Ældre mennesker i et mediesamfund uddrag by Frydenlund

Christa Lykke Christensen & Anne Jerslev (red.)

Ă&#x2020;ldre mennesker i et mediesamfund

Frydenlund Academic

Ældre mennesker i et mediesamfund © Bogforlaget Frydenlund og forfatterne 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN 978-87-7118-587-4 ISSN 2246-3658 Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Totem, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. Ældre menneskers mediebrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Christa Lykke Christensen, Anne Jerslev, Christine E. Swane, Anne Leonora Blaakilde 2. Medialisering, hverdagsliv og ældreliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Christa Lykke Christensen, Christine E. Swane, Anne Jerslev og Anne Leonora Blaakilde 3. Aldring, alderdom og ældrebilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Anne Jerslev, Anne Leonora Blaakilde, Christa Lykke Christensen, Christine E. Swane 4. Ældre kvinders medieliv – fra gamle til nye medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Cecilie Givskov 5. Gamle menneskers mediehverdag på plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . 96 Christine E. Swane 6. ”Det gælder om at holde sig i gang” – om ældre, sundhed og medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Christa Lykke Christensen 7. ”Søndag lader mig være mig og ikke mormor” – ældre kvinders læsning af ugebladet Søndag. . . . . . . . . . . . . . . 160 Anne Jerslev 8. Ny radio – ældre brugere: Om den dobbelte aldrings artikulation og aldersnormativitet i DR’s mediestrategi . . . . 196 Anne Leonora Blaakilde 9. Generation God Stemning. Medialiseringen af aldringskulturer i tv-produktion til ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Line Nybro Petersen Bogens forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261

Kapitel 1

Ældre menneskers mediebrug Christa Lykke Christensen, Anne Jerslev, Christine E. Swane, Anne Leonora Blaakilde De ældste nulevende danskere er født omkring første verdenskrig. De har levet i et århundrede, hvor de har mærket virkningerne af mindst én verdenskrig og har været vidne til de økonomiske, teknologiske, sociale og kulturelle forandringer, der fulgte af samfundets modernisering og for alvor fik deres gennemslag i anden halvdel af det 20. århundrede. De har dog været vidne til en ganske særlig teknologisk udvikling, som vi vil sætte fokus på i dette kapitel, nemlig den medieteknologiske. Mange af samfundets ældste har deltaget i udviklingen fra først trykte aviser, ugeblade og magasiner, så radio og siden fjernsyn i 1950’erne; dernæst transistorradio, båndoptager, så video og walkman og endelig de digitale medier som computer, mobiltelefon og tablet. Nutidens ældste borgere har på den måde oplevet, hvordan medier og kommunikationsteknologi gradvis har sat deres præg på organiseringen og oplevelsen af overordnede samfundsstrukturer såvel som på det nære hverdagsliv. Ældrebefolkningen består af vidt forskellige ældre i forskellige aldre, der står i forskellige positioner i forhold til familie og samfundsmæssige roller: tipolde-, olde- og bedsteforældre, ufaglærte og højtuddannede, på land og i by, i lejlighed og i hus, fraskilte, enker, enkemænd og gifte, alene- og samboende, plejehjemsbeboere og modtagere af hjemmehjælp, engagerede i frivilligt arbejde, og et fåtal stadig erhvervsarbejdende. En yderst heterogen ældrebefolkning med andre ord, med vidt forskellige forudsætninger, ønsker og brug af diverse medier. I dette kapitel vil vi se nærmere på ældres mediebrug og give et billede af, hvilken rolle medier i dag spiller for den ældre del af befolkningen. Vi tager afsæt i det dobbelte forhold, at medier på én gang er kolossalt

udbredte og tilstedeværende på alle samfundslivets niveauer, og at de har status som en så selvfølgelig, integreret del af moderne samfund, at vi knap nok tænker over det. Først beskrives en række overordnede karakteristika for ældrebefolkningen og ældres forudsætninger for køb og brug af medier, og dernæst undersøges, på baggrund af Kulturstyrelsens Rapporter om Medieudviklingen i Danmark (2014 og 2015) samt supplerende materiale fra Danmarks Statistik, ældres faktiske brug af avis, radio, tv samt personlige, digitale medier som mobiltelefon og computer/internet.

Danskerne bliver ældre og mere ulige I takt med samfundsmæssige og kulturelle forandringer ændrer også ældrebefolkningen sig dynamisk. Typisk afgrænses antallet af ældre ved folkepensionsalderen (pt. 65 år). På ti år fra 2004-14 steg de 65+-åriges andel af befolkningen fra knap 15 til godt 18 procent (Ældre Sagen 2014), og 2014 blev året, hvor gruppen på 65+ år rundede én million. Stigningen skyldes for det første, at de store efterkrigsgenerationer bliver ældre, de såkaldt ”baby boomers” eller ”68-generationen”. For det andet skyldes det, at ældre lever længere end tidligere, en udvikling der forventes at fortsætte (Jeune 2009). For det tredje skyldes stigningen, at de yngre, tilkommende årgange er mindsket gennem de sidste 25 år; befolkningspyramiden er dermed ikke længere en pyramide (se figur 1).

Figur 1. Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2016.

Bag de overordnede tal gemmer sig geografiske, helbredsmæssige, socioøkonomiske og kønsforskelle, som er vigtige at tage i betragtning. Disse forskelle sætter rammer for det enkelte ældre menneskes adgang til medieinfrastruktur (intranet, biblioteker, forhandlere af bestemte aviser, telefonnet mv.), økonomiske ressourcer til forbrug, erfaringer, aktiviteter, mv. – og dermed deres mediebrug. Andelen af ældre varierer betydeligt mellem kommunerne. Den laveste andel findes i Københavns kommune, hvor kun godt 10 procent af befolkningen er 65+ år, mens den højeste andel af ældre findes på Læsø, hvor ca. 35 procent af befolkningen er fyldt 65 år (Ældre Sagen 2014). Af fremskrivningen for hele landet fremgår det, at antallet af personer, der er fyldt 65 år, vil stige i alle år frem til 2044, hvor der forventes at være godt halvanden million i aldersgruppen; det svarer til 25 procent af befolkningen (Danmarks Statistik 2012 b). Men ældrebefolkningen kan også defineres på andre måder end efter fødselsår. Folkepensions-

alderen vil gradvis stige fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022, og derefter vil afgangen fra arbejdsmarkedet ændres i forhold til den gennemsnitlige levetid. I takt med at folkepensionsalderen i de kommende årtier stiger, vil antallet af ”ældre” altså statistisk set tilsvarende kunne siges at falde. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personer i bestemte aldersgrupper har udsigt til at leve i.1 Middellevetiden er siden 1995 steget hvert år (Jeune et al. 2015), og den nåede i 2015 op på 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder (Danmarks Statistisk 2015). Middellevetiden er et almindeligt mål for befolkningens sundhed. Ser man på lavtuddannede og lavindkomstgrupper i forhold til højtuddannede og personer med relativt høj indkomst, tegner der sig imidlertid et mere differentieret billede. Den sociale ulighed og uligheden i sundhedstilstanden er vokset gennem de sidste årtier, hvilket kommer tydeligt til udtryk i mænds middellevetid. I 1987 var der knap seks års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af mændene; i 2009 var forskellen steget til knap ti år. Blandt kvinder har forskellen siden 1987 været forholdsvis stabil på mellem fem og seks år og var i 2009 på seks år (Baadsgaard & Brønnum-Hansen 2012).

Ulighed i køn og alder i forhold til uddannelse og arbejdsliv Menneskers forudsætninger for at tage nye medieteknologier i brug hænger især sammen med uddannelsesniveau og arbejdslivserfaring. Næsten halvdelen af de nuværende 65+-årige, nemlig 44 procent, gik ikke videre i uddannelsessystemet, da de havde fuldført grundskolen (Danmarks Statistik 2012 a). Uddannelsesprofilen for ældre adskiller sig derfor væsentligt fra yngre aldersgrupper (se figur 2).

1 Til sammenligning med øvrige skandinaviske lande har Danmark den laveste middellevetid for kvinder, og kun Finland har en lavere middellevetid for mænd (www.norden.org: ”Life Expectancy”, 26.08.2016)

Fordeling efter højeste fuldførte uddannelse. 31. december 2010 100

Pct.

Uoplyst

Bachelor og LVU

70 60

MVU

KVU

40 30

Erhvervsfaglig

Gymnasial

10 0

Grundskole 25-64 -årige

65+ årige

55-64 -årige

65-74 -årige

74+ årige

Anm. Forkortelserne KVU, MVU og LVU betyder hhv. kort videregående, mellemlang videregående og lang videregående uddannelse.

