Bæredygtig omstilling uddrag by Frydenlund

Jesper Holm, Bent Søndergård, Inger Stauning og Jesper Ole Jensen ( red. )

Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri

Frydenlund Academic

Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-313-9 Forlagsredaktion : Louise Thaarup Dam Korrektur : Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse : Urte Katrine Andersen/Ligatur Grafisk Grafisk produktion : Ednas, Slovenien Udgivet med økonomisk støtte fra Vækstforum Sjælland og Bergiafonden.

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. : 3393 1222 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk / nyhedsservice.

INDHOLD

Forord.........................................................................................................................9 Kapitel 1 : Introduktion................................................................................................11 Jesper Holm, Jesper Ole Jensen, Bent Søndergård og Inger Stauning Baggrund 11 Bolig og byggeri i klimaets tjeneste 15 Bolig og byggeri som flydende felt med nye dagsordener 18 Bogens anliggende 19 Boligerne og byggeriet i et systemisk perspektiv 20 Forskningsmiljøerne i bæredygtigt byggeri 21 Bogens opbygning 23 Del I : Teoretisk & historisk kontekst 24 Del II : Innovation & teknologiske regimer 25 Del III : Social praksis & boligkultur 28 Del IV : Politisk-strategiske omstillingstiltag 29 Litteraturliste 31

Teoretisk & historisk kontekst ( Del I ) Kapitel 2 : Transitionsteori – bæredygtig omstilling af sociotekniske systemer.............37 Bent Søndergård, Jesper Holm og Inger Stauning Introduktion : Bolig- og byggesektoren som udvidet socioteknisk felt 37 Transitionsteori – et bidrag til forståelse af omstillingsprocesser 38 Omstillingsprogrammer og -politikker – ’Governance of transition’ 50 Transition Management og transitionsarenaer 51 Bottom-up-omstillingsstrategier 57 Governance og omstilling af bolig- og byggesektor 63 Litteraturliste 66

Kapitel 3 : Omstilling til bæredygtigt byggeri...............................................................73 Jesper Ole Jensen, Ole Michael Jensen og Kirsten Gram-Hanssen Introduktion og baggrund 73 Lavenergibyggeri 75 Teoretisk fortolkning og sammenligning 84 Perspektiver 92 Konklusion 97 Litteraturliste 100

Innovation & teknologiske regimer ( Del II ) Kapitel 4 : Teknologiske retninger i bæredygtigt byggeri............................................107 Jesper Holm og Runa Cecilie Lund Sørensen Forord 107 Indledning 107 Interview med Søren Dyck-Madsen 109 Efterskrift 137

Kapitel 5 : Sektorielle spor omkring dansk byggeri....................................................139 Jens Stissing Jensen Indledning 139 Spor for udviklingen : etableringen af byggeriet som sektorielt regulerings- og udviklingsobjekt 142 De marginaliserede miljø- og bæredygtighedsagendaer 145 Det sektorielle spor under afvikling eller udvikling ? 150 Konklusion 157 Litteraturliste 159

Kapitel 6 : Fremtidens bæredygtige bolig og bebyggelse – et scenarie.....................163 Michael Lauring Indledning 163 Arkitektur til tiden 168 Den bæredygtige by 175 Den bæredygtige bebyggelse 177 Den bæredygtige bolig 183 Afslutning 189 Litteraturliste 191

Social praksis & boligkultur ( Del III ) Kapitel 7 : Praksisteori – for en bedre forståelse af husholdningernes energiforbrug..197 Kirsten Gram-Hanssen Introduktion 197 Praksisteori – ifølge Schatzki 199 Praksisteori, materialitet og teknologi 204 Konklusion 214 Litteraturliste 216

Kapitel 8 : Økosamfund som bæredygtighedsnicher.................................................219 Bella Marckmann Indledning : Økosamfund som nicher Strategiske nicher ifølge Smith Økosamfund : hjemlighed og avantgarde

219 220 221

Overblik over de danske økosamfund 224 Opsamling 229 Refleksive processer i fællesskabet 229 Oversættelsespotentialer og trædesten 236 Konklusion 237 Litteraturliste 239

Kapitel 9 : Energiomstilling i lokale, sociale fællesskaber...........................................243 Bo Elling, Bent Søndergård, Tina Schjerling og Ann-Louise Møhring Introduktion 243 Del I : Social handlen, praksis og rationalitet 244 Del II : Lokale, sociale fællesskaber som arena for energiomstilling 253 Del III : Udvikling af lokale omstillingskoncepter 258 Del IV : Energiomstilling som lokale projekter 265 Litteraturliste 271

Politisk-strategiske omstillingstiltag ( Del IV ) Kapitel 10 : Strategisk navigation mod energieffektive boliger ..................................277 Maj-Britt Quitzau, Morten Elle og Birgitte Hoffmann Indledning 277 Strategisk navigation i et omstillingsperspektiv 280 Strategisk navigation i Stenløse Syd 287 Bidrag til igangværende omstillingsprocesser i byggeriet 294 Konklusion 297 Litteraturliste 299

Kapitel 11 : Kommunernes rolle i klimaomstilling af byggeriet....................................303 Jesper Holm, Inger Stauning og Bent Søndergård Indledning 303 Lokale transitionsprocesser – situerede transitionssteder 304 Multilevel-governance og begyndende lokal klimaplanlægning 306 Governanceformer i kommunernes klimapolitik 307 Lokal klimapolitik i danske kommuner 310 Casestudier: Klimagovernance af lokalt byggeri og renovering 313 Diskussion : Klimagovernanceformer i kommunerne 324 Diversitet i lokal klimagovernance af transitionsprocesser 330 Konklusion: Kommunernes rolle i klimagovernance for omstillingsprocesser 333 Litteraturliste 336 Forfatterne bag bogen

339

FORORD Denne bog præsenterer nyere forskning inden for bæredygtig omstilling af boliger og byggeri gennem bidrag fra forskere og vidensproducenter, der har arbejdet med forandringsprocesser inden for bolig og byggeri. Kredsen af bidragsydere repræsenterer forskellige forsknings- og udviklingsmiljøer, hver med sin tradition og med en række forskellige forskningsprojekter bag sig på området. De har det til fælles, at de har forsket og analyseret byggeri, bygninger og boligområdet med blik for energi-, miljø- og klimaorienteret omstilling af bygge- og boligsektoren, hvad enten det er med fokus på politiske, sociokulturelle, tekniske eller designmæssige udfordringer. Bidragene repræsenterer således både teknologiske, arkitektoniske, sociologiske og politiske aspekter af det danske bolig- og byggefelt. Målet med bogen har ikke været (yderligere) at tilføje endnu et værk til de mange værker om enkeltstående teknisk-arkitektoniske bygninger, der foregriber bæredygtig omstilling, men at udforske den helhed af tekniske, sociale, politiske og kulturelle forhold, som udgør omstillingens udfordring. Bogens samlede fokus er således en udforskning af de komplekse forhold af systemisk karakter, der understøtter og / eller blokerer for omstilling; både analyseret i forhold til den lange historiske række af forsøgsvise udviklingstiltag i alt fra økologiske bosteder til energioptimeret byggeri og i forhold til aktuelle forsøg på at udvikle strategier og omstillingsprocesser inden for byggeri og bolig. Bogen er blevet til på baggrund af en række seminarer, hvor bogens idé, de enkelte bidrag samt bogens opbygning og retning er blevet diskuteret. Ambitionen har været at sikre en aktualitet i forhold til den danske udvikling, men også at introducere til nyere traditioner og teoridannelser i forhold til studierne af bæredygtig omstilling. Diskussionen af bidragene på tværs af miljøerne har sikret en fælles udvikling af faglige perspektiver og givet mulighed for at drage fordel af hinandens analyser. Målet har således på den ene side været at sikre en sammenhæng og ensartet niveau gennem bogen, og på den anden side har målet været at invitere forskellige faglige traditioner og praksisser – og dermed også invitere forskellige skrivestile og akademisk retorik. Redaktionen

I forskningen ser vi det systemiske blik genspejlet i SBi’s, AAU’s og DTU’s arbejde med udvikling og afprøvning af forskellige miljøinnovationer inden for alternative teknologier og materialer, samarbejdsformer, omstillingsprocesser samt miljøtilpasset arkitektur og nye byggestandarder vedrørende mindsket energiforbrug. I tværvidenskabeligt regi er der her og på RUC tilsvarende forsket i innovationsprocesser i byggeriet og reguleringens betydning herfor. Her søges efter mulighederne for at understøtte radikale omstillinger af byggesektoren og boligmassen, hvortil der i dag ledes efter, hvilke typer af governance, der kan understøtte denne udvikling, hvilke lokale eksperimenter med bæredygtighedstiltag, som vil kunne danne afsæt for en bredere omstilling. De fleste forskere og praktikere i bygge-bolig-sektoren er enige om, at denne sektor er en såkaldt blandings- eller forhandlingsøkonomisk størrelse – der fordres altså regulering og plantiltag for større ændringer. På RUC, DTU og AAU har studier af forskellige reguleringsinitiativer fundet sted i et institutionelt policy- og innovationsteoretisk lys. En voksende opmærksomhed på hverdagslivets kultur som en integreret del af bolig- og bylivet er bibragt af forskningsgrene inden for tværvidenskabelige studier af vaner, sociale teknologisystemer og viden – især på DTU og SBi. Forskning i boligen som en social og kulturel størrelse har generelt oplevet en stor opblomstring over det seneste årti, både i de humanistiske og de tekniske forskningsmiljøer. Det har ført til en større tværfaglig indsats på det sociotekniske område og en øget forståelse af, at boligen i energimæssig og bæredygtig forstand ikke kun er en teknisk artefakt, men bebos af brugere, for hvem boligen er en ramme for hverdagslivet og indlejret i brugernes sociale og kulturelle baggrund, hvilket oftest betyder langt mere for boligens energiforbrug end de rent tekniske forklaringsmodeller. Adskillige studier har påvist, at beboernes brug af deres bolig er helt afgørende for det faktiske energiforbrug, og at det er helt afgørende at tænke brugerne bedre ind i nye lavenergikoncepter for boliger, og om man formår at tilpasse de teknologiske rammer til meget forskellige typer af beboere. Det samme gælder i spørgsmålet om, hvordan man motiverer den enkelte boligejer til at gennemføre energirenoveringer af egen bolig. Mens den klassiske forskning hidtil bedst har kunnet give svar på, hvilke tekniske løsninger der skal indskrives i Bygningsreglementet, så står man i dag over for en udfordring om, hvordan man skaber en efterspørgsel på energirenoveringsindsats fra den enkelte boligejer. Her rækker studier af boligen som et rent teknisk artefakt

ikke, men udfordringen og de mulige løsninger må i stedet ses i et systemisk og sociokulturelt omstillingsperspektiv. Flere af bogens bidrag kredser netop omkring disse nye udfordringer baseret på studier af de indsatser, som rent faktisk er sat i gang. På baggrund af bl. a. RUC’s, AAU’s, SBi’s, DTU’s og Økologisk Råds tværfaglige forskning ser vi, at boligsektoren indtager en stadig mere central rolle som krumtap i klimaomstillingen – boligen er ikke længere bare bolig, men også central for erhvervsudvikling, innovation og beskæftigelse. Boligen behøver ikke længere bare være en privat energiforbruger, da den også er et element i et energisystem baseret på vedvarende energi med potentialer for både at forbruge, producere og lagre energi. Det er ud fra et tværsnit af de praksisnære analysetraditioner i disse fora, at vi har samlet en række forskere på området til nærværende bog om de modsatrettede bevægelser mod en bæredygtig omstilling af boligsektoren ( med fokus på klima- og energiomstilling ).

Bogens opbygning Således er vi i denne bog interesseret i flere analysetraditioner, der har arbejdet med problemkomplekset ud fra : • et historisk perspektiv for at lære af de hidtidige tiltag i bæredygtigt byggeri / bolig • et governanceperspektiv i forhold til politik og planlægning • et byggematerielt og arkitektonisk systemperspektiv i forhold til afgrænsning af byggeriets / boligernes flersidede miljø-, energi- og klimaprofiler inden for forskellige teknologitraditioner • et hverdagslivsperspektiv til at identificere potentialer i boligernes kulturelle og sociale betydninger • et lokalt perspektiv med cases i lokale eksperimenter og nichetiltag for bæredygtig omstilling De forskellige perspektiver og delområder af bolig og byggeri bliver sammenfattet af flere af bogens forfattere inden for en række teoritraditioner, som på forskellig vis komplementerer hinanden med henblik på netværk af aktørkonstellationer, politik og regulering, teknologisystemer, innovation, og hverdagslig praksis. I transitionsteoriernes greb samles de nævnte per-

spektiver i en omstillingsrettet analyse af formeringen af alternative nicher, deres potentialer og begrænsninger og mulige forløb op mod ændring af dominerende sociotekniske regimer for boligsektoren. Vi vil derfor afsætte et særligt kapitel herfor indledningsvis.

Del I : Teoretisk & historisk kontekst Del I behandler analyse- og teoritraditionerne på bolig / byggefeltet i Danmark med en nærmere fremlæggelse og diskussion af det transitionsteoretiske greb om bæredygtig omstilling. Desuden rummer del 1 en historisk rekonstruktion af bestræbelserne på politisk at gennemføre bæredygtigt byggeri i forskellige perioder og kontekster suppleret med en beskrivelse, diskussion og perspektivering af de forhold, der kendetegner bæredygtigt byggeri i dag, herunder de drivkræfter, der ligger bag.

Kapitel 2 : Transitionsteori – bæredygtig omstilling af sociotekniske regimer Kapitlet af Bent Søndergård, Jesper Holm og Inger Stauning, RUC, beskriver, hvordan bolig og byggeri er blevet knyttet til nye dagsordener om klima- og energiomstilling og bæredygtighed og er dermed skrevet ind i en omstillingsdagsorden. Kapitlet behandler, hvorledes vi kan analysere omstilling af komplekse sociotekniske systemer som bolig- og byggeriområdet. Det introducerer til et transitionsteoretisk felt, som er under udvikling, hvor fokus er på omstilling af sociotekniske systemer og regimer, innovationssystemer og sociale praksisser. Sociotekniske systemer og regimer er sammenkoblede systemer af materiel struktur ( f.eks. teknologi- og produktionssystemer ), sociale strukturer ( netværk af aktører, brugerpraksisser ), institutionelle strukturer ( regulering, normer ), viden og kulturelle værdier, som samlet konstituerer et fungerende system med en vis form for rigiditet og sporafhængighed. De centrale temaer i kapitlet er, hvordan vi kan forstå dynamikken i udviklingen af sociotekniske systemer og regimer, og hvordan vi med udgangspunkt i den forståelse kan analysere og udvikle politikker og planlægning for bæredygtig omstilling. Kapitlet diskuterer her omstilling dels som centralt styrede processer ( Transition Management ), dels som facilitering af decentrale processer ( strategisk nichemanagement, alternative teknologibevægelser ). Afsluttende diskuteres omstilling overordnet i forhold til mulige governance- / planlægningsstrategier.

Kapitel 3 : Omstilling til bæredygtigt byggeri Kapitlet af Jesper Ole Jensen, Ole Michael Jensen og Kirsten Gram-Hanssen, SBi, ser på den historiske udvikling inden for bæredygtigt byggeri og analyserer to forskellige koncepter – henholdsvis lavenergibyggeri og økologisk byggeri i et transitionsteoretisk perspektiv. Med denne indføring afdækkes, hvorfor det i højere grad er lavenergitilgangen, der har domineret udviklingen, og samtidig diskuteres det, hvad man kan lære af denne analyse i forhold til de udfordringer, bygge- og boligsektoren står over for i dag, når det gælder bæredygtig udvikling. Udviklingen inden for bæredygtige boliger i Danmark har været stærkt præget af lavenergibyggeriet, der gradvist har udviklet sig fra en niche til at blive standard i bygge-boligregimet, mens de økologiske bolignicher, økologisk byggeri og byøkologi ikke har formået at påvirke det eksisterende regime i samme grad. Der peges i kapitlet på, at den nicheudvikling, der finder sted i dag, i langt højere grad sker inden for rammerne af det eksisterende regime i modsætning til, hvordan den hidtidige udvikling inden for lavenergibyggeriet og det økologiske byggeri har været. Meget tyder imidlertid på, at lavenergibyggeri i sig selv ikke er nok til at løfte den udfordring med hensyn til bæredygtighed, som bygge- og boligsektoren står over for. Tendensen peger tværtimod på, at bygninger i fremtidens energisystem i langt højere grad skal ses som integrerede i hele energiforsyningsinfrastrukturen samt på, at bæredygtige bygninger i stadigt større udstrækning bliver afhængig af brugernes praksis.

Del II : Innovation & teknologiske regimer Del II omhandler potentialer og barrierer i forskellige koncepter eller teknologispor i bæredygtigt, miljørigtigt, klimatilpasset, energioptimeret byggeri og bolig.Vinklen er her både, hvad byggesektoren selv, hvad regulering, hvad arkitekter og hvad selvbyggere har satset på gennem de seneste 40 år. Begrænsninger og potentialer i forhold til de aktuelle og kommende udfordringer i klimaet, politikken og boligkulturen. Her udfoldes boligens systemiske kobling til primært energisektoren ved at gå tættere på byggepolitikkens og bygningsreglementers indflydelse.

Kapitel 4 : Teknologiske retninger i bæredygtigt byggeri Dette kapitel, som er et interview med Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, vil tage læseren gennem nogle af de ydre forandringer og påvirk-

ninger, som har haft betydning for udviklingen af nye bygningskoncepter, hvor begrebet ’bæredygtigt byggeri’ har stået særligt centralt, men primært har været centraliseret om lavt energiforbrug og forbedret indeklima. De energi- og bæredygtighedsrettede boligkoncepter bliver her analyseret, hvad angår de bagvedliggende ideer og principper, og deres svagheder og styrker vil blive vurderet ud fra en tværfaglig vurderingsramme. Centralt står en gennemgang af udviklingen i Bygningsreglementet, hvad angår energianvendelse og beregninger heraf, samt hvilke implikationer, det har fået for det teknologiske spor i massebyggeriet. Endelig vil der sidst i kapitlet blive givet et bud på kommende styrende elementer, som vil få betydning for byggeriets udformning og design, bl. a. som følge af EU’s reguleringer på området.

Kapitel 5 : Sektorielle spor omkring dansk byggeri Siden afslutningen af 2. Verdenskrig har dansk byggeri fra politisk side været defineret som selvstændigt sektorielt policy objekt, dvs. som et selvstændigt objekt for strategisk udvikling og samfundsmæssig regulering. Dette kapitel af Jens Stissing Jensen, AAU, beskriver, hvordan denne sektorialisering af byggeriet har etableret bestemte udviklingsspor, og diskuterer samspillet mellem disse udviklingsspor og udviklingsinitiativer orienteret mod miljø, bæredygtighed og energieffektivitet. Kapitlet demonstrerer, at de mere strategiske miljø- og økologidagsordner har opereret uafhængigt af byggeriets sektorielle udviklingsspor og argumenterer for, at dette har begrænset effekten og gennemslagkraften af disse dagsordener. Som sektorielt policyobjekt har byggeriet således primært været orienteret mod øget produktivitet og markedsorienteret innovation. Samtidig har regulering af den projektorganiserede design- og byggeproces konstitueret den dominerende udviklingsmekanisme for sektorudviklingen. Byggeriets sektorielle udviklingsspor har imidlertid været under svækkelse gennem det seneste årti. Det diskuteres, hvorvidt denne svækkelse kan føre til en reorganisering eller opsplitning af det etablerede udviklingsspor. En mulighed er, at byggeriet bliver splittet op i et udviklingsspor knyttet til de bærende konstruktioner og klimaskærmen og et andet udviklingsspor knyttet til byggeriets installationsside. Mens det første udviklingsspor vil operere projektorienteret, vil det sidste operere som et systemservicedomæne, hvor overvågning og styring i drifts- og brugsfasen vil være central. Udviklingen af et systemservicespor vil åbne mulighed for, at byggeriet kan komme til at spille en mere central og aktiv rolle i den samfundsmæssige omstilling af eksempelvis energisystemet.

Kapitel 6 : Fremtidens bæredygtige bolig og bebyggelse – et scenarie Kapitlet af Michael Lauring, AAU, diskuterer indledningsvis tilgange til at beskrive fremtiden, principper for bæredygtighed samt vigtigheden af at inddrage både tekniske, funktionelle og æstetiske aspekter i karakteristikken af fremtidig bæredygtig boligarkitektur. I afsnittet ’Arkitektur til tiden’ opridses en række historiske forudsætninger samt barrierer inden for rådgivningsprofessionerne i forhold til at realisere bæredygtigt boligbyggeri. Her argumenteres også for, at sådant byggeri bør opføres med relativt høj urban densitet i tilknytning til eksisterende byer. Selve fremtidsscenariet fremstår som en skalamæssigt sammenhængende beskrivelse, der indledes med afsnittet ’Den bæredygtige by’. Her skildres et polyfunktionelt bysamfund designet for bløde trafikanter og præget af grønne elementer. I afsnittet ’Den bæredygtige bebyggelse’ beskrives, hvordan bebyggelser kan udformes og beklædes under hensyntagen til lys, klima og livet mellem husene. I afsnittet ’Den bæredygtige bolig’ beskrives, hvordan den enkelte boligenhed kan indrettes og udføres under hensyntagen til både bæredygtighed, dagligliv, indeklima og arkitektonisk kvalitet. I scenariet er hovedvægten lagt på sammenhænge mellem bygningsformer, boligkvalitet og energiforbrug. Afslutningsvis peger kapitlet på tre felter, hvor en øget forskningsindsats er ønskelig i forhold til udvikling af bæredygtig bebyggelse, nemlig beboerpraksis, byggematerialer og byens æstetik.

Del III : Social praksis & boligkultur Del III rummer kapitler, der ser på boligernes sociokulturelle betydning analyseret ud fra teoretisk informerede empiriske studier af hverdagsliv og boligpraksis. Vi ser på forsøg på at få klima- og energidagsordenen til at vinde terræn i engagement i lokal beboermobilisering og på den alternative økosamfundsbevægelses greb om boligens socioøkologiske sider. Her åbner bygningerne sig på ny mod inddragelse af omgivelser blot i en social kontekst ( livet i og mellem bygningerne ).

Kapitel 7 : Praksisteori – for en bedre forståelse af husholdningernes energiforbrug Husholdningers energiforbrug er i takt med forbedrede isoleringsstandarder blevet et centralt element i omstillingen til mere bæredygtige boliger og byggeri, og derfor er det relevant at blive bedre til at forstå og forklare de daglige rutiner og den brug af teknologi, der er knyttet til dette energiforbrug. Dette kapitel af Kirsten Gram-Hanssen, SBi, introducerer til praksisteori, sådan som den er blevet udviklet af forfattere som Schatzki, Reckwitz og Warde, idet denne version af praksisteori har vist sig at være en relevant ramme til at forklare hverdagens forbrugerpraksis. I dette kapitel vil fokus være på, hvordan man kan inddrage teknologisk viden i praksisteori, og hvordan teknologi bidrager til både forandringer og stabilitet i praksis. Schatzkis praksisteori bliver beskrevet i detaljer, og efterfølgende udvides kapitlet med diskussioner af forskellige sociotekniske tilgange, herunder inkorporering og domesticering af teknologi og transitionsteori. Dette kapitel diskuterer dermed praksisteori, og hvordan den kan bruges til at forstå objekters og teknologiers rolle i konstitueringen og forandringen af rutiner og praksisser i forbindelse med anvendelsen af hverdagslivets teknologier, da det er ved brug af disse teknologier, at der forbruges energi i hjemmene.

Kapitel 8 : Økosamfund som bæredygtighedsnicher I dette kapitel af Bella Marckmann, KU, diskuteres, i hvilken grad økosamfund kan opfattes som bæredygtighedsnicher i Adrian Smiths forstand. Kapitlet advarer imod at opfatte økosamfund som en homogen størrelse og giver et overblik over diversiteten i de danske økosamfund. Med udgangspunkt i et eksempel på en diskussion af bæredygtighed i et økosamfund under opbygning diskuteres, hvilke styrker og svagheder der ligger i den

specifikke sociale form, som er karakteristisk for økosamfundene. Afslutningsvis diskuteres mulige berøringsflader mellem økosamfund og det omgivende samfund.

Kapitel 9 : Energiomstilling i lokale, sociale fællesskaber Dette kapitel af Bo Elling, Bent Søndergård, Tina Schjerling og Ann-Louise Møhring, RUC, beskæftiger sig med omstilling til bæredygtige boliger, hvad angår energiforbrug med udgangspunkt i civilsamfundets lokale sociale fællesskaber. Kapitlet tager udgangspunkt i teorier om social handlen efter en kort diskussion af praksisbegrebets anvendelighed og forholdet mellem kontekst og handlerationalitet fortolket i en habermasiansk forståelsesform, hvor også praksisbegrebet gives en bestem åbning. Inden for en sådan forståelsesramme fokuserer artiklen på, hvorledes energiomstilling kan faciliteres som kollektive omstillingsprocesser i civilsamfundet, hvordan lokale fællesskaber kan udvikles og blive selvbærende energiomstillingsenheder, og hvordan de som lokale fællesskaber kan motiveres og få kapacitet til at involvere sig aktivt i omstillingen. Som case præsenteres et konkret forsøg med at facilitere omstilling af Herringløse som energilandsby. Med erfaringerne herfra diskuteret i forhold til andre danske lokale omstillingsprojekter, fremlægges endeligt et bud på, hvordan der kan arbejdes med kollektive lokale omstillingsprocesser inden for energiforbrug i private boliger, der endvidere sigter på at initiere hele energisystemets omstilling til fornybare energikilder.

Del IV : Politisk-strategiske omstillingstiltag Del IV ser endelig på de politisk-institutionelle omstillingsforsøg på såvel nationalt som lokalt plan. Her analyseres bolig- og byggesektorens indlejringer i forskellige former for nationalpolitiske hensyn, sektorpolitiske programmer og lokale udviklingsprojekter.

Kapitel 10 : Strategisk navigation mod energieffektive boliger Formålet med dette kapitel af Maj-Britt Quitzau, Morten Elle og Birgitte Hoffmann, AAU : Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling ( DIST ), er at give et dybere indblik i, hvordan der arbejdes med en ny form for strategisk proces i konkrete byudviklingsprojekter i danske frontløberkommuner. Det sker med henblik på at forstå, hvad denne form for strategi-

arbejde tilfører de igangværende omstillingsprocesser mod et mere bæredygtigt byggeri. Kapitlet kortlægger mere specifikt, hvordan Egedal Kommune har arbejdet strategisk med at facilitere en større hensyntagen i byggeprocessen til bl. a. energieffektivisering i udviklingen af et nyt stort boligområde. Analysen viser, at der er tale om en særlig form for strategisk arbejde, hvor kommunens planlæggere har navigeret strategisk ved at iværksætte velovervejede initiativer til at adressere konkrete udfordringer for at realisere energieffektive teknologier i konkrete byggeprojekter. Denne form for strategiarbejde tilfører en konfronterende tilgang til de igangværende omstillingsprocesser, idet der sker en konkret udfordring og ændring af eksisterende rutiner og praksisser i byggesektoren. Kapitlet peger på, at kommunerne kan spille en stærk rolle i den igangværende bæredygtige omstillingsproces, men at det forudsætter, at kommunerne udvikler og indarbejder nye former for kompetencer inden for strategisk navigation.

Kapitel 11 : Kommunernes rolle i klimaomstilling af byggeriet Klimaomstilling inden for det kombinerede bolig- og energisystem indebærer transitionsprocesser af sociotekniske systemer. Kommunernes klimapolitik viser nye veje inden for såvel den lokale governancestruktur som i forhold til omstilling af lokale sociotekniske systemer. I kapitlet af Jesper Holm, Inger Stauning og Bent Søndergård, RUC, undersøges, hvordan kommuner kan udforme klimapolitiske tiltag, som udnytter lokale potentialer, og som kombinerer tilgængelige ressourcer og aktører i fælles visioner og fælles praksis rettet mod at skabe steder for omstilling af de lokale sociotekniske systemer. Baseret på studier af fire danske kommuner ( Sønderborg, Albertslund, Egedal og Næstved ) undersøges potentialer og virkemidler, som kommunerne kan benytte i deres rolle som strategiske aktører i udviklingen af sådanne situerede transitionssteder. Kapitlet viser en mangfoldighed i måder, hvorpå specifikke kontekster og specifikke lokale aktørkonstellationer kan koordineres og omdannes til situerede transitionssteder med potentielt fornyende praksisser. Kapitlet afsluttes med at rejse spørgsmål om, hvordan sådanne lokale omstillinger kan påvirke det generelle system, og hvilken betydning de lokale initiativer kan have i klimapolitikken.