Alt for bange for sygdom (uddrag)

Jens Henrik Thomsen

ALT FOR BANGE G Y D S OM R O F Helbredsangst hos børn og unge

FRYDENLUND

Jens Henrik Thomsen

ALT FOR BANGE FOR SYGDOM Helbredsangst hos børn og unge

Illustreret af Maria Engstrøm

Frydenlund

TIL DE VOKSNE SIDE 9

Forord 6 Hvad er helbredsangst egentlig?

10

Værktøjerne i bogen

13

Undervisning i helbredsangst

22

Arbejdet med bogen

25

TIL DIG SIDE 27

To små historier

29

Søs er hunderæd for sygdomme

31

Adam tror, han er syg

33

Søs og Adam har helbredsangst

35

Hvad er normalt at mærke i sin krop?

38

Helbredsangstens mange masker

39

Vær åben

40

Den naturlige angst

41

Angsten hjælper os

42

Angstkontakten 44 Kuk i angsten

44

Falsk alarm

45

Tanker, følelser, krop og handling

46

Et skema til at skrive på

48

Hvordan opfatter du sygdom?

49

Urealistiske tanker

51

Tanker er kun tanker – tanker er ikke virkeligheden

53

Tankefejl 54 Måleren 57 Du skal være forsker

59

Hvordan kan du bruge forskerspørgsmålene?

63

Når der ingen tanker er

64

Forskere laver eksperimenter

64

Søs’ eksperiment

66

Adams eksperimenter

68

Hvad ønsker du dig?

74

Du skal op ad trapper

75

Søs’ trappe

77

Adams trapper

79

Hvordan kommer du igang?

82

Den anden vej ud af angsten

84

Det er jo kun tanker

84

Vi har alle sammen sygdomstanker

85

Forskellen på dig og børn og unge uden helbredsangst 87 Vi kan ikke styre vores tanker – og dog

88

At lytte til lyde

89

Den værste sygdomstanke – et af Søs’ eksperimenter

95

Tankeobservatør 96 Øv dig i at observere angsttankerne

98

Bekymr dig senere

100

Praktiske hjælpeværktøjer

102

Hvad nu, hvis helbredsangsten kommer igen?

106

Litteratur 108 Register 109

30

TIL DIG

Søs er hunderæd for sygdomme Holdkammeraterne var rystede, da Søs tabte interessen for håndbold. Hun stoppede fra den ene dag til den anden. Selv ikke hendes bedste veninde vidste noget, da hun fik sms’en: »Kommer ikke til håndbold i dag. Gider ikke rigtigt.« Dagen efter fik hun at vide, at Søs havde valgt at stoppe. Hun havde spillet håndbold, så langt forældrene kunne huske tilbage.

Hun havde grebet bolde i alle størrelser, før hun kunne gå.

Og der var ikke gået en dag uden en håndbold i hånden.

Sportshallen havde været hendes andet hjem. Hun havde næsten tilbragt lige så mange timer her som i skolen. Og bortset fra et par enkelte klassekammerater gik alle hendes veninder til håndbold. Hendes liv var håndbold – og hun elskede det. Hverken kammerater eller forældre vidste, at Søs var bange for at blive syg. Hun undgik alt i verden, som øgede risikoen for at blive smittet med alvorlige sygdomme.

Hospitaler, sygeplejersker, læger og alle andre, der var i kontakt med smittefarlige folk. Dem gjorde hun alt for at undgå. Og det var forklaringen på, at hun stoppede med at spille håndbold. Hun var før kommet til skade med en finger og måtte til læge for at få den undersøgt. Der var ingen, der lagde mærke til det, men hendes hjerte eksploderede og var ved at sprænge sig vej ud af brystet af angst for, at lægen skulle smitte hende med en modbydelig sygdom. Sådan føltes det i hvert fald. Og der gik dage, før hun igen fandt ro og regnede med, at faren for smitte var ovre. Men i de dage lyttede hun opmærksomt til og mærkede hele tiden efter, om der var noget galt med kroppen. Den mindste lille fornemmelse eller lyd fra kroppen udløste en lavine af bekymringer, der buldrede rundt i hovedet. Hvad nu hvis hun blev alvorligt

To små historier

31

syg? Hvad nu hvis hun blev handicappet? Hvad nu hvis hun døde af sygdommen? Og når først angsten havde slået rod i hjernen, kunne hun ikke slippe den igen. Den tævede løs på hendes stakkels hoved.

