Fagdidaktik i religion (uddrag)

e i i n

Stig F. Sørensen

Fagdidaktik i religion

Frydenlund

Fagdidaktik i religion 1. udgave, 1. oplag, 2019 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7216-125-9 Fagredaktion: Flemming B. Olsen Forlagsredaktion: Caroline Marie Dohrmann og Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Maija Hejgaard Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Bogen er sat med New Aster

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

INDHOLD INDLEDNING............................................................................................................... 9 I

HVORFOR SKAL VI HAVE ET RELIGIONSFAG I SKOLEN?.................... 19

II DET FAGDIDAK­TISKE FELT........................................................................... 33 Hvad er et fag?....................................................................................................... 35 Hvad er didaktik?................................................................................................... 37 Hvad er dannelse?................................................................................................. 38 Dannelsesteorier................................................................................................... 42 Undervisningens effekter – materiale, formale og etiske..................................55 De fem didaktiske overvejelser............................................................................ 58

III KRISTENDOM – DET ÆLDSTE FAG I SKOLEN......................................... 71 Reformationen og kirkeordinansen – opdragelse til sand kristen gudsfrygt...............................................................72 De pietistiske rytterskoler – konfirmationen indføres.......................................74 Folkeskolens etablering – på vej mod det moderne samfund............................75 Det Sthyrske Cirkulære – om at udvikle børnenes religiøse sans og sædelighed................................................................................ 77 1975-loven – af-konfessionaliseringen af faget............................................... 79 Den narrative tilgang til faget ............................................................................. 81 Den religiøse dimension og elevernes personlige udvikling............................. 84 Fælles Mål – slutmål og trinmål for undervisningen.......................................... 86 Forenklede Fælles Mål – lærings- og kompetencemål...................................... 90 Kompetencer og læring........................................................................................ 92

IV RELIGIONS­FAGETS HISTORISK-DIDAKTISKE UDVIKLING I GYMNASIET.............................................................................. 99 1903-reformen – et sammenhængende skoleforløb..................................... 100 Religionernes virkelighedsopfattelse.............................................................. 104 Læreplan og faglige mål..................................................................................... 105

V RELIGIONSFAGET I SKOLEN – ET VÆRDIBASERET FAG OG ET VIDENS­BASERET FAG...................................................................... 113 Et kristent insidersprog ...................................................................................... 115 Religionsfagets indhold og videnskabsfagene................................................. 119 Den multietniske udfordring og det etiske aspekt........................................... 122 Kulturmøde og interkulturel kommunikation................................................... 131 Den levende religion ........................................................................................... 136 Taktil religionsdidaktik........................................................................................ 137 Feltarbejde – et studie af den levende religion ............................................... 138

VI OPGAVER OG ØVELSER................................................................................ 143 Skriv en myte....................................................................................................... 146 Overgangsriter – fra konfirmation til puttefester............................................ 148 Rollespil om religiøs omskæring........................................................................ 150 Feltarbejde om dåben......................................................................................... 151 En levende tekstlæsning.................................................................................... 155 Prædikenen – en udlægning og fortolkning af en hellig tekst........................157 Symboler i religion............................................................................................... 159 1. Den religionsfaglige viden.............................................................................. 159 2. Elevernes erfaringer med religiøse symboler............................................... 161 3. Den refleksive tilgang til temaet vand........................................................... 161 4. Det kreative element i temaet vand.............................................................. 161 5. Den kritiske erkendelse af symboler i religion.............................................. 162 Gå på jagt i symbolverdenen.............................................................................. 162 Innovation i religion ............................................................................................ 163

LITTERATUR........................................................................................................... 167

e i i n

I

HVORFOR SKAL VI HAVE ET RELIGIONSFAG I SKOLEN?

Fagdidaktik i religion

Troen på en overnaturlig verden har fandtes, lige siden de første mennesker satte deres fødder på denne jord. De havde brug for forklaringer på fænomener og hændelser, som de ikke umiddelbart kunne forstå, og derfor søgte de forklaringer hos guder, ånder eller magter i en anden verden, som, de mente, havde indflydelse på denne verdens forhold. I vor tid har mange mennesker stadig brug for forklaringer på tilværelsens mange uforståelige forhold.

Gennem tiden er vi blevet klogere på mange naturlige fænomener, som vi kan forklare med naturvidenskabens forklaringer og love. Men naturvidenskaben kan ikke give svar på menneskets etiske og eksistentielle spørgsmål i livet. Religion spiller en betydelig rolle for mange mennesker overalt i verden. De søger efter svar på de grundlæggende livsspørgsmål som: Hvor kommer det menneskelige liv fra, og hvad sker der med menneskets sjæl, når det biologiske liv ophører? Hvordan skal jeg behandle mine medmennesker? Hvad er godt, og hvad er ondt?

