John Sykes
111 steder i London som du skal se Fotograferet af Birgit Weber
111 steder i London som du skal se 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-588-1 Oversættelse: Teddy Petersen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Originaltitel: 111 Orte in London die man gesehen haben muss Oversat efter den engelske udgave og udgivet på dansk efter aftale med © Herman-Josef Emons Verlag, Köln © Fotografier: Birgit Weber, undtagen kap. 4, 8, 15, 17, 26, 34, 50, 51, 58, 67, 81, 94, 99, 103, 107. Grafisk formgivning: Eva Kraskes, efter et koncept af Lübbeke/Naumann/Thoben Kort: altancicek.design, www.altancicek.de Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Forord På en særlig regnfuld engelsk sommer gik vi på en del våde fortove og besøgte en hel del mere end 111 steder og tog mere end 8000 fotos for at ende med det udvalg, vi præsenterer her. Berømte lokaliteter som Big Ben og turistmagneter som British Museum er ikke med – de er allerede beskrevet i et utal af guidebøger. I stedet har vi kigget efter steder, som turister først finder på deres anden eller femte rejse til London. De fleste af dem er i den centrale del af byen, men udflugter ud af City i alle kompassets retninger er også med. Vi vil gerne vise den betagende forskellighed i en by, hvor kulturer fra hele verden mødes. Arkitekturen går fra aristokratiske residenser til bevaringsværdige træhuse, fritidssyslerne fra gentlemenklubber med strenge adgangskrav til pubber for alle, butikker rækker fra historiske stormagasiner til ung køb-nu-og-her-mode. Vi inviterer læserne til at tage med til en synagoge, et hindutempel, en buddhistpagode, enkelte kirker og en ikke-religiøs kirkegård. Vi kigger på kongen af Korsikas grav i Soho; vinhandleren, der gjorde notater om sine kunders vægt; det sted ved floden, hvor piraterne blev hængt; den underjordiske cykelsti til Skotland; højhusblokken, som blev tegnet af James Bonds dødsfjende – og en skjult guldgrube for dem, der leder efter skatte, når vandet i Themsen står lavt. Der er et bevidst hul i talrækken: Sted nr. 110 bliver efterfulgt af nr. 112! Cricketfans kender årsagen til denne overtro, og alle andre kan læse om det i forbindelse med Lord’s Cricket Ground, som er nr. 51. Vi håber, at bogen vil give dem, der går på opdagelse i London, lige så meget fornøjelse, som det gav os at researche, fotografere og skrive den. John Sykes & Birgit Weber
5__ The Athenaeum Club Gudinden giver de værdige adgang
Mellem de grå stenfacader på Pall Mall og St James’s Street, i området med klubber for gentlemen, stikker én klub ud fra de andre. Det skyldes dens facade med sin lyse, flødefarvede maling og hvide kopi af Parthenon-frisen på blå baggrund og ikke mindst den forgyldte figur af gudinden Athene, som med hjelm og spyd knejser over de doriske søjler ved indgangen. Hun står med sænket blik og udstrakt venstre arm og byder de dødelige, der fortjener det, ind i klubben. I 1824 blev The Athenaeum Club grundlagt af forfatteren John Wilson Croker, kunstneren Sir Thomas Lawrence og andre prominente mænd. Den skulle være mødested for de fremmeste repræsentanter for videnskab, kunst og litteratur. Mens mange andre klubber var forbeholdt militære officerer, politikere og opdagelsesrejsende (eller spillere og drikfældige), var The Athenaeum et tilflugtssted for de intellektuelle. Beslutningen om at bruge penge på den kostbare Parthe non-frise i stedet for at installere et køleanlæg til medlemmernes drinks understregede formålet. På medlemslisten har været navne som Joseph Conrad, Rudyard Kipling, J. M. W. Turner, Charles Darwin og indtil nu 52 Nobelprisvindere. Videnskabsmanden Michael Faraday, hvis kørestol er bevaret i klubben, sørgede så tidligt som i 1886 for, at klubben fik elektrisk lys. Ved foden af den brede trappe blev Charles Dickens og den dødssyge William Makepeace Thackeray forligt i 1863 efter en strid, der havde raset mellem dem i flere år. I dag er der ministre, højtrangerende embedsmænd og biskopper blandt medlemmerne. Kvinder fik ikke adgang før i 2002, men nu kan også de både spise og overnatte i klubben, læse i de 80.000 bind i det imponerende bibliotek, invitere gæster til private arrangementer – eller simpelthen tage sig en lur bag en avis i en af læderlænestolene under de tungt indrammede portrætter i The Morning Room.
18
Adresse: 107 Pall Mall, SW1Y 5ER | Transport: Piccadilly Circus (Bakerloo, Piccadilly Line) | Åbningstider: Medmindre du kan skaffe en invitation fra et af klubbens medlemmer, behøver du ikke bekymre dig om det! | Tip: Mange klubber foretrækker ikke at give sig til kende med et skilt på døren, men på en spadseretur ned ad Pall Mall kan man se efter The Travellers Club i nr. 106, The Reform Club i nr. 104, The Army and Navy Club i nr. 36 og The Oxford and Cambridge Club i nr. 71.
