Forord Berlin er skæv og krum, hverken glat eller skinnende og slet ikke lukket. Det bliver hurtigt klart, når man leder efter de steder, der gør Berlin til Berlin. Hvor skal man begynde? I en by, der ingen begyndelse og ingen ende har? Vi valgte at begynde med vores egne yndlingssteder – alle tre, altid med bykort, kamera og notesblok. Vi søgte ud i de fjerneste hjørner af den mægtige, skøre og modsætningsfyldte by og nåede på vores zigzagkurs hele tiden nye steder hen. Gennem vores utallige ekskursioner udviklede vi en fornemmelse for levende, Berlin-typiske og uventede steder. Og på enhver ny plads og gade oplevede vi, at det først og fremmest er menneskene, der gør stederne levende – og deres måde at fortælle gamle og nye historier på. Berlin er ikke et hele, men en hel masse. En enkelt notesblok rakte ikke langt. Hvert nyt sted gav bud på mindst to andre, og vi ville hele tiden have mere og flere af alle disse skønne gnister. Springe nogen over? Ikke nemt! Der er ingen gode regler og anvisninger, når det gælder at lære Berlin at kende. Kun denne ene: begynd. Og bliv ved. Fra forord til den tyske udgave Bogen er et udvalg af to bind 111 Orte in Berlin die man gesehen haben muss, altså i alt 222 steder. Teksterne er oversat og tilpasset et dansk publikum med enkelte præciseringer, udeladelser og tilføjelser. Teddy Petersen
111 steder 1_ Antikrigsmuseet Mission for freden | 10
2_ Arminius-markedshallen Ægte 21 | 12
3_ Asien i Preußenpark Østen under åben himmel | 14
4_ Aulaen I den tidligere jødiske pigeskole | 16 5_ Automatophon-kabinettet Den automatiserede musik | 18
6_ Bedebænken En indbydelse til at holde pause | 20 7_ Berlinerværelset Et fristed erobret | 22 8_ Berlins midte Et stridspunkt | 24
9_ Billedet på væggen Den store familie | 26
10_ Bogtræet Anbefaling til læsning | 28
11_ Cafeteria med udsigt Friske koteletter og høj himmel | 30
12_ Cafeen i Haveakademiet Stedet, hvor foråret har hjemme | 32 13_ Camping – indendørs Et sted for alle | 34
14_ Capitol Biografen i dagligstuen | 36
15_ Carillon – det er et klokkespil På en søndag i Tiergarten | 38
16_ Comenius-haven En fredfyldt plet med filosofiske ambitioner | 40 17_ DDR-oppositionens arkiv Arven efter Robert Havemann | 42 18_ Dansestedet i Grünau Berlins forladte riviera | 44
19_ Dansk i Hansa-kvarteret På sporet af ånden fra opsvinget | 46 20_ Den jødiske kirkegård Med tanke på evigheden | 48
21_ Den koreanske have Onde ånder skal blive udenfor | 50 22_ Den runde baggård Gemt og enestående | 52
23_ Den russiske kirkegård 4.000 ton af hjemlandets jord | 54 24_ Den sidste DDR-lejlighed At røre ved DDR | 56
25_ Det dyreanatomiske teater Et vindue til videnskaben | 58
26_ Det første hus på Karl Marx Straße Marx og englen | 60 27_ Det gamle Marzahn Med hilsen fra bjergene | 62