Vi ved ikke præcist, hvornår religion er opstået, eller hvilken religion der var den første. Til gengæld er vi mere sikre på, hvilke funktioner religion har. Religion har mindst fem forskellige funktioner. De har formentlig været gældende lige så længe, som religion har eksisteret.

Den første funktion er at præsentere en anvendelig forklaring på tilværelsen for de troende.

Den anden funktion er at give de troende et indhold og en mening med livet, så det ikke virker tilfældigt.

Den tredje funktion er at sikre de troende en tryg eksistens.

Den fjerde funktion er at skabe et fællesskab blandt de troende, så de har nogen at henvende sig til, når der er behov for det.

Den femte funktion er at sikre fremtiden.

20

Hvorfor skal vi have et religionsfag i skolen?

Religion er en slags ‘kit’, der binder de troende sammen i et fællesskab, der har den samme tilværelsesfortolkning. Religionen skal altså fremme en konsensusopfattelse blandt de troende, da de pålægges den samme referenceramme for værdier. Religion er ikke til diskussion.

Den er givet gennem myterne, som er hellige fortællinger, der har forbindelse til det overnaturlige. Religionernes grundlæggende lære findes i myterne, og dem skal man som troende efterleve.

I de mange århundreder før religion blev en del af skolens virksomhed, foregik den religiøse socialisering i de fællesskaber, man var en del af. Religion og tro var en integreret del af det liv, man levede. Og det transcendente var lige så virkeligt som de naturlige forhold, man var omgivet af. Da religion blev en del af skolens fagrække, blev spørgsmålet om, hvad undervisningen skulle indeholde, aktuelt. Hvem og hvad skulle bestemme indholdet i faget, og hvordan skulle undervisningen tilrettelægges?

Det har som nævnt været flittigt diskuteret, om religionsfaget skal have sin plads i skolens fagrække. Har faget overhovedet sin berettigelse i skolen, eller er det en anakronisme fra fortiden, der skal afskaffes? Meningerne er delte om dette spørgsmål. Men da religion betyder meget for mange menneskers liv og opfattelse af tilværelsen, er der væsentlige årsager til at undervise og lære om religion – og ikke lære af eller indføre i religion – i den danske folkeskole og gymnasium.

Når det drejer sig om, hvorfor det er nødvendigt at have et religionsfag i skolen, så pointerer professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet Anders Klostergaard Petersen (2017), at religion som ikke-konfessionelt fag er centralt i skoleregi, fordi religion er en væsentlig del af vores kultur. Religion og kultur er ikke identiske fænomener, men de overlapper hinanden, og det hører med til dannelse og dermed uddannelse, at eleverne får mulighed for at se på deres egen tradition og kultur udefra. Klostergaard Petersen fremhæver, at religion er noget, menneskene konstruerer, så derfor kan vi studere det som en hvilken som helst anden kultur. Og hvis individet opfatter det som mere end blot et kulturelt studieobjekt, så er det op til den enkelte selv at tage stilling til religionen – men ikke skolens opgave. Hvis ikke skolen underviser i religion, så kan forældrene finde på at sende deres 21

Fagdidaktik i religion

børn til præster, imamer og rabbinere til en konfessionel undervisning, der ofte vil være fordummende i forhold til den oplysningstradition, vi hylder i vores skolesystem.

Den tyske religionsdidaktiker Wanda Alberts (2010) går videre end Klostergaard Petersen. Hun er fortaler for en integrativ religionsundervisning i skolen, hvor alle elever i en klasse – og i skolen i det hele taget – bliver undervist i det samme stof. Alberts understreger, at det er vigtigt, at elever med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde gennem religionsundervisningen får mulighed for at forholde sig til eksistentielle spørgsmål, så de kan danne sig et verdens- og livssyn på baggrund af undervisningens pluralistiske tilgang. Hun skriver om formålet med undervisningen i religion: »School education in general is regarded as a means of assisting children in becoming well-informed and responsible individuals, respecting their own and others’ rights as citizens in a plural democracy. In line with this, the approach to RE [religious education] is emancipatory, encouraging pupils to form their own views about religions and worldviews. […] with a focus on ethical questions«.

(Alberts 2010, citeret fra onlineversion uden sidetal) Det særegne ved undervisningen om religioner i skolen er, at eleverne har en mulighed for at diskutere flere forskellige livssyn og eventuelt tage stilling til dem. Og det har eleverne brug for i en senmoderne verden, Alberts fremhæver ydermere, at skolen både skal beskæftige sig med religiøse og sekulære livssyn. I den sammenhæng er det også vigtigt at anføre, at Alberts’ opfattelse er, at faget skal være frigørende og opmuntre eleverne til at forme deres egne livssyn.

Spørgsmålet er så, om intentionen med det frigørende element eksisterer i den danske skoles undervisning i faget. Og om det overhovedet skal være en del af fagets formål, som Alberts opfatter det.

I en dansk sammenhæng er der flere problemer i forbindelse med Alberts fordring om integrativ religionsundervisning, idet eleverne i folkeskolen ikke har kristendomskundskab i det skoleår, hvor den gruppe af elever, der skal konfirmeres, bliver undervist af en præst.

22

Hvorfor skal vi have et religionsfag i skolen?

Desuden er der en fritagelsesparagraf, der gør, at forældre kan fritage deres børn fra undervisningen i kristendomskundskab. Og endvidere er der mange religiøse friskoler, hvor indholdet af undervisningen kan være tonet i en bestemt religiøs retning. Det svækker naturligvis en integrativ opfattelse af fagets undervisning overordnet set. Men det svækker ikke nødvendigvis det indhold, faget skal have i folkeskolen, og det frigørende potentiale undervisningen kan have på eleverne, der følger undervisningen i folkeskolen – og det er stadigvæk de allerfleste børn og unge, der gør det.

Ud over Klostergaard Petersens og Aberts’ legitimering af religionsfagets eksistens i skolen er der en række andre vægtige grunde til, at faget skal have sin plads i skolens fagrække. I det følgende vil fem årsager blive fremført.

Den første årsag er den helt banale kendsgerning, at flere milliarder mennesker kloden over tror på en religion. I vores sekulariserede samfund glemmer vi ofte, hvor betydningsfuld religion er for mange menneskers liv. De fleste mennesker i denne verden tror på, at der er en overnaturlig verden ud over den naturlige verden. De tror på, at den overnaturlige verden i større eller mindre omfang har en væsentlig indflydelse på de begivenheder, der er sket og sker i verden.

Mange mennesker tilrettelægger deres liv og hverdag ud fra en religiøs praksis, som de bruger meget tid på, og som betyder meget for deres selvforståelse og for deres opfattelse af, hvordan de skal leve deres liv.

Religion giver mennesker mening og indhold i livet. Den kan give svar på de store eksistentialistiske spørgsmål og fungerer som et kompas i deres tilværelse og omgang med andre mennesker.

Den anden årsag er, at religion altid har været der. Det er vanskeligt at finde et folk, som ikke har eller har haft en religion. Det betyder, at religion har sat sit tydelige præg på stort set alle kulturer i verden. Man plejer ofte at sige, at religion sammen med sproget er et af de bærende elementer i en kultur, uanset hvor vi er henne i verden.

Den franske klassiske sociolog Émile Durkheim (1858-1917) gik så vidt som til at hævde, at religion har en vigtig funktion i et samfund.

23

Fagdidaktik i religion

Han påstod endog, at omtrent alle samfundets institutioner er blevet skabt inden for religionens rammer. Og hvis religion har affødt alt, hvad der har betydning i samfundet, er det, fordi religion er samfundets sjæl.

Ikke alle vil gå så langt som til Durkheims funktionalistiske opfattelse af religionens betydning i samfundet, men mange samfundsmæssige institutioner har været under religionens indflydelse. Skolen er et godt eksempel på en institution, der i lange perioder har været næsten vokset sammen med kirken. Nogle hævder sågar, at den skandinaviske velfærdsstatsmodel i høj grad bygger på det kristne bud om næstekærlighed og omsorg for andre menneskers ve og vel. Det påstås, at de tanker om fællesskab og solidaritet, der ligger i den kristne religion, har påvirket ideerne om opbygningen af samfundet og dets velfærdsinstitutioner. Andre vil derimod opfatte velfærdstanken som udslag af en bevidst politisk ideologi om det gode samfund her på jorden. På denne måde kan de politiske ideologier ses som en konkurrent til religionerne om anskuelser af livet, og hvad der er et godt liv.

Ud fra funktionalismens opfattelse af religion vil undervisningen i religionsfaget i skolen være en vigtig forudsætning for at kunne forstå det samfund, man er borger i. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal være religiøs, men at man har kendskab til religionens indflydelse på det givne samfund og den måde, det fungerer på. I denne forbindelse passer en ikke-konfessionel religionsundervisning godt til det sekulariserede samfund og dets behov for oplysning om religion.