Der gik ikke længe, før forældrene opdagede, at noget var galt. Først stoppede hun med håndbolden. Så brugte hun alle mulige undskyldninger for at undgå gymnastik i skolen. Her kunne hun også komme til skade. Lidt efter lidt undgik hun fjernsyn, internettet og andre steder, der mindede hende om, at verden er fyldt med farlige sygdomme. I nyhederne var der indslag om ebola i Afrika, og på nettet ramlede hun ind i historier om syge børn. Blev hun inviteret til filmaften hos en veninde, takkede hun nej. Filmen kunne minde hende om hendes egen sårbarhed og risiko for at blive smittet. Og sådan kom der flere og flere ting til. Det endte med, at Søs bare sad derhjemme og lyttede til musik, mens hun tegnede. Søs var 14, da angsten for at blive syg slog kløerne i hende. Måske var det hendes mosters sygdom, der hjalp angsten på vej. Hun havde året forinden været igennem en voldsom behandling, der gik ud over hendes hår og vægt. Hår og kilo raslede af hende, så hun til sidst ikke var til at kende. Alle i familien var kede af det. Heldigvis overlevede Søs’ moster og har det fint i dag. Men sådan går det ikke alle – huskede Søs. Nogle dør.

I begyndelsen påstod Søs stædigt, at der ikke var noget galt.

Udadtil fortalte hun, at hun havde det fint. Men bag facaden – inde i hovedet – savnede hun både veninder og håndbold og græd sig tit i søvn. Men hun skammede sig og syntes, at det var pinligt. Så hun indrømmede ikke, at det handlede om frygten for sygdomme. Ikke før forældrene for alvor tog fat i hende og krævede svar.

32

TIL DIG

Søs og Adam har helbredsangst

De er bange for, at sygdomme ødelægger deres gode helbred.

Måske har du lagt mærke til, at Søs’ og Adams angst er forskellige. Søs er bange for at få en alvorlig sygdom, mens Adam frygter, at han allerede har en alvorlig sygdom. Søs prøver at undgå steder, hvor hun kan møde sygdom – læger og hospitaler.

Og hun sniger sig uden om alt, hvor der er fare for, at hun bliver mindet om sygdom – tv, bøger, blade, film og internetsider.

Hun prøver at lade være med at tænke på sygdom, mens Adam hele tiden er optaget af sygdom. Han går til lægen og bliver henvist til hospitalet. Han undersøger sygdomme på nettet og tv og i blade og bøger. Han kan ikke lade være med at undersøge sygdomme.

Søs ved, at hun er bange for at blive syg. Hvis vi tænker over det et øjeblik, er der vel ingen, der bryder sig om at blive alvorligt syg. Jeg kender i hvert fald ikke nogen, der kan finde på at sige: »Alvorligt syg, siger du? Jo tak, det kunne jeg da godt tænke mig at prøve.« Nej vel? Der er ingen, der vil være dødeligt syg. Så vi ligner Søs. Vi har alle sammen en

To små historier

35

smule helbredsangst i os – heldigvis. Det er nemlig den, der får os til at søge læge, hvis vi får mistanke om sygdom. Men Søs er så bange for at blive syg, at hun har opgivet at gå til håndbold – det hun elsker mest af alt. Og hun ser heller ikke sine veninder mere. Så hendes angst er overdrevet og ødelægger livet for hende. Og det kunne hun godt se. Det er anderledes med Adam. Han frygter også at blive syg, men han er overbevist om, at han allerede har en eller flere sygdomme.

36

TIL DIG

Hvis bare han får behandlet sygdommene, er der ingen problemer. Han synes ikke, han overdriver. Så for ham er det rigtigt at gå til læge og blive undersøgt. Adams forældre og lægerne kan ikke overbevise ham om, at han ikke fejler noget. Han tror ikke på, at han har helbredsangst.

Når du sidder med bogen, er det måske, fordi nogle voksne tænker, at du har helbredsangst. Det kan også være, du selv tænker det. Så er du meget bange for at være eller blive syg?