28_ Det der relief … Til minde om hverdagens helte | 64 29_ Dong-Xuan-Centret Falske blomster og friske fisk | 66 30_ Eiermann-kapellet Det skjulte klenodie | 68
31_ Eiffeltårnet Wedding – mon amour! | 70
32_ En bænk for elskende De ukendte nøgne – på Europas smukkeste U-banestation | 72 33_ En gård af lys Bygget til berlinerluften | 74 34_ En sokkel – og kun det! Et råb om fred | 76
35_ En hel testue fra Orienten Noget helt eventyrligt i Mitte | 78 36_ En verden af pelmeni Lige bag Ostbahnhof | 80 37_ Er betonflader flade? Et ægte tilbageblik | 82
38_ Ernst Thälmann-mindesmærket En kolos fra fortiden | 84
sien i Preußenpark 3__ A
Østen under åben himmel
Der er små plastikkasser i alle farver. I Europa vil man nok foretrække en taburet, men i Asien sidder man på plastikkassen. På de kanter sidder man i det hele tager så tæt på gulvet eller jorden som muligt, det regnes for mere indbydende. Stole, som vi har dem i Europa, finder asiater unaturlige og direkte ubehagelige. I Preußenpark er kasserne i brug i mange funktioner: som salgsbod, siddemulighed og bord. Hver weekend opstår her på græsset et helt marked, der består af disse taburetter plus duge og kulørte parasoller. I første omgang står man nok lidt ubeslutsom midt i disse eksotisk-krydrede dufte, men så går det hele pludselig hurtigt, og snart er den tallerken, man står med i hånden, fyldt med et sødtmarineret grillspyd, friterede grøntsager, jordnøddesovs, klæbrig ris, koriander og mynte. Et par plastikkasser længere henne bliver der presset frisk limesaft. Og siddepladser er der på tæpperne bag standene. Det er også et godt sted at betragte dette asiatiske liv. Hver weekend – og i godt vejr også i løbet af ugen – mødes thailændere, vietnamesere og andre asiater i Preußenpark. De spiser sammen og sælger ved siden af deres forskellige specialiteter og tilbringer tid sammen. Arbejde og afslapning går rundt på tæpperne hånd i hånd. Lige bag hende, der sælger søde sager i form af nogle udefinerbare sukkerklæbrige firkanter, sidder hendes to døtre og læser. Der kommer nogle og sætter sig, de taler sammen og prøver noget af maden. På andre tæpper er der thaimassage inde i skyggen, og en klovn laver luftballoner til børnene. De små plastikkasser har endnu en fordel: De er meget lette og praktiske at stable. Efterhånden som flere gæster, venner og slægtninge kommer, lader rundkredsen sig hurtigt udvide – og om aftenen er det lige så let at pakke det hele sammen igen.
14
Adresse Brandenburgische Straße (over for husnummer 56), 10707 Berlin-Wilmersdorf | Offentlig transport U7, Stoppested Konstanzer Straße; Bus 101, Stoppested U‑Bahn Konstanzer Straße; Bus 104, Stoppested U‑Bahn Fehrbelliner Platz | Åbningstid I godt vejr | Tip Loppemarkedet på Fehrbelliner Platz er perfekt at slentre på efter at have spist – åbent hver lørdag og søndag.