Figur 2. Kilde: Danmarks Statistik 2012 a, s. 95.

Sammenlignes 65-74-årige med 75+-årige ses det, at 50 procent af de ældste alene har uddannelse over grundskolen, mens dette kun gælder 39 procent af de yngre ældre. Denne ulighed aftager og vil fortsat aftage, efterhånden som de yngre voksne glider ind i de ældres rækker. For både mænd og kvinder gælder det, at uddannelsesniveauet i perioden 2000-2010 er steget i aldersgruppen 65-74 år, men mest for kvinder; uddannelsesniveauet for de to køn nærmer sig derfor hinanden (ibid., Danmarks Statistik 2012 a). Andelen af kvinder med en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse (sidstnævnte er en ret lille gruppe), steg således med godt ti procent fra 24 procent i 2000 til 35 procent i 2010, mens stigningen var seks procent for mænd i samme aldersgruppe. Kvinder trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mænd – en forskel, der bl.a. skyldes, at en større andel af kvinder i de ældre aldersgrupper aldrig har været på arbejdsmarkedet (Nielsen 2004). Der er i de seneste år sket en markant udvikling i tilbagetrækning fra arbejdslivet. Fra 2001 til 2011 steg beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige fra 28 til 46 procent, og den er fortsat steget (Danmarks Statistik 2012a). En knap så markant udvikling ses for 65+-årige fra godt syv procent i

2001 til godt ti i 2011. Blandt det mindretal af 65+-årige, der forsat er på arbejdsmarkedet, er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – især landmænd – og af mænd med lang videregående uddannelse ansat i staten. Blandt de 80+-årige, der stadig arbejder, er knap 36 procent beskæftiget inden for landbrug – mod ca. to procent af de voksne mellem 16 og 64 år. Generelt er personer med en længerevarende videregående uddannelse langt mere tilbøjelige til at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Civilstand og boligform Betragtet over livsløbet er der et typisk mønster i ældres boligform (Danmarks Statistik 2012 a). I alderen fra midten af 1930’erne og helt frem til midten af 80’erne bor de fleste danskere i enfamiliehuse. I løbet af 1970’erne, særligt fra 75 år og frem, flytter de typisk til en mindre bolig – de fleste i etagebolig – som da de var i 20’erne. Mens flere ældre skilles, og flere bliver gift, er antallet af enlige 65+-årige faldet en smule, fra 41 procent i 1990 til 39 procent af ældrebefolkningen i 2014. I absolutte tal svarer dette til 409.000 enlige, heraf 128.000 mænd og 281.000 kvinder (beregnet på baggrund af tal i Statistikbanken, Danmarks Statistik, februar 2015). Der er stor variation mellem kommunerne, idet den højeste forekomst af enlige 65+-årige er i København og Frederiksberg kommuner på 55-62 procent (Ældre Sagen 2014). At leve alene har ikke blot indflydelse på økonomien, men også på adgang til umiddelbar hjælp og støtte i forbindelse med ibrugtagning, brug og vedligeholdelse af ny teknologi. Som det ses, er de fleste aleneboende ældre kvinder, hvoraf de ældste har haft mindst erfaring med at tage nye teknologier i brug i arbejdslivet (Forsberg et al. 2013).

Sundere ældre med bedre funktionsniveau De flere leveår indebærer flere raske leveår, og færre år med langvarig og belastende sygdom. Siden 1994 er den forventede levetid uden sygdom steget markant (Jeune & Brønnum-Hansen 2008, Christensen et al. 2013). Ser man på, hvor mange år ældre får med og uden langvarig

belastende sygdom efter at have rundet 65 år, havde mænd i 1994 knap otte år uden langvarig, belastende sygdom mod godt ti år i 2005. Kvinder havde i 1994 godt otte år uden langvarig sygdom mod godt elleve år i 2005. Tilsvarende gik årene med langvarig, belastende sygdom for mændene tilbage fra godt seks til godt fem år, og for kvinder var faldet fra godt ni år i 1994 til knap otte i 2005 (Christensen et al. 2012). Altså flere ”gode” leveår, færre år med sygdom, svækkelse og funktionstab. Antallet af ældre mennesker, der kan føre et aktivt liv i en relativt høj alder, vokser således (Lauritzen et al. 2012), hvilket bl.a., som vi så tidligere, udmønter sig i, at flere end tidligere bliver på arbejdsmarkedet til en højere alder (Danmarks Statistik i Albrechtsen 2015). Ældre er også blevet interessante forbrugergrupper, der repræsenterer samfundets mest købekraftige segmenter. På den anden side er omkring en fjerdedel af ældrebefolkningen økonomisk karakteriseret ved ikke at have de store ressourcer, idet de kun har folkepension som indtægtsgrundlag (Baadsgaard & Brønnum-Hansen 2012). De ældre generationer er således vidt forskelligt stillet – også i forhold til deres mulige valg og brug af forskellige typer af medier.