Er du så bange, at det går ud over dine venskaber og ting, du interesserer dig for? Ser du ikke dine venner så tit, som du har lyst til? Eller er dit hoved fyldt med bekymringer, der handler om sygdom og død? Det kan også være, at du undgår ting, som minder dig om sygdom? Hvis du har det sådan, så er der nok noget om snakken. Den her bog viser dig to veje ud af angstens kløer. Måske er det nok med bogen og støtte fra dine forældre.

Det kan også være, at du har brug for hjælp fra en psykolog.

Så kan du bruge bogen til at blive klogere på helbredsangsten.

Og du kan stadig prøve de forskellige øvelser, der er i bogen.

Inden vi ser nærmere på helbredsangsten, skal du vide, hvad der er normalt at kunne mærke i kroppen.

To små historier

37

Hvad er normalt at mærke i sin krop?

Når du mærker noget fra kroppen, kalder læger det for et symptom. Symptom betyder en fornemmelse i kroppen. Symptomer er helt almindelige. Vi har dem alle sammen. Lige nu mærker jeg, at det spænder i nakken. Jeg kan også mærke, at det spænder i ryggen. Det er nok, fordi jeg sidder forkert, når jeg skriver. Og i morges, da jeg vågnede, havde jeg hovedpine.

Den sidder stadig og driller en smule, men ikke så meget som tidligere. Min kære kone humper lidt rundt – hun trænede vist lidt for hårdt i går, da hun var til fitness. Hun kan mærke ømhed i ryggen og lidt smerte i venstre fod. Hvis vi spøger 100 mennesker, hvilke symptomer de har haft de seneste 14 dage, vil 90 af dem svare, at de har haft hovedpine og været mere trætte end normalt. De har også haft smerter rundtomkring i kroppen. Svimmelhed er også en trofast følgesvend, som de fleste har oplevet. Og så er der dem, der har døjet med maveproblemer og hjertebanken. De 90 mennesker har ikke haft alle symptomerne – bare nogle af dem.

Nogle af symptomerne kan vi forklare, men mange af dem finder vi aldrig nogen forklaring på. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er farlige, og de forsvinder igen. De går over af sig selv som ved et trylleslag. De fleste af dem vender tilbage igen senere. Og så forsvinder de igen. Og sådan bliver det ved.

Det er normalt, at det er sådan. Kroppen er en maskine, der støjer og larmer. Den skaber energi og varme ud af ilt, mad og drikke. Og som alle andre maskiner har kroppen en skov af bevægelige dele. Ikke bare dem vi ser udefra – arme, ben, hoved, mund, øjne og så videre. Men også dem der er pakket ind i hud og hår. Hjertet pumper løs. Blodet løber rundt i hele kroppen. Fordøjelsessystemet med spiserør, mave og tarme sørger for med regnormebevægelser, at maden løber fra

38

TIL DIG

munden og ned til numsen. Og når organerne bevæger sig, laver de lyde og fornemmelser, som vi hører og mærker. Og nogle gange gør det ondt. Når jeg fortæller dette, er det, fordi børn og unge med helbredsangst – ligesom Adam – tror, at alle de normale symptomer er tegn på farlig sygdom. Det kan de også være, hvis de bare fortsætter uden at forsvinde, men hovedreglen er, at de forsvinder igen. Hvis ikke de forsvinder igen, skal lægen undersøge dem nærmere og finde ud af, om det er noget alvorligt.

Helbredsangstens mange masker

Helbredsangsten kan være værre hos nogle end hos andre. Søs’ og Adams angst hører til i den slemme ende, fordi den spænder ben for deres skolegang og venskaber. Og fortsætter angsten, ender

To små historier

39

ALT FOR BANGE FOR SYGDOM Helbredsangst hos børn og unge 1. udgave, 1. oplag, 2019 © Jens Henrik Thomsen og Frydenlund ISBN 978-87-7118-823-3 Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Signe Kisbye Mikkelsen Illustrationer: Maria Engstrøm Omslag: Signe Kisbye Mikkelsen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Bogen er sat med Minion Pro 12/15 og trykt på Munken Lynx Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C T: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice