Forord Man siger, at det er den smukkeste by i verden, og de mere end 30 millioner turister, der hvert år kommer hertil, ser ud til at være enige! Når de først begynder at gå på opdagelse i Lysenes By, har de nogle bestemte monumenter, de gerne vil se, dem, som er indbegrebet af Paris. Det er den slags turister, man kan møde på Avenue des Champs-Élysées på vej til Eiffeltårnet, på en Bateau-Mouche under en sejltur på Seinen eller i Louvres kæmpe sale, før de begynder vandringen op mod Montmartre og Sacré Cœur. De bliver så grebet af byens fortryllende atmosfære, at de bliver ved med at vende tilbage, og lige så stille bliver de klar over, at Paris ikke ‘bare’ er disse symbolske steder. Det er også magien i at besøge en lille ukendt have en søndag morgen før alle andre, at løfte blikket og beundre facaderne, at drikke en kop kaffe et historisk sted, som er blevet renoveret af en moderne arkitekt. Det er at tage den nye sporvogn, tram, for at nå den nordøstlige del af Lysenes By, som er i rivende hurtig forandring. Jeg vil vædde med, at hvis de kommer dertil igen om et par år, vil de lægge mærke til ændringerne! At opliste de allermest fantastiske steder i Paris er en jubelvækkende opgave, omend den er uendelig. Som man går i gaderne og forsøger at holde sig opdateret med alt, hvad der ændrer sig, går det op for én, hvor gavmild denne by er – ofte sker det, når man bevæger sig lidt væk fra de mest besøgte områder. Og selv når man har boet her i over ti år, vil der altid være en detalje, man aldrig har opdaget, en lille have, man aldrig har besøgt, en café med mærkelig indretning, man altid har villet ind på. De turister, som virkelig bliver forelskede i Paris, befinder sig i nøjagtig samme situation. I takt med, at de kommer tilbage, skærpes deres iagttagelsesevne. Og jo flere usædvanlige steder og spændende områder, de opdager, jo mere forfines deres kendskab til byen, indtil den åbner sig for dem i al sin fortrolighed og al sin rigdom, fra begyndelsen og til vores århundrede, der hele tiden prøver at forvandle sine omgivelser. Renée Grimaud
111 Steder
1_ A.R.F.O.I.s buddhistiske tempel En portnerbolig til guderne | 10 2_ Anis Gras-fabrikken Kulturen bobler | 12
3_ AntiCafé Beaubourg Det søde tidsfordriv | 14 4_ L’Archipel Brunch i kirken | 16
5_ Badeanstalten på Rue des Haies En million brusebade | 18 6_ Baguett’s Café Kaffebar uden dikkedarer | 20 7_ Le Balcon (Fil)harmoniske Paris | 22 8_ Bar à Bulles Bare sidde og boble … | 24
9_ La Barbière de Paris Hun gør mændene knivskarpe | 26 10_ Baton Rouge Som i ‘the Deep South’ | 28 11_ Belushi’s Rock’n’roll-toiletter | 30
12_ Belvédère Willy Ronis Når kunsten stiger til vejrs | 32
13_ Bigot-bygningen Facader i flammet sandsten | 34 14_ Le Bois Dormoy En solidarisk have | 36
15_ Bonnier de la Mossons raritetskabinet Naturligvis mærkeligt | 38 16_ Butte Bergeyre Den hængende landsby | 40 17_ Café A Hip arkitektur | 42
18_ Café des Chats En afstressende pause | 44 19_ Centre Momboye Afrikanske rytmer | 46 20_ Chapal-fabrikken Et hamskifte | 48
21_ Chapelle Notre-Dame-de-la-Médaille-Miraculeuse Pilgrimsrejse i Paris | 50 22_ Château Rothschild Ruinernes poesi | 52