illedet på væggen 9__ B
Den store familie
Midt i salen står en lille polstret bænk, og der står den helt rigtigt. For når man sætter sig på den, kan man rigtig se billedet på væggen, og det er et af de sidste af sin slags. I kantinen på den tidligere VEG Stern-Radio, den centrale virksomhed for produktion af radioer i DDR, kan man stadig mærke socialismen. Til det hører lugten af bonevoks, nogle møbler i rummet og stedets historie. Og den fortæller billedet på væggen. Det hedder »Arbejde og fritid«, og personerne på billedet er arbejdere, både mænd og kvinder, på radiofabrikken. De har ladet sig male her på virksomheden i Weißensee og på stranden i ferielejren i Gondorf, og det har de gjort for at være med til at forskønne deres spise- og arrangementssal. I midten sidder en gruppe murere i en gemytlig rundkreds – de ryger pibe og drikker kaffe fra en gul termokande. Omkring dem er grupperet legende børn og en kaptajn på et skib, og det hele munder ud i en nærmest paradisisk strandscene i det øverste højre hjørne. En sejlbåd går forbi, og forrest leger SternRadio-medarbejdere ved søbredden. Nederst i venstre hjørne – desværre usynligt i dag på grund af en ombygning – befinder sig en ensom og ulykkelig Franz Josef Strauß, højreorienteret CDU-politiker fra Bayern og minister i flere tyske regeringer i 1950’erne og 1960’erne. Hans rolle her er at være en kapitalistisk modpol, der vender ryggen til det familiære samvær, mens begge hans hænder krammer om tykke seddelbundter. Men stedets historie går endnu længere tilbage. Da virksomheden måtte lukke i 1991, og 3.500 arbejdere blev fyret, grundlagde to medarbejdere »Stern-Radios beskæftigelses- og kvalifikationsselskab« for at organisere omskoling for sig selv og kollegerne. Kontoret formidler i dag stadig jobs til arbejdsløse – i den tidligere kantine. Vægbilledet minder dem hver eneste dag om længst forgangne tider, både de gode og de dårlige. 26
Adresse Liebermannstraße 75, 13088 Berlin-Weißensee | Offentlig transport Bus 155, Stoppested Neumagener Straße | Tip Nabokomplekset er industribygninger, som kunstnere er rykket ind i. Café Sartre, Neumagener Straße 21-29, ligger på området, og her kan man både spise til aften og få latte macchiato.
18__ D ansestedet i Grünau
Berlins forladte riviera
Berlinerne drog i 1920’erne i flokke ud til bredden af Dahme, en af Sprees bifloder. Svøbt i fashionable kjoler eller elegante jakkesæt skulle de på sejltur med udflugtsdamperen, der også var pyntet – med kulørte lamper. De skulle ud til deres helt egen riviera i Grünau. Fulde af forventning til aftenen steg de af skibet og gik ind i haven, flankeret af palmer. De brølende tyvere var en periode, hvor der blev gået i byen og festet som aldrig før i Berlin. Over 200 danse- og forlystelsessteder konkurrerede om at overgå hinanden i pragt, glans og glamour, og her på stedet mærker man stadig den tids begejstring for livet. Skønheden og det overdådige har overlevet trods forfald og vandalisme. Man betragter næsten med ærefrygt stedet, som det ligger der ved vandet, stille og ligesom sunket ind i sig selv og egentlig slet ikke ødelagt. Dansestedet »Riviera« gør først og fremmest indtryk ved sin størrelse. Betegnelsen »udflugtssted« for dette forlystelsessted ved flodbredden siger ikke nok. I denne sal fejede de dansende par under de tunge lysekroner hen over den skinnende parket, og hele vejen rundt om salen gik en veranda, hvor man kunne stå og skiftevis lade blikket glide hen over de dansende og ud over vandet. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig det hele. En smule forfalden pomp og pragt i de forladte sale, lidt forfaldent stuk i trappeopgangen og en fortryllende dæmning langs bredden – ens egen fantasi skaber nemt de manglende detaljer i billedet. I DDR-tiden mistede stedet meget af sin pragt, men ikke betydning. Tusindvis drog på udflugt til Grünau i weekenderne. I haven ligger et væltet træ, og det har det tydeligvis gjort i mange år. De små birketræer, det vokser hurtigt på et sted som her, breder sig rundtom. Allerbagest i den fortryllende have står en lille pavillon. Musikken er forlængst forstummet, men stedet er stadig fyldt med stor romantik. 44
Adresse Regattastraße, mellem Büxensteinallee und Libboldallee, 12527 Berlin-Köpenick | Offentlig transport S8, S85, Stoppested Grünau; Sporvogn 68; Bus 163, 263, 363, Stoppe sted S‑Bahn Grünau | Tip Den tidligere Schmöckwitz-Grünau-bane langs bredden er formodentlig i dag den skønneste jernbanestrækning i Berlin. Den kører fra Alt-Köpenick til Alt-Schmöckwitz.