Velfærdssamfundets tilbud til ældre Selv om ældre i Danmark, i lighed med befolkningerne i de øvrige skandinaviske lande, lever længere og med flere aktive og raske leveår, er de sidste år i livet for de fleste mennesker alligevel præget af tab af sociale relationer og af sygdom og svækkelse (Swane, Blaakilde & Amstrup 2007). Det er karakteristisk for de skandinaviske lande, at samfundet er indrettet med henblik på, at alle voksne skal kunne leve et selvstændigt liv, økonomisk såvel som praktisk. ”Den skandinaviske velfærdsmodel” har generelle træk, selv om landene ikke løser velfærdsopgaverne ens (Rostgaard 2015). Samtidig står de skandinaviske lande stort set over for de samme udfordringer i fremtiden. Et karakteristisk træk ved organisering af ældrepleje i de skandinaviske lande er, at hjælp og støtte til ældre, der bor i deres private hjem, er veludviklet (Rostgaard et al. 2014). Den indbefatter rengøring, personlig pleje og hjemmesygepleje, sammen med tilbud om sociale ak-

tiviteter og sundhedsaktiviteter i dag- og aktivitetscentre. Meget svækkede ældre, bl.a. mennesker med demens, kan visiteres til daghjem inkl. transport. Hjælpen indbefatter også døgnpleje, bl.a. baseret på nødkald med direkte forbindelse til alarmcentral også om natten. Hvor begrebet omsorg tidligere udgjorde fundamentet i hjemmeplejen, er ordet for længst skrevet ud af lovgrundlaget i Serviceloven. I dag er der tale om serviceydelser, der tildeles den enkelte efter visitation, og det koncept, der i de seneste år er kommet til at udgøre den overordnede tilgang i hele social- og sundhedsvæsnet, er rehabilitering. Rehabilitering drejer sig om i størst mulig grad at støtte den enkelte i at vedligeholde eller genopbygge evnen til at klare sit eget liv så meget som muligt. Det er samtidig karakteristisk for især Sverige, men også Danmark, at velfærdsmodellen med gratis offentlige ydelser er under pres af en øget privatisering af sociale og sundhedsmæssige ydelser også til ældre, dvs. også inden for plejesektoren (Meagher & Szebehely 2013). Ny teknologi tages i stigende grad i anvendelse, når ældre mennesker har brug for kontakt med og hjælp fra det offentlige system – og når de skal yde deres selvadministrative pligter som borgere. Der indføres flere og flere omsorgs- og sundhedsløsninger, bl.a. baseret på robotteknologi, som i vidt omfang lader de socialt, økonomisk og helbredsmæssigt mest sårbare (ældre) borgere i stikken (Jensen & Swane 2013). Det er afgørende, ikke mindst for de ældste og mest syge, at teknologier tilpasses alle mennesker, bl.a. også ældre med nedsat kognitiv funktion (Nygård 2016). ’Erfarne’ ældrerådsmedlemmer har foretaget en test af landets kommunale hjemmesider, hvor nogle af kritikpunkterne er, at siderne bærer præg af uoverskuelighed og af svært tilgængeligt fagsprog, samt at informationer er vanskelige at finde (Danske Ældreråd & Ældreforum 2015). Når tilgængelighed og brug ikke sikres f.eks. i digitaliseret kontakt til myndigheder, i selvmonitorerende sundhedsløsninger og i pleje, udelukkes en stor gruppe borgere fra deltagelse i samfundet (Nygård 2016).