23_ Chemin des Vignes En vingård i byen | 54
24_ Chemin du Montparnasse På sporet af de brølende tyvere | 56 25_ Chen Zhen-springvandet Symbolsk vandvej | 58
26_ Les Chouettes Lækkerier til mund, sind og øjne | 60 27_ Ciné 13-teatret En smuk familiehistorie | 62 28_ Cité du Cinéma ‘Hollywood-sur-Seine’ | 64 29_ Clown Bar Så er der cirkus! | 66
30_ Cour des Bourguignons Møbelkunstens storhedstid | 68 31_ Danseskolen i Marais Fra diligencer til dans | 70 32_ Delaville Café En fræk atmosfære | 72
33_ Det japanske hus i Cité U Skjulte skatte | 74
34_ Dyrekirkegården Hvor man mindes gamle venner | 76 35_ Élysée Montmartre Forestillingen fortsætter | 78
36_ Emil’Or Et hemmeligt smykkeværksted | 80
igot-bygningen 13__ B
Facader i flammet sandsten
Du har nok set mange imponerende husfacader i Paris, men har du også set den, man kan finde på 31 Rue Campagne-Première? Og har du prøvet at gå gennem Passage d’Enfer, Helvedespassagen, lidt længere oppe ad gaden for at se nummer 25? Man skal se de to facader sammen, som tvillingesøstre: Den ene ser majestætisk ud, mens den anden er mere diskret, men tilsammen har de en helt særlig charme. De to bygninger blev bygget som kunstneratelierer af arkitekten André Arfvidson i 1911, efter at han havde vundet en facadekonkurrence i Paris. Sejren var velfortjent: Arkitekten tog et usædvanligt valg, da han hyrede Alexandre Bigot, som var kendt for sine dekorationer i flammet sandsten. Synergieffekten af de to indgange med de store glasflader ud til gaden og de enkle karnapper ind mod passagen bliver smukt understreget af den flammede sandsten med plantemotiver i beige og brune nuancer. Hvis facadens udsmykning leder tankerne hen mod slutningen af La Belle Époque, art noveau-bølgens storhedstid, er interiøret i de gadevendte lejligheder (som man kan få et glimt af gennem vinduerne) absolut moderne: De første toetagerslejligheder i Paris ligger her! Bygningen var ret luksuøs for sin tid, og indbyggerne passede til den: Selvom Montparnasse-kvarteret i begyndelsen af det 20. århundrede blev hjemsted for hele den kunstneriske bohemeverden, der var på flugt fra Montmartres høje huslejer, havde de unge kunstnere altså ikke råd til at leje et atelier i to etager i en bygning som den her. Bigot-bygningen henvendte sig snarere til uoriginale bedsteborgere end til vansmægtende kunstnertyper. Der er dog en undtagelse: Den amerikanske fotograf Man Ray dyrkede her sin affære med den famøse Kiki de Montparnasse, en model, der var højt værdsat blandt kvarterets kunstnere i de brølende tyvere. Efter besøget kan du nyde de charmerende gamle arbejderhuse i Passage d’Enfer, før du går videre. 34
Adresse 31 Rue Campagne-Première, 25 Passage d’Enfer, 75014 Paris | Transport Metro: linje 4 og 6, stop: Raspail | Tip Kan du slet ikke stå for charmen i den flammede sandsten? Så kan jeg anbefale den fantastiske facade på Céramic Hôtel (39 Rue de Wagram, 8. arrondissement), et andet værk af Bigot i lidt mere markeret art nouveau-stil. De tre første etager er fuldstændig dækket af sandsten.
25__ C hen Zhen-springvandet
Symbolsk vandvej
Den hovedløse drage, hvis krop dukker op nede fra det underjordiske vandrensningsanlæg d’Austerlitz og bølger op gennem brostenene, er navngivet Fontaine de l’eau émergente, Springvandet med det frembrydende vand, og den er det sidste værk, der blev tegnet af den fransk-kinesiske kunstner Chen Zhen (1955-2000). Det er hans kone, billedhuggeren Xu Min, der har gjort hans skitse til virkelighed. Slangekroppen symboliserer vandets tilstedeværelse på dette sted i mere end tre århundreder. Den bevæger sig på en akse, der går mellem nordvest og sydvest – mellem Seinen (yin) og Solen (yang). På den måde er slangen også en metafor for mødet mellem to kulturer, og den illustrerer et ældgammelt kinesisk princip. Men det kostede dyrt at få den lavet, 1.200.000 euro, og det tog ti år, før den i 2008 blev indviet. Konstruktionen i glas og stål er udstyret med tusindvis af små rørmundinger, der med højt tryk sprøjter vand rundt inde i de gennemsigtige rør. Vandet, som cirkulerer i det lukkede kredsløb, kommer fra en særlig processor, der befinder sig under vandrensningsanlægget. Om vinteren lukker man for vandet, ligesom man gør med de fleste springvand i Paris for at undgå, at det fryser, men når mørket falder på, lyser skulpturen op i mange farver. D’Austerlitz-anlægget er bygget på et historisk interessant sted, og det kunne man høre om, da der sidst var åbent for besøg under Journées du Patrimoine-festivalen. Det var nemlig lige her, at ingeniøren Belgrand (som man også kan takke for Paris’ kloaksystem) i 1876 konstruerede en brandpumpe for at beskytte Salpêtrièrehospitalet. I dag renser anlægget, som åbnede i 1974, vand fra Seinen, der bruges til at vande byens grønne områder. Det har fået kælenavnet ‘Le Beaubourg Souterrain’, det underjordiske Beaubourgkvarter, fordi det består af et imponerende net af rør, som ligger 20 meter nede, meget dybere end flodens overflade.
58
Adresse Place Augusta-Holmes, 75013 Paris | Transport Metro: linje 6, stop: Quai de la Gare | Tip Følg Seinen for at komme til Les Docks – Cité de la Mode et du Design (www.citemodedesign.fr, 34 Quai d’Austerlitz), og gør holdt på tagterrassen på Café Oz, en restaurant og bar-lounge med et enestående vue over Seinen.
74__ M etrostationen Arts et Métiers
En drømmeverden i rent kobber
Jernbaneselskabet RATP burde altså oftere overlade det til tegneserieskabere at redesigne deres metrostationer. De ville blive meget mere spændende af det! Prøv selv at se ved at hoppe på linje 11 og stå af på den funklende station Arts et Métiers. Forude venter dig en Jules Verne-inspireret drømmeverden tegnet af François Schuiten, den belgiske skaber af den steampunk-agtige tegneserie Les Cités Obscures. Det er som at være om bord på Nautilus i En verdensomsejling under havet. Luk øjnene godt i, og åbn dem så lige så stille. Illusionen er fuldkommen: Du befinder dig om bord på en underjordisk ubåd, og rejsen kan begynde … Udsmykningen af stationen, der blev gennemført i 1994 i forbindelse med tohundredeårsjubilæet for åbningen af det nationale ingeniør-institut, er udelukkende udført i kobber, et materiale, der leder tankerne mod ingeniørkunstens tekniske og industrielle univers. Stationsskiltene, bænkene og endda skraldespandene er af kobber. Hvælvingerne er dækket af sammennaglede kobberplader. Ned fra loftet hænger enorme tandhjul. På perronerne afslører en række koøjer små modeller af videnskabelige opfindelser. Her kan man se en armillarsfære (en globusformet model af himmelrummet), foruden modeller af den første kommunikationssatellit, der blev lanceret i 1962, af et vandhjul og af Pont Antoinette, den bro, der blev opført i det 19. århundrede som en del af jernbanestrækningen Montauban-Castres. Kort sagt er der rig lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle ellers ret ukendte videnskabelige frembringelser. Linje 11, der kører til Arts et Métiers, forbinder Châtelet med kommunen Lilas i Seine-SaintDenis. Den har med sine 6,3 kilometer den korteste metrostrækning i Paris og er en af de mindst benyttede linjer. Linjen var en af de sidste til at komme op at køre, i 1935. 156
Adresse & Transport Metro: linje 11, stop: Arts et Métiers, 75003 Paris | Tip Neonfarvede lofter, fint mosaikgulv og geometriske linjer fra 1950’erne – Le Parisien, 337 Rue Saint-Martin, 3. arrondissement, serverer mad og drikke til sent ud på natten (kl. 8-02).