41__ Jean Cocteaus vægmaleri i Notre Dame London er den sjettestørste franske by
Frankrig og England er bundet sammen af århundreders venskab og fjendskab, gensidig beundring og mistillid. Englænderne krydser Kanalen på jagt efter fransk livsglæde og gastronomi. Franskmænd har søgt tilflugt i England og har skabt deres egne institutioner her, for eksempel kirken Notre Dame de France, der ligger i en slidt gyde bag Leicester Square. Den blev bygget i 1865 for de mange, mange franske beboere i Soho, ødelagt under 2. verdenskrig og genopbygget i 1955. Dagslyset kommer ind i det cirkulære kirkerum gennem en lav kuppel, og munkesangen fra de skjulte højttalere kan ikke helt overdøve den højlydte snorken fra hjemløse, som kommer herind for at sove på bænkene. Noget af det, der gør et besøg i kirken umagen værd, er de vægmalerier, som filminstruktøren og kunstneren Jean Cocteau har lavet her, og som nu er bag glas i et af sidekapellerne. Cocteau har med energiske linjer og afdæmpede farver malet en korsfæstelsesscene, hvor man kun kan se Jesu ben. Den franske indflydelse i Soho har dybe rødder, blandt andet tilbage til tilstrømningen af flygtninge under revolutionen i 1789. Under 2. verdenskrig var The French House Pub på Dean Street 49 mødested for dem, der støttede Charles de Gaulle. Det franske kvarter er i dag South Kensington, hvor der tæt på undergrundsstationen ligger både et fransk gymnasium, Institut Français, et fransk bibliotek og franske caféer. Den galliske tilstedeværelse er synlig overalt i London, men den franske befolkning i byen bliver også anslået til at være på 400.000 mennesker. Mange af de yngre arbejder på hoteller og restauranter for på den måde at lære engelsk. Andre sidder til høje lønninger i City eller er blevet tiltrukket af Londons kreative scene for design og nye medier. Det betyder, at Londres nu har flere franske indbyggere end Bordeaux, og politikere, der vil kapre stemmer, kommer hertil fra Paris, når der er valgkamp. 90
Adresse: Leicester Place, WC2H 7BP/7BX | Transport: Leicester Square (Northern, Piccadilly Line) | Åbningstider: Åbent hver dag kl. 9.30-21 | Tip: Maison Bertaux på Greek Street 28, grundlagt i 1871, er Londons ældste franske konditori.
77__ Shad Thames
Luksusboliger i Charles Dickens’ slum
Charles Dickens’ romaner indeholder stærke passager om livet i de fattige kvarterer i London i 1800-tallet. Forfatteren var godt kendt med området Shad Thames på sydsiden af Themsen øst for Tower Bridge, som ikke var bygget endnu, for han havde besøgt det flere gange i selskab med flodpolitiet. I Oliver Twist beskriver han husene rundt om St Saviour’s Dock: »Værelser så små, så beskidte og så indelukkede, at selv luften forekommer for dårlig for det skidt og den elendighed, de fremviser; udbygninger af træ, der hænger ud over mudderet og truer med at falde ned i det ... Alle de mest afskyelige tegn på snavs, råddenskab og affald«. Siden dengang har forholdene ændret sig drastisk. Boligerne i Shad Thames, en gade, som løber parallelt med floden helt frem til St Saviour’s Dock, er nu lejligheder i ombyggede pakhuse og funklende nye bygninger med udsigt til floden. Mange af beboerne er ansat i finanssektoren og har kun et kort smut over Tower Bridge, så er de på kontoret. Dyre barer og restauranter rundt om Shad Thames hjælper dem gerne af med pengene. Pakhusene – som oprindeligt husede te, kaffe, krydderier og korn – blev bygget i 1873, tre år efter Dickens’ død, og renoveringen af dem begyndte i 1980’erne. De gangbroer, der krydser Shad Thames højt oppe over gadeniveau, forbandt engang lagerrummene på de to sider af vejen – nu er de balkoner til lejlighederne. Navnene på boligblokkene minder om tidligere tiders aktiviteter i bygningerne: Vanilla Court, Cayenne Court, Tea Trade Wharf. Også ved St Saviour’s Dock, hvor den underjordiske flod Neckinger løber ud i Themsen, er pakhusene blevet til fashionable lejligheder. I 2008 rensede en miljøgruppe det smalle vandløb, hvor Dickens satte scenen for skurken Bill Sikes’ død og hans onde bulldogs endeligt.
162
Adresse: Sydsiden af Themsen øst for Tower Bridge, SE1 2YD | Transport: Tower Hill (Circle, District Line) | Tip: The Design Museum, der har åbent hver dag kl. 10-17.45, flytter i 2016 fra Shad Thames til Kensington, men The Fashion and Textile Museum, der er grundlagt af Zandra Rhodes, bliver i området. Det ligger på Bermondsey Street 83 og har åbent tirsdag- lørdag kl. 11-18, søndag kl. 11-17.