Ældres valg af medier Jo ældre man er, desto flere medietyper har man principielt stiftet bekendtskab med og måske knyttet sig til igennem et langt liv. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang medierne er til stede, og hvordan den faktiske mediebrug ser ud hos ældre mennesker; om de f.eks. er storforbrugere af samtlige medier eller foretrækker nogle medier frem for andre. Internationale mediebrugsundersøgelser peger dels på, at ældre mennesker foretrækker de ’gamle’ massemedier, såsom den trykte avis og fjernsynet (Aroldi & Colombo 2007; Mediebarometern 2015), dels peger de på, at ældre mennesker generelt er mere skeptiske end yngre over for nye medier og af den grund er længere tid om at tage nye medieteknologier til sig (Westlund & Weibull 2013; Norris 2001; Mollenkopf & Kaspar 2005;). Sådanne resultater bør naturligvis også ses i perspektiv af et velstands-parameter, idet f.eks. 98 procent af familier i de nordiske lande og Nederlandene har adgang til internettet i deres hjem, mens det kun gælder for 58 procent i lande som Rumænien, Bulgarien og Portugal (Danmarks Statistik 2014b). Skepsis over for nye medier kan således være begrundet i en række forhold, der ikke har med alder at gøre. Vi skal lidt senere kigge nærmere på tal, der afdækker ældre danskeres brug af internettet. Ikke desto mindre forventes og kræves det i dag, at alle kan benytte sig af de digitale medier. I 2014 blev det i Danmark et lovkrav, at kommunikation med det offentlige skal ske gennem computer og internet; adgang til internettet og sociale netværksmedier er derudover på nuværende tidspunkt ganske centrale for hele befolkningen for at kunne etablere, udvikle og fastholde sociale relationer til familie og venner. Hvis ældre mennesker i dag er forbeholdne over for nye medieteknologier, kan det skyldes en lang række forhold, men det kan være en hindring for deres integration i samfund og kultur. På den anden side vil dette forhold formodentlig udjævne sig i takt med fremkomsten af nye generationer, som er fortrolige med netop disse medietyper. Omvendt vil stadigt nye medieteknologier sandsynligvis vinde indpas, som nogle befolkningsgrupper og måske især de ældre, vil have en reservation overfor. I det følgende skal vi afdække ældre menneskers mediebrugs-

profil og ikke mindst undersøge, hvorvidt ældre mennesker faktisk anvender de såkaldt nye medier som computeren, mobiltelefonen og tablet’en.

Massemedierne udvikles Det 20. århundrede var massemediernes århundrede med den trykte avis, radioen og fjersynet som dominerende medier. Radiolytning og tv-sening var frem til 1980’erne i altovervejende grad knyttet til Danmarks Radio, der som public service station havde monopol. Monopolet betød, at den danske befolkning i princippet hørte de samme radioog tv-programmer og tilmed på samme tidspunkt. Den svenske medieforsker Birgitta Höijer er i sin undersøgelse af svenskeres radioog tv-minder i perioden 1920-1990 forbavset over, hvor store ligheder der findes i folks beretninger om forskellige perioders radiolytning og tv-sening. Men, som hun forklarer, var svensk radio og tv, ligesom dansk radio og tv, præget af et monopol, således at ”Vi hørte og så de samme programmer, på samme tidspunkter, og selv vores andre daglige rutiner lignede hinanden, i det mindste når man ser dem i bakspejlet” (Höijer 1998:18). Massemedierne har på den måde haft en vis homogeniserende effekt, dels i form af en nationsopbyggende funktion, dels i form af en hverdagsstrukturerende indflydelse med faste sendetider for bestemte programmer, som f.eks. Pressens Radioavis eller TV-Avisen. Som Westlund & Weibull påpeger, er forskellige generationer i høj grad præget af det medielandskab, de er født ind i, og som er karakteristisk for dem, mens de vokser op, altså i deres såkaldt formative og dannende år (2013:147). Det betyder, at både de medier, der er vigtige og dominerende i folks opvækst og ungdomsår, og den individuelle mediebrug, som er knyttet hertil i denne fase af livet, har tendens til, i større eller mindre grad, at følge med gennem hele personens livsforløb. Det betyder ikke, at mediebrugen ikke forandres gennem livsforløbet, hvad den naturligvis gør i takt med mediernes udvikling og i takt med, at man befinder sig i forskellige faser og situationer i sit liv, som kan have indflydelse på mediebrugen. Men det betyder, at man vil have en vis

tilbøjelighed til hele livet at betragte ’de første’ medier som vigtige medier, hvilket også ofte vil kunne spores i den faktiske mediebrug, den enkelte praktiserer – som det vil ses i analyserne af forskellige ældres mediebrug i kapitlerne i denne bog.

