Marianne Schroll
Århundredets børn Sundhed og aldring i det 20. århundrede belyst gennem Befolkningsundersøgelserne i Glostrup og samtaler med 13 95-årige fra 1914-kohorten
Frydenlund Academic
Århundredets børn Sundhed og aldring i det 20.århundrede belyst gennem Befolkningsundersøgelserne i Glostrup og samtaler med 13 95-årige fra 1914-kohorten © Forfatteren og Frydenlund Grafisk tilrettelæggelse: Vibeke Storgaard Grafisk produktion: Totem, Polen 1. udgave 2014 • 2. udgave 2017 ISBN nr. 978-87-7118-780-9 2. udgave er udgivet på initiativ af og med økonomisk støtte fra Dansk Gerontologisk Selskab
Dansk Gerontologisk Selskab Jernbane Allé 54, 3. th., 2720 Vanløse www.gerodan.dk
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden, Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej 57, afsnit 84/85, 2600 Glostrup www.fcfs.dk
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indholdsfortegnelse Forord
7
Gamle mennesker er bestemt ikke kedelige!
11
Hvorfor lige dem?
12
Portrætter og kort præsentation af de 13 interviewede 95-årige, som de var og havde det på interviewtidspunktet
13
Hvordan overlever man med vitalitet?
16
Metoden
17
Hvem kan læse med?
18
Sundhed og aldring i det 20. århundrede
19
Århundredets børn – århundredet ud
19
“Århundredets epidemi”
19
Argumenter for årsagssammenhæng
25
Forebyggelse
27
Hvordan får vi en vellykket alderdom?
28
Det kommer med alderen – uundgåelig aldring
30
Tidsalderpåvirkning – kohortepræg - Individuel variation - En vellykket alderdom - Sygdom - Fysisk funktion - Kognitiv funktion - Mod på tilværelsen - Fysisk aktivitet - Lødig kost
30 31 32 33 34 35 35 37 38
Bliver ældre yngre?
39
En spådom, der er ved at gå i opfyldelse
41
Ægteskab
47
At gifte sig og stifte bo - Dødeligheden afhængig af civilstand - Ægteskabelig status og funktionsevne - Ægteskabelig status og livskvalitet
47 48 48 48 3
- De 95-årige mænd og kvinder fortæller, hvordan de mødte den, de blev gift med, og om deres ægteskab
Børn
49 57
Udviklingen i familiens størrelse og sammensætning
57
Det sociale netværk er den konvoj af mennesker, man følges med gennem livet
59
Børns betydning for livskvalitet
60
Vilkår
73
Arbejdsglæde og faglig stolthed
75
Husmødre - Husmorbegrebet
82 82
Forsørgere
87
Overlevere
91
Hvordan er det gået 1914-kohorten i Glostrup? - Overlevelseskurve over hele 1914-fødselskuldet i Glostrup - Risikofaktorer
91 91 92
Hvad er chancen for at overleve i de næste ti år, når man har nået en given alder? - Metode
93 93
Faktorer, der øger dødeligheden - Rygning
93 94
Kost, vægt og kolesteroltal - Kolesterol - Vægt - Alkohol - Kostsammensætning
97 97 98 98 99
Fysisk aktivitet - Dødelighed - Hjertesygdom - Muskelstyrke - Faldtendens - Funktionsevne
105 105 105 105 106 106
Fritid - At nyde sit otium
106 106
Helbred - Selvvurderet helbred - Kronisk sygdom - Medicinforbrug
115 116 116 116
Funktionsevne
124
Eget syn på alderdom og død
137 4
Livssyn
147
Lykkekurver
148
Mening
148
Mestring af aldringen
149
De unikke ĂŚldre
150
Sammenfatning
163
Det lange liv
163
Tak
167
Bilag 1: Invitation Bilag 2: Interviewguide
168 169
5
Gamle mennesker er bestemt ikke kedelige! Jeg var fuld af protest, da jeg læste denne klumme i Information af Kristian Villesen d. 31. januar 2013: “Hvorfor er det så kedeligt at besøge gamle mennesker? ... På de mange kedelige besøg har jeg registreret en tendens til, at gamle mennesker på et tidspunkt begynder at lukke sig om sig selv og miste forbindelsen til verden omkring dem. Deres udsyn bliver mindre, jo ældre de bliver, og til sidst kan de stort set ikke tale om emner, der ligger blot en anelse udenfor deres egen verden …” Måske ville det gå bedre, hvis den besøgende stillede spørgsmål til de gamle menneskers liv? Så kunne han blive klogere på familieliv, børn og arbejde i det forrige århundrede på de betingelser, der var dengang. Og måske kan erfaringerne bruges også i dag. Når man er ung, skal man tage beslutninger på usikkert grundlag; hvad har jeg evner til, hvilke muligheder er der? Mon jeg nogen sinde finder en kæreste, en, jeg vil have/kan få børn med. Gamle mennesker har levet deres liv og ved, hvordan det gik. Det giver dem en klogskab, en forståelse af sammenhænge, som godt kan bruges i en ny og lidt anderledes situation. Jeg har gennem hele livet i en form for “mesterlære” haft glæde af at høre på gamle familiemedlemmer, lærere, kolleger og patienter. Mennesker, der havde gjort nogle væsentlige erfaringer, og som havde tænkt kritisk over, hvad de oplevede, og kunne viderebringe den bearbejdede lærdom med et personligt aftryk. I Glostrup fik jeg mulighed for at gøre det mere systematisk gennem Befolkningsundersøgelsen af mennesker, der var født i 1914, og som, da de var 50 år gamle, boede omkring Glostrup Sygehus (1). Jeg genundersøgte dem, da de var 60 år gamle, og jeg har været med til at følge de samme mennesker, til enkelte af dem fyldte 100 år i 2014. Vi ældes meget forskelligt som følge af vores meget forskellige liv. Når kun en mindre del af alderssvækkelsen er nedlagt i os ved fødslen, og en stor del beror på vore vilkår og egne valg i livet, kan man være optimistisk og søge at forbedre de næste generationers livsløb, så de får en bedre alderdom. Gerontologi (aldringsforskning) drejer sig om hele livsløbet fra vækstens ophør, til man dør. Epidemiologi (befolkningsundersøgelser) er en glimrende metode til at udforske, hvad der fører til en vellykket alderdom. Man kan studere, hvad der øger levealderen og bedrer funktionsevnen, og hvad der påvirker velværet. Der var kun 1000 mennesker til at begynde med, og det er lidt få at regne på, men vi har suppleret op med nye fra 1914-fødselskuldet undervejs. De oplysninger, man får ved udspørgen og tests, skal udføres på en ensartet 11 11
måde, så man kan vurdere, om der sker forbedringer eller forværringer over tid. De skal analyseres gruppevis ved statistiske metoder med deres særlige regler for at opnå valide konklusioner. For at kunne uddrage en lære om disse menneskers sundhed og aldring har jeg været med til at konstruere spørgeskemaer, validere spørgsmål, anvende internationalt kendte spørgsmål på dansk grund og analysere resultater af besvarelserne. Mine artikler om dette beskriver f.eks. mænds overlevelse, når de cykler på arbejde, blodprophyppighed hos dem, der ophører med at ryge mellem 50- og 60-årsalderen, og knoglebrud hos kvinder, der tager hormoner efter overgangsalderen osv. – jeg har altid ønsket at få at vide, hvad der gemte sig bag svarene. Kan vi bedre forstå resultaterne af de statistiske analyser, når deltagerne får mulighed for at fortælle mere frit? Derfor har jeg stillet 13 95-årige mennesker nogle spørgsmål og fået dem til at fortælle om deres liv. De uddyber nogle af svarene, og de fortæller, hvad de selv lægger vægt på, og hvilke sammenhænge de ser i livsmønstret. Det skal fremhæves, at de 13 tilbageværende interviewpersoner i Befolkningsundersøgelserne ikke er tilfældigt udvalgte repræsentanter for hele gruppen af 95-årige i området. Jeg har henvendt mig netop til dem, fordi de sandsynligvis psykisk og fysisk ville kunne gennemføre et interview. Det har vi fået oplyst i forbindelse med hjemmebesøg til alle overlevende fra 1914-populationen, foretaget et års tid forinden.
