taler med, ikke har opholdt sig meget længere tid i byen og heller ikke ved meget mere om den end én selv. Og hvis man efter læsningen skulle føle sig opmuntret til på egen hånd at opsøge et 112. sted, ville det naturligvis være et direkte overgreb på mit møjsommeligt oparbejdede lokalkendskab, hvilket jeg må fordømme på det kraftigste. Men jeg kan naturligvis ikke gøre noget for at forhindre det. Så hvad skal man gøre? I denne by opfører alle sig alligevel, som de har lyst. Altså: God fornøjelse.
8__ Avontuur Søfart for fulde sejl
Det hollandske sprog er fuldt af talemåder, der har deres oprindelse i søfartssproget. Udtryk som at »sejle sin egen sø« eller at »strande« kender vi selvfølgelig også, men det er intet i forhold til hollandsk. Der har matrosernes ordsprog og talemåder vundet indpas i alle dagligdagens aspekter. Det er typisk hollandsk. Søfolkenes fagbegreber er til gengæld nærmest identiske på dansk og hollandsk. Der er to forskellige forklaringer på det. Den ene hævder, at Holland var så tidligt førende inden for søfarten, at fagudtrykkene hurtigt blev overtaget i Danmark. Den anden går ud fra, at mange danske matroser tjente på hollandske skibe og dermed eksporterede deres sprogbrug. Den kyndige læser aner nok, hvilken forklaring der foretrækkes i hvilket land. Og det er umuligt at benægte, at Holland er en stor søfartsnation. At kunne håndtere en sejlbåd var i kystområderne lige så selvfølgeligt, som det er at kunne cykle i dag. Men til sagen. Avontuur er en klipper fra året 1909, som man kan tage ud og sejle med, blive søsyg på, deltage i kapsejladser med, ja endda tage på længere ture med, hvis man har lyst. Klippere er egentlig anakronismer. Dengang de blev bygget, var dampskibene allerede for længst blevet almindelige, men på nogle bestemte ruter var disse skibe – oftest med stålskrog og gigantiske sejl – endnu deres moderne konkurrenter overlegne. De fik navnet »klippere« på grund af deres store hastighed. Disse fartøjer bruste så hurtigt hen over havoverfladen, at det for iagttagere så ud, som om de skar (klippede) sig vej gennem vinden. Klipperen Avontuur er ikke et af de helt store skibe, men den er stor nok til, at man kan danne sig et indtryk af den tidsalder, hvor Holland var en stormagt på havet. Og for at man ikke skal ende med at ligge og plaske rundt i vindstille, findes der – for alle tilfældes skyld – også en motor ombord.
24
Adresse Van Diemenkade 14, 1013 CR Amsterdam (Centrum) | Offentlig transport Sporvogn 3, stoppestedet Zoutkeetsgracht | Åbningstider Booking og info på www.avontuur.nl eller på tlf. +31/6/14045800 | Tip Hvis man gerne vil begynde lidt i det små og selv komme ud at sejle, kan man leje en jolle hos sejlerskolen Nautiek (Veemkade 267) og øve sig på en sø.
