M. Lander Andersen | N. Rinaldo Andersen C. Christiansen | J. Thorek Jensen | E. Rønberg Nielsen J.-U. Thyssing Nielsen | V. Skytte
22 ture i København som du skal på
Frydenlund
22 ture i København som du skal på 1. udgave, 1. oplag, 2019 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7216-089-4 Forlagsredaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Korrektur: Peder Norup Kartografi: Barni Ban Grafisk tilrettelæggelse: Maija Hejgaard og Signe Kisbye Mikkelsen efter et koncept af Lübbeke/Naumann/Thoben Grafisk produktion: Pozkal, Polen Fotos: © Klaus Holsting Forlaget har ønsket at finde frem til rettighedshaverne i forbindelse med de enkelte anvendte illustrationer. Skulle nogle mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive foretaget normal afregning i henhold til lov om ophavsret for benyttelse af illustrationerne – som om aftale var indgået. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Forord Noget af det bedste ved København er blandingen af storby og overskuelighed. Du kan komme fra syd til nord på en halv times tid på cykel. Det er nemt at finde vej til fods, og lige meget hvilken bydel, du er i, kan du nå ud i alle dens hjørner på en time eller halvanden. Samtidig er der altid mulighed for at opleve noget nyt. Vi gør det dagligt til og fra arbejde og aftaler og på de mange ture, vi guider rundt på. Vi har alle lavet byvandringer og cykelture rundt i byen i flere år; nogle af os lever af det, for andre er det en sjov fritidsbeskæftigelse. Fælles for os er, at vi elsker København og at gå på opdagelse i vores hovedstad. Her kan vi opleve historiens vingesus mellem de gamle bygninger i middelalderbyen, blive bjergtaget af den nye arkitektur, slappe af i grønne områder og hele tiden finde nye kroge og hjørner, der gemmer på en god historie. En skjult mindeplade kan gøre en gades fortid levende, og en åben port kan byde velkommen til en baggård fuld af interessante mennesker. Bogen her byder på 22 gå- og cykelture rundt i København. Nogle af turene har vi vist rundt på tidligere, andre er helt nye og lavet specifikt til bogen. De første 11 ture præsenterer hver deres bydel, mens de næste 11 sætter fokus på særlige temaer eller historiske perioder. Hver tur afsluttes med et kort over ruten, og på side 6-7 kan du se et oversigtskort over turene, og hvordan de o verlapper. Vi håber, at du med bogen vil få øjnene op for hidtil ukendte sider af vores hovedstad og opdage, hvor meget den indeholder. Får du lyst til at opleve endnu mere, kan du på side 256 se, hvordan du kan booke os til en byvandring. God tur! Morten Lander Andersen, Nanna Rinaldo Andersen, Caspar Christiansen, Jacob Thorek Jensen, Emma Rønberg Nielsen, Jens-Ulrich Thyssing Nielsen og Vibe Skytte
22 ture OMRÅDER 1 _ Middelalderbyen Inden for de gamle volde | 8 2 _ Langs Søerne Københavns våde frirum | 20 3 _ Christianshavn Mellem to havne | 32 4 _ Frederiksstaden Flotte facader og kolonihistorie | 44 5 _ Nørrebro Folkets kvarter | 54 6 _ Vesterbro Nye byrum i en gammel bydel | 66 7 _ Østerbro Borgeridyl, arbejderkvarter og slagmark | 78 8 _ Frederiksberg Helt sin egen | 90 9 _ Amagerbro Fra lorteø til moderne brokvarter | 102 10 _ Nordvest Smeltedigel eller hipsterparadis? | 114 11 _ Ørestad Markant arkitektur og moderne kunst | 124
TEMAER 12 _ Christian 4.’s København Da købstaden blev til hovedstad | 136 13 _ De dødes by I sporene på fortidens københavnere | 148 14 _ Det grønne bælte Langs det gamle fæstningsanlæg | 160 15 _ Guldalderens København På dannelsesrejse gennem indre by | 172 16 _ Magtens by Fra Slotsholmen til Frederiksstaden | 182 17 _ Flådens by En vandring på Holmens øer | 192 18 _ Bagsiden af Frederiksberg Ikke kun velhavere og villaer | 204 19 _ Arbejdernes by Kampen for frihed, lighed og broderskab | 214 20 _ Besættelsestidens København Byens spor efter de fem forbandede år | 224 21 _ Lys i natten Find vej i mørket | 236 22 _ Sikken voldsom trængsel og alarm I den historiske juls fodspor | 246
15__ G uldalderens København
På dannelsesrejse gennem indre by Af Emma Rønberg Nielsen
DISTANCE: cirka 1 kilometer #22ture, #22tureguldalderen Guldalderen (cirka 1800-1850) var en blomstringsperiode i den danske kulturhistorie. I disse år var København et internationalt kulturcentrum på højde med store kunstbyer som Berlin og München, og dansk kunst kom for alvor på verdenskortet. Folk som digteren H.C. Andersen og filosoffen Søren Kierkegaard gik rundt i byen med høj hat og stok og mængede sig med kunstnere som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og malerne C.W. Eckersberg og J.L. Lund. Alle kom de til at bidrage betydeligt til både Danmarks og verdens kulturhistorie. Det var imidlertid ikke alle københavnere, som nød godt af den blomstrende guldalderperiode, og den havde en lidet flatterende bagside. Især i visse områder kunne man se sultende mænd og kvinder, prostituerede, gadesælgere og andet ‘pak’ – tænk bare på H.C. Andersens lille pige med svovlstikkerne. På denne tur gennem guldalderens København kommer du til at møde overklassen, men så sandelig også underklassen. Du skal på dannelsesrejse gennem et område, der – heldigvis! – stadig bærer præg af 1800-tallet. Du begynder ved Caritasbrønden på 1 GAMMELTORV. Stil dig her og betragt de flotte bygninger på den anden side af vejen. I netop de bygninger boede de rigeste københavnere i guldalderens tid, primært købmænd, der havde et helt hus til dem selv og deres husholdning. Inde i husene var det særligt borgerskabets kvinder, der bestemte. De afholdt saloner med udvalgte gæster for at holde sig orienteret om, hvad der foregik i landet og udlandet, Knabrostræde