Hvorfor lige dem? Disse 13 er interviewet, da de fyldte 95 år, fordi vi vidste meget om deres tidligere liv fra undersøgelser i Glostrup. Deltagere, som kom i betragtning til 95-årsundersøgelsen (Invitation bilag 1), var: a) I live 1/9 2009 b) Bosiddende i en af de oprindelige syv kommuner, som deltagere i 50-årsundersøgelsen kom fra c) Deltog såvel i 60-årsundersøgelsen som i 90-årsundersøgelsen. 21 personer opfyldte kriterierne. Otte blev ikke kontaktet: Én døde forinden, tre ville sandsynligvis ikke lukke op, fire var demente. Men syv kvinder og seks mænd gennemførte de planlagte interviews.
12 12
LÆSEVEJLEDING – Sundhed og sygdom Gennem Glostrupundersøgelserne ved vi meget om 1914-kohortens helbred og aldring gennem den senere del af livsløbet. Ved 95-årsalderen er der nu nogle af dem, der kommer med deres egen opfattelse af, hvordan det har været. I det næste kapitel følger vi, hvordan raske, midaldrende mennesker på baggrund af mere eller mindre belastende levevilkår og livsstil efterhånden rammes af forskellige sygdomssymptomer. De fleste klares ved hensigtsmæssig behandling. Efterhånden bliver det vanskeligere at klare dagligdagen, det går langsommere, man bliver træt, nogle må have hjælp. Men enkelte overlever til høj alder med god fysisk og psykisk funktionsevne og mod på livet.
Overlevere Hvordan er det gået 1914-kohorten i Glostrup? Overlevelseskurve over hele 1914-fødselskuldet i Glostrup 1914-populationen bestod i 1964 af 802 personer. Kurven viser, hvordan de dør ud; ved 80årsundersøgelsen var halvdelen tilbage, men ved 95-årsundersøgelsen kun 2 %. Levetiden er blevet forlænget igennem det 20. århundrede. Målet er flere aktive leveår, dvs. år lagt til livet uden funktionstab som led i svær sygdom (65, 66). Ved Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense studeres både genetiske og miljømæssige faktorer med indflydelse på den menneskelige aldringsproces, bl.a. ved hjælp af tvillingstudier. Resultaterne er formidlet af Bernard Jeune i Kend din krop – når den ældes (67), hvor han konkluderer, at antallet af gode leveår er steget mere end restlevetiden, og at antallet af dårlige leveår er faldet. Vi lever altså både længere og sundere.
91 91
Deltagerne i 50-årsundersøgelsen i Glostrup, født i 1914, havde i 2009 opnået den høje alder af 95 år. Hvordan havde de det? Syntes de, at det lange liv havde været godt? Eller levede de deres ældste år med sygdom og svækkelse? Ved 75-årsalderen blev 196 mænd og 167 kvinder fra 1914-kohorten helbredsundersøgt. På det tidspunkt var 40 % af mændene og 32 % af kvinderne raske. Halvdelen havde problemer med bevægeapparatet, 25 % havde hjertesygdom, godt 10 % havde bronkitis/astma, og mindre grupper led af forskellige andre lidelser. Således havde halvdelen mere end én diagnose. Jo flere sygdomsdiagnoser samtidig, jo større funktionstab (66). De interviewede i 2009 havde alle flere sygdomsdiagnoser. Man kan således i gennemsnit hæfte fire diagnoser på dem fra en række forskellige organsystemer inkl. syn og hørelse; men én har fået ti diagnoser (han døde få uger efter interviewet), og én har kun én. Sygehistorierne viser en spredning i sygdomsbelastning og funktionstab igennem livsløbet blandt de 13 personer. If. Bernard Jeune og Kaare Christensen kan man forestille sig, at mennesker, der undgår dødelige sygdomme som blodpropper og cancer, lever længe. De betegnes som escapers. Nogle får sådanne sygdomme sent i livet, og hvis de overlever dem, kan de også blive meget gamle (delayers). Hvis man overlever til høj alder på trods af tidlig, svær sygdom, betegnes man som survivor (65). Blandt de 13 i 1914-populationen var tre escapers af dødelige sygdomme, ti var delayers, dvs. de fik deres blodpropper/cancer sent (efter 85-årsalderen); men ingen var survivors, i den betydning at de blev 95 på trods af blodpropper eller ondartet cancer før 85-årsalderen. Men hvorfor er der nogle, der undgår dødelige sygdomme igennem så langt et liv? Har de en særlig modstandskraft, eller er det bare en tilfældighed? Ved undersøgelsen i Odense af 2.262 95-årige (68, 69) fandt man, at de, der blev 100 år, havde godt selvvurderet helbred, god muskelstyrke, velbevaret kognitiv og fysisk funktion og højt BMI. De fleste af dem, jeg interviewede, kunne karakteriseres på den måde, selvom ikke alle blev 100 år. Når så mange i disse år opnår en så høj alder, skyldes det if. Bernard Jeune og Kaare Christensen (65) en periodeeffekt, dvs. at hele befolkningen, både yngre aldersgrupper og de allerældste, lever længere og rammes af færre livstruende sygdomme, fordi risikofaktorniveauet for sygdom er mindre, og modstandskraften større; de overlever behandling også af svær sygdom. Man kunne forestille sig, at de mennesker, jeg har besøgt ved 95-årsalderen, havde en særlig lav risiko, siden de generelt ikke er ramt eller er ramt sent af blodpropper/cancer. De har i interviewene selv redegjort for deres holdning til tobak, fysisk aktivitet, kost og vægt, og vi kender deres aktivitetsniveau, blodtryk, vægt og kolesteroltal fra 50-årsalderen. Vi kender også deres uddannelse og socioøkonomiske status.