31__ De Drije Fleschjes Øvelse gør brygmester
Et proeflokaal er en gammel og ærværdig institution i Amsterdam. Det er på ingen måde et sted, hvor man ved ethanolens hjælp kan flygte fra verden. Tværtimod tjener det til at udvide horisonterne og fremme det selskabelige samvær. Ikke sjældent har et proeflokaal sit eget tilhørende bryggeri eller brænderi. Der skal endda findes nogle, der har deres egne vingårde (der dog så ligger et passende stykke væk). Hvor proeflokaalernes specialiteter tidligere var likører og genever, er der nu i stigende grad tale om ølsorter. Betegnelsen proeflokaal er ikke beskyttet, så i teorien kan enhver sætte sig i et skur med en papvin nede fra discountsupermarkedet og kalde det for et proeflokaal. Det er blandt andet derfor, at man lægger så meget vægt på tradition og erfaring i branchen. Proeflokaalet De Drije Fleschjes blev åbnet den 29. juni 1650. Dengang levede og malede Rembrandt stadig, Trediveårskrigen var endnu i frisk erindring, og der var sikkert rigeligt med grunde til at få sig en lille én. Lokalet hørte dengang til et destilleri, hvilket man endnu i dag kan se på rækkerne af egefade, der er stablet op langs væggen. De Drije Fleschjes ser ikke bare gammelt og historisk ud – det er gammelt og historisk. Blandt stedets særegenheder finder man den såkaldte »Burgemeesterflesjes«. Siden 1591 er hver eneste af byens borgmestre blevet foreviget på en flaske. Men huset har meget mere på menukortet. Sortimentet spænder lige fra Aardbeienjenever (en jordbær-genever) til Zoef-Zoef, der er rom med crème de menthe. Mens verden udenfor har ændret sig ofte og dramatisk igennem århundrederne, så er De Drije Fleschjes forblevet, hvad det altid var. En oase af stilhed. Og det har hele tiden haft et stampublikum, der forstod at værdsætte stedets fordele regelmæssigt. Men nye gæster er også altid velkomne.
70
Adresse Gravenstraat 18, 1012 NM Amsterdam (Centrum) | Offentlig transport Sporvogn 1, 2, 5, 13, 17, stoppestedet Nieuwezijds Kolk | Åbningstider Mandag-lørdag kl. 14-20.30, søndag kl. 15-19 | Tip Endnu en perle af et proeflokaal finder man i Wynand Fockink, Pijlsteeg 31.
67__ Museumssporvognen Sporvognskørsel for nostalgikere
En tur med sporvognen i Amsterdam er ikke nødvendigvis nogen udpræget fornøjelse. Før eller senere når man frem, men for det meste står vognen mere stille, end den kører. Helt anderledes ser det ud, når man forsøger sig med museumssporvognen. Om sommeren kører den hver søndag fra Haarlemmermeerstation til Amstelveen Bovenkerk. Den første museumssporvogn kørte i sommeren 1975, men dengang var der kun et par stoppesteder. Den nuværende strækning på syv kilometer er næsten lige så lang som en »normal« linje hos GVB (Gemeente Vervoer Bedrijf ). Sporvognslinjen bliver drevet af to foreninger, der – præcis som nutidens politikere altid kræver det – tager sig af henholdsvis materiellet og skinnerne. Foreningen EMA (Electrische Museumstramlijn Amsterdam) passer på skinnerne og sørger for, at vognene når sikkert frem og på trods af deres høje alder ikke pludseligt springer af sporet. Til gengæld ejer foreningen ikke en eneste gammel sporvogn. De tilhører alle sammen foreningen RETM (Rijdend Electrisch Tram Museum). Med tidens løb har sporvognsentusiasterne indsamlet og restaureret sporvogne fra forskellige mellemeuropæiske lande. Således kan man komme ud for at støde på en ægte wiensk sporvogn (se billedet) i midten af Amsterdam. Men trods alt koncentrerer man sig om de hollandske modeller og i særdeleshed dem fra Amsterdam. Mens det formodentlig udelukkende er et spørgsmål om morskab, når passagererne begiver sig ud på strækningen, går arrangørerne tydeligvis til sagen med langt større alvor. De har sågar et »mission statement«, hvori de forklarer, hvorfor de egentlig sætter sig ind ved håndtagene i førerhuset. Det handler om intet mindre end at holde landets mobile arvegods i bevægelse og gøre det muligt for nutidens mennesker selv at opleve historien.
142
Adresse Amstelveenseweg 264, 1075 XV Amsterdam (Zuid) | Offentlig transport Sporvogn 16, stoppestedet Harlemmermeerstation | Åbningstider Pü www.museumtramlijn.org finder man alle informationer, blandt andet en køreplan til at printe ud | Tip En tur med metroen kan godt betale sig, for under jorden og i den almindelige trafik ligner Amsterdam virkelig en rigtig storby.