Annett Klingner
111 steder i Rom som du skal se
Frydenlund
111 steder i Rom som du skal se 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-589-8 Oversættelse: Teddy Petersen Korrektur: Maiken Skovmøller Ísberg Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Originaltitel: 111 Orte in Rom, die man gesehen haben muss Oversat efter den engelske udgave og udgivet på dansk efter aftale med © Herman-Josef Emons Verlag, Köln © Fotografier: Verena Eidel Grafisk formgivning: Eva Kraskes, efter et koncept af Lübbeke/Naumann/Thoben Kartografi: Regine Spohner Basisinformation om kort © OpenStreetMap-Mitwirkende, ODbL Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 Tlf. 3393 2212 DK-1826 Frederiksberg C post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Forord
Rom er fascinerende, spændende, imponerende, kaotisk – og helt uimodståelig. Hvert år valfarter tyve millioner turister til Den Evige Stad. På det første besøg har de fleste nok samme rejseplan i tankerne. De vil gerne sidde på Den Spanske Trappe, og de vil gerne se alle de seværdigheder, som har tryllebundet så mange generationer før dem: Colosseum, Peterskirken, Piazza Navona, Trevifontænen. De fleste besøgende vender tilbage på et tidspunkt, og andet besøg er typisk lige så dejligt som det første – og mere berigende. Har man besøgt Rom før, ved man for eksempel, at man skal stå tidligt op for at undgå en kilometerlang kø foran Vatikanmuseet; at postkort typisk kommer hurtigere frem, hvis man afleverer dem på posthuset frem for at putte dem i en postkasse; at køreplanerne for busser og sporvogne kun opererer med cirkatal; at det alligevel er hurtigere at bevæge sig rundt i den historiske bykerne til fods, og at den bedste måde at overleve de berygtede brostensgader på er at vælge noget rigtig behageligt fodtøj. Har man besøgt Rom før, kan man også spotte de typiske turistfælder på lang afstand, og man vil undre sig over, hvordan nogen dog kan falde for dem. Vigtigst af alt opdager man som tilbagevendende besøgende det ‘rigtige’ Rom, fordi man lægger mærke til mange flere små detaljer, og fordi man mærker, hvordan hver eneste sprække og sten i murene er gennemsyret med historie og fuld af spændende fortællinger. Selv de mest berømte seværdigheder har deres hemmeligheder, som guidebøgerne ikke nævner. Denne bog vil føre dig hen til nogle steder, som er smukke, anderledes, skjulte og glemte. Nogle af dem er tilmed lidt bizarre, og de er alle helt specielle – og så er der ingen af dem, der er indtegnet på de typiske turistkort. De oplevelser vil give dig større appetit på det blomstrende Rom, en by med en rig fortid, som er med på de nyeste trends og lever i nuet.
himpansetårnet 19__ C
Man fornemmer stedets alder
Der ligger en meget gammel bygning på Via dei Portoghesi. Dens navn, Palazzo Scapucci, stammer helt tilbage fra de ejere, der boede her i 500-tallet. Der findes postkort med billeder af den dystre facade, og Hollywood har fanget den på film – Julia Roberts boede her i filmen Spis, bed, elsk. Det er ikke så sært, at stedet får opmærksomhed; det er, som om Roms historie her bliver gjort håndgribelig. Tag nu bare barberen i stueetagen. Signor Silvano er fuldstændig immun over for mode og ny teknik. Alt i hans salon har set bedre dage: møblerne, frisørstolen og manden selv. Han har sæbet sine kunder ind med en barberkost og skrabet stubbene af deres kinder med en barberkniv på den traditionelle måde i mere end 50 år. Den maleriske bygning har et tårn, som allerede stod der, da paladset blev bygget. I middelalderen tilhørte det munkeordenen augustinerne, og i 1400-tallet blev det bygget om og tilpasset tidens arkitektoniske smag. Paladset kan også bryste sig af at være forbundet med en spændende legende. For lang tid siden boede en adelsmand ved navn Frangipani her med sin kone og deres lille barn. På den tid var det smart at have et usædvanligt kæledyr, så deres husstand omfattede også en chimpanse ved navn Hilda. Men en dag snuppede aben barnet og klatrede op på taget med det. Da Frangipani kom hjem, mødte han en ophidset folkemængde foran sin hoveddør. Han bad en hurtig bøn og fløjtede så sådan, som han normalt gjorde for at kalde chimpansen til sig. Utroligt nok klatrede den med det samme ned igen og medbragte det uskadte barn. Familien satte en lanterne og en madonna-figur på taget i taknemmelighed over den lykkelige udgang, dramaet fik. Der er gået mange år siden da, og huset har haft mange ejere. Men madonnaen og lanternen er der stadig.
46
Adresse Via dei Portoghesi 18, 00186 Rom | Transport Bus 30 til Corso del Rinascimento; bus C3, 70, 87, 116, 116T, 186, 492 til Zanardelli; bus 46, 62, 64, 70 til Corso Vittorio Emanuele II/Navona | Tip Der er messer på aramæisk, som var Jesu modersmål, kl. 10.30 om søndagen i kirken S. Maria della Concezione in Campo Marzio – adressen er Campo Marzio 45.
34__ D øden bag tremmer
Ikke i live her, ikke død der
De, der besøger kirken Santa Maria del Popolo, kommer som regel for at se noget særligt. Det kan være Chigi-kapellet, som blev tegnet af Rafael og spiller en vigtig rolle i Dan Browns roman Engle og dæmoner. Eller de to Caravaggio-malerier Sankt Peters korsfæstelse og Sankt Pauls omvendelse, som er beskyttet af vagter, der sikrer, at de ikke bliver fotograferet. Der er næppe mange, der lægger mærke til skelettet, der kryber sammen bag tremmer på bagvæggen. Ifølge legenden kom nogle medlemmer af Confraternità della Buona Morte (Den Gode Døds Broderskab) gående ad Via Flaminia i 1600-tallet, da de stødte på et dødt menneske ved vejsiden. En af deres pligter var at samle lig op, bære dem til den nærmeste kirke og få dem begravet der. Men da de nåede til Santa Maria del Popolo, var det allerede mørkt, og munkene åbnede ikke porten. De havde ikke lyst til at tilbringe natten udenfor, så de brød porten op, lagde liget fra sig og forsvandt. Næste morgen klagede kirkens munke til paven. Da han spurgte brødrene, hvem der var ansvarlige for indbruddet, svarede de: »Det var Døden«, og til det svarede paven: »Så må Døden låses inde«. Derfor lavede de et bur og satte et skelet derind som et symbol. Det er en underholdende anekdote, også selvom den ikke er sand. Faktisk var det den romerske arkitekt Giovanni Battista Gisleni, der tegnede mindesmærket med buret til sig selv i 1670, to år før han døde. Oven over buret sidder hans portræt og en inskription med ordlyden »Ikke i live her«, og neden under den marmorbusten af et skelet og teksten »Ikke død der«. Mellem dem sidder et våbenskjold og to plaketter. Den til venstre viser nye grene spire fra et vissent træ; den til højre er en larve, der er ved at blive til en sommerfugl. Disse dobbelte symboler for død og nyt liv udtrykker Gislenis håb om genopstandelse.
76
Adresse Piazza del Popolo, 00187 Rom | Transport Metro A til Flaminio | Åbningstider Mandag-lørdag kl. 7-12 og kl. 16-19; søndag kl. 8-13.30 og kl. 16.30-19.30 | Tip Ved siden af kirken findes indgangen til den permanente udstilling ‘Geniet Leonardo da Vinci’, som har fokus på kunstnerens konstruktioner og maskiner. Den er åben hver dag kl. 9.3020.30.
losterspillet 66__ K
Munke kan også kede sig
Klosteret Santi Quattro Coronati er en af de mest fascinerende middelalderbygninger i byen. Komplekset består af en kirke og et kloster fra 1100-tallet foruden St. Silvester-oratoriet fra 1200-tallet. De første mange hundrede år var det beboet af benediktinermunke, men i 1564 blev det givet videre til augustinernonner, som tog sig af forældreløse piger inden for dets ærværdige mure. Udefra ligner det hele lidt en forsømt borg. Facaden bærer tegn på vandskader, og over det hele våger et dystert tårn. Men førstehåndsindtrykket modsiges med det samme, man kommer indenfor. Man går igennem to smukke forgårde på vej over mod kirken. Dens mosaikgulve er udført af Cosmati-familien, som var berømte for deres marmorarbejde, og loftet er et kassetteloft fra 1500-tallet. Midt i venstre sideskib sidder en dør, og ved siden af den en klokke mærket »Chiostro«, kloster. Ring på, så åbner en nonne døren og lukker dig ind. Mod en lille donation kan du få lov at vandre rundt i det fredelige kloster, som er adskilt fra den frodige have og et springvand fra 1100-tallet af spinkle marmorsøjler. I søjlegangen kan du finde mange gamle mærker og indskrifter af forskellig art. De mest interessante befinder sig over for indgangsdøren. Her har nogen ridset 15 parallelle linjer i gulvet, og mellem dem nogle geometriske symboler og romerske tal. Ifølge forskere er det en slags spillebræt til et spil, der handlede om både held og snilde. Spillerne kastede en bold eller snurretop, som så skulle lande et bestemt sted, og jo tættere de kom på det, des flere point fik de. Vi får nok aldrig at vide, hvor mange munke der spillede med – eller hvad de spillede om.
140
Adresse Via dei Santi Quattro, 20, 00184 Rom | Transport Sporvogn 3, bus 87, 186, 571, 810 til Labicana | Åbningstider Mandag-lørdag kl. 6.15-20, søndag og helligdage kl. 6.4512.30 og igen kl. 15-19.30 | Tip I St Silvester-oratoriet findes et imponerende freskomaleri fra 1200-tallet, som illustrerer legenden om Konstantin. Der er adgang til det fra den første forgård, og også her skal du ringe på en klokke og give en donation for at komme ind.