Risikofaktorer De vigtigste umiddelbare dødsårsager har været hjerte-kar-sygdom og kræft. Men også andre sygdomme øger risikoen for at dø ved at svække modstandskraften. Sygdom nedsætter funktionsevnen, så sværhedsgraden af den samlede sygdomsbelastning kan måles på funktionsevnen. Når folk får problemer med at klare dagligdagen, er det således en væsentlig risikomarkør. 92 92
Det særlige ved Glostrupundersøgelserne er, at det har været muligt at gemme oplysninger i databasen fra helbredsundersøgelser, længe før sygdom og funktionstab viste sig. De faktorer, vi noterede os, vedrørende livsstil og undersøgelsesresultater, som var forbundet med senere høj dødelighed, var først og fremmest de kendte: rygning, manglende motion, højt kolesteroltal, højt blodtryk og overvægt; men betydningen ændrede sig med alderen.
Hvad er chancen for at overleve i de næste ti år, når man har nået en given alder? Spørgsmålet er søgt besvaret ved at se på dødeligheden i 1914-kohorten i Glostrup i tiårs-intervaller fra det fyldte 50. år, til de blev 60 år, fra 60- til 70-årsalderen, 70- til 80-årsalderen og 80- til 90-årsalderen. Den samlede dødelighed mellem 50- og 60-årsalderen var højere for mænd end for kvinder: 11,8 % for mænd og 6,1 % blandt kvinder. Af de overlevende døde 17,5 % af mændene og 9,8 % af kvinderne, før de blev 70. Fra 70- til 80-årsalderen var dødeligheden henholdsvis 47,8 % og 29,9 % og mellem 80- og 90-årsalderen 76,4 og 59,5 %. Ved 95-årsalderen var 62 af de 802 oprindeligt undersøgte i live.
Metode Man bruger en statistisk mangevariabelanalyse til at undersøge, hvilke egenskaber eller vaner der karakteriserer de personer, der dør for tidligt. F.eks. kan man måle den selvstændige betydning af et for højt blodtryk renset for den indirekte betydning af evt. samtidig fedme.
Faktorer, der øger dødeligheden Ved 50-årsundersøgelsen var de faktorer, der selvstændigt øgede dødeligheden de næste ti år: rygning, overvægt og sukkersyge og høj puls som tegn på dårlig kondition og evt. udtryk for stress. I 60-årsundersøgelsen var følgende af betydning for at dø de næste ti år: forhøjet blodtryk, rygning og manglende motion. I 70-årsundersøgelsen var et forhøjet kolesteroltal, rygning, fysisk inaktivitet og højt alkoholforbrug selvstændige risikofaktorer for at dø før 80-årsalderen. I 80-årsundersøgelsen var de signifikante risikofaktorer for død de næste ti år: at bo alene, at være ryger eller have røget før, lavt kolesterol og lavt BMI. Læg mærke til, at det er skadeligt at være overvægtig og at have et højt kolesteroltal i yngre alder; men gavnligt, når man bliver gammel. Disse resultater er præsenteret (70). Længere ude i “årsagsnettet” ligger faktorer, som henhører under livsbetingelser og mental struktur. De forklarer, hvorfor nogle især vælger en given livsstil på et givet tidspunkt, og hvorfor det er svært at ændre den. I Glostrupundersøgelserne har vi som tidligere nævnt beskrevet social status (Svalastoga), uddannelse, erhvervsgruppering, ægteskabelig status, flyttemønstre og boligens standard. Det viste sig, at de midaldrende mennesker, der fik hjertesygdom mellem 1964 og 1974, havde højere socioøkonomisk status end dem, der holdt sig raske. Som tidligere nævnt var hjerte-kar-risikoen altså knyttet til en levevis, som dengang karakteriserede de højere sociale lag: rygning, højt blodtryk og overvægt/fed kost. 93 93
Måske er det mere overraskende, at “personligheden” (jf. en test kaldet Minnesota Multiphasic Personality Inventory, forkortet MMPI) var betydende for, hvem der fik blodprop i hjertet. Blandt 409 mænd og 321 kvinder fra 50-årsundersøgelsen i 1964 opstod efter 27 år i alt 122 blodpropper i hjertet og 290 dødsfald af alle årsager. Den femtedel, der afslørede flest depressive personlighedstræk, havde en øget risiko for blodpropper og øget risiko for død. Der var ingen kønsforskel, og fundene tydede på, at depression indgår i hjertesygdommens udviklingsproces uafhængigt af andre risikofaktorer (71). Andre spørgsmål i testen har noget at gøre med “fjendtlig indstilling.” Fjendtlige personlighedstræk øgede risikoen for blodprop i hjertet og for død af alle årsager, hvilket var ens for mænd og kvinder. Når en person scorede højt på såvel depressions- som fjendtlighedskalaen og tilhørte lavere socioøkonomiske grupper, var risikoen for død særligt høj, uafhængigt af andre risikofaktorer. 151 deltagere fra Glostrup blev undersøgt med personlighedstesten, MMPI, både da de var 50, 60 og 80 år gamle. Kvinder scorede mere depressivt end mænd ved 50- og 60-årsalderen, men ikke ved 80-årsalderen. Det kan skyldes kønsforskelle i biologisk aldring og forandringer i sociale rollemønstre med alder. I 1914-populationen ramte “pensionistchokket” mændene hårdest (72). Hvorfor er det gavnligt at have et optimistisk livssyn? Den, der i ungdommen eller som voksen betragter “den tredje alder” med sindsro, har faktisk en øget sandsynlighed for et langt liv uden alvorlig sygdom (73). I 1968 besvarede 440 mænd og kvinder ved Baltimore Longitudinal Studies of Aging (BLSA) spørgsmål vedrørende deres syn på alderdommen. 30 år senere viste det sig, at de, der hældede til negative aldersstereotyper som f.eks. “gamle mennesker er hjælpeløse,” havde dobbelt så mange hjertetilfælde som optimisterne. Virkningen kan tænkes at gå gennem livsstil, sundhedsadfærd eller immunsystemet: De, der har negative anskuelser, møder sandsynligvis stress og bekymringer mindre hensigtsmæssigt, mens optimisterne, som håber at blive gamle, følger almene sundhedsråd. Men effekten slår igennem, også når der justeres for rygevaner, fysisk aktivitet, hypertension og depression i familien osv. Pessimisterne søger ikke hjælp; måske går de heller ikke til lægen. Det kan endelig ikke udelukkes, at negative tanker har indflydelse på immun- og hormonsystemerne. Glostrupundersøgelsernes resultater førte sammen med anden viden til oplysninger om sundhedsfremme, som de 95-årige modtog gennem tilværelsen ligesom andre. I det følgende hører vi, om de tog oplysningerne til sig, og hvilke sundhedsmæssige valg de har taget. Vi får også en fornemmelse af, hvorfor netop de blev “overlevere.” Var det en tilfældighed?
Rygning 90 % af mændene i denne fødselskohorte havde røget på et tidspunkt – overvejende pibe. Blandt de 13 95-årige var der kun én, der stadig røg. Ti var eksrygere, og to aldrig-rygere. I 1914-populationen var størstedelen af de 50-årige mænd rygere og over halvdelen af kvinderne. Mændene havde røget i 30 år; men kvinderne kun i 15 år i gennemsnit; de begyndte først efter krigen. Det er mange flere end blandt midaldrende danskere i dag. 94 94