Den tredje årsag er det kulturmøde, som danskerne har været en del af i de seneste årtier. Historisk set har Danmark været et meget homogent land. Sådan er det ikke mere. Mennesker med andre kulturer er kommet til landet. Det betyder ofte, at de har bragt deres religion med sig. Danmark er i en vis udstrækning blevet et multireligiøst land, hvor kristendommen ikke er den eneste religion. Hvis vi skal forstå de nye medborgere, er det nødvendigt, at vi forstår, hvilken indflydelse religion har på menneskers selvopfattelse, identitet og den måde, de indretter deres liv på. Det gælder lige fra deres forståelse af verden til, hvad de spiser, og hvordan de går klædt. Vi amputerer vores egen for24

Hvorfor skal vi have et religionsfag i skolen?

ståelse af andre mennesker med en anden kulturel forståelseshorisont, hvis vi ikke har en viden om religionens betydning for menneskets tilværelse. Vi kan hurtigt havne med fordomme og et etnocentrisk syn, der fordømmer de fremmede. Med kendskab til religionerne kan vi bedre forstå fænomenet religiøsitet.

Den danske religionshistoriker Mikael Rothstein (2002), der gennem flere år har beskæftiget sig med religionsfagets vilkår og rolle i skolen, fremhæver i forbindelse med en artikel om kulturmødets betydning for formidling af viden om religion i skolen, at der i den danske skole er forskellige mennesker med mange forskellige kulturelle baggrunde. Og det forpligter i særlig grad religionsfaget til bevidst at forholde sig til den kulturelle differentiering i skolen og sørge for, at undervisningen harmonerer med de forskellige forudsætninger og behov, eleverne har.

Rothsteins synspunkt er, at det danske samfund er blevet flerkulturelt, flerreligiøst og multietnisk. Ifølge Rothstein medfører denne situation klare fordringer til undervisningen i religion. Da kristendom langtfra er den eneste religion i Danmark, stiller det krav til læreren om, at: »undervisningen differentieres, og at den enkelte elevs behov og betingelser tilgodeses. I praksis nytter det derfor ikke at tænke alle elever ind i den samme virkelighed og gå ud fra, at de alle tolker og forstår undervisningen på samme måde. Den kulturelle mangfoldighed udfordrer læreren og gør det nødvendigt at overveje, hvordan undervisningen tilrettelægges«.

(Rothstein 2002, s. 119) Rothstein pointerer således, at undervisningen i religionsfaget i en kulturmødesituation skal sørge for at give eleverne en tilstrækkelig viden om og forståelse for det, der kan være fremmed og umiddelbart utilgængeligt for eleverne. Det betyder, at lærerne skal fokusere på at gøre elevernes religiøse forestillinger og adfærd til omdrejningspunkter for analyse og diskussion (Rothstein 2002, s. 123-131). Den kulturelle mangfoldighed i skolen betyder således, at undervisningen i religion skal arbejde med stoffet ud fra et bredt komparativt grundlag, der 25

Fagdidaktik i religion

stiller alle undervisningens emner lige i forhold til hinanden. For Rothstein eksisterer der ikke religioner. Det er mennesker, som bærer rundt på religiøse forestillinger.

Nogenlunde de samme tanker, som Rothstein er inde på om undervisningens indhold og metode, har den amerikanske religionshistoriker William E. Paden (2015) berørt i begrebet om de ‘religiøse verdener’. Paden taler om, at vi lever i den samme fysiske verden, men vi befinder os i mange forskellige religiøse verdener. Denne situation bør i høj grad påvirke undervisningen i et samfund, hvor kulturmødet er påtrængende. Paden fremhæver således om de religiøse verdener, at: »Idéen om forskellige verdener er en essentiel del af at forstå ‘andre mennesker’ i praksis. Det kræver nemlig, at du er i stand til at se en del af en anden verden i forhold til verdens samlede helhed.

Alt hvad mennesker gør i andre verdener giver mening for dem inden for deres egne systemer. At forstå andre mennesker betyder derfor at se deres gøren og laden netop ud fra et perspektiv, der er defineret af deres udgangspunkt«.

(Paden 2015, s. 49) Selv om Padens begreb om de religiøse verdener først og fremmest er rettet mod en forskningsmæssig tilgang til studiet af fænomenet religiøsitet, så kan Padens tanker om de religiøse verdener sagtens være et frugtbart fagdidaktisk udgangspunkt for en legitimering af tilrettelæggelsen af undervisningen i religion i et samfund med kulturel mangfoldighed, hvor kulturmødet er en realitet, og hvor indholdet tager fat i elevernes forforståelser af de religiøse verdener.

Den fjerde årsag er, at vi oftere og oftere møder andre kulturer uden for landets grænser. Vi rejser mere end nogensinde. For virkelig at kunne forstå andre menneskers måde at leve på, må vi have viden og kendskab til, hvad der bestemmer deres livsmønstre. Globaliseringen betyder, at vi i højere grad møder det fremmede, når vi rejser uden for landets grænser, eller når vi sidder bag computerskærmen og surfer ude i den store verden. Her kan vi møde hvad som helst. Hvis vi skal 26