Den trykte avis Den ældste del af befolkningen er i deres formative år typisk vokset op med den trykte avis og radioen som to vigtige medier. Disse medier skulle i sin tid først og fremmest tjene til oplysning og dannelse af befolkningen, selv om radioen i løbet af 1950’erne også forpligtede sig til at være et underholdningsmedie (Jensen 1997:216). Undersøgelser af ældre menneskers mediebrug (Kulturstyrelsen 2014, 2015) viser, at nutidens ældste del af befolkningen stadig er tilbøjelig til at holde fast ved disse medier. For avismediets vedkommende forholder det sig sådan, at jo ældre aldersgruppen er, desto større andel af aldersgruppen læser et dagblad i papirudgaven; det gælder både landsdækkende dagblade (Kulturstyrelsen 2014) og lokale ugeaviser (Kulturstyrelsen 2015). Hvor frafaldet af dagbladslæsere i perioden 2010-13 blandt f.eks. de 35-54-årige var 18 procent, var frafaldet blandt de 71+-årige kun seks procent (Kulturstyrelsen 2014). Der har dog gennem de seneste ti år generelt i befolkningen været et stort frafald af dagbladslæsere, hvilket bl.a. skyldes konkurrencen fra diverse nyhedsudbud på internettet. Det er endvidere bestemte typer trykte aviser, de ældre læser. ’Omnibusavisen’ var dominerende, mens de ældre var unge; dens ideal var at henvende sig til i princippet alle, uden politisk tilhørsforhold, og rummede derfor stofområder rettet til en bred almenhed. Omnibusavisens dominerende status, da nutidens ældre var yngre, kan muligvis forklare, at ældre i dag i mindre grad end yngre mennesker læser tabloid- og gratisaviser. De 71+-årige udgør nemlig kun 11 procent af læserne af trykte tabloide landsdækkende dagblade, som f.eks. BT og Ekstra Bladet, mens f.eks. de 35-54-årige udgør 30 procent af tabloid-avislæserne. De ældre udgør derimod 23 procent af læserne af alle provinsdagblade, mens de kun udgør ti procent af læserne af gratisaviser, hvor 35-54-årige udgør 32 procent (Kulturstyrelsen 2014). Disse forskelle

kan naturligvis også begrundes i yngre og ældre menneskers forskellige livsomstændigheder, hvor de yngste grupper måske i større omfang og mere regelmæssigt bevæger sig rundt i byens rum med offentlige transportmidler og derfor oftere kommer i berøring med gratisaviser. At ældre mennesker læser regionale og provinsdagblade frem for tabloid-aviser, kan skyldes et ønske om at ville fortsætte et abonnement, de måske har haft hele livet igennem samt et ønske om en større grad af nærhed forbundet med at modtage lokalt forankrede nyheder. Desuden viser det sig, at det generelle frafald af avislæsere fra 2010-13 har været mindst blandt læsere med en mellemskole-, en præliminær- og en realskoleeksamen, som er eksamener, kun landets ældste borgere har kunnet tage. Hvor frafaldet blandt denne gruppe var otte procent, var den til sammenligning 16 procent for gruppen med en høj uddannelse af over fem års varighed (Kulturstyrelsen 2014); frafaldet af læsere til ugeaviser mellem 2010 og 2014 viser nogenlunde det samme mønster (Kulturstyrelsen 2015). Dette understøtter yderligere, at de ældste borgere i højere grad end de midaldrende og yngre holder fast ved den trykte papiravis - hvilket dog ikke betyder, at en del af de ældre ikke også orienterer sig i nyheder på internettet.

Radio Ser vi på radioen, er der for alle aldersgrupper tale om et generelt fald i den samlede lyttetid til de landsdækkende radiostationer, men faldet er mindst for de ældre. Det generelle fald går fra 131 minutters gennemsnitlig daglig lyttetid i 2008 til 116 minutter i 2014 (Kulturstyrelsen 2015). De 70+-årige ligger noget højere med en gennemsnitlig daglig lyttetid på i alt 144 minutter i 2014. De 55-69-årige ligger højest med 154 minutter, mens til sammenligning de 19-34-årige lyttede i alt 90 minutter, og de 12-18-årige havde 57 minutters daglig radiolytning (Kulturstyrelsen 2015). Det vil sige, at jo ældre man er, desto mere radio vil man typisk lytte til dagligt.