172
GULDALDERENS KØBENHAVN
173
GULDALDERENS KØBENHAVN
Caritasbrønden på Gammeltorv
174
Frischs Gård, Nytorv
GULDALDERENS KØBENHAVN
og for at hjælpe deres mænds forretninger på vej – efter festlighederne trak herrerne sig gerne tilbage til herreværelset og talte om køb og salg. Der var skarp konkurrence blandt borgerkvinderne: Hvem kunne holde den bedste salon? Hvem kunne få de bedste digtere, musikere og kunstnere til at komme forbi? Mange af guldalderens kunstnere og lærde boede rundt om hjørnet fra de fine borgerhuse, og det var derfor ikke uhørt, at man i salonerne eller på gaden kunne møde blandt andre Adam Oehlenschläger eller H.C. Andersen. Du skal nu videre over til 2 NYTORV og tage et kig tilbage i historien. Her mellem Gammeltorv og Nytorv kan du nemlig se afmærkninger i brostensbelægningen, hvor et af byens første rådhuse stod. Det blev opført af Christian 4. i 1600-tallet. Foran Domhuset på Nytorv kan du se et ottekantet fundament. Her stod i 1700-tallet byens ‘kag’, den pæl, man bandt forbrydere til, når de skulle afstraffes med piskning eller brændemærkning. Det var også her, byens skafot stod, og man henrettede folk på Nytorv frem til 1758. Piskningerne og brændemærkningerne fortsatte i en årrække, indtil kagen i 1780 blev flyttet ud til fængslet Blåtårn – cirka der, hvor Christiansborg Slot er i dag. Fra Domhuset skal du gå til højre og så lige frem ad Brolæggerstræde. Lige når du har krydset Knabrostræde, kommer du på højre hånd til 3 BRYGGERGÅRDEN i Brolæggerstræde 5. Her voksede bryggeren J.C. Jacobsen op og lavede de første eksperimenter med den bryggeteknik, der senere kom til at danne grundlag for bryggeriet Carlsberg. Jacobsen var en af guldalderens helt store skikkelser og finansierede eller støttede mange af periodens vigtigste værker og projekter, for eksempel genopbygningen af Frederiksborg Slot og fornyelsen af Botanisk Have. Læg mærke til mindepladen over døren og plaketten over Brolæggerstræde 7, der fortæller, at Jacobsen blev født dér. På det modstående hjørne, Brolæggerstræde 9, ligger den bryggergård, hvor J.C. Jacobsens far Chresten Jacobsen lærte bryggerhåndværket, før han overtog Bryggergården. I dag er Bryggergården hjemsted for Ny Carls175
GULDALDERENS KØBENHAVN
bergfondet. Hvis du har lyst og er der i dagtimerne, kan du spørge, om du må komme indenfor. I 4 OMRÅDET OMKRING BROLÆGGERSTRÆDE – med blandt andet Knabrostræde og Badstuestræde – var det i 1800-tallet håndværkerne, der holdt til. Det var folk som tømrere, smede og bagere, der var del af de københavnske håndværkslav. Lavene stod inden for hvert fag for at udlære svende, sikre kvalitet, administrere priser og sørge for, at antallet af håndværksmestre ikke oversteg byens behov. Det var en slags tidlig planøkonomi, som i praksis førte til, at bestemte erhverv gik i arv inden for de familier, som var godkendt af lavene, som det var tilfældet med Jacobsenfamilien. Sådanne håndværksfamilier kunne klare sig ganske godt. Kig op: Bygningerne her er ikke nær så prangende som de fine huse ud mod Gammeltorv og Nytorv, men stadig ganske pæne. For enden af Brolæggerstræde drejer du til højre ad Badstuestræde, og for enden af den til venstre ad Kompagnistræde. På din vej ned ad strædet kommer du blandt andet forbi Bertels Salon. Kig ind og und dig selv et stykke kage og lidt ‘salonhygge’ med et strejf af guldalder – huset blev bygget til en tehandler i slutningen af 1700-tallet, og førstesalen bærer stadig præg af den oprindelige ruminddeling. For enden af Kompagnistræde skal du dreje ned ad Naboløs, hvis navn stammer fra dengang, der kun stod ét eneste naboløst hus her. Gå så ned mod kanalen, hvorfra du kan se over til Christiansborg Slot og Slotskirke samt det gule 5 THORVALDSENS MUSEUM. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen var en af guldalderens mest lysende stjerner og måske den, der fik størst international berømmelse i sin samtid. På frisen rundt om hans museum er mange af guldalderens væsentligste skikkelser afbilledet. Du står nu på 6 GAMMEL STRAND. Den rute, du lige har gået fra Nytorv og herned, var velbesøgt af borgerskabet i 1800-tallet. Vi ved, at C.W. Eckersberg, der grundlagde den danske guldalders malerstil, tit gik tur ved Gammel Strand. En vandrehistorie fortæller, at Eckersberg på sådan en tur fik en offentlig skideballe af en prostitueret, han havde haft et forhold til i sine yngre dage